Årsrapport 2009 for Side 1 af 7
1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen. Omkring dette står vores teamsamarbejde også som et styrkeområde. Vores selvstyrende team er velfungerende og er et vigtigt grundlag for netop at kunne få den fleksible skole til at fungere. Vi er ikke kommet i mål med vores egne resultatkrav, men har startet en god proces op med udgangspunkt i det der virker. Vi er især kommet langt ifht. de to krav som handler om læsningen og den løbende evaluering, vi har bla. en vidensdelingsaften i denne måned med fokus på den løbende evaluering hvor vi har arbejdet med dette efter 2 spændende oplæg i efteråret 2009. Vi gentager derfor vores egne tre krav i VP 2010. I SFO er det værd at fremhæve selve institutionskulturen, hvor PL (pædagogiske læreplaner) bliver benyttet som et vigtigt omdrejningspunkt. Vi har efterhånden udviklet en solid platform, hvor der er plads til alsidighed og forskelligheder blandt børnene og hvor de seks kerneområder gør sig gældende. PL har også sin virkning ud i lærer- pædagogsamarbejdet, hvor de fælles værdier giver sammenhæng i både klassernes årsplaner og dermed børnenes dagligdag. Dette arbejdsfællesskab er også et velfungerende styrkeområde. M.h.t. regnskabet for 2010 har det været en stor udfordring, især har udfordringen været at få styr på lønsummen. Værktøjerne har ikke været optimale. Vi er kommet i mål (merforbrug på ca. 69.000,- kr) på selve skoledelen især takket være stor henholdenhed på driften (materiale og aktiviteter) og på denne måde skabt et udskudt forbrug. SFO har et mindre forbrug på ca. 475.000, - kr. som primært skyldes en overførsel fra 2008. Samlet har vi et mindre forbrug på ca. 406.000,- kr., som vi ønsker overført ind i 2010. 2. Status over arbejdet med tværgående og decentrale resultatkrav Tværgående resultatkrav Resultatkrav 1: Sikkerhed, sundhed og trivsel: Virksomhederne arbejder målrettet med at fremme sikkerhed, sundhed og trivsel. x Vi har lavet handleplaner på baggrund af den årlige kommunale trivselsundersøgelse med baggrund i, at gøre mere af det der virker. Endvidere har vi indkøbt en massagestol som også vores rengøringspersonale er glade for. Vi vil i 2010 forsøge at skabe et hvilerum hvor denne stol, er en del af inventaret. Vi har indført gratis frugtordning for personalet. Vi betaler en del af udgiften til, at medarbejderne kan deltage i firma DHL stafetten i fælledparken. Endvidere har vi en aktiv personaleforening som gennem året står for bla. kulturelle arrangementer for hele Side 2 af 7
personalegruppen. Udover kommunens trivselsundersøgelse har vi vores egen årlige evaluering som sætter fokus på områder der har særlig betydning her på for såvel arbejdsmiljø som for kerneydelsen. Resultatkrav 2: Kompetenceudvikling: Virksomhederne arbejder systematisk med kompetenceudvikling. Vi har nu i 2 omgange gennemført MUS samtaler i EPOS. Kurser gives ifht procesplan, især har områder som IT, læringsstile, interaktive tavler, førstehjælp været i fokus. Hele personalet skal på klasserumsledelse i 2011. Resultatkrav 3: Kvalitet: Virksomhederne har styrket fokus på kvaliteten i opgaveløsningen. Vi har gennemført flere løbende teamsamtaler hvor vi har haft særlig fokus på kerneydelsen og på denne måde været sparrende/coachende på, at opnå endnu mere styrke i opgaveløsningen til gavn for vores elever. Dette er noget vi over de næste vil udvikle yderligere. (Se VP 2010) Decentrale resultatkrav - virksomhedsspecifikke Resultatkrav 4: Inden udgangen af 2009 kan elever i et samarbejde med lærerne vurdere egne kompetencer og opsætte mål for den næste udvikling. Det er succes når elever er mere bevidste om hvad der sker med dem i forhold til ovenstående Side 3 af 7
Som nævnt ovenfor fortsættes kravet ind i 2010. Vi har p.t en god proces i gang efter bla. 2 spændende oplæg i efteråret 2009. Vi har nu arbejdet med den løbende evaluering og har vidensdeling om dette i februar 2010. Resultatkrav 5: Inden udgangen af 2009 har vi analyseret årsagen til, at vi har været i en forkert udvikling og på denne baggrund kan komme med forslag til, hvordan vi fremmer den gode læseproces, så vi i skoleåret 09/10 kan sætte handlinger i værk. Vi har nået resultatk Vi er i en god proces som det ses nedenfor. Vi gentager kravet i 2010 da vi ikke er i mål. 1. Vi har indført "Læseløft-projekt" for 2. klasse med de 8-10 svageste elever, som netop er blevet evalueret og med godt resultat, der viser positiv udvikling hos eleverne. 2. Lektiecafe 2 gange om ugen for Indskolingen (1.-3. klasse) og for mellemtrinet (4.-6. klasse.) Disse er godt besøgt - især Indskolingen med 30-40 elever pr. gang. 3. Oprettet studiekreds for indskolings- dansklærere med vores læsevejleder som tovholder. Her er der foruden den nyeste teori på området og vejledning i materialer, beskæftiget sig med erfaringsudveksling vedr. materialer og metoder. 4. Afsat ressourcetimer til konkrete opgaver, således, at en faglærer kan gå ind med kort varsel og hjælpe med en opgave, materialer, metoder og træning af specifikke elever og hold i dansk. 5. Hold/specialundervisning på årgange, med 3 timer om ugen til alle klassetrin. Resultatkrav 6: Side 4 af 7
I 2009 gennemfører vi flere undervisningsforløb med udgangspunkt i den enkeltes elevs nærmeste læringspotentiale samt læringsstil. Vi har nået resultatkravet, når vi har en overordnet holdning til, hvordan vi gennemfører undervisningsdifferentiering Kravet er ikke indfriet og gentages i 2010. Vi er i proces med bla. en større synlighed af hvilke materialer vi faktisk allerede har til rådighed, som kan være med til at understøtte dette krav. Vi ønsker bla. at spec.undervisningsmidlerne bliver en naturlig del af vores undervisning og ikke kun brugt af speciallærerne. Resultatkrav 7: Resultatkrav 8: Resultatkrav 9: Decentrale resultatkrav - områdespecifikke Resultatkrav 10: Side 5 af 7
Inden udgangen af 2009 er der synlige tegn på, at undervisere er bedre udrustet til at gennemføre undervisning på flere forskellige måder, samt at der er dokumentation for ændret praksis. x Kravet gentages i 2010. Vi ser nu eksempler på spændende værsktedsundervisning, læringsstile, og der er lavet handleplan for ændring af vores fællesrum således, at de kan udnyttes endnu bedre til, at skabe fleksible læringsrum. Vores uderum er blevet indrettet så de også kan indgå som læringsrum. Resultatkrav 11: Inden udgangen af 2009 er der skabt et øget, tættere, mere ligeværdigt og engageret samarbejde mellem forældre, lærere og elever på alle klassetrin såvel i indskoling, mellemtrinnet og i udskolingen. Vi er i god proces med i samarbejde med vores kontaktforældre at skabe Trivselsforældre. Målet er at få vores forældre gjort mere aktive til i et samarbejde med os, at skabe god trivsel for klasserne. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe bestående af nogle kontaktforældre, på baggrund af et kontaktforældremøde i efteråret 2009. De har arbejdet ihærdigt med at skabe et vidensdelingsrum på forældreintra. Der bliver nu indkaldt til et nyt kontaktforældremøde i marts hvor projektet præsenteres. Resultatkrav 12: Inden udgangen af 2009 er det synliggjort, at der er udarbejdet Mål- og indholdsbeskrivelser for Halsnæs Kommunes skolefritidsordninger Kravet er gennemført og er en naturlig del af arbejdet i vores SFO. Det er Side 6 af 7
også blevet et godt redskab i lærer pædagog samarbejdet. 3. Status over arbejdet i virksomheden i øvrigt Sidste år skrev vi, at vi i skoleåret ville komme tættere på vores team gennem flere teamsamtaler. Det lykkedes, og vi er nu i løbende dialog med vores team, hvor vores rolle dels er at få skabt en dialog mellem os, men ikke mindst være sparrende ifht. de opgaver teamene har. Vi er på denne måde kommet tættere på undervisningen og de udfordringer dette giver, noget som vi vil udvikle yderligere i skoleåret 2010. Vores store mål er i langt højere grad, at få italesat den store erfaring/viden om god læring og trivsel, ting der lykkes, som allerede findes på skolen, således at der skabes gode fremadrettede handlinger ifht. vores elevers læring og trivsel. Vi har i skoleåret 2010 ændret på vores struktur bla. på baggrund af vores årlige interne evaluering. Vi har bibeholdt vores lodrette deling af de tre indskolinger, men ændret således at vi har et mellemtrin fra 4.-6. årgang samt en udskoling fra 7.-9 årgang. Sidste års struktur viste os, at vores årgangsdeling, som er en bund også i den nye struktur, bl.a. er et godt udgangspunkt for holddeling, vidensdeling mellem kollegaer samt bedre mulighed for at udnytte den enkelte lærers kompetencer. Vores arbejde med de tre egne resultatkrav må også ses som områder vi ønsker at forbedre. I forbindelse med de kommunale besparelser og dermed nedskæringer indenfor vores område (SFO), kan vi i vores evaluering konstatere, at vi har været nødt til at tænke anderledes omkring de pædagogiske kerneprocesser. Vi har naturligvis fastholdt vores målsætning i de seks kerneområder i forhold til krav og forventninger, men i indeværende skoleår er der foretaget en strukturændring, der skal give en bedre personalemæssig ressourcefordeling og en mulighed for at højne og målrette den faglige indsats svarende til vores nye normering, som slog endeligt igennem fra 1. august 2009. 4. Foreløbigt regnskab Regnskab 2009 Budget 2009 Forbrugspct. 37.143.590 kr. 37.550.273 kr. 98,92 Ovenstående angiver foreløbige regnskabstal 2009. Se indledende afsnit for yderligere kommentarer. 5. Oversigt over bilag + bilag Side 7 af 7