Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Relaterede dokumenter
Sociale relationer, helbred og aldring

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne

Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?

Ensomhed og hjertesygdom

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

6 Sociale relationer

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Anne Illemann Christensen

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland

Findes der social ulighed i rehabilitering?

4.3 Brug af forebyggende ordninger

Tabel Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

2.3 Fysisk og mentalt helbred

Fællesmodul 2: Levekår og sundhed

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET. Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Sundhedskompetence (Health Literacy) og Diabetes

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

DANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.

Et sundt og aktivt ældreliv for alle også for mennesker med demens. Hørsholm, 9. oktober 2012 Annette Johannesen

NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE

Health literacy. Dagens program

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion

5.6 Overvægt og undervægt

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Friske ældre. Har overskud: tid penge- godt helbred. Kan selv mestre og tage ansvar for egen sundhed

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

SUNDHEDSPOLITIK 2015

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

esundhedskompetence Kamila Beata Adellund Holt Lektor, ph.d. Institut for Sygepleje

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?

Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Hvordan har du det? 2017

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland

13 års forskel i Ålborg

Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:

Kan oplevelsen af meningsfuldhed i tilværelsen være med til at forebygge, at vi bliver ensomme og går i stå?

Erfaringer med forebyggende hjemmebesøg g i Danmark

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Når jeg bliver gammel

V. Mirjana Saabye, Chefkonsulent, Antropolog, MPH, Samfundsanalyse, Ældre Sagen. Ældresagen har fokus på sundhed, samvær og nærvær.

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Mænds funktionsevne i alderdommen

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Ensomhed blandt ældre

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Mænds sundhed og Fællesskaber

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Livshistorien kan læses i hjertet.

SUNDHEDSPROFIL FOR REGION NORDJYLLAND

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

4. Selvvurderet helbred

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Danske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer

Op mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Arbejdsmiljø, stress og risikoen for demens

INDSATSER DER FREMMER ÆLDRE MENNESKERS MENTALE SUNDHED

Transkript:

Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Hvad er sociale relationer og ensomhed? Evidens for sammenhæng mellem sociale relationer og helbred Mulige mekanismer - herunder sundhedsadfærd Resultater fra Sundhedsprofilen 2017 Region Sjælland vedr. sociale relationer Interventioner Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Due, Holstein, Lund, Modvig, Avlund Soc Sci Med 1999 Sociale relationer kan defineres som det netværk af menneskelige kontakter, vi indgår i, og de funktioner de bidrager os med. Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene eller eksistentielt at føle sig isoleret Ikke et mål for størrelsen af det sociale netværk ej heller et mål for funktionen af de sociale relationer Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Sociale relationer Helbred Patienter med gode sociale relationer har generelt bedre prognose og overlevelse 2/3 af borgerne i Region Sjælland har mindst én langvarig sygdom, og mere end hver tredje har to eller flere Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Svage sociale relationer er fundet associeret med øget risiko for nytilkommen (incident) hjertekarsygdom Barth et al. 2010 (meta-analysis), Lund et al. 2014 Eur J Prev Cardiol, Valtorta et al. 2016 Heart (metaanalysis) med øget risiko for at udvikle almindelig forkølelse Cohen et al. 1997 JAMA med fald i kognitiv funktion og risiko for at udvikle demens Bassuk et al. 1999 Ann Internal Med, Kuiper et al. 2015 Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Svage sociale relationer er fundet associeret med dårlig fysisk funktion og fald i fysisk funktion blandt ældre Nilsson et al. 2007, Lund et al. 2010, Mendes de Leon et al. 2001 med dårligere overlevelse og forsinkelse i kontakt med sundhedsvæsenet blandt kræftpatienter og overlevelse blandt patienter med hjertekarsygdom Pinquart et al. 2010, Barth et al. 2010, Pedersen et al. 2011 konsistent evidens for sammenhæng mellem social isolation og hjertekarsygdom og dårlig mental sundhed Overview of systematic reviews on the public health consequences of social isolation and loneliness Leigh-Hunt et al. 2017 Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

I en metaanalyse af 148 studier (mere end 300.000 deltagere fulgt i gennemsnit i 7,5 år), fandt man en 50% længere overlevelsestid blandt de med stærke sociale relationer Både strukturelle og funktionelle mål viste denne sammenhæng Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Hvilke faktorer kan forklare overdødeligheden blandt social isolerede og ensomme mennesker? UK Biobank cohort (N=466,901) mænd og kvinder gennemsnitsalder 56,5 år, gennemsnitlig opfølgningstid 6,5 år Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018 Social isolation var associeret med øget dødelighed i den fulde kohorte, blandt både mænd og kvinder, unge og ældre, de raske og de syge og på tværs af etniske grupper

Mulige forklaringsveje Sundhedsadfærd Livsstil Sociale relationer Fysiologiske faktorer Helbred/aldring Psykologiske faktorer Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

9% 12% Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Væsentligt større andel har lav kontaktfrekvens i 2017 end i de foregående år. Skyldes tilsyneladende ikke ændringer i befolkningssammensætningen mht. køn, alder og socioøkonomisk position. Skyldes heller ikke åbenlyst at kontakt via internettet har erstattet fysiske møder, telefonsamtaler og skriftlig kontakt, men det bør undersøges nærmere Kan måske Regions Sjællands delvist Sundhedsprofil skyldes2017 stigning - Slagelse marts i andel 2018 med dårligere helbred mentalt/fysisk.

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018 Mere stabil andel med lav social støtte over årene, men obs på særligt udsatte grupper, hvor andelen af de uden adgang til social støtte er høj.

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Vi finder relativt store køns- og socialklasseforskelle i sociale relationer i en midaldrende dansk kohorte. Lav erhvervsbaseret social klasse er systematisk associeret med svagere sociale relationer blandt kvinder og for mænd med lavere kontaktfrekvens og at bo alene, samt mindre adgang til følelsesmæssig støtte. Mænd i høj social klasse havde generelt de bedste scorer på social relationer, undtagen vedr. adgang til følelsesmæssig støtte fra familie og venner. Foreløbige resultater. Lund et al. 2018 Copenhagen Aging and Midlife Biobank N=6903 Longevity and behaviour: Do behavioural factors intervene in longevity? 15/03/2018

2,5 OR (95% CI) for svage sociale relationer, kvinder i social klasse I-III referencegruppe, aldersjusterede analyser 2 1,5 1 0,5 0 Bor alene < md kontakt familie < md kontakt venner lav følelsesmæssig støtte partner Kvinder social klasse I-III Mænd social klasse I-III Kvinder social klasse IV-VI Mænd social klasse IV-VI Foreløbige resultater. Lund et al. 2018 Copenhagen Aging and Midlife Biobank N=6903

5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 OR (95% CI) for svage/dårligt fungerende sociale relationer, aldersjusterede analyser Lav følelsesmæssig Lav følelsesmæssig støtte familie støtte venner Konflikter partner Konflikter venner Kvinder social klasse I-III Mænd social klasse I-III Kvinder social klasse IV-VI Mænd social klasse IV-VI Foreløbige resultater. Lund et al. 2018 Copenhagen Aging and Midlife Biobank N=6903

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Ikke stærk sammenhæng med kontakt med familie og venner Væsentligt stærkere sammenhæng med følelsen af ensomhed Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Ikke entydige resultater, men overordnet set har interventioner med fokus på følgende positiv effekt: Støtte fra venner/familie og peers samt træning af sociale færdigheder ser ud til at have en positiv effekt, både i individ og grupperettede interventioner, og både i selvhjælpsgrupper og professionelt ledede grupper. Interventioner der lægger vægt på gensidighed har særligt gode resultater. Interventioner der trækker på allerede eksisterende socialt netværk viser gode resultater. Hogan 2002, Dickens 2011 Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018

Interventionen: Ugentlige møder á 5-6 timer i 3 måneder. 7-8 personer + 2 gruppeledere/facilitatorer. Aktiviteter valgt mhp. fælles interesse og engagement i grupperne. Altid mulighed for at deltagerne kunne påvirke programmet for møderne. Kontrol: Som vanligt. Dias 27 3x2-timers sessioner med sygeplejersker fra studiet.

Efter 24 måneder var overlevelsen i interventionsgruppen 97% mod 90% i kontrolgruppen. Selvvurderet helbred var signifikant bedre i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Flere nye længerevarende venskaber i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Lavere forbrug af sundhedsydelser i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Sparede årlige sundhedsudgifter til interventions- i forhold til kontrolgruppen oversteg udgifter til interventionen (inkl. grupperehabilitering, programomkostninger t. transport, måltider, uddannelse af gruppelederne). Dias 28 NB! Ingen forskel i ensomhedsfølelse mellem de to grupper

9-12% af befolkningen i Region Sjælland er socialt isolerede (har lav kontaktfrekvens med familie eller venner) 5-6% har lille adgang til støtte Store forskelle på tværs af køn, alder, uddannelsesniveau, erhvervstilknytning, samlivsstatus og etnisk baggrund, med væsentligt svagere sociale relationer i udvalgte grupper Væsentligt større andel socialt isolerede i 2017 end i 2010 og 2013, mindre udsving i adgang til støtte. Ikke ligetil at forklare hvorfor, men dårligere helbredstilstand er en mulighed. Socialt isolerede er i større risiko for at blive (mere) syge og dø tidligere, men sygdom er ligeledes en velkendt årsag til social isolation og oplevelse af mindre støtte vigtige forhold at være opmærksom på i forebyggelsen. Interventioner med effekt findes, er kostbare og tager tid, men det kan formentlig betale sig også økonomisk. Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse marts 2018