Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og arbejdstid (side 7) Arbejdstiden placeres normalt på hverdage, mandag - fredag i dagtimerne. Arbejdet foregår på skolen i arbejdstiden, medmindre andet aftales konkret mellem medarbejder og ledelse. Der udarbejdes en fælles ferieplan for skoleåret, der fortsat tager udgangspunkt i 40 ugers undervisning. Placering og tilrettelæggelse af undervisningsdage, arbejdsdage, 0- dage, feriedage og søgne-helligdage besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). Der afsættes anlægsmidler til forbedring af det fysiske arbejdsmiljø i forhold til lærernes forberedelse på skolerne. Der er generel opbakning til at arbejdet generelt placeres på skolerne i dagtimerne på hverdage. Der skal dog findes en løsning for, hvordan der aftales hjemmearbejde m.v. Der er også brug for en afklaring af, hvordan der skal laves aftaler om lærernes arbejdstid. sin oprindelige indstillinger under pkt. 2.1. indstilling med følgende tilføjelse: Børne - og Ungeudvalget ønsker, at der bliver skabt den nødvendige fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen på skolerne og herunder muligheder for lærernes hjemmearbejde. Fleksibiliteten skal sikre en effektiv anvendelse af ressourcerne til gavn for elevernes læring, give tid til at tilpasse de fysiske rammer på skolerne, så de understøtter nye og ændrede arbejdsmæssige forhold for de ansatte samt give tid til de nødvendige tilpasningsprocesser/kulturforandringer på skolerne. Denne tilrettelæggelse skal ske i dialog mellem skolens formelle samarbejdsorganer, medarbejderne og ledelsen. Det er i den forbindelse vigtigt for udvalget at pointere, at der naturligvis også i fremtiden vil være mulighed for at planlægge skole/hjemsamarbejdet i eftermiddags- og aftentimerne og lærernes arbejdstid vil blive indrettet, så det kan lade sig gøre. Udvalget 1

Emne Alternative modeller indstilling understreger, at forældresamarbejde er et fokusområde. Rammer for arbejdet i skolebestyrelsen kommer til høring i 1. kvartal af 2014 i forlængelse af lovens vedtagelse den 20. december. 2.2. Struktur og organisering (side 10) Scenarie 1: Fritidsklubberne som en del af skolen Scenarie 2: Partnerskab med fritidsklubberne Det fritidspædagogiske arbejde stadig indgår som en væsentlig del af elevernes/børnenes sammenhængende dag. Det besluttes om scenarie 1 eller scenarie 2 indføres fra den 1. august 2014. 27 høringssvar forholder sig til hvorvidt det bør være scenarie 1, at fritidsklubberne bliver en del af skolen, eller 2, at skoler og fritidsklubberne indgår forpligtende partnerskaber. Af de 27 svar peger 18 på scenarie 2, mens 6 peger på scenarie 1. Udvalget ønsker en status efter det 1. år. Børne- og Ungeudvalget anbefaler scenarie 2 partnerskab med fritidsklubberne. Der er således en overvægt af høringssvar der peger på scenarie 2. Hvis man ser på høringssvarenes sammenhæng med høringsberettigedes egen situation, så repræsenterer 78 % af dem der peger på scenarie 2, klubberne. Klubberne ville miste autonomi hvis scenarie 1 blev valgt, og det tyder på 2

Emne Alternative modeller indstilling at klubberne ikke ønsker at miste deres autonomi. Af de 6 høringssvar der peger på scenarie 1, at klubberne bliver en del af skolerne, er alle svarene fra skolernes repræsentanter. Det må således konkluderes, at det tyder på, at skolerne siger scenarie 1 og klubberne scenarie 2. Argumenter for scenarierne kan læses i bilaget Høringssvar fordelt på styregruppens forslag 2.3. Ændrede faglige ledelsesopgaver (side 13) Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om nogle få klare politiske mål for samarbejdet med eksterne, der har sammenhæng til Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision 2020. sin oprindelige indstillinger under pkt. 2.2. Der er flere gode ideer fra eksterne samarbejdspartnere omkring det konkrete fremtidige samarbejde i en sammenhængende skoledag. Disse medtages til forslag til politisk behandling i 1. kvartal om indstilling. 3

Emne Alternative modeller indstilling Byrådet i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på de politiske mål for samarbejdet med eksterne. Indstilling om forældresamarbejde og skolebestyrelsernes sammensætning afventer den endelige lovtekst. dette område. sine oprindelige indstillinger under pkt. 2.3. 2.4. Den understøttende undervisning (side 15) Scenarie 1: Skolelederen træffer beslutning om personalesammensæt ning og kan inddrage flere fagligheder Scenarie 2: Mindst halvdelen af tiden til den understøttende undervisning skal varetages af eksisterende pædagogisk personale Pædagogisk Råd nedlægges og erstattes af Pædagogisk Forum, som har samme formål som tidligere Pædagogisk Råd. Scenarie 1 indføres, så det er skolelederen, der træffer beslutning om den fremtidige personalesammensætning i den understøttende undervisning som ved øvrige opgaver. 27 høringssvar bidrager med kommentarer til punktet. Der tegner sig et generelt billede af, at skolerne støtter styregruppens indstilling om, at scenarie 1 indføres, så det er skolelederen der har mulighed for at ansætte medarbejdere med andre fagligheder og kompetencer til den understøttende undervisning, end de der i forvejen er ansat i skole, indstilling om scenarie 1, med den tilføjelse, at det altid først skal vurderes, om det er muligt at finde de nødvendige kompetencer hos eksisterende personale. 4

Emne Alternative modeller indstilling OBS. Skolelederen er i begge scenarier forpligtet på hovedsageligt at benytte det eksisterende personale SFO og klub. Det skal dog altid først vurderes, om det er muligt at finde de nødvendige kompetencer hos eksisterende personale. Klubbernes repræsentanter støtter derimod enstemmigt scenarie 2, hvor skolelederen er forpligtet til hovedsagelig at basere personalesammensætning en på allerede eksisterende personale, så kommunen anvender allerede eksisterende kompetencer. I scenarie 2 skal skolelederen sikre, at mindst halvdelen af tiden til understøttende undervisning skal anvendes af pædagogisk personale. Begrundelserne for at vælge scenarie 2 er både for at sikre eksisterende medarbejdernes job, og herunder at der fortsat kan skabes attraktive stillinger 5

Emne Alternative modeller indstilling på klub- og skoleområdet. Flere peger på, at det er trygt for børnene at de kender de voksne fra flere sammenhænge, og at pædagogerne som relations- og samspilseksperter, er den rigtige medarbejdergruppe til at løfte opgaven med den understøttende undervisning i samarbejde med lærerne. sine oprindelige indstillinger under pkt. 2.4. 2.5. Ambitionen for Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune (side 16) Byrådet i forbindelse med godkendelse af kvalitetsrapporten for folkeskolerne i december 2013 træffer beslutning om den overordnede ambition for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune, herunder nogle få klare resultatmål. Ambition og resultatmål skal tage et naturligt afsæt i Inklusion2016 og Helsingør Kommunes Vision 2020. Byrådet på baggrund af et oplæg Der er opbakning til få klare politiske mål. Det skal dog vurderes om der også skal være klare mål for de enkelte fag. Der er i reformen fokus på alle elever, også de allerdygtigste elever, så der også skal være en synlig udvikling af undervisningen/læringen i forhold til de allerdygtigste indstilling samt forslag til nye resultatmål for skoleområdet fra 1. august 2014 i bilag 6. 6

Emne Alternative modeller indstilling fra Center for Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om, hvordan der følges op på den overordnede ambition og resultatmål for fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune. elever. sine oprindelige indstillinger under pkt. 2.5. (Se forslag til konkrete mål i forlængelse af kvalitetsrapporten) 2.6. Trivsel (side 17) Der anvendes samme metode og værktøj på alle kommunens skoler. Metode og værktøjer besluttes på fællesadministrativt niveau (centerniveau). Børne- og Uddannelsesudvalget i 1. kvartal af 2014 på baggrund af et oplæg fra Dagtilbud og Skoler træffer beslutning om resultatmål for trivselsarbejdet, herunder også hvordan der følges op på målene. Der er generel opbakning til, at der anvendes samme metode og værktøj på kommunens skoler. Der er et ønske om at værktøjet rummer muligheder med hensyn til løbende trivselsmålinger af enhed, årgang, indskoling, mellemtrin. Værktøjet bør tage hensyn til små og store skoler, og de forskelle og udsving af forskelig karakter som størrelse vil skabe. I forhold til trivselsområdet er der et ønske om, at der også sættes fokus på forældresamarbejdet og både sættes delmål og indstilling. 7

Emne Alternative modeller indstilling langsigtede mål for dette. sine oprindelige indstillinger under pkt. 2.6. 2.7. Antal skoledage (side 18) 200 skoledage Mere end 200 skoledage Skoleåret forbliver på 200 skoledage for eleverne. Der er enighed om, at skoleåret bør forblive på 200 skoledage for eleverne. Det vil være en god ide at evaluere antallet af skoledage allerede efter det 1. skoleår efter den nye reform. indstilling med tilføjelsen, at antallet af skoledage evalueres efter det 1. år. 2.8. 2. Fremmedsprog (side 19) Tysk Andet (eks. Fransk, spansk, russisk) 2. fremmedsprog på 5. 6. klassetrin er tysk. sine oprindelige indstillinger under pkt. 2.7 med den tilføjelse, at antallet af skoledage evalueres efter det 1. år. Der er i stort set alle høringssvar uenighed i styregruppens indstilling om, at 2. fremmedsprog på 5.-6. klassetrin skal være tysk. Der er argumenter for forskellige sprog, men flest peger på, at det skal være fransk. En lang række høringssvar foreslår frit ændrede indstilling om, at der på 5.-6. klassetrin kan vælges mellem tysk og fransk som 2. fremmedsprog. 8

Emne Alternative modeller indstilling valg mellem tysk og fransk, idet der er gode argumenter for at tilegne sig begge sprog. Styregruppen ændrer på baggrund af ovenstående sin oprindelige indstilling og anbefaler, at der på 5.- 6. klassetrin kan vælges mellem tysk og fransk som 2. fremmedsprog. 2.9. Konfirmationsforber edelsens placering (side 20) Placeret udenfor den obligatoriske skoletid Som nu - placeret indenfor skoledagen Konfirmationsforberedelsen placeres efter den obligatoriske skoletid. Der er indkommet en lang række høringssvar, hvor der er en klar uenighed om konfirmationsforberedelse ns placering. Generelt ønsker skolerne konfirmationsforberedelse n lagt uden for den obligatoriske undervisning, mens alle menighedsråd mener, at den skal ligge inden for skoletiden. Børne- og Ungeudvalget noterer sig at der i høringssvarene er en overvægt, der anbefaler at konfirmationsforberedelsen skal ligge uden for den obligatoriske skoletid. Imidlertid vil der i den nye folkeskolelov fortsat være krav om forhandling, og om at konfirmationsforberedelsen skal ligge inden for den normale undervisningstid svarende til mellem kl. 8-16. Der indledes derfor forhandlinger om konfirmationsforberedelsens placering. sine oprindelige indstillinger under pkt. 2.9. OBS: Bettina Svinggaard (A) og Birgitte Ljunggreen Rasmussen (F) ønsker, at konfirmationsforberedelsen skal ligge sidst på skoledagen dvs. fra kl. 14 til 16. 9

Emne Alternative modeller indstilling Efter styregruppens sidste møde, har Ministeriet for Ligestilling og Kirke i brev af 28. november 2013 til biskopper m.fl. fastslået, at der med den nye lov om folkeskolen ikke vil blive ændret i reglerne om placeringen af konfirmationsforberedelse n, så denne fremover også skal ligge indenfor normal skoletid svarende til tidsrummet ca. 8-16. 2.10. Kompetenceudvikling (side 24) Kompetenceudviklingen i fagene tager udgangspunkt i de lokale behov på skolerne, og der nedsættes en gruppe bestående af repræsentanter for den enkelte skoleledelse, MED-udvalg og Det betyder, at Byrådet har mulighed for at beslutte følgende: At administrationen forhandler den endelige placering af konfirmationsforberedelse ns placering inden for den normale skoletid ca. kl. 8-16 med præsterne. Flere høringssvar peger på, at kompetenceudviklingen af medarbejderne bør udskydes fra januar 2014 til august 2014 eller januar 2015, da indstilling. 10

Emne Alternative modeller indstilling Uddannelseshuset som udarbejder en kompetenceudviklingsplan, der sikrer, at reformens kompetencedækningskrav nås. Den faglige kompetenceudvikling for lærere og det pædagogiske personale starter i januar 2014. Skolebestyrelserne opfordres til at forholde sig til kravene om kompetencedækning. I overvejelserne bør skolens principper for fagfordelingen og organiseringen af undervisningen indgå, nu hvor det i højere grad er muligt at anvende holddeling. Byrådet uddelegerer kompetencen til skolelederen ift. at afgøre, om en lærers kompetencer svarer til fuldt kompetencedækket. Der afsættes de næste 4 år 30 kursustimer pr. person til ¼ af det samlede pædagogiske personale i klubber og SFO. Kurserne sammensættes af Uddannelseshuset på baggrund af skolernes udmeldte behov. Kompetenceudviklingen for at kompetenceudviklingen i forbindelse med Inklusion2016 rækker langt ind i foråret 2014. sine oprindelige indstillinger under pkt. 2.10., med den tilføjelse, at det drøftes med skolerne hvornår kompetenceudviklingen af medarbejderne mest hensigtsmæssigt kan startes i 1. halvår af 2014. 11

Emne Alternative modeller indstilling styrke teamsamarbejdet skræddersys til de lokale behov på teamniveau. Der udarbejdes en samlet handlingsplan for lederudvikling, bl.a. med fokus på forandringsledelse. 2.11. Økonomiske forudsætninger (side 26) Finansiering af kompetenceudviklingen sker via de afsatte midler til Kompetenceudvikling for Inklusion2016 og Folkeskolereformen, samt de afsatte centrale midler i Folkeskolereformen og kommunens øvrige uddannelsesmidler på området. Der tildeles ressourcer til den understøttende undervisning med en fordelingsmodel med 50% pædagoger og 50% lærere. Lærerne underviser 2 klokketimer mere om ugen. Forældrebetalingsandelen til SFO og klubber fastholdes. SFO og klubber ændrer deres åbningstider fra kl. 11.30 til kl. 13.30 Flere høringssvar peger på, at det kan være svært at gennemskue økonomien i den nye reform. Flere peger også på, at når beløbet til Helhed og sammenhæng bortfalder i 2015, vil der skulle tages højde for dette ved de nye børns skolestart i august 2015. Der er hos flere bekymring for pædagogernes indstilling og tilføjelsen om, at der skal udarbejdes nyt forslag til en samlet model for skolestart og indskolingen fra 1. august 2015. 12

Emne Alternative modeller indstilling på skoledage. Uændrede åbningstider i SFO om morgenen samt i ferier og ved modtagelse af maj-børn. Mindreudgiften på 3,2 mio.kr. i 2014 disponeres til medarbejdernes kompetenceudvikling. jobsituation, når SFO og klub skal have kortere åbningstid. Flere spørger om klubbernes åbningstid i ferierne, og mht. klubberne påpeger styregruppen at disse også har uændret åbningstid i ferierne. Der er flere høringssvar der ønsker åbningstid i klub og SFO udvidet til kl. 17 om fredagen. Dette forslag vil indgå i den administrative styregruppes arbejde i 2014. 2.12. Evaluering af indhold og principper De trufne beslutninger omkring skolereformen evalueres efter 2 år, dvs. ved udgangen af skoleåret 2015- den oprindelige indstilling under pkt. 2.11. med den tilføjelse, at der skal udarbejdes nyt forslag til en samlet model for skolestart og indskolingen fra 1. august 2015. Nogle høringssvar peger på, at det kan være en god ide at evaluere den nye indstilling og tilføjelse om at såfremt der i det 1. 13

Emne Alternative modeller indstilling (side 27) 2016. reform allerede efter 1. skoleår. Styregruppen anbefaler, at såfremt der opleves uhensigtsmæssigheder eller lignende drøftes dette med henblik på evt. ændringer allerede efter det 1. skoleår. Under pkt. 2.7. Antal skoledage, er styregruppens indstilling at antallet af skoledage evalueres efter det 1. år. skoleår opleves uhensigtsmæssigheder drøftes disse med henblik på evt. ændringer. den oprindelige indstilling under pkt. 2.12. om evaluering efter 2 år, med den tilføjelse, at såfremt der i det 1. skoleår opleves uhensigtsmæssigheder drøftes disse med henblik på evt. ændringer. 3.1. Fællesorganisatorisk e/administrative beslutninger (side 29) Opgaver der indstilles til delegering til Center for Dagtilbud og Skoler se side 27 og 28 Beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til Center for Dagtilbud og Skoler. Flere påpeger væsentligheden i at Center for Dagtilbud og Skoler rammesætter bredt, så skolerne får vide rammer for lokal udfyldelse. indstilling. 14

Emne Alternative modeller indstilling 4.1. Delgering til skolelederen (side 30) 5.1. Delegering til den enkelte skole og skolebestyrelse (side 31) Opgaver der indstilles delegeret til skolelederen se side 29 Opgaver der indstilles delegeret til skolen og skolebestyrelsen se side 30 Beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolelederen. Beslutningskompetencen i forhold til ovenstående delegeres til skolen og skolebestyrelserne. Indstillingen er en overordnet ramme for hvad Center for Dagtilbud og Skolers ansvarsområde, og de oplistede centeropgaver er således udtryk for. Forslag om ændringer af opgavernes definition er således ikke relevante at medtage her, da de naturligt drøftes med de relevante parter i implementeringen af reformen. den oprindelige indstilling under pkt. 3.1. Der er bred opbakning til indstillingen om at uddelegere de oplistede beslutningskompetencer til skolelederen. den oprindelige indstilling under pkt. 4.1. Der er generel opbakning til uddelegeringen. sin oprindelige indstilling indstilling. indstilling. 15

Emne Alternative modeller indstilling under pkt. 5.1. 16