Beskæftigelsesplan 2013

Beskæftigelsesplan 2013

Indhold side Forord 3 1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs 1.1 Flere unge skal have en uddannelse 1.2 Færre personer skal på førtidspension 1.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes 1.4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder 2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs 2.1 Arbejdsstyrkens mobilitet udfordres 2.2 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse 2.3 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at forebygge at så mange personer førtidspensioneres 2.4 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt 2.5 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen 3. Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Syddjurs 3.1 Unge skal i uddannelse 3.2 Modvirke marginalisering på arbejdsmarkedet 3.3 Ledige skal hurtigt tilbage i job 3.4 Styrket dialog med lokale virksomheder 4. Budget for beskæftigelsesindsatsen 4.1 Syddjurs Kommunes budget for beskæftigelsesindsatsen 4 4 5 6 7 8 8 9 11 12 13 15 15 17 18 19 21 21 Tillæg: 1. Samlet oversigt over mål og strategi for Beskæftigelsesplan 2013 23 2. Plan for fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i 2013 3. Bevilling til ekstra virksomhedsrettet jobkonsulent til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud 27 28 2

Forord De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret skal hvert år udarbejde en beskæftigelsesplan, som beskriver strategien for, hvordan jobcenteret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer for det kommende år. Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer i indsatsen. Oplæg til beskæftigelsesplanen har været drøftet på et fællesmøde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd og kommunens arbejdsmarkedsudvalg. Efterfølgende sendes planen til høring i Beskæftigelsesregion Midtjylland og Det Lokale Beskæftigelsesråd. I kapitel 1 opstilles konkrete resultatmål for de fire beskæftigelsespolitiske mål og indsatsområder, som er udmeldt af beskæftigelsesministeren. Ministerens mål danner udgangspunktet for planlægningen og tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i 2013. De konkret resultatmål revideres frem til årsskiftet 2012/13. Kapitel 2 redegør for de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som Jobcenter Syddjurs står overfor i 2013 og på længere sigt. Redegørelsen er baseret på analyser og prognoser fra Beskæftigelsesregion Midtjyllands rapporter 1, Resultatrevision 2011 for Jobcenter Syddjurs, samt data fra jobindsats.dk Kapitel 3 beskriver jobcenterets mål og strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i 2013. Kapitel 4 er budgettet for kommunens beskæftigelsesindsats i 2013. Det er muligt at se en samlet oversigt over jobcenterets resultatmål og strategi for beskæftigelsesindsatsen, som tillæg til Beskæftigelsesplanen. Det Lokale Beskæftigelsesråds plan for særlig virksomhedsrettede initiativer findes også som tillæg til Beskæftigelsesplan 2013. Ligeledes er planen for anvendelse af bevilling til ekstra virksomhedskonsulent til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud et tillæg til Beskæftigelsesplan 2013. 1 Kommunebeskrivelse 2012 Arbejdsmarkedet i Syddjurs Kommune, Beskæftigelsesregion Midtjylland, maj 2012. Analyserapport 2011. Beskæftigelsesregion Midtjylland, marts 2012 3

1. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen og resultatmål for Jobcenter Syddjurs Beskæftigelsesministeren sætter fokus på følgende indsatsområder i 2013: Jobcenter Syddjurs skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse Jobcenter Syddjurs skal forebygge at så mange personer førtidspensioneres Jobcenter Syddjurs skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt Jobcenter Syddjurs skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelsesministeren formulerer følgende mål for beskæftigelsesindsatsen i 2013: Flere unge skal have en uddannelse Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer skal på førtidspension Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Ministerens mål skal lægges til grund, når de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret planlægger og tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen for 2013. 1.1 Flere unge skal have en uddannelse Jobcenteret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse I december 2011 var der 439 unge ledige uden erhvervskompetencegivende uddannelse i Syddjurs kommune. Uddannelsesgraden 2 var 21,5 pct. i december 2011 (år til dato). 2 Uddannelsesgraden er andel af perioden, som a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse har været i ordinær uddannelse i løbet af året siden påbegyndt a-dagpengeforløb eller kontanthjælpsforløb i året. 4

Der kan iagttages en forskel i uddannelsesgraden for de unge, der modtager a- dagpenge, og de, der er kontanthjælpsmodtagere. I december 2011 (år til dato) var der 54 unge a-dagpengemodtagere og uddannelsesgraden for denne gruppe var 17,4 pct. og i december 2011 (år til dato) var der 385 unge kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesgraden for denne gruppe var 21,8 pct. Jobcenter Syddjurs har forventning om at øge uddannelsesgraden i 2013 i forhold til niveauet for 2011. Det forudsættes, at der ikke sker markante ændringer i konjunkturerne. Resultatmål 1 Jobcenter Syddjurs Flere unge skal have en uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 26 pct. Det svarer til en stigning på 4,5 procentpoint fra december 2011 til december 2013 (år til dato). Resultatmålet er på niveau med Beskæftigelsesregionens forventning om, at uddannelsesgraden stiger til 26 pct. i gennemsnit for hele regionen. Stigningen på 4,5 procentpoint i uddannelsesgraden er mindre end forventningen til den gennemsnitlige stigning i regionen, da uddannelsesgraden i Syddjurs i december 2011 (år til dato) ligger over gennemsnittet for regionen. 1.2 Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Tilgangen til førtidspension var i april 2012 på 172 personer en stigning i forhold til april 2011 på 8,2 pct. Tilgangen kommer først og fremmest fra borgere, der op til førtidspensionen var på sygedagpenge (44 pct.), kontanthjælp (26 pct.) og fleksjob/ledighedsydelse (21 pct.). Sygedagpenge fylder mest for de ældre og kontanthjælp mest for de yngre. De unge under 40 år udgjorde 21 pct. af tilgangen til førtidspension i 2011. Målet for indsatsen i forhold til at begrænse tilgangen til førtidspension er, at der i 2013 er en tilgang på 76 førtidspensionister. I 2011 var der en tilgang til førtidspension på 159 personer. Det betyder, at ambitionen er at reducere tilgangen til førtidspension i 2013 med 52,5 pct. i forhold til 2011. Det ambitiøse mål knytter an til førtidspensionsreformen, som betyder ændringer i forhold til indsats, vurdering og tilkendelse af førtidspension. Jobcenter Syddjurs vil have fokus på langvarige aktiveringsforløb, ressourceforløb og fleksjob med begrænset timetal. 5

Resultatmål 2 Jobcenter Syddjurs Bedre hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 76 personer i december 2013 (rullende år). Det svarer til et fald på 52,5 pct. fra december 2011 til december 2013. Resultatmålet er på niveau med den resultatforventning, som Arbejdsmarkedsstyrelsen formulerer for Syddjurs Kommune i budgetforudsætningerne for 2013. Syddjurs kommune forventes at reducere tilgangen til førtidspension på niveau med gennemsnittet for hele landet. 1.3 Begrænse antallet af langtidsledige Jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt I december 2011 var der i Syddjurs 335 langtidsledige, svarede til 29 pct. af den samlede ledighed (bruttoledighed). Ambitionen for indsatsen i forhold til at begrænse langtidsledigheden er, at der i december 2013 er 231 langtidsledige svarende til 20 pct. af den samlede ledighed. Aktuelt i april 2012 er der 284 langtidsledige i Syddjurs, hvilket er 26 pct. af den samlede ledighed. Ambitionen om at begrænse langtidsledigheden til 20 pct. af den samlede ledighed er fastsat efter det bedste resultat i klyngen inden for det senest år. Resultatmålet er fastsat med forventning om et uændret ledighedsniveau (ca. 6 pct.) Resultatmål 3 Jobcenter Syddjurs Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. Af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 231 personer i december 2013. Det svarer til et fald på 31 pct. fra december 2011 til december 2013. Resultatmålet er mere ambitiøst end Beskæftigelsesregionens forventning til en reduktion i antallet af langtidsledige. Syddjurs har forventning om at kunne reducere antallet af langtidsledige med 31 pct. hvor beskæftigelsesregionens forventning er en reduktion på 22 pct. 6

1.4 En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen I Syddjurs er samarbejdet med virksomhederne blevet intensiveret i de seneste år. Det er fremadrettet ambitionen at øge samarbejdet med særligt de private virksomheder i forhold til målgruppen af a-dagpengemodtagere, som har været ledige i mere end 12 måneder. Jobcenter Syddjurs vil konkret øge anvendelse af ansættelse med løntilskud i private virksomheder med 4 procentpoint. Antallet af ledige, som har modtaget a-dagpengemodtagere i mere end 12 måneder og som er i ansættelse med løntilskud i private virksomheder, er steget fra 2010, hvor der i gennemsnit hen over månederne var 24 i ansættelse med løntilskud, til 2011, hvor der var 38 i ansættelse med løntilskud 3. I samme perioden er antallet af a-dagpengemodtagere i målgruppen steget fra 103 i gennemsnit henover månederne i 2010 til 125 i 2011. Det betyder, at der i 2010 var 23 pct. af målgruppen i ansættelse med løntilskud i private virksomheder, hvor dette gjaldt for 30 pct. i 2011. Ambitionen er, at der i 2013 i gennemsnit henover månederne er 34 pct. af målgruppen ansat med løntilskud i privat virksomhed. Resultatmål 4 Jobcenter Syddjurs En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Antallet af tilbud om ansættelse med løntilskud i private virksomheder skal for gruppen af ledige, som har modtaget a-dagpenge i mere end 12 måneder øges med 10 pct. fra 2011 til 2013 - svarende til at der i gennemsnit er 42 ledige i målgruppen i ansættelse med løntilskud i private virksomheder i 2013. 3 Antal a-dagpengemodtagere i ansættelse med løntilskud er opgjort som gennemsnit af det antal, der har været ansat med løntilskud i hver enkelt måned i året. 7

2. Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Syddjurs Meget tyder på, at udviklingen på arbejdsmarkedet i Syddjurs er i bedring. Men ikke alle brancher oplever vækst. Det er særligt inden for den private sektor, at beskæftigelsen stiger, hvorimod beskæftigelsen indenfor den offentlige sektor er faldende. Den aktuelle og forventede udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at Syddjurs står overfor nye beskæftigelsespolitiske udfordringer i de kommende år. En af hovedudfordringerne for beskæftigelsesindsatsen er at understøtte den begyndende gunstige udvikling i beskæftigelsen, som især forventes at ske inden for dele af den private sektor. Hvis området skal sikre vækst og beskæftigelse, er det vigtigt, at arbejdsstyrken har en størrelse og et kvalifikationsniveau, der matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel på både kort og længere sigt. 2.1 Arbejdsstyrkens mobilitet udfordres Beskæftigelsen stabiliseres Den økonomiske krise har medført, at antallet af beskæftigede er faldet. Antallet af lønmodtagere er faldet fra 19.391 i december 2008 til 18.210 i december 2011. Det svarer til et fald på 6 pct. Faldet var størst i 2009 med en samlet reduktion på 4 pct. Selvom situationen aktuelt er usikker, forventes beskæftigelsen i de kommende år at være stabil eller let stigende. Der er sket en forskydning i udviklingen inden for de enkelte brancher i Syddjurs. I starten af krisen faldt beskæftigelsen kraftigt inden for de private brancher, mens den steg svagt i det offentlige. I 2010 begyndte udviklingen at vende i nogle af de private brancher. Denne udvikling er fortsat i 2011, så der ses vækst i en række af de private brancher, samtidig er der sket et fald i antallet af ansatte i det offentlige. I Syddjurs er det især ansatte inden for industrien, som blev hårdt ramt i 2009, hvor beskæftigelsen faldt med 11 pct. Faldet aftog til 2 pct. i 2010, og i 2011 er beskæftigelsen steget med 5 pct. Der er dog samlet set ved udgangen af 2011 184 færre lønmodtagere i Syddjurs beskæftiget i industrien end ved udgangen af 2008. Udviklingen har været modsat i den offentlige sektor. Som eneste branche steg beskæftigelsen i 2009, men der har til gengæld været et fald på 6 pct. i 2011, som 8

følge af det seneste års opbremsning i den offentlige sektor. Samlet set er antallet af ansatte inden for den offentlige sektor faldet med 461 personer fra 2008 til 2011. Ledigheden falder Ledigheden i Syddjurs nåede et historisk lavpunkt i 2008. Herefter er ledigheden steget som følge af krisen og toppede i 2010. Siden da er ledigheden i Syddjurs igen faldet og udgør 5,9 pct. af arbejdsstyrken i april 2012, hvilket er lidt højere end ledigheden i hele Midtjylland (5,6 pct.) og lidt lavere end for hele landet (6,2 pct.) Det seneste års ledighedsfald har været kønsmæssigt skævt og er primært kommet mændene til gode. Mændenes ledighed er samlet set faldet med 18 pct., mens kvindernes ledighed er faldet med 2 pct. det seneste år. Det er især de yngre kvinder, der er hårdt ramt af den aktuelle ledighedsudvikling. Udviklingen skyldes den seneste tids nedskæringer i den offentlige sektor, som især har ramt kvinderne. Omvendt er dele af den private sektor, bl.a. industrien, i vækst igen, og det giver især job til mænd. 2.2 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre at flere unge uden uddannelse får en erhvervskompetencegivende uddannelse Det er helt centralt, at unge opnår de kvalifikationer og kompetencer, som kan sikre dem et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet både aktuelt og i fremtiden. Unge med uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden uddannelse. Antallet af forsørgede unge falder aktuelt Antallet af unge offentligt forsørgede i Syddjurs er steget kraftigt under den økonomiske krise. I marts 2012 er der 709 unge på offentlig forsørgelse i Syddjurs. I 2011 er antallet af offentligt forsørgede unge dog faldet med 7 pct. Det er antallet af unge jobklare kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og dagpengemodtagere, der er faldet. Samlet set modtager 13 pct. af de unge i Syddjurs offentlig forsørgelse. Det er på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Der er stor forskel på de unges styrker og barrierer De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er en sammensat gruppe, der spænder fra en gruppe af jobklare ledige med ressourcer i form af uddannelse og 9

flere års erhvervserfaring til en gruppe af unge uden uddannelse og med en række barrierer i forhold til uddannelse og job. Den sammensatte ungegruppe stiller krav om en differentieret beskæftigelsesindsats, som skal håndtere de forskellige behov, muligheder og barrierer, som den enkelte unge har. De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs kan opdeles i 4 overordnede grupper afhængigt af alder og uddannelse (oplysninger om uddannelse er fra 2010 jf. kommunebeskrivelsen 2011). Ufaglærte 16-24-årige (227 personer) Gruppen er den største af ungegrupperne og består især af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2). Der er dog også en betydelig gruppe af dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, mens midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere udgør en mindre andel 4. Uddannede 16-24-årige (28 personer) Gruppen er den mindste af ungegrupperne. Langt størstedelen af gruppen er jobklare. Der er ingen midlertidigt passive i gruppen. Ufaglærte 25-29-årige (129 personer) Gruppen er meget blandet. Den består især af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, men også dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere. Midlertidigt passive udgør en mindre andel. Uddannede 25-29-årige (74 personer) En gruppe, hvor størstedelen er dagpengemodtagere. Det er en udfordring at få alle unge til at vælge uddannelse 16 pct. af de unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 2010 i Syddjurs og ikke havde en uddannelse, er i september 2011 under uddannelse (unge der modtager lærlingeløn er her registreret som værende i job selvom de er i gang med en uddannelse). Det er især de jobklare unge kontanthjælpsmodtagere, som Syddjurs er lykkedes med at få i uddannelse. De unge dagpengemodtagere i Syddjurs har været vanskelige at få i gang med en uddannelse, idet kun 8 pct. af de ledighedsberørte dagpengemodtagere i 2010 er under uddannelse i september 2011. Der er dermed både en generel udfordring i Syddjurs med at øge den samlede andel af ledige unge, der påbegynder en uddannelse, og en specifik udfordring med at øge andelen af dagpengemodtagere, der påbegynder uddannelse. 4 Unge i aldersgruppen 16-17 år er ikke modtagere af kontanthjælp 10

2.3 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at forebygge, at så mange personer førtidspensioneres Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der via en førtidspensionering placeres permanent uden for arbejdsmarkedet. Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses, er det vigtigt at sætte ind med en forebyggende indsats over for de grupper, der er i særlig risiko for at overgå til førtidspension. Det gælder især kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 samt sygedagpengemodtagere. Tilgangen til førtidspension har været nogenlunde stabil i de seneste år I perioden 2008-2011 har Syddjurs haft en årlig nytilgang til førtidspension på 110-132 personer 5. I alle årene har tilgangen været højere end afgangen (tilgangen til førtidspension fra fleksjob og ledighedsydelse er ikke medtalt i tilgangen. Afgangen er justeret i forhold til dette). I 2011 er forskellen mellem tilgangen og afgangen dog reduceret, men ikke tilstrækkelig til at få det samlede antal på førtidspension til at falde. Det er således en udfordring for Syddjurs dels at tilgangen til førtidspension ikke er reduceret, og dels at tilgangen er højere end afgangen. Det er derfor vigtigt med et fortsat fokus på at begrænse tilgangen. Udviklingen betyder, at 7,2 pct. af den 16-64-årige befolkning i Syddjurs modtager førtidspension. Det er tæt på gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere er steget En stor del af førtidspensionisterne kommer fra kontanthjælp. Især de ikkejobklare kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 er i risiko for at overgå til førtidspension. Antallet af ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs er steget siden 2008. Det er især antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (match 2), der er steget fra 231 personer i januar 2008 til 415 i januar 2012. Antallet af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere (match 3) steg medio 2010 til ca. 110 personer, hvorefter antallet har været stabilt. Der skal øget fokus på progression i indsatsen Hvis tilgangen til førtidspension skal begrænses yderligere, er det nødvendigt med en indsats, der flytter ikke-jobklare kontanthjælpsmodtagere tættere på 5 11

arbejdsmarkedet. I Syddjurs blev 14 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere selvforsørgende i 2011. 3 pct. af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Syddjurs - varende til 9 personer - blev opmatchet til jobklar, 12 pct. - svarende til 38 personer - blev nedmatchet til midlertidigt passive, mens 71 pct. - svarende til 218 personer - forblev indsatsklare (bevægelser i match fra primo 2011 til ultimo 2011). 2.4 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at sikre at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt Erfaringerne viser, at langtidsledighed øger risikoen for marginalisering fra arbejdsmarkedet. Jo længere ledighed, jo sværere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Det er derfor vigtigt at jobcentrene har fokus på at gøre en ekstra indsats over for de ledige, der har svært ved igen at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode. Langtidsledigheden i Syddjurs falder Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at der siden 2008 er kommet flere langtidsledige. I Syddjurs steg langtidsledigheden fra 84 personer i november 2008 til 405 personer i juni 2011. Siden da er antallet af langtidsledige faldet med 16 pct., så der i januar 2012 er 339 langtidsledige i Syddjurs. De langtidsledige i Syddjurs udgør 1,8 pct. af arbejdsstyrken. Udviklingen i det seneste år har været mest positiv for mændene. Hvor der i januar 2011 var flere mænd end kvinder, der var langtidsledige, er der omtrent det samme antal i januar 2012. Denne udvikling skyldes, at der har været stigende beskæftigelse i en række private brancher, som i højere grad har givet job til ledige mænd end kvinder. Langtidsledigheden er dog fortsat høj inden for en række af de a-kasser, hvis medlemmer typisk er beskæftiget inden for industrien og byggeriet. Det gælder f.eks. 3F og Teknikere. 3F oplever dog aktuelt faldende langtidsledighed. Samtidig er der sket en stigning i antallet af langtidsledige medlemmer i FTF, hvis medlemmer bl.a. arbejder inden for det offentlige område samt inden for den finansielle sektor. 12

Nogle grupper har højere risiko for langtidsledighed end andre De seneste års lavkonjunktur har medført en øget risiko for både ledighed og langtidsledighed. Udviklingen viser, at især de uddannede unge i Syddjurs har haft en øget risiko for at blive ramt af ledighed, men samtidig en lavere risiko for efterfølgende at blive langtidsledige. Modsat har seniorer, faglærte kvinder og voksne med en videregående uddannelse lavere risiko for ledighed, men højere risiko for at blive langtidsledige, når de er blevet ledige. De ufaglærte mænd og kvinder har højere risiko for både ledighed og langtidsledighed, og er dermed de meste udsatte grupper. Dette kan bl.a. skyldes, at en del af de ufaglærte mænd og kvinder har været beskæftiget i industrien og har mistet deres job i forbindelse med tidligere års nedskæringer i branchen. Ovenstående risikogrupper afspejler udviklingen på arbejdsmarkedet i krisens første år. Der bør således tages højde for, at arbejdsmarkedet har ændret sig siden da, og at der derfor aktuelt kan være andre grupper, som er særligt udsatte for at hænge fast i ledighed. 2.5 Jobcenter Syddjurs udfordringer i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen En væsentlig forudsætning for at lykkes med beskæftigelsesindsatsen er at have et tæt samarbejde med virksomhederne, herunder kendskab til de lokale virksomheders behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Samarbejdet med virksomhederne er intensiveret I Syddjurs er samarbejdet med virksomhederne blevet intensiveret i de seneste år, hvad angår antallet af ledige i virksomhedsrettede tilbud. Hvor der i januar 2007 var 138 personer i virksomhedsrettede tilbud, var det tilsvarende tal 609 i januar 2012. Det er især antallet af personer i virksomhedspraktik, der er steget. En del af stigningen skyldes, at antallet af ledige er steget. Men stigningen hænger også sammen med, at der har været ekstra stort fokus på virksomhedsrettet aktivering i de seneste år. Der er forskel på, i hvilket omfang der anvendes virksomhedsrettet aktivering for 13

de enkelte målgrupper i jobcentret. I Syddjurs aktiveres 40 pct. af de jobklare kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede tilbud. Det er i høj grad privat virksomhedspraktik, der anvendes til gruppen. Af dagpengemodtagerne er det 19 pct., der aktiveres i virksomhedsrettede tilbud, hvoraf størstedelen er løntilskud. Der samarbejdes især med industri og den offentlige sektor Hvis der skal iværksættes en effektiv virksomhedsrettet indsats, som kan favne alle jobcentrets målgrupper, er det vigtigt at have et bredt samarbejde med virksomhederne i området. Det er samtidigt vigtigt, at samarbejdet retter sig imod brancher med gode jobmuligheder. Syddjurs har i gennemsnit et samarbejde med 22 pct. af virksomhederne/arbejdsstederne i kommunen om virksomhedsrettede tilbud til dagpengemodtagere. For kontanthjælpsmodtagere er samarbejdet mindre udbredt (17 pct. af virksomhederne). Det kan hænge sammen med, at jobcentret for kontanthjælpsmodtagere i højere grad har faste aftaler med få virksomheder om et større eller mindre - antal pladser. Samarbejdsgraden varierer i brancherne. Generelt er samarbejdet mest udbredt inden for den offentlige sektor. Det hænger dels sammen med, at der er fastsat kvoter for, hvor mange løntilskudspladser, den offentlige sektor skal stille til rådighed, og dels at der ofte er et tæt samarbejde mellem jobcentret og den øvrige del af kommunen om at tage borgere ind i tilbud. Der er også et relativt bredt samarbejde med virksomheder inden for industrien i Syddjurs, især ift. dagpengemodtagere. Det kan bl.a. skyldes, at mange ledige dagpengemodtagere kommer fra industrien. Samarbejdet med virksomhederne i kommunen er til dels bestemt af erhvervsstrukturen. Dertil kommer, at virksomhedssamarbejdet rækker udover kommunegrænsen. 14

3. Strategi for den aktive beskæftigelsesindsats i Jobcenter Syddjurs Jobcenter Syddjurs arbejder med det overordnede strategiske mål, at beskæftigelsesindsatsen skal være bæredygtig gennem rette tilbud til rette person på rette tid. Bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen betyder for Jobcenter Syddjurs, at indsatsen i forhold til den enkelte forholdes til såvel et kortsigtet som et langsigtet perspektiv. Det rette tilbud på rette tid har sigte på, at indsatsen skal sikre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og metodisk skal der arbejdes med at sikre progressionen i den enkeltes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På kort sigt tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men i et langsigtet perspektiv gives vejledning i forhold til uddannelse. I forhold til de unge uden uddannelse er sigtet dog altid uddannelse. Den overordnede strategi sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen og i forlængelse heraf formuleres 4 fokusområder for indsatsen: Jobcenteret skal foretage en kvalificeret visitation af personer, som er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats. Jobcenteret skal arbejde metodisk med ret og pligt som aktiv medspiller i forhold til at opnå progression i den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal præstere en indsats, der flytter. Alle skal motiveres i forhold til eget potentiale. Det betyder, at alle skal udfordres på personlig, faglig og geografisk mobilitet. Jobcenteret skal have fokus på den virksomhedsrettede indsats for at understøtte inklusion, oplæring og afklaring i forhold til job og uddannelse. 3.1 Unge skal i uddannelse Vi vil støtte unge i at sætte mål og træffe valg Gruppen af unge udgør et vigtigt potentiale for at øge arbejdsstyrken. 15

Ungeindsatsen vil have fokus på, at de unge, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, hurtigst mulig får stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og at de unge uden uddannelse motiveres og afklares i forhold til uddannelsesvalg. En større gruppe af unge på offentlig forsørgelse har andre problemer end ledighed, og i forhold til denne gruppe vil jobcenteret arbejde for, at de får mulighed for at få en arbejdsidentitet gennem en virksomhedsrettet indsats og derigennem bliver motiveret og afklaret i forhold til at starte på uddannelse. Initiativer i forhold til at flere unge starter på uddannelse Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til de unge ledige som er jobklare. De unge på kontanthjælp gives tilbud senest inden for 2 uger. o de unge med en kompetencegivende uddannelse gives tilbud med jobsøgning og kortere virksomhedsrettet opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre de unge på geografisk mobilitet. o de unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, gives et tilbud, der understøtter uddannelsesstart. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats for at støtte de unge, som ikke er jobklare, i at få en arbejdsidentitet. De unge på kontanthjælp gives tilbud senest inden for 8 uger. o de unge ledige tilbydes forløb, som inkluderer længerevarende virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken skal fungere i sammenhæng med en på længere sigt uddannelsesrettet indsats. Alle unge ledige skal løbende være i et aktivt tilbud, som har sigte mod selvforsørgelse. Uddannelsesperspektivet er en integreret del af indsatsen i forhold til alle unge. Jobcenteret har et tæt samarbejdet med UU, blandt andet omkring afklaring af uddannelsesvalg. Jobcenteret vil styrke samarbejdet med de lokale uddannelsesinstitutioner. Jobcenteret vil have fortsat fokus på anvendelsen af mentor i 16

ungeindsatsen. Jobcenteret vil have en bred vifte af tilbud, med løbende optag. Herunder tilbud om undervisning i almene fag og praktiske færdigheder, et særligt vejledningsforløb i forhold til uddannelsesvalg og gennemførelse af uddannelse (flytning, ungdomsboliger, økonomi, studiejob m.m.), samt sundhedsfremmende tilbud. Jobcenteret arbejder sammen med UU om en forebyggende indsats i forhold til unge 15 17- årige uden skoletilknytning. De unge kan tilbydes virksomhedspraktik. 3.2 Modvirke marginalisering på arbejdsmarkedet Vi vil betragte arbejde som en del af behandlingen og lade sundhedsfremme være medspiller i mønsterbrydning For at sikre at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for på længere sigt, må der arbejdes for at øge arbejdsstyrken. Jobcenteret vil fremadrettet have øget fokus på, at indsatsen i forhold til sygemeldte borgere skal understøtte, at de sygemeldte ikke oplever social eksklusion, hvilket kan blive en barriere for tilbagevende til arbejde. I dette perspektiv betragtes arbejde som en del af behandlingen. Jobcenteret vil fortsat have fokus på, at flere ikke jobklare kontanthjælpsmodtagere får en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kræver et overordnet langsigtet perspektiv på indsatsen. Tilrettelæggelsen af indsatsen i forhold til de, der ikke er jobklare, vil have det kortsigtede mål at give et løft i forhold til de personlige, sociale og faglige kompetencer for den enkelte ledige. Det langsigtede mål vil for denne gruppe være arbejde og uddannelse. Initiativer i forhold til at begrænse antallet af personer på førtidspension Jobcentret har fokus på arbejdspladsfastholdelse ved hjælp af en forebyggende og tidlig indsats på virksomhederne. Dette sker gennem et styrket samarbejde med virksomheder og praktiserende læger samt ved fortsat opmærksomhed på delvise raskmeldinger og handicapkompenserende ordninger. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til borgere på sygedagpenge. 17

o Jobcenteret vil lave et intensivt kontaktforløb i forhold til de sygemeldte, der ikke er i risiko for langvarig sygemelding. o Jobcenteret vil lave en tidlig indsats (inden 8 uger) i forhold til de sygemeldte, der er i risiko for langvarig sygemelding, herunder personer som er sygemeldt med psykiske lidelser og/eller sygemeldt gentagne gange. Sygemeldte med risiko for langvarig sygemelding søges fastholdt på arbejdspladsen via delvis raskmelding eller aftale om virksomhedspraktik i egen eller anden virksomhed. Jobcenteret vil lave en tidlig (inden 8 uger) og arbejdsmarkedsrettet indsats i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcenteret vi øge anvendelsen af revalidering i en aktiv indsats for at sikre den enkeltes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil videreførere indsatsen i KVIK projektet Sundhed og arbejde hånd i hånd i forhold til indsatsklare sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, samt modtagere af ledighedsydelse. Jobcenteret vil lave en tidlig indsats (inden 13 uger) i forhold til, at flest mulige borgere på ledighedsydelse hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. 3.3 Ledige skal hurtigt tilbage i job Vi vil udfordre de ledige på personlig, faglig og geografisk mobilitet Indsatsen, i forhold til at sikre at virksomhederne får den arbejdskraft de har behov for, vil have et kortsigtet og et langsigtet perspektiv, som afspejles i en differentieret indsats. Jobcenter Syddjurs vil arbejde for, at langtidsledigheden begrænses ved, at de ledige, der har de kompetencer, der efterspørges, kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. De ledige, der ikke har de efterspurgte kompetencer, herunder de ufaglærte, motiveres og afklares for uddannelse/omskoling. Grundet de strukturændringer, der har vist sig i forlængelse af krisen, vil jobcenteret i et langsigtet perspektiv vejlede de, der har evner og motivation for 18

uddannelse, mod mangelområderne. Initiativer i forhold til at begrænse langtidsledigheden Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats overfor nyledige. Ledige med risiko for langtidsledighed gives fremrykket aktiveringstilbud. Alle kontanthjælpsmodtagere betragtes som i risiko for langtidsledighed og gives tilbud inden 2 uger. o de borgere, som har de kompetencer, der efterspørges, gives et tilbud om jobsøgning og opkvalificering af kortere varighed rettet mod job. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges geografiske mobilitet. o de borgere, der ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, gives tilbud om afklaring og faglig opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges faglige mobilitet. o Dagpengemodtagere med risiko for langtidsledighed tilbydes vejledning i forhold til at kunne hånd om egen situation ved eventuelt ophør af retten til dagpenge. Jobcenteret vil lave en intensiv indsats i forhold til de langtidsledige og alle langtidsledige gives løbende virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Jobcenteret vil have øget fokus på effekt af indsatsen i forhold til de, der er jobklare. Anvendelse af jobrotation i private og offentlige virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, særligt i forhold til gruppen af langtidsledige. Jobcenteret vil styrke samarbejde med de a-kasser, som har den største andel af ledige, som er langtidsledige. 3.4 Det private arbejdsmarked er en nøglespiller i kampen mod langtidsledighed Vi ser det private arbejdsmarked som en nøglespiller i kampen mod langtidsledighed Jobcenteret kan kun løse opgaven med at få de ledige i job og sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet, hvis jobcenteret kender det lokale arbejdsmarked, og 19

virksomhederne oplever jobcenteret som en professionel samarbejdspartner. Jobcenter Syddjurs virksomhedsstrategi har fokus på at lette virksomhedernes adgang til jobcenterets virksomhedsservice gennem tættere samarbejdsrelationer i forhold til en bred kreds af virksomheder, målrettet kommunikation og styrket samarbejde mellem konsulenterne internt i jobcenteret. Initiativer i forhold til de lokale virksomheders medvirken i beskæftigelsesindsatsen I forhold til kommunikationen med virksomhederne fungerer arbejdsmarkedskonsulenterne som ambassadører for hele Jobcenter Syddjurs og det fælles servicekoncept. Virksomhederne har let adgang til jobcenterets service via en telefonvagt i udfører-enheden. Jobcenteret samarbejder med lokale virksomheder om etablering af virksomhedscentre. Jobcenteret vil have særlig opmærksomhed på gruppen af langtidsledige i det opsøgende arbejde i virksomhederne. Anvendelse af jobrotation i private og offentlige virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, særligt i forhold til gruppen af langtidsledige. 20

4. Budget for beskæftigelsesindsatsen 4.1 Syddjurs Kommunes budget for beskæftigelsesindsatsen Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen Budget Budget 2012 2013 mio. kr. * mio. kr. * Driftsudgifter til aktivering på tværs af målgrupper Driftsudgifter ved aktivering Udgifter (konto 5.68.90, gruppering 001-010) 41,6 37,8 Antal helårspersoner 2722 2467 Enhedsomkostning 0,02 0,02 Ikke-forsikrede ledige m.v. Kontanthjælp Udgifter (konto 5.57.73 og 5.57.74) 40,1 50,5 Antal helårspersoner 389 390 Enhedsomkostninger 0,10 0,13 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere (inkl. forrevalidering) Udgifter (konto 5.57.75) 39,1 40,2 Antal helårspersoner 331 300 Enhedsomkostninger 0,12 0,13 Revalidering Udgifter (konto 5.58.80). 29,6 31,1 Antal helårspersoner 150 147 Enhedsomkostninger 0,20 0,21 Løntilskud mv. til pers. i fleksjob og løntilskud i målgr. 2, nr. 6, jf. LAB Udgifter (konto 5.58.81) 141,9 156,9 Antal helårspersoner 852 863 Enhedsomkostninger 0,17 0,18 Sygedagpenge Udgifter (konto 5.57.71) 102,6 106,7 Antal helårspersoner 632 587 Enhedsomkostninger 0,16 0,19 Mentorordning Udgifter (konto 5.68.98, gruppering 012 og 017) 0,8 1,0 Medfinansiering af dagpenge m.v. til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder, 50 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78, gruppering 006) 7,5 7,2 Antal helårspersoner 74 70 Enhedsomkostninger 0,1 0,1 Dagpenge i aktive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78, gruppering 007) 4,4 4,5 Antal helårspersoner 31 31 Enhedsomkostninger 0,14 0,15 21

Hovedkonto 5. Social- og sundhedsvæsen - fortsat Budget 2012 Budget 2013 mio. kr. * mio. kr. * Dagpenge i passive perioder, 70 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78, gruppering 008) 72,3 72,9 Antal helårspersoner 509 506 Enhedsomkostninger 0,14 0,14 Dagpenge ved ikke-rettidig aktivering, 100 pct. kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78, gruppering 003) 5,1 0 Antal helårspersoner 25 0 Enhedsomkostning 0,2 0 Uddannelsesydelse, 70 pct. Kommunalt bidrag ** Udgifter (konto 5.57.78, gruppering 009) 2,0 2,5 Antal helårspersoner 14 17 Enhedsomkostning 0,14 0,15 Forsikrede ledige m.v. Løntilskud forsikrede ledige - offentlige og private arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 102-105) 8,2 12,2 Antal helårspersoner 31 46 Enhedsomkostning 0,26 0,27 Løntilskud forsikrede ledige - kommunale arbejdsgivere Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 106) 15,0 15,4 Antal helårspersoner 64 66 Enhedsomkostning 0,23 0,24 Løntilskud ved uddannelsesaftaler (voksenlærlinge) Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 013-014) 2,1 2,1 Antal helårspersoner 30 30 Enhedsomkostning 0,07 0,07 Jobrotation Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 016-017) 0,1 0,1 Antal helårspersoner 0,5 0,5 Enhedsomkostninger 0,20 0,20 Medfinansiering 50 pct. af befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige ** Udgifter (konto 5.57.78, gruppering 005) 0,3 0,3 Hjælpemidler m.v. til forsikrede ledige og beskæftigede Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 006) 0,2 0,2 Personlig assistance til handicappede Udgifter (konto 5.68.91, gruppering 007-008) 4,5 4,8 Antal helårspersoner 54 49 Enhedsomkostninger 0,83 0,98 Hovedkonto 6. Administration mv. Budget 2012 Budget 2013 mio. kr. * mio. kr. * Administrationsudgifter vedrørende jobcenteret Udgifter (konto 6.43.53) 20,8 22,1 22

Tillæg: 1. Samlet oversigt over mål og strategi for Beskæftigelsesplan 2013 Ministermål Resultatmål Strategi Flere unge skal have en uddannelse Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 26 pct. Det svarer til en stigning på 4,5 procentpoint fra december 2011 til december 2013. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til de unge ledige som er jobklare. De unge på kontanthjælp gives tilbud senest inden for 2 uger. de unge med en kompetencegivende uddannelse gives tilbud med jobsøgning og kortere virksomhedsrettet opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre de unge på geografisk mobilitet. de unge, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, gives et tilbud, der understøtter uddannelsesstart. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats for at støtte de unge, som ikke er jobklare, i at få en arbejdsidentitet. De unge på kontanthjælp gives tilbud senest inden for 8 uger. de unge ledige tilbydes forløb, som inkluderer længerevarende virksomhedspraktik. Virksomhedspraktikken skal fungere i sammenhæng med en på længere sigt uddannelsesrettet indsats. Alle unge ledige skal løbende være i et aktivt tilbud, som har sigte mod selvforsørgelse. Uddannelsesperspektivet er en integreret del af indsatsen i forhold til alle unge. Jobcenteret har et tæt samarbejdet med UU, blandt andet omkring afklaring af uddannelsesvalg. Jobcenteret vil styrke samarbejdet med de lokale uddannelsesinstitutioner. Jobcenteret vil have fortsat fokus på anvendelsen af mentor i ungeindsatsen. Jobcenteret vil have en bred vifte af tilbud, med løbende optag. Herunder tilbud om undervisning i almene fag og praktiske færdigheder, et særligt vejledningsforløb i forhold til uddannelsesvalg og gennemførelse af uddannelse (flytning, 23

ungdomsboliger, økonomi, studiejob m.m.), samt sundhedsfremmende tilbud. Jobcenteret arbejder sammen med UU om en forebyggende indsats i forhold til unge 15 17- årige uden skoletilknytning. De unge kan tilbydes virksomhedspraktik. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer skal på førtidspension Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 76 personer i december 2013 (rullende år). Det svarer til et fald på 52,5 pct. fra december 2011 til december 2013. Jobcentret har fokus på arbejdspladsfastholdelse ved hjælp af en forebyggende og tidlig indsats på virksomhederne. Dette sker gennem et styrket samarbejde med virksomheder og praktiserende læger samt ved fortsat opmærksomhed på delvise raskmeldinger og handicapkompenserende ordninger. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats i forhold til borgere på sygedagpenge. Jobcenteret vil lave et intensivt kontaktforløb i forhold til de sygemeldte, der ikke er i risiko for langvarig sygemelding. Jobcenteret vil lave en tidlig indsats (inden 8 uger) i forhold til de sygemeldte, der er i risiko for langvarig sygemelding, herunder personer som er sygemeldt med psykiske lidelser og/eller sygemeldt gentagne gange. Sygemeldte med risiko for langvarig sygemelding søges fastholdt på arbejdspladsen via delvis raskmelding eller aftale om virksomhedspraktik i egen eller anden virksomhed. Jobcenteret vil lave en tidlig (inden 8 uger) og arbejdsmarkedsrettet indsats i forhold til gruppen af kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcenteret vi øge anvendelsen af revalidering i en aktiv indsats for at sikre den enkeltes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret vil videreførere indsatsen i KVIK projektet Sundhed og arbejde hånd i hånd i forhold til indsatsklare sygedagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, samt modtagere af ledighedsydelse. Jobcenteret vil lave en tidlig indsats (inden 13 uger) i forhold til, at flest mulige borgere på ledighedsydelse hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. 24

Langtidsledigheden skal bekæmpes Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. Af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 231 personer i december 2013. Det svarer til et fald på 31 pct. fra december 2011 til december 2013. Jobcenteret vil lave en tidlig og differentieret indsats overfor nyledige. Ledige med risiko for langtidsledighed gives fremrykket aktiveringstilbud. Alle kontanthjælpsmodtagere betragtes som i risiko for langtidsledighed og gives tilbud inden 2 uger. de borgere, som har de kompetencer, der efterspørges, gives et tilbud om jobsøgning og opkvalificering af kortere varighed rettet mod job. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges geografiske mobilitet. de borgere, der ikke har de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, gives tilbud om afklaring og faglig opkvalificering. Indsatsen rettes mod at udfordre den lediges faglige mobilitet. Dagpengemodtagere med risiko for langtidsledighed tilbydes vejledning i forhold til at kunne hånd om egen situation ved eventuelt ophør af retten til dagpenge. Jobcenteret vil lave en intensiv indsats i forhold til de langtidsledige og alle langtidsledige gives løbende virksomhedsrettede aktiveringstilbud. Jobcenteret vil have øget fokus på effekt af indsatsen i forhold til de, der er jobklare. Anvendelse af jobrotation i private og offentlige virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, særligt i forhold til gruppen af langtidsledige. Jobcenteret vil styrke samarbejde med de a-kasser, som har den største andel af ledige, som er langtidsledige. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Antallet af tilbud om ansættelse med løntilskud i private virksomheder skal for gruppen af ledige, som har modtaget a- dagpenge i mere end 12 måneder øges med 10 pct. fra 2011 til 2013 - svarende til at der i gennemsnit er 42 ledige i målgruppen i ansættelse med løntilskud i private I forhold til kommunikationen med virksomhederne fungerer arbejdsmarkedskonsulenterne som ambassadører for hele Jobcenter Syddjurs og det fælles servicekoncept. Virksomhederne har let adgang til jobcenterets service via en telefonvagt i udfører-enheden. Jobcenteret samarbejder med lokale virksomheder om etablering af virksomhedscentre. Jobcenteret vil have særlig opmærksomhed på gruppen af langtidsledige i det opsøgende arbejde i virksomhederne. Anvendelse af jobrotation i private og offentlige 25

virksomheder i 2013. virksomheder som led i den aktive beskæftigelsesindsats, særligt i forhold til gruppen af langtidsledige. Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed Antallet af jobklare og indsatsklare ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse, som er i virksomhedsrettet tilbud, skal i 2013 minimum være på niveau med 2011 svarende til at der løbende er 230 fra målgruppen i virksomhedsrettet tilbud. Jobcenteret vil have en tæt kontakt til langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed. Jobcenteret vil lave intensiv opfølgning på virksomhederne i forbindelse med aftaler om aktivt tilbud. Jobcenter Syddjurs vil have fokus på at lette virksomhedernes adgang til jobcenterets virksomhedsservice gennem tættere samarbejdsrelationer i forhold til en bred kreds af virksomheder, målrettet kommunikation og styrket samarbejde mellem konsulenterne internt i jobcenteret. 26

Tillæg: 2. Plan for fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer i 2013 Det Lokale Beskæftigelsesråd i Syddjurs Kommune støtter lokale initiativer, der kan bidrage til den forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller bidrage til, at personer på kanten af arbejdsmarkedet kommer i beskæftigelse. LBR har i 2013 fokus på to indsatsområder Indsatsen over for de udsatte grupper, som har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet Indsatsen over for dagpengemodtagere, som er i risiko for langtidsledighed LBR støtter projekter, som er innovative, og vil prioritere projekter, som har potentiale til at leve videre efter projektperiodens ophør. LBR har opmærksomhed på, at projekterne også ind tænker, hvordan den viden og erfaring, der opnås i projektet, formidles til relevante aktører på arbejdsmarkedet. Temaer for støtte i 2013 Tværfaglighed Initiativer som viser nye veje i det tværfaglige samarbejde i beskæftigelsesindsatsen. Fastholde borgere med risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet Understøtte udsatte borgere i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne Arbejdsidentitet Initiativer som understøtter den ledige i at bevare arbejdsidentitet også ved længere tids ledighed. Forbygge følgevirkninger af ledighed, som kan blive en barriere i forhold til at opnå ordinær beskæftigelse Understøtte langtidsledige i forhold til at fastholde eller genvinde motivation og tro på egne muligheder 27

Tillæg: 3. Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælpe langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og i aktive virksomhedsrettede tilbud Som led i aftalen Stærkere ud af krisen Bekæmpelse af langtidsledighed er der for perioden 2010 2013 afsat en pulje, hvor staten yder tilskud til ansættelse af flere virksomhedsrettede jobkonsulenter i jobcentrene. Jobcenter Syddjurs modtager bevilling til ansættelse af én ekstra virksomhedsrettet jobkonsulent. Den ekstra ressource bliver brugt i forhold til at øge anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud til jobklare og indsatsklare dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Målsætninger er, at løbende er 50 flere i virksomhedsrettede tilbud inden for målgruppen set i forhold til niveauet i 2010. Anvendelse af virksomhedsrettede tilbud i forhold til målgruppen er øget markant fra 2010 til 2011. I 2010 var der i gennemsnit 158 løbende aftaler om virksomhedsrettede tilbud. I 2011 er anvendelsen af virksomhedsrettet tilbud steget til 230 løbende aftaler. Der har altså i 2011 været løbende 72 flere inden for målgruppen i virksomhedsrettede tilbud. Det er ambitionen at fastholde det høje niveau for anvendelse af virksomhedsrettede tilbud i forhold til målgruppen af jobklare og indsatsklare ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Resultatmål 5 Jobcenter Syddjurs Antallet af jobklare og indsatsklare ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse, som er i virksomhedsrettet tilbud, skal i 2013 minimum være på niveau med 2011 svarende til at der løbende er 230 fra målgruppen i virksomhedsrettet tilbud. Den virksomhedsrettede jobkonsulentindsats er todelt. Dels skal indsatsen medvirke til en tættere kontakt med langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed, dels en bedre service til virksomhederne. Initiativer i forhold til at begrænse antallet af jobklare og indsatsklare ledige med mere en 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse: 28