Den 7. februar 2011 blev der i sag nr. 22/2009-S Skat mod statsautoriseret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 31. marts 2009 har Skat i medfør af dagældende revisorlovens 19, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor C for Revisornævnet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at C har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 9. februar 1990. Han har siden den 2. februar 2004 ifølge Revireg været tilknyttet revisionsvirksomheden D A/S. Klagen drejer sig om, hvorvidt indklagede i forbindelse med afgivelse af revisionserklæringer på årsrapporter for 2003/2004, 2004/2005 samt 2005/2006 for et anpartsselskab har handlet i strid med god revisorskik ved at afgive blanke revisionspåtegninger, uagtet indklagede ikke var uafhængig af klienten som foreskrevet i lovgivningen, ved ikke at have afgivet supplerende oplysning eller taget forbehold vedrørende udbetalt udbytte, og uagtet bl.a. bogføringen generelt var atypisk og opgørelsen af igangværende arbejder var forkert. Sagens omstændigheder er følgende: Selskabet A ApS har drevet revisionsvirksomhed i perioden fra den 1. januar 2003 til 30. september 2007. E har været direktør i selskabet, hvis formål det har været at udøve virksomhed med softwareudvikling samt revisions- og bogføringsvirksomhed. D A/S har været generalforsamlingsvalgt revisor for A ApS, og indklagede har afgivet blanke revisionserklæringer på årsrapporter for 2003/2004, 2004/2005 samt 2005/2006. Anparterne i A ApS er pr. 1. oktober 2007 overdraget til F for 1 kr. Samtidig hermed skete der overdragelse af selskabets aktiver og passiver til et nyt selskab, B ApS. Selskabet A ApS har ikke haft aktivitet fra den 1. oktober 2007. A ApS er den 26. juni 2008 erklæret konkurs. Indklagede har den 30. december 2004 afgivet revisorerklæring vedrørende årsrapport for A ApS for perioden 1. januar 2003 til 30. juni 2004. Erklæringen er sålydende: Jeg har revideret årsrapporten for A ApS for regnskabsperioden 1. januar 2003 30. juni 2004. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Mit ansvar er på grundlag af min revision, at udtrykke, en konklusion om årsrapporten. 1
Den udførte revision Jeg har udført min revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at jeg tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er min opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for min konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er min opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2004 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar 2003 30. juni 2004 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Aktivet igangværende arbejder er opført til 246.550 kr. Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. december 2004. Indklagede har den 30. december 2005 afgivet revisorerklæring vedrørende årsrapport for A ApS for perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2005. Erklæringen er sålydende: Jeg har revideret årsrapporten for A ApS for regnskabsperioden 1. juli 2004 30. juni 2005. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Mit ansvar er på grundlag af min revision, at udtrykke, en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Jeg har udført min revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at jeg tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er min opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for min konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er min opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2004 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar 2003 30. juni 2004 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 2
Aktivet igangværende arbejder er opført til 240.400 kr. Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30. december 2005. Indklagede har den 5. december 2006 afgivet revisorerklæring vedrørende årsrapport for A ApS for perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006. Erklæringen er sålydende: Jeg har revideret årsrapporten for A ApS for regnskabsperioden 1. juli 2005 30. juni 2006. Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Mit ansvar er på grundlag af min revision, at udtrykke, en konklusion om årsrapporten. Den udførte revision Jeg har udført min revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at jeg tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er min opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for min konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er min opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 30. juni 2006 samt af resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar 2005 30. juni 2006 i overensstemmelse med årsregnskabsloven samt regnskabsvejledningen for mindre virksomheder. Aktivet igangværende arbejder er opført til 390.350 kr. Udbytte er i note 5 til regnskabet under egenkapital opgivet til at være 192.000 kr. Det fremgår af medsendt bilagsmateriale, at selskabet A ApS i perioden september 2005 til september 2006 har udført arbejde for det revisionsfirma, som indklagede er tilknyttet. Dato Kunde Ydelse Beløb inkl. moms 14.09.2005 D A/S Assistance/revision 10.687,50 10.10.2045 D A/S Assistance/revision 27.187,50 17.11.2005 D A/S Resthonorar 13.312,50 30.04.2006 D A/S Assistance/revision 20.000,00 30.04.2006 D A/S Aconto/assistance 48.750,00 20.05.2006 D A/S Assistance 52.068,75 12.09.2006 D A/S Honorar/revision 95.350,00 12.09.2006 D A/S Honorar/assistance 10.687,50 3
I alt 278.043,75 Indklagede har i forbindelse med Skat s sagsbehandling den 2. februar 2009 skrevet således til Skat: I forbindelse med revision af ovennævnte selskab har vi revideret selskabets årsrapport med forelæggelse af udarbejdede afstemninger samt forelagte opgørelser. Opgørelser og afstemninger er sammenholdt til selskabets årsrapport. Der er ikke i forbindelse med vor revision foretaget efterposteringer i forhold til fremlagt balance samt forelagt årsrapport. Til de enkelte poster i årsrapporten kan følgende opsummeres: Resultatopgørelsen: Resultatopgørelsen er gennemset og igangværende arbejder er kontrolleret til opgørelse samt igangværende arbejder primo. Gennemgangen gav ikke anledning til bemærkninger. Aktiver: Igangværende arbejder blev kontrolleret til opgørelse over forbrugte timer som ved statustidspunktet ikke var udfaktureret. Derudover blev der forelagt fakturering for efterperioden som vedrørte periodisering pr. 30. juni 2006. Debitorer blev afstemt til forelagt liste. Anlægsaktiver blev kontrolleret til forelagt anlægskartotek. Passiver: Selskabskapital er afstemt til sammenskrevet resume. Overført resultat er sammenholdt til primo samt årets resultat. Selskabsskatter er afstemt til skatteopgørelse samt skatteafstemning. Øvrig gæld er gennemset. Vor gennemgang har ikke givet anledning til bemærkninger. For god ordens skyld skal det tilføjes, at vi ikke har foretaget revision af nævnte selskabs årsrapport for 2007. Klagen: Indklagede har i forbindelse med afgivelse af revisionserklæringer på årsrapporter for 2003/2004, 2004/2005 samt 2005/2006 for et anpartsselskab handlet i strid med god revisorskik ved at afgive blanke revisionspåtegninger, uagtet indklagede ikke var uafhængig af klienten som foreskrevet i lovgivningen, ved ikke at have afgivet supplerende oplysning vedrørende udbetalt udbytte, og uagtet bl.a. bogføringen generelt var atypisk og opgørelsen af igangværende arbejder var forkert. Parternes bemærkninger: Klager har overordnet gjort gældende, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik ved at afgive erklæringer uden forbehold på årsrapporterne for 2003/2004, 2004/2005 samt 2005/2006 uagtet, der var flere punkter om hvilke, der skulle have været afgivet supplerende erklæring eller taget forbehold, og uagtet, indklagede ikke var uafhængig. Afhængighedsforhold mellem D A/S og A ApS 4
Ved gennemgangen af materialet er det konstateret, at A ApS ved E har udført arbejde for D A/S for regnskabsåret 2005/2006 for et honorar på i alt 278.043,75 kr. inklusive moms. På denne baggrund opfylder D A/S og dermed indklagede - ikke de lovmæssige regler omkring det uafhængighedsforhold, som der skal være mellem revisor og det selskab, som han skal revidere. Overtrædelse af uafhængighedsreglerne strider mod god revisorskik. Generelt omkring bogføring i A ApS Klager har anført, at man har kunnet konstatere, at bogføringen i A ApS har været meget atypisk i forhold til andre tilsvarende virksomheder. Hovedgrundlaget for bogføringen i A ApS var selskabets bankkonto i G-banken, og på kontoen var de fleste bevægelser af privat karakter, der blev ført på en mellemregningskonto med hovedanpartshaveren, E. "Modposteringerne" til de hævede beløb var dels den løn, som E fik i selskabet, dels løn til en rengøringsmedhjælper i selskabet, dels de beløb, som E modtog i udbytte fra selskabet. Hertil kommer, at E nogle gange betalte kreditorer med egne midler. Udbetaling af udbytte/ulovligt anpartshaverlån Klager har anført, at man har kunnet konstatere, at der i alle de 3 omhandlede år er udbetalt udbytte uden, at dette har medført en korrekt indeholdelse af áconto skat. I regnskabsåret 2005/2006 er der udbetalt udbytte på 192.000 kr. inden den 30.juni 2006, hvilket betyder, at beløbet ikke er afsat som et skyldigt beløb pr 30.juni 2006, hvilket videre fører til, at det beløb på 15.646 kr., som er opført i status som "andre tilgodehavender" der reelt et ulovligt anpartshaverlån - skulle have været 192.000 kr. højere. Når henses til ledelsens erklæring i ledelsesberetningen vedrørende udligning af mellemregningskontoen, og da der hæves 192.000 kr. inden regnskabsårets udløb, burde indklagede have været klar over eller i det mindste have haft sin opmærksomhed særlig rettet mod problematikken i særdeleshed, når en mellemregningskonto anvendes på denne måde. Hertil kommer, at beløbet heller ikke er afsat som et skyldigt beløb i årsregnskabet, men er opgjort under resultatopgørelsen som et forslag til resultatdisponering. Med hensyn til udbyttet for det tidligere regnskabsår 2004/2005 på 235.000 kr. har klager konstateret, at der ifølge bankkontoen allerede den 1.juli 2005 blev hævet 283.500 kr. Regnskabet for 2004/2005 blev imidlertid godkendt på generalforsamlingen den 30.december 2005, og heller ikke dette forhold fremgår af revisorerklæringen for 2005/2006. Opgørelse af posten igangværende arbejder Klager har anført, at posten igangværende arbejde har haft følgende udvikling: Pr 30.06.2004 246.550 kr. Pr 30.06.2005 240.400 kr. Pr 30.06.2006 390.350 kr. Ifølge den af indklagede i forbindelse med Skats sagsbehandling fremsendte redegørelse, fremgår, at en stor del af de 390.350 kr. vedrører 2 selskaber, H A/S og J ApS, samt at der er tale om igangværende arbejde pr. 30. juni 2004 på 156.000 kr. samt igangværende arbejder for 68.000 kr., som stammer fra regnskabsåret 2004/2005. I alt er der således tale om igangværende arbejde på 224.000 kr. som vedrører tidligere regnskabsår. Indklagede har i den forbindelse oplyst, at selskabet burde have faktureret yderligere, men likviditeten i H A/S var ikke til stede, og der ville ske fakturering løbende efter aftale med kunden. Klager finder på denne baggrund, at der herved klart er tale om, at faktureringsreglerne momslovens 23 - er overtrådt, idet der ikke er udstedt faktura umiddelbart efter afslutningen af det pågældende arbejde. De pågældende beløb har endvidere selvsagt været medvirkende til, at der har kunnet udbetales udbytte for de pågældende regnskabsår på et urigtigt grundlag. Hertil kommer, at værdien af det igangværende arbejde pr 30. juni 2006 er 5
forhøjet yderligere med 150.950 kr., hvilket beløb stammer fra en række fakturaer, som er udskrevet efter den 30. juni 2006 og i det hele medtaget som igangværende arbejde. Det er Skats opfattelse, at det kunne se ud som om, man har haft brug for en større post som værende igangværende arbejde af hensyn til det beregnede udbytte og det ulovlige anpartshaverlån, som allerede var "hævet" tidligere på året. Difference på afregningskonto med SKAT Klager har anført, at man ved en gennemgang har kunnet konstatere, at der pr. 30. juni 2006 er en difference på 53.194 kr. i det beløb, som er opgjort i regnskabet, og det beløb, som løbende er indberettet til SKAT. Det indgår som en almindelig revisionshandling også ved revisorers revision af årsregnskaber at afstemme det skyldige momsbeløb med de selvangivelser, der er indsendt til Skat. Indklagede har ikke udført denne afstemning, og indklagede har ikke anført en supplerende bemærkning herom, hvilket er i strid med god revisorskik. Indklagede er i denne henseende offentlighedens tillidsrepræsentant, og Skat vil alene kunne finde frem til uoverensstemmelserne, såfremt en virksomhed udtages til kontrol. Regnskabsmaterialets beskaffenhed Klager har anført, at i forbindelse med gennemgang af regnskabsåret 2005/2006 har man konstateret, at der er sket en udligning af en difference på debitorerne. Der er sket en kreditering af et beløb på 197.500,75 kr. på debitorkontoen, og dette beløb er modposteret på mellemregningskontoen for E. Det betyder efter klagers opfattelse, at E har modtaget disse betalinger, hvilket underbygger, at bogføringslovens 7, hvorefter de enkelte transaktioner skal registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, der er foretaget, ikke er overholdt. Indklagede har overordnet gjort gældende, målet med revisionen er at sætte revisor i stand til at afgive en konklusion om, hvorvidt regnskabet i alt væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning. En revision giver ikke fuld sikkerhed, men alene høj grad af sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Når revisor planlægger revisionshandlinger bruges den professionelle skepsis, dvs. en kritisk vurdering af de oplysninger, der er forelagt. Arbejdet er baseret på en risiko- og væsentlighedsvurdering, og omfatter stikprøvevise tests af udvalgte poster. I revisorloven står bl.a., at revisor skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik, herunder udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader. Kravene til revisor medfører således, at revisor ikke kan give 100 % sikkerhed for, at regnskabet er uden væsentlige fejl og mangler. Det er desværre en udbredt opfattelse blandt offentligheden, at et revideret regnskab er en garanti for, at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejl. SKAT opererer således ikke med et væsentlighedsniveau, når de foretager revisioner. Det er indklagedes opfattelse, at SKAT ikke skelner mellem kravene til "regnskabsmæssig" og de revisioner, SKAT selv foretager, som jo har et helt andet formål. I dette tilfælde har indklagede i planlægningsnotatet vurderet, at virksomheden A ApS havde et stærkt kontrolmiljø, idet virksomhedens drev revisionsvirksomhed. Indehaveren E er registreret revisor, og da registreringen er personlig og kan fratages, er indklagedes opfattelse, at man er mere omhyggelig med regnskabsaflæggelsen. Indklagede har bestridt ikke at have overholdt god revisorskik. Afhængighedsforhold mellem D A/S og A ApS Indklagede har anført, at han i forbindelse med revisionen og afgivelse af påtegningen på A ApS har vurderet uafhængighed i henhold til Revisorlovens bestemmelser. Indklagede har konkluderet, at han har kunnet fremsætte sine synspunkter uden at blive påvirket af indflydelse, der kompromitterer integritet, professionel bedømmelse og skepsis. Konklusion er bl.a. baseret på 6
overvejelser om, at indklagede og det revisionsfirma, indklagede er tilknyttet - ingen økonomiske interesser har hos A ApS (E), herunder at der ikke er nære forretningsforbindelser til A ApS (E), at der ingen personlige relationer er til E, at indklagede eller andre hos D A/S ikke er eller tidligere har været ansat hos A ApS (E), at man ikke har været involveret i beslutninger eller haft funktion som ledende medarbejder, direktør eller bestyrelsesmedlem hos A ApS (E), samt at indklagede ikke har varetaget beslægtede opgaver og rådgivningsopgaver for A ApS (E). På denne baggrund er det indklagedes vurdering, at der ikke er noget afhængighedsforhold til A ApS (E). Hertil kommer, at det er E, som har udført arbejde for D A/S, og ikke omvendt, og arbejdets omfang har været af uvæsentlig karakter, 278 tkr., hvoraf 172.006 kr. vedrører regnskabsåret, og som skal sammenholdes med en samlet omsætning hos D A/S i regnskabs året 2005/06 på ca. 25.000.000 kr. Dvs. det har drejet sig om noget mindre end 1 % (0,6%) af omsætningen. Indklagede har således været uafhængig i relation til A ApS og E og dermed overholdt reglerne for god revisorskik. Uagtet dette har E fravalgt indklagede som revisor fremover. Generelt omkring bogføring i A ApS Indklagede har gjort gældende, at der ikke i lovgivningen er forbud mod, at anpartshaver fører udlæg på en mellemregningskonto med selskabet. Eneste krav er, at bogføringen er af en sådan beskaffenhed, at den private økonomi kan adskilles fra selskabets. Indklagede har under sin revision ikke konstateret mangelfulde registreringer i bogføringen. Desuden blev der ikke konstateret manglende bilag eller andet regnskabsmateriale under revisionen. Hertil kommer, at indklagede kunne følge revisionssporet fra enkeltposteringer (bilag) til regnskabsposter. Udbetaling af udbytte/ulovligt anpartshaverlån Indklagede har erklæret sig enig i, at der burde være afgivet supplerende oplysning om, at ledelsen i A ApS kan ifalde ansvar på grund af ulovligt optaget anpartshaverlån, og indklagede er enig i, at selskabet netto på statusdagen har ydet E et lån. Indklagede har imidlertid ikke foretaget revision af denne post i regnskabsåret, idet posten på 15.646 kr. ikke har været omfattet af årets revision. Posten er delvist afdækket af indklagedes opfattelse af kontrolmiljøet og delvist omfattet af ledelsens regnskabserklæring. Opgørelse af posten igangværende arbejder Indklagede har anført, at den manglende fakturering fra A ApS skyldes hensynet til kunden, hvis finansielle situation var meget dårlig. Indklagede har også oplyst dette til Skat, der også oplyser dette i sagsfremstillingen. Det fremgår af momsvejledningen, afsnit F.1.2, at momslovens 23, stk. 2, skal fortolkes således, at der i lovgivningen ikke er nogen nærmere angivelse af, hvornår en leverance skal faktureres, men at dette må bero på en konkret vurdering. Det var indklagedes vurdering, at hensynet til kunden og af forretningsmæssige årsager var det ikke hensigtsmæssigt at fakturere løbende. Men det er sket på den måde, at avancen er indregnet i den korrekte periode. På det tidspunkt, indklagede reviderede værdiansættelsen af tilgodehavendet, modtog A ApS løbende afdrag fra kunden, hvorfor indklagede vurderede, at tilgodehavendet var forsvarligt værdiansat. Såfremt A ApS havde faktureret kunden - som klager ønsker - ville det imidlertid ikke have ført til en lavere værdi af aktivet, men blot en reklassifikation i balancen fra igangværende arbejder til tilgodehavender. Klagers argument om, at A ApS (og D A/S) har villet øge aktiverne, er derfor ikke sagligt begrundet, da aktivernes værdi ville have været uændret. Det er derfor ikke korrekt som påstået af klager, at indklagede med forsæt har undladt at anmode erklæringsklienten om at fakturere de igangværende arbejder pr. 30: juni 2006, alternativt, at indklagede har undladt oplysning i påtegningen i årsrapporten 30. juni 2006 om manglende fakturering alene med den begrundelse, at man derved kunne indregne en højere værdi på aktivet og dermed udlodde mere i udbytte. 7
Revision af værdiansættelsen af aktivets værdi har i øvrigt ikke indikeret behov for nedskrivning til imødegåelse af tab, da kunden løbende afdrager til A ApS. Hertil kommer, at avancen for udført arbejde pr. 30. juni 2006 er indregnet i resultatopgørelsen og i den skattepligtige indkomst. Der er således ikke foretaget udskydelse af skattebetalingen. Difference på afregningskonto med SKAT Indklagede har anført, at revisionen var baseret ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed og således ikke tilrettelagt med henblik på at opnå 100 % sikkerhed for, at alle transaktioner er medtaget i regnskabet og er korrekt og nøjagtigt oplyst. Den identificerede difference skulle derfor ikke nødvendigvis have været opdaget i forbindelse med revisionen. Hertil kommer, at indklagede ikke finder, at det kan lægges til grund, at der er en difference, idet virksomheden ikke har modtaget meddelelse fra Told og Skat, der skulle indikere sådan difference. Regnskabsmaterialets beskaffenhed Indklagede har anført, at revisionen af A ApS ikke har identificeret mangelfulde registreringer, manglende regnskabsmateriale eller manglende revisions- og kontrolspor. Den omtalte postering er foretaget som en privathævning, der reducere debitorerne. Det viser med al tydelighed, at der er tale om en ærlig kunde. På det praktiske plan kunne han jo have ladet debitorerne stå og udligne dem senere, hvorved alle problemer med aktionærlån m.v. ville være undgået. Hertil kommer, at der i givet fald er tale om enkeltstående forhold, som dermed ikke begrunder manglende overholdelse af bogføringsloven. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: I medfør af 57, stk. 3, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) afgøres spørgsmål om overtrædelser, der er begået før lovens ikrafttrædelse, efter de hidtil gældende regler. Denne sag afgøres derfor efter lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Afhængighedsforhold mellem D A/S og A ApS Revisornævnet lægger til grund som ubestridt at ansatte i det reviderede selskab, A ApS, herunder hovedanpartshaver og direktør, har udført revisionsopgaver for den revisionsvirksomhed, som indklagede er knyttet til, og at dette arbejde for perioden september 2005 til september 2006 har udgjort ca. 275.000,00 kr. Det fremgår af den dagældende revisorlovs 11, stk. 1, der var den generelle hovedbestemmelse vedrørende revisors uafhængighed, at en revisor ikke må udføre erklæringsopgaver, når der foreligger omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl hos en velinformeret tredjemand om revisors uafhængighed. Det fremgår endvidere af 11, stk. 2, nr. 5), at omstændigheder, der er egnet til at vække tvivl om en revisors uafhængighed, foreligger, når revisionsvirksomheden, revisor eller andre personer i revisionsvirksomheden, der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, i øvrigt har økonomisk forbindelse med en virksomhed, om hvis forhold erklæringen ønskes afgivet, medmindre den økonomiske forbindelse sker på almindelige forretningsmæssige vilkår og er ubetydelige. I denne sag drejer det sig om to revisionsfirmaer, der har samme forretningsadresse, og hvor det selskab, der skal revideres, udfører arbejde for den reviderende virksomhed. Det honorar, der er udført arbejde for, er for det revisionsfirma, som foretager revisionen, økonomisk ubetydeligt, men dette er ikke tilfældet for det selskab, der skal udføres revision for, A ApS. Endvidere finder nævnet ikke, at de to virksomheders 8
forretningsforhold kan karakteriseres som almindelige forretningsmæssige vilkår, allerede fordi der er tale om udveksling af ydelser inden for samme branche. Uafhængighedsreglerne er basale og fundamentale for revisorer ved afgivelse af erklæringer som offentlighedens tillidsrepræsentant, hvilket også hovedbestemmelsen i 11, stk. 1, angiver, idet alene egnet til at vække tvivl, medfører, at en revisor ikke er uafhængig. På denne baggrund finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid med daværende revisorloven 11 ved at afgive revisionserklæringer på årsrapport for regnskabsåret 2005/2006 for A ApS, og derved handlet i strid med god revisorskik. Udbetaling af udbytte/ulovligt anpartshaverlån Nævnet lægger til grund som også erkendt af indklagede, at der har været tale om, at selskabet A ApS i alle tre regnskabsperioder har ydet ulovlige anpartshaverlån. Når henses til, at hovedgrundlaget for bogføringen i A ApS var selskabets bankkonto i G-banken, og når henses til, at de fleste bevægelser på kontoen var af privat karakter, samt at der blev modposteret på en mellemregningskonto med hovedanpartshaveren, E, finder Revisornævnet, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik ved ikke at have fokuseret på den bogførte mellemregningskonto med E ved sin revision, ved ikke at have set, at der faktisk var tale om ulovlige anpartshaverlån, og ved ikke at have afgivet en supplerende oplysning herom i forbindelse med revisionspåtegningen for på årsrapporterne for 2003/2004, 2004/2005 samt 2005/2006 for selskabet A ApS. Herved har indklagede handlet i strid med god revisorskik. Opgørelse af posten igangværende arbejder Nævnet finder ikke klager har dokumenteret, at faktureringsreglerne skulle være overtrådt, hvorfor indklagede frifindes. Difference på afregningskonto med SKAT og Regnskabsmaterialets beskaffenhed Nævnet finder ikke klager har godtgjort, at indklagede har handlet i strid med sine pligter som revisor, hvorfor han frifindes. Det bemærkes i den forbindelse, at det er selskabets ledelse, der aflægger regnskabet. For overtrædelse af dagældende revisorlovs 11, hvis krav er grundlæggende for en revisor, samt 2, stk. 2, jf. 1, stk. 2, pålægges indklagede i medfør af nugældende revisorlovs 44, stk. 1, og 57, stk. 3, jf. 20, stk. 1, i revisorlovens af 2003, en bøde, der passende kan fastsættes til 125.000 kr. Thi bestemmes: Indklagede, statsautoriserede revisor C ikendes en bøde på 125.000 kr. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 6. Karen Duus Mathiesen 9