Forslag fra arbejdsgruppe 10:

1 Forslag fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen

2 Forord Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen: 1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Digitalisering skal bidrage til opfyldelsen af de tre overordnede mål. Kommissoriet: Arbejdsgruppen har haft til opgave at udarbejde forslag til: rammer og krav til skolernes it-infrastruktur i 2014, således at alle elever har adgang til et sikkert, stabilt og kapacitetsmæssigt optimalt trådløst internet, som giver alle elever mulighed for at medbringe og bruge eget udstyr i undervisningen bevilling til eventuel indretning og tilpasning af it-infrastrukturen på skolerne samt driften heraf. Desuden har det været arbejdsgruppen opgave at foretage en afdækning af, hvordan man kan rationalisere arbejdsgange og kommunikationslinjer mellem medarbejdere, ledere og forældre i skolen. Konkret skal afdækningen belyse: hvordan lærerne og andre medarbejdere kan bruge it i planlægningen, gennemførelsen og efterbehandlingen af undervisningen i et sådant omfang, at de mærkbart kan frigøre mere tid til elevernes læring hvordan lærerne og andre medarbejdere kan bruge it i samarbejdet og kommunikationen med deres kollegaer i et sådant omfang, at de mærkbart kan frigøre mere tid til elevernes læring hvordan lærerne og andre medarbejdere kan bruge it i samarbejdet og kommunikationen med deres ledere i et sådant omfang, at de mærkbart kan frigøre mere tid til elevernes læring

3 hvordan lærerne og andre medarbejdere kan bruge it i samarbejdet og kommunikationen med forældrene i et sådant omfang, at de mærkbart kan frigøre mere tid til elevernes læring Forslaget skal være i overenstemmelse med de visioner og strategier, der ligger i Politik for it og læring. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af en skoleleder, to pædagogiske itvejledere, en medarbejderrepræsentant fra DLF, en medarbejderrepræsentant fra BUPL, en medarbejderrepræsentant fra FOA, chefen for it-afdelingen, formanden for digitaliseringsgruppen samt to forvaltningsrepræsentanter. God læselyst!

4 Indledning Folkeskolereformen i I er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde forslag inden for forskellige delelementer i folkeskolereformen. Én af disse arbejdsgrupper er gruppe 10, der har udarbejdet dette forslag. Rammen for arbejdet i alle 13 arbejdsgrupper er, ud over folkeskolereformen, de lokale politikker i, der har berøring med skoleområdet: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens 7.-10. årgang Sammenhængende børnepolitik De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen. Politikkerne har ligesom reformen fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. For eksempel genfindes følgende elementer fra folkeskolereformen på forskellig vis i s Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for folkeskolens 7.-10. årgang samt Politik for it og læring: Fokus på forpligtende teamarbejde som udgangspunkt for medarbejdernes arbejde Inklusionstænkning Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer Inddragelse af digitale læremidler Inddragelse af andre professioner/frivillige i undervisningen Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen Mere fysisk aktivitet og på en ny måde Fokus på forældrenes rolle og ansvar og systematisk medinddragelse af disse Denne sammenhæng mellem tænkningen i folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i, idet kommunens skoler siden 2012 har arbejdet med mange af de elementer, der indgår i folkeskolereformen.

5 Rammerne for udarbejdelsen af forslaget Udarbejdelsen af dette forslag har taget udgangspunkt i både nationale og lokale rammer, strategier og visioner. Således er forslaget udformet med henblik på at kunne opfylde visioner og mål i hhv. Folkeskolereformen, Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd 2013-2020 digital læring og undervisning samt s egen Politik for it og læring. Nedenfor præsenteres kort, hvordan disse rammer hver især har bidraget til dette forslag: Folkeskolereformen lægger op til, at it skal integreres i den daglige undervisning og være en aktiv og selvfølgelig medspiller i vejen mod målet om en moderne og fagligt stærkere folkeskole, hvor elevernes læring og trivsel øges. Eleverne skal i langt højere grad end tidligere anvende teknologi i undervisningen, og digitale læremidler skal indgå langt mere konsekvent, således at eleverne rustes til at anvende teknologien kreativt, kritisk og kompetent. I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen 1, er der fokus på følgende i forhold til øget anvendelse af it i folkeskolen: Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen. Over en årrække skal brugen af it i forbindelse med afgangsprøverne øges. Det skal bl.a. ske gennem digitalisering af de skriftlige prøver samt øget anvendelse af selvrettende prøver i udvalgte fag. Der udvikles endvidere en fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtter et tættere samarbejde med forældre bl.a. om elevernes faglige progression, styrket elevinddragelse, elev-til-elev-aktiviteter, lærernes pædagogiske arbejde med bl.a. elevernes læring og løbende faglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere og mere varieret skoledag. En forbedret digital understøttelse af elevplanen vil indgå i arbejdet med brugerportalen. Den Fællesoffentlige strategi for digital velfærd 2012-2020 digital læring og undervisning har følgende ambitiøse mål for digital læring og undervisning: I 2015 anvendes digitale læremidler i den daglige undervisning i alle folkeskoler. I 2020 er digital undervisning og læring en del af alle relevante undervisningsforløb. Elever og studerende kan senest i 2016 gennemføre relevante skriftlige prøver og eksaminer digitalt. Fra skoleåret 2016/2017 skal elever, forældre, lærer og pædagoger have en fælles brugerportal som digital indgang til folkeskolen. 1 Undervisningsministeriet (2013): Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen

6 I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi står desuden beskrevet, at også lærerne i højere grad skal anvende ny teknologi og digitale læremidler til at understøtte deres forberedelse, undervisning og gennemførelse af test og eksaminer i et sådan omfang, at de mærkbart kan frigøre mere tid til elevernes læring 2 Kommunalbestyrelsen i har på møde den 5. oktober 2010 besluttet, at tilslutter sig den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Med disse visioner følger naturligvis et behov for fokus på såvel pædagogiske som tekniske sider af digitaliseringen. Begge er fremhævet i ns Politik for it og læring fra 2012 3 : Det er en vigtig forudsætning for integration af it i børn og unges læreprocesser, at de fysiske rammer og valget af digitale læremidler er begrundet i pædagogik. Brugen af digitale læremidler forudsætter, at der skabes en velfungerende itinfrastruktur. Det vil blandt andet sige, at der på alle skoler og i alle dagtilbud skal være adgang til et stabilt og sikkert trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet. Det er vigtigt, at it-infrastrukturen er velfungerende, så den ikke bliver en barriere, et irritationsmoment eller en sovepude for brugen af digitale læremidler. Da rammerne for den pædagogiske dimension i er udstukket i Politik for it og læring, har denne arbejdsgruppe jf. kommissoriet haft særlig fokus på den tekniske dimension af digitaliseringen samt på de muligheder, den øgede digitalisering rummer i forhold til at rationalisere arbejdsgange og kommunikationslinjer. Hvad angår medarbejdernes medfølgende behov for kompetenceløft i forbindelse med øget brug af it, er dette en del af kommissoriet for arbejdsgruppe 12: Kompetenceudvikling. 2 Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 3 (2012): Politik for it og læring

7 Læsevejledning Forslaget er inddelt i følgende tre afsnit: 1) En afdækning af rammer og forudsætninger til skolernes it-infrastruktur i 2014-2016, således at alle elever sikres et sikkert, stabilt og optimalt trådløst internet. 2) Et afsnit med gennemgang af prioriteringer og omkostninger ved de tiltag, der anses for nødvendige for at bringe it-infrastrukturen på et fremtidssikret niveau. De foreslåede indsatser er fordelt over en treårig periode (2014-2016), og omkostninger er fordelt på udgifter til anlæg og drift. 3) Et katalog med konkrete forslag til projekter, der kan medvirke til at rationalisere arbejdsgange og kommunikationslinjer. Når ordet brugere anvendes uden yderligere specifikation i forslaget, menes som udgangspunkt alle med adgang til og behov for en velfungerende it-infrastruktur (elever, medarbejdere og besøgende på skolen).

8 1) Skolernes it-infrastruktur En velfungerende it-infrastruktur er en afgørende forudsætning for, at visionerne om it som en naturlig og integreret del af elevernes læring og lærernes forberedelse og gennemførelse af undervisningen kan realiseres. Skolernes it-infrastruktur må grundlæggende være stabil og fungere på et tilstrækkeligt højt niveau. Elever, lærere og andre brugere skal kunne stole på, at teknologien fungerer hver eneste dag, ligesom den skal være robust og fleksibel. For at afdække it-infrastrukturen i og komme med konkrete anbefalinger har arbejdsgruppen opstillet en række forudsætninger for god it-infrastruktur. Som metode hertil har arbejdsgruppen systematisk forholdt sig til Kommunernes Landsforenings anbefalinger til it-infrastruktur i et notat af 2.juli 2012, suppleret med anbefalinger fra den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi af 29. juni 2012 samt lokalt definerede forudsætninger. Beskrivelsen af hver forudsætning og aktuel status i kan aflæses i nedenstående skema (skema 1). Skemaet beskriver de enkelte forudsætninger i overordnede termer for en uddybende beskrivelse og definitioner af hvert enkelt punkt henvises til bilag 1. Efter skema 1 følger en skematisk oversigt over, hvilke omkostninger, der er forbundet med at bringe hver enkelt punkt på et acceptabelt og fremtidssikret niveau i årene 2014-2016 samt arbejdsgruppens bemærkninger til en eventuel prioritering.

9 Skema 1: 15 forudsætninger for adgang til velfungerende it i undervisningen Forudsætning Det betyder, at Status i 1. Trådløse net herunder dataarkitektur for det trådløse net Der skal være velfungerende trådløs dækning på alle skoler i en sådan grad, at forberedelse, undervisning og læring kan foregå mange steder uafhængigt af bestemte lokaler. Alle skoler har aktuelt et velfungerende it- netværk med en kapacitet, som er gearet til det nuværende setup. Der er ex. fiber-forbindelser og trådløst netværk til alle skoler/børnebyer. I takt med nye læringskrav og hermed nye it-indkøb og it-værktøjer er der gode muligheder for at udbygge den eksisterende grundlæggende infrastruktur. 2. Mulighed for at medbringe egne digitale enheder og koble på trådløst netværk med disse (en strategi kaldet Bring Your Own Device, herefter BYOD) 3. Flere digitale enheder pr. bruger herunder kapacitet på nettet Elevernes og medarbejdernes egne digitale enheder skal kunne logges på skolernes trådløse net, og tilgå fildelingsmapper, klassesider, internet herunder skolelinks m.m. Der skal være kapacitet til, at hver elev og hver medarbejder (brugerne) har to digitale enheder på nettet, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger. 4. Roaming Det skal sikres, at der er adgang til nettet overalt på skolen, og eleverne bør kunne bevæge sig rundt med deres digitale enheder uden at miste netadgangen. 5. Prøver Når der afholdes prøver via nettet (2014/2015), skal netværket dimensioneres til at kunne håndtere prøvesituationer, hvor der er mange elever samlet på et begrænset område. 6. Adgang til print Brugerne skal have adgang til print på skolen, uanset om data ligger på brugerens egen enhed eller er lagret centralt. 7. Brugere Udover elever og lærere i folkeskolen anvendes skolerne ofte af ungdomsskoler, aftenskoler, lokale klubber og kulturelle aktiviteter, som også bør have adgang til trådløst netværk. 8. Filtrering I tilfælde af misbrug af skolernes forholdsvis åbne netværk (fx ved at brugerne anvender skolens netværk til ulovlig fildeling) skal det være muligt at Fordrer en afvikling af det nuværende skolenet-setup og stiller en række nye krav til infrastruktur, som skal ombygges. Fiberopkoblingen giver mulighed for udvidelse af kapaciteten til det fremtidige behov. Netværket er gearet til at opfylde dette krav. Der bør foretages en kortlægning af, hvilke rum, der i perioder kræver ekstra kapacitet, f.eks. fællesarealer eller rum, man typisk afholder digitale prøver og eksaminer i mobile accesspunkter sættes evt. op i disse rum. Nuværende printløsninger på skolerne er ikke tidssvarende der bruges for meget tid og for mange økonomiske og miljømæssige ressourcer på nuværende løsninger. Identifikation af brugere er aktuel mangelfuld og ikke tilstrækkelig brugervenlig. Dette krav er opfyldt.

10 Forudsætning Det betyder, at Status i filtrere netværkstrafikken. 9. IPv6 IPv6 er en kommende internationale standard for internetadresser. 10. Indkøbsaftaler En oversigt over kendte behov for it-indkøbsaftaler og udbudsforretninger er en forudsætning for smidigt indkøb af it-udstyr. 11. Strøm og opbevaring af computere Kapaciteten i skolernes samlede elforsyning skal kunne håndtere, at brugerne medbringer egne digitale enheder. Der er for øjeblikket ikke et akut behov for at investere i nyt udstyr for at understøtte Ipv6. Men ved nyanskaffelser af routere, firewalls, trafikprioritering/filtrering og logningsudstyr skal det sikres og indskrives i kravspecifikationen, at leverandørerne kan håndtere IPv6. Aktuelt kan det forekomme, at indkøbsaftaler eller mangel på samme kan forsinke indkøb af it-udstyr. I samarbejde med indkøbskontoret og itafdelingen udarbejdes en oversigt over nødvendige indkøbsaftaler på itområdet, således at udbudsforretninger er afviklet i god tid, inden der er behov for indkøb. Ift. samlet elforsyning er der aktuelt ikke kapacitet nok på alle skoler. Der bør være adgang til en passende mængde stikkontakter i klasseværelserne, så eleverne kan holde strøm på egne digitale enheder. Der er aktuelt ikke stikkontakter nok i klasseværelserne til at imødekomme fremtidige behov. 12. Hardware til pædagogisk personale Der bør kunne tilbydes sikker opbevaring, når eleverne har mulighed for at medbringe eget itudstyr. Et elevskab kan opfylde dette krav. Pædagogisk personale skal have adgang til en itarbejdsplads hver i form af en bærbar pc eller lignende, således at det bliver muligt for dem i højere grad anvende ny teknologi og digitale læremidler til at understøtte deres forberedelse og undervisning 13. Hardware til elever Jf. Folkeskoleloven 49 4 og 19 5 skal skolen stille de nødvendige undervisningsmidler vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Det er således nødvendigt at sikre skolerne midler til indkøb, vedligehold og udskiftning af hardware til de børn, som ikke selv har mulighed for at medbringe eget udstyr. It-hardware vurderes at have en levetid på 3 år. Der er ikke aktuelt mulighed for sikker opbevaring af eget it-udstyr på alle matrikler. Der er behov for indkøb af 377 bærbare pc er.. Skolen råder aktuelt over en ny it-arbejdsplads for hvert 8. barn 14. Digitale læremidler Digitale kompetencer og it skal tænkes ind i alle fag og Skolerne har aktuelt 15 digitale platforme til rådighed, og der er i 2013 4 49. Alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold til 26, stk. 3, påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre. 5 19. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter 3, stk. 4, og som hjemtages af eleverne til eget brug.

11 Forudsætning Det betyder, at Status i være en naturlig og integreret del af læringen og undervisningen i fremtiden. Elever og medarbejdere bør have et alsidigt, varieret og bredt sammensat tilbud af digitale læremidler til rådighed i alle fag. Det betyder, at behovet for investering i digitale læremidler fortsætter på et tilsvarende niveau i årene fremover, som det har været tilfældet og praksis i de seneste to år. 15. Brugerportal Elever, forældre, lærere og pædagoger skal have en fælles digital indgang til folkeskolen også kaldet en brugerportal som skal fungere som et samlingspunkt for kommunikation, information og administrative rutiner. Denne udvikles af UNI-C i et samarbejde med Undervisningsministeriet og antages at komme til at understøtte et tættere samarbejde med forældre bl.a. om elevernes faglige progression, styrket elevinddragelse, elev-til-elev-aktiviteter, lærernes pædagogiske arbejde med bl.a. elevernes læring og løbende faglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere og varieret skoledag. og 2014 investeret cirka 2 millioner i digitale læremidler inkl. tilskud fra staten I 2014 og 2015 er der en trækningsret hos Undervisningsministeriet forstået på den måde, at kan hente 500.000, - kr. hjem til indkøb af digitale læremidler. Trækningsretten betyder, at kommunen skal medfinansiere svarende til det statslige tilskud. Fra skoleåret 2016/2017 skal elever, forældre, lærere og pædagoger have en fælles digital indgang til denne brugerportal jf. Den fællesoffentlige Strategi for Digital velfærd.

12 Prioritering og omkostninger i årene 2014-2016 It i folkeskolen skal foretage et kvantespring i de kommende år. At hardware skønnes at have en gennemsnitlig levetid på tre år, betyder, at investeringer i it-udstyr er tilbagevendende, når det gælder indkøb og opgradering af udstyr til en velfungerende infrastruktur. Desuden må medregnes vedvarende udgifter til drift, herunder omkostninger ved indkøb af licenser og abonnementer, men ikke mindst til implementering, support og vedligehold på udstyret. I de følgende skemaer er opstillet et budget over omkostningerne ved de forudsætninger for velfungerende it fra ovenstående skema, som kræver en styrket indsats i Norddjurs Kommune. For at finde forklaring på indholdet i de enkelte punkter henvises til ovenstående gennemgang (skema 1) og uddybning af denne i bilag 1. It-løsningerne og teknologierne i dette oplæg er først og fremmest valgt, fordi de understøtter målene for folkeskolen og tilbyder eleverne og det pædagogiske personale aktuelt og læringsfremmende udstyr og læremidler. Posterne i nedenstående skemaer er prioriteret på de år, de er mest nødvendige. Nogle poster er der udgifter forbundet med flere år i træk. Andre poster er delt op på flere år for at gøre implementeringen glidende og fordele den økonomiske investering. Nogle poster kan flyttes tidsmæssigt, reguleres og/eller vælges helt fra. Til denne proces har arbejdsgruppen følgende kommentarer:

13 BYOD-strategien Kommunerne har gennem økonomiaftalen og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forpligtet sig på at gøre det muligt for eleverne at have adgang til velfungerende it, herunder at sørge for, at elevernes egne enheder kan koble sig op på et velfungerende trådløst netværk i skolen. Kommunerne er stadig forpligtede til at stille udstyr til rådighed for de elever, der ikke selv medbringer egne digitale enheder, jf. Folkeskolelovens 19 og 49. Forudsætninger, der gør BYOD-strategien mulig, er altså nødvendige tiltag, der må prioriteres, omend nogle af forudsætningerne er regulerbare. De i skemaet beskrevne tiltag, som er nødvendige for BYOD-strategien, er: Selve BYOD-strategien (etablering, ekstern service, support og vedligehold) Hardware til elever, som ikke medbringer eget udstyr (Behov for indkøb af hardware til elever er estimeret, således at der er regnet med indkøb af digitale enheder til udlån til hver fjerde elev i udskolingen, hver tredje på mellemtrinnet og hver tredje i indskolingen). Denne faktor er regulerbar. Trådløst netværk der skal være accesspunkter og tilstrækkelig internetkapacitet og båndbredde, når alle elever har 1 eller 2 digitale enheder med i skole. FollowMe print afløser en utidssvarende og utilstrækkelig printløsning, som også giver eleverne mulighed for at printe fra egne digitale enheder. Elinstallation på skolerne. Skolernes elinstallationer skal opgraderes til BYODstrategien (arbejdsgruppen har estimeret, at 8 stikkontakter i et undervisningslokale er mindstekrav, men denne faktor kan reguleres). Elevskabe: Arbejdsgruppen anbefaler, at der tilbydes sikker opbevaring af elevernes eget medbragte udstyr. Dette vurderes mest optimalt i aflåselige elevskabe med mulighed for opladning. Der findes andre og mere prisbillige løsninger, som skolerne kan tilbyde sikker opbevaring på, f.eks. opbevaring i aflåste lokaler eller en garderobeordning hvor elever kan aflevere/hente udstyr. Dette er således en faktor, der kan reguleres. Adgang til skolernes trådløse netværk for eksterne brugere. (Etablering af smskode-system til eksterne brugere, f.eks. foreningsfolk, erhvervsdrivende, forældre, besøgende i det hele taget.). Dette er en engangsinvestering, som det ikke anbefales at nedprioritere. Årsværk til drift: I oversigten er indregnet midler til central projektledelse, teknisk ekspertise, implementering, sidemandsoplæring, support og vedligehold i implementeringsfasen (betegnet som en andel årsværk) og i de efterfølgende år. Den erstatter ikke de lokale itteknikere på skolerne, som forventes at løse dagligdagens it opgaver, såsom mindre fejlretninger, hotline for pædagogiske personaler, brugeroprettelse og brugervedligehold

14 m.v. på de enkelte matrikler, men anses som nødvendig og helt afgørende, hvis de nye løsninger skal etableres og implementeres uden gener og forstyrrelse af arbejdet på skolerne. Årsværk i beregningerne er omtrentlige og anført i afrundede tal. Over perioden 2014-2016 er regnet med en engangsomkostning på 2,35 årsværk a 500.000 kr. til etablering samt en vedvarende omkostning på 3,0 årsværk til løbende support og vedligehold. I alt 5,35 årsværk. Efter implementeringsperioden forventes omkostningerne at stabilisere sig på 3,0 årsværk til support og vedligehold. Hardware til pædagogisk personale: Det anbefales, at pædagogisk personale skal have adgang til en it-arbejdsplads hver i form af en bærbar pc eller lignende, således at det bliver muligt for dem i højere grad at anvende ny teknologi og digitale læremidler til at understøtte deres forberedelse og undervisning. Denne faktor er desuden en forudsætning i arbejdsgruppe 9: Fysiske rammer. Digitale læremidler: Digitale læremidler er med til at styrke motivation og faglighed hos alle elever, blandt andet ved at medvirke til variation i skoledagen og kobling mellem undervisning og praksis. Digitale læringsmidler er unikke i forhold til deres evne til at tilpasse sig den enkelte elevs niveau, således at eleven får afstemte udfordringer. Investeringer i digitale læremidler anses derfor for afgørende. Det beløb, investerer i digitale læremidler dobles op fra central statslig pulje op til 500.000 kr. Der kan reguleres på egenfinansieringen, hvilket har konsekvenser for tilskuddets størrelse

15 Oversigt over omkostninger ved anlæg og drift samt forslag til fordeling på år i årene 2014-1016 2014 It-anskaffelser Pris Etableringsomkostninger Pris Vedvarende driftsomkostninger Pris Hardware til pædagogisk personale 377 stk bærbare pc'er a 4000 kr. inkl. 3 års on site garanti. kr. 1.508.000,00 Afledt drift ved etablering i form af opsætning og support af nyindkøb (0,4 årsværk a 500.000 kr.) kr. 200.000,00 Licenser 377 stk. a 200 kr. kr. 75.400,00 Afledt drift i form af løbende support og vedligehold mv. (0,5 årsværk a 500.000 kr.) kr. 250.000,00 BYOD-strategi 140 stk. Standard Dell tastatur og mus med ledning til forberedelsespladser til personalet a 153 kr. pr. sæt Opstartsomkostninger og etablering af Office 365 klassesider, skolelinks, afleveringsmapper v/ ekstern leverandør kr. 21.420,00 kr. 110.000,00 Service ekstern leverandør kr. 77.000,00 Afledt drift i form af løbende support (0,5 årsværk a 500.000 kr.) kr. 250.000,00

16 2014 It-anskaffelser Pris Etableringsomkostninger Pris Vedvarende driftsomkostninger Pris Digitale læremidler Til indkøb af digitale læremidler. Egen investering fordobles fra statslig pulje kr. 500.000,00 FollowMe print Indkøb af udstyr kr. 40.000,00 0,4 årsværk a 500.000 kr. til etablering og implementering kr. 200.000,00 0,25 årsværk til løbende support kr. 125.000,00 Elevskabe til opbevaring af udstyr med mulighed for opladning Indkøb til udskolingen kr. 324.000,00 kr. 0,00 Adgang til skolernes trådløse netværk på guestnet for eksterne brugere kr. 0,00 Etablering af smsløsning (0,25 årsværk af 500.000) kr. 125.000,00 I alt i 2014 It-anskaffelser: kr. 2.503.420,00 Etableringsomkostninger kr. 525.000,00 Vedvarende driftsomkostninger år 2014 kr. 777.400,00

17 2015 It-anskaffelser Pris Etableringsomkostninger Pris Vedvarende driftsomkostninger Pris Hardware til elever i udskolingen jf. Folkeskolelovens 19 og 49 337 bærbare pc'er/tablets/station ære a 4000 kr. til udlån til elever i udskolingen (svarende til hvert 4. barn) kr. 1.348.000,00 Afledt drift ved etablering i form af opsætning og support af nyindkøb (0,4 årsværk a 500.000 kr.) kr. 200.000,00 Licenser: 337 stk. a 200 kr. kr. 67.400,00 Hardware til elever på mellemtrinnet jf. Folkeskolelovens 19 og 49 375 bærbare pc'er/tablets/station ære a 4000 kr til udlån til elever på mellemtrinnet (svarende til hvert 3. barn). kr. 1.500.000,00 Afledt drift ved etablering i form af opsætning og support af nyindkøb (0,4 årsværk a 500.000 kr.) kr. 200.000,00 Afledt drift i form af løbende support og vedligehold mv. (0,5 årsværk a 500.000 kr.) kr. 250.000,00 Licenser: 375 stk. a 200 kr. kr. 75.000,00

18 2015 It-anskaffelser Pris Etableringsomkostninger Pris Vedvarende driftsomkostninger Pris Opgradering af elinstallation på skolerne Digitale læremidler Elevskabe til opbevaring af udstyr Trådløst netværk 8 elstik i 78 undervisningslokaler a 13.000 kr. Til indkøb af digitale læremidler. Egen investering fordobles fra statslig pulje. Indkøb til mellemtrinnet Nye accesspunkter til fællesrum og nye controllere kr. 1.014.000,00 500.000,00 0,00 342.000,00 0,00 500.000,00 Afledt drift i form af løbende support og vedligehold mv. (0,5 årsværk a 500.000 kr.) Service og vedligehold: 0,25 årsværk af 500.000 kr.) kr. 250.000,00 125.000,00 I alt i 2015 Anlæg: 5.204.000,00 Drift engangsomkostninger 2015 400.000,00 Vedvarende driftsomkostninger akkumuleret 2014+2015 kr. 1.544.800,00

19 2016 It-anskaffelser Pris Etableringsomkostninger Pris Vedvarende driftsomkostninger Pris Hardware til elever i indskolingen jf. Folkeskoleloven 498 bærbare pc'er/tablets/stationæ re a 4000 kr til udlån til elever i indskolingen (svarende til hvert 3. barn). 1.992.000,00 Afledt drift ved etablering i form af opsætning og support af nyindkøb (0,5 årsværk a 500.000 kr.) kr. 250.000,00 Licenser: 498 stk. a 200 kr. 99.600,00 Afledt drift i form af løbende support og vedligehold mv. (0,5 årsværk a 500.000 kr.) kr. 250.000,00 Opgradering af elinstallation på skolerne 8 elstik i 78 undervisningslokaler a 13.000 kr. kr. 1.014.000,00 Digitale læremidler Elevskabe til opbevaring af udstyr Trådløst netværk Fornyelse af indkøbte abonnementer til digitale læremidler. Indkøb til indskolingen 420.000,00 Opgradering af fiber til 10 GB ( NB. anslået udgift. Den nuværende indkøbsaftale på fiber udløber i 2014, og vi skal i udbud). 500.000,00 0,00 88.000,00 Ekstra driftsudgifter, når fiberen skrues op fra 5GB til 10GB I alt i 2016 4.014.000,00 Etableringsomkostninger 250.000,00 Vedvarende driftsomkostninger akkumuleret 2014+2015+2016 240.000,00 kr. 2.134.400,00

20 Oversigt over omkostninger i årene 2014-2016 Nedenstående skemaer viser et overblik over hhv. it-anskaffelser og etableringsomkostninger samt vedvarende driftsomkostninger fordelt på pædagogisk personale, elever og øvrige omkostninger. Tabel 1: Oversigt over it-anskaffelser og etableringsomkostninger 2014-2016 It-anskaffelser Etableringsomkostninger 2014 kr. 2.503.420,00 kr. 525.000,00 2015 kr. 5.204.000,00 kr. 400.000,00 2016 kr. 4.014.000,00 kr. 250.000,00 kr. 11.721.420,00 kr. 1.175.000,00 Tabel 2: Oversigt over vedvarende driftsomkostninger 2014-2016 Vedvarende driftsomkostninger Akkumulerede Pædagogisk personale Elever Øvrige driftsomkostninger i alt It-support Licenser It-support Licenser It-support Licenser og Itsupport eksternt 2014 kr. 777.400,00 kr. 250.000,00 kr. 75.400,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. 375.000,00 kr. 77.000,00 2015 kr. 1.544.800,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. 500.000,00 kr. 142.400,00 kr. 125.000,00 kr.0,00 2016 kr. 2.134.400,00 kr. 0,00 kr. 0,00 kr. 250.000,00 kr. 99.600,00 kr. 0,00 kr.240.000,00

21 Det skal bemærkes, at økonomidelen i arbejdsgruppens indholdsforslag er udarbejdet af forvaltningen. Forvaltningen har i den sammenhæng fordelt arbejdsgruppens forslag til it-investeringerne over årene 2014-2016 af hensyn til den samlede økonomi i folkeskolereformen. Som beskrevet i skemaet med forudsætninger for god it-infrastruktur antages bærbare pc er at have en levetid på cirka tre år. For andet hardware varierer levetiden, f.eks. kan følgende antages at gælde: - Routere/firewalls: 2-4 år Routernes levetid hænger sammen med den evigt stigende internet trafik - Switche: 5-6 år nyere switche kan håndtere mere trafik, ældre switche kan i reglen genbruges steder, hvor behovet ikke er så stort. - Controllere til trådløst udstyr: 2-4 år mere trafik og flere accesspunkter kræver flere eller hurtigere controllere - Trådløse accespunkter: 4-7 år Der må altså påregnes udgifter til løbende genanskaffelser af hardware.