Horsens Byskole. Kvalitetsaftale. for HORSENS KOMMUNE. Aftale om mal for kvalitetsudvikling af Horsens Byskole i perioden

Relaterede dokumenter
Horsens Byskole. Tillaeg til kvalitetsaftale. for. specialklasser i perioden 1. august juli HORSENS KOMMUNE

X-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august juli Sagsnr

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Koncept for kvalitetsaftaler og -rapporter på folkeskoleområdet

Indhold. Side 1 af 62

Kvalitetsrapporter 2016/2017: Dagtilbudsområdet og skoleområdet

Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014/2015

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gedved Skole Horsens Kommune

Kvalitetsrapport skoleområdet 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

NOTAT Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Skolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Status på kvalitetsaftalen med Step 10

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

KVALITETSRAPPORT Mariagerfjord Kommune

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

POLITISK PROCES SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

Temamøde om strategi

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Kvalitetsanalyse 2015

FOLKESKOLEREFORMEN.

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Planens overordnede indhold er drøftet med de relevante faglige organisationer.

Børn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

Kvalitetsrapport 2018 (Skoleåret 2016/2017)

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Center for Undervisning

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr P Dato:

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Vestervangsskolen Aftalemål 2017

1 Glostrups skoleelever opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Torsdag d. 7. november 2013

Udviklingsaftale Skole og dagtilbud

Asferg Skole Aftalemål 2017

Tirsdalens Skole Aftalemål 2017

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole

Vejledning om standardiseret forsøg med turboforløb for fagligt udfordrede elever i folkeskolen i skoleåret 2017/2018

Havndal Skole Aftalemål 2017

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018

3. besluttede at spørgsmålet om nationale og kommunale test drøftes på dialogmødet til efteråret

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

NOTAT. Trivselsmålingen består af fire profilområder: støtte og inspiration, social trivsel, ro og orden samt faglig trivsel.

Forslag fra arbejdsgruppe 7:

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Notat. Børn og Unges forslag til ændringer i måldelen af B Oversigt

Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

og praksis Mindst Digitale

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Status på resultatmål i Børne- og Ungepolitikken (pr. 1. januar 2019)

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Vejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Petersmindeskolen

Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked

Notat Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Børn og Skoleudvalget 1. Indledning

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

kelt dagtilbud. I rapporterne for de enkelte dagtilbud vil data blive præsenteret mere detaljeret på husniveau.

Kvalitetsanalyse 2015

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

Oust Mølle Skolen Aftalemål 2017

Transkript:

HORSENS KOMMUNE Kvalitetsaftale for Horsens Byskole Aftale om mal for kvalitetsudvikling af Horsens Byskole i perioden 1. august 2014-31. ju li 2016. Dato og underskrift^<:'' Dato og underskrift Uddanrip^esdireklor Kjeld Kristensen Skoleinspektor Erik Monster Sagsnr. 17.01.10-P20-1-14

Indhold Introduktion... 2 Mai for L/ERING... 3 Mai for TRIVSEL... 6 Mai for PERSONUG MESTRING... 7 Mai for SAMSKABELSE...8 Skolens saarlige kvalitetsmal... 9

Introduktion Folkeskolereformen fastsastter nationale mal for elevernes laering og trivsel. Reformen introducerer dermed resultatbaseret styring pa skoleomradet og saetter elevernes udbytte af undervisningen og progressionen i deres lasring og trivsel i centrum herfor. Som led i implementeringen af folkeskolereformen i Horsens Kommune har Borne- og Skoleudvalget besluttet en styringsmodel for dagtilbud og skoler, der understotter dette resultatfokus. Det sker ved, at der i en kvalitetsaftale, som denne, fastsaattes mal for kvalitetsudviklingen af hver enkelt skole for en toarig periode. Borne- og Skoleudvalget har samtidig besluttet, at resultatmalene skal fastsaettes inden for folgende fire malomrader: 1. Laering 2. Trivsel 3. Personlig mestring 4. Samskabelse Malomraderne inkluderer bade de nationale resultatmal og de kommunale resultatmal, som Borneog Skoleudvalget har besluttet. Udover de politisk besluttede resultatmal, fastsaetter uddannelsesdirektoren og skoleinspektoren et til tre resultatmal, som er saerlige for den enkelte skole. Disse resultatmal fastsasttes i lighed med de ovrige for en toarig periode. Det bemaarkes, at resultatmalene i denne forste udgave af en kvalitetsaftale udtrykker Horsens Kommunes forventning til den enkelte skoles resultater baseret pa historiske data. Resultatmalene vurderes realistiske og ambitiose. Udviklingen af bl.a. nye nationale tests og et nyt trivselsbarometer kan dog betyde, at der forud for skolearet 2015/16 er behov for at revurdere resultatmalene. I sa fald vil de nye maltal blive fastlagt i et tillaeg til kvalitetsaftalen. Der vil blive fulgt op pa kvalitetsudviklingen inden for de fire malomrader i en kvalitetsrapport. I denne forste udgave vil det ske efter forste ars gennemlob. Herefter forventes resultatopfolgning i form af en kvalitetsrapport pa skoleniveau at ske hvert andet ar.

Mai for L/ERING Folkeskolereformen fastsaetter tre nationale resultatmal for elevernes faglige udvikling: Mindst 80 pet. af eleverne skal vaere gode til at laese og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige ar for ar Andelen af elever med darlige resultater i de nationale test for laasning og matematik uanset social baggrund skal reduceres ar for ar. I kvalitetsaftalen er de tre nationale mal konkretiseret i resultatmal nr. 1.1., 1.2. og 1.3 i figur 1. I Horsens Kommune er de nationale resultatmal suppleret med to kommunale resultatmal for elevernes laering (resultatmal nr. 1.4 og 1.5. i figur 2). Forud for skolearet 2015/16 vil der blive taget stilling til en evt. revision af maltallene for den enkelte skole som folge af ny kriteriebasering for og teknisk omlaegning af de nationale test samt nye rammer for uddannelsesparathedsvurderingen (UPV en).

Figur 1: Resultatmal for og resultatopfolgning pa elevernes laering Status pa skolens resultater i skolearet 2013/14 1.1. Andel af elever, der ergode til at laese og regne i de nationale test (kategori 3, 4 og 5): Laesning: 63,2 pet, gode laesere Matematik: 52,9 pet gode til at regne (kategori 3, 4 og 5) Skolens resultatmal 1.1. Andelen af elever, der skal vaere gode til at laese og regne i de nationale test: Laesning: 69 pet. gode laesere Matematik: 58 pet. gode til at regne. Bemaerkninger vedr. maltal og 1.1. Maltal og revideres evt. forud for skolearet 2015/16 som fplge af omlaegning af nationale test mv 1.2. Andelen af de allerdygtigste elever i nationale test (kategori 5): Laesning: 5,3 pet. allerdygtigste elever Matematik: 2,5 pet. allerdygtigste elever. 1.2. Andelen af allerdygtigste elever i nationale test skal stige ar for ar: Laesning: Andelen skal udgpre mindst 8 pet af eleverne. Matematik: Andelen skal udgpre mindst 6 pet. af eleverne. 1.2. Samme som ovenfor. 1.3. Andelen af elever med darlige resultater i laesning og matematik i de nationale test (kategori 1): Laesning: 8,1 pet. elever med darlige resultater Matematik: 9,4 pet. elever med darlige resultater 1.3. Andelen af elever med darlige resultater uanset social baggrund skal reduceres ar for ar: Laesning: Andelen skal udgpre hpjst 6 pet. af eleverne. Matematik: Andelen skal udgpre hpjst 7 pet. af eleverne. 1.3. Samme som ovenfor.

Figur 2: Resultatmal forog resultatopfolgning pa elevernes laering (fortsat) Status pa skolens resultater i skolearet 1.4. Andelen af elever, der ikke er uddannelsesparate (defineret som elever, der far under 02 i dansk laesning i afgangsprpven eller ikke tager afgangsprpven)i skolearet 2012/13: 29 pet. 1.5. 26,2 pet. af skolens egne 15-19 arige er ikke i gang med en uddannelse (november 2013). Skolens resultatmal 1.4 Hpjst 14 pet. af skolens 9. klasseselever er ikke uddannelsesparate 1.5 Mindst 90 pet. af skolens egne 15-19 arige er i gang med en uddannelse. Bemaerkninger vedr. maltal og 1.4 Resultatopfplgning arligt. Maltal og revideres evt. forud for skolearet 2015/16 pa baggrund af ny faelies UPV 1.5. Resultatopfplgning arligt Maltal og revideres evt. forud for skolearet 2015/16.

Mai for TRIVSEL Folkeskolereformen fastssetter et nationalt resultatmal for trivsel: Elevernes trivsel skal oges. Som folge heraf bliver det obligatorisk for skolerne at gennemfore trivselsmalinger. I Horsens Kommune forpligtes skolerne til at gennemfore mindst en arlig trivselsmaling for alle elever. Det nationale resultatmdl er konkretiseret i resultatmal nr. 2.1. i figur 3. Maltallet for resultatmalet er fastsat pa baggrund af resultatet af skolens seneste trivselsmaling. Som folge af udvikling af ny national trivselsmaling vil maltallet for skolens trivsel evt. skulle revideres. I Horsens Kommune er det nationale resultatmal for trivsel suppleret med et resultatmal for nedbringelse af elevfravaeret (resultatmal nr. 2.2. i figur 3). Figur 3: Resultatmal for og resultatopfolgning pa elevernes trivsel Status pa skolens resultater i skolearet 2.1. Landsgennemsnit DCUM trivselsmaling: 4,1. 2.2. Elevfravaer (fravasrsdage ialt pr elev): Skolearet 2013/14:21 dage Skolearet 2012/13:19,9 (april 2013 udeladt pga lockout). Skolens resultatmal 2.1. Skolens trivselsmalingsresultat skal vaere minimum 4,3. 2.2. Det samlede elevfravaer skal reduceres med 15 pet. over to ar. Bemaerkninger vedr. maltal og resultatopf0lgning 2 l.skolen gennemfprer arlig trivselsmaling ved brug af DCUM Maltal revideres evt. som fplge af ny national trivselsmaling. 2.2. Arlig resultatopfplgnmg

Mai for PERSONLIG MESTRING I Horsens Kommune er PERSONLIG MESTRING valgt som malomrade, fordi personlige og sociale kompetencer er en vigtig forudsaetning for uddannelses- og arbejdsmarkedsparathed. Elevernes personlige og sociale kompetencer er samtidig afgorende for at lykkes med at inkludere flere born og unge i almenundervisningen. Figur4: Resultatmal for og resultatopfolgning pa personlig mestring Status pa skolens resultater 3.1. Samme maltal som for resultatmal nr. 1.4. vedr. uddannelsesparathed. Skolens resultatmal 3.1 Samme som for resultatmal nr. 1.4 Bemaerkninger vedr. maltal og 3.2. Segregeringsprocent pr marts 2014: 7,8 pet 3.2. Skolen skal inkludere mindst 92,8 pet. 3.2. Resultatopfplgning april/maj 2016.

Mai for SAMSKABELSE Ved at give borgerne mulighed for at deltage i skolernes arbejde med at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, opstar muligheden for kvalitetsudvikling og styrkelse af den lokale sammenhaengskraft. Derfor fastsaattes mal for skolernes samskabelse med det omgivende samfund. Skolens resultatmal 4 1 Skolen indgar samarbejdsaftale med en eller flere interessenter, der sikrer inddragelse af det omgivende samfund i skolens arbejde og virke. Samarbejdsaftalerne skal have fokus pa at styrke elevernes laering, personlige mestring og/eller trivsel. Bemaerkninger vedr. 4.1. Resultatopfplgning marts/april 2016 via: Selvevaluering af skolens samarbejdsaftale(r). Brugerunderspgelse blandt skolens interessenter med henblik pa at fa belyst udbyttet af samarbejdet for elevernes laering, personlige mestring og/eller trivsel.

Skolens saerlige kvalitetsmal Horsens Byskoles saerlige kvalitetsmal er indskrevet nedenfor. Skolen folger selv op pa kvalitetsmalene, som der afrapporteres pa ved aftalens udlob. Strategi for sprog og laesning i indskolingen Horsens Byskole vil styrke indskolingselevernes laesefaerdigheder. Derfor udarbejder skolen en strategi for sprog og laesning i samarbejde med dagtilbud i skolens naeromrade med henblik pa at styrke den tidlige laeseindsats. Kvalitetsmal for strategi for sprog og laesning i indskolingen: Andelen afgode laesere skal stige. Resultatopfolgning via resultatmal 1.1. og sprogvurdering/laesetest i indskolingen. Malstyret undervisning Folkeskolereformen logger op til, at undervisningen og laeringen i folkeskolen udvikles. Dette sker hovedsagelig ved, at reformen i langt hojere grad end tidligere fokuserer pa malstyret undervisning. Der udformes nye forenklede Feelles Mai med laeringsmal, som skal saette elevernes laeringsudbytte i centrum. Laeringsmalene skal vaere med til at understotte skolens, teamenes og den enkelte medarbejders arbejde med at oge elevernes faglige niveau. Horsens Byskole onsker via malstyret undervisning atforbedre elevernes motivation og faglige resultater. Kvalitetsmal for malstyret undervisning: Elevernes faglige niveau skal hpjnes. Elevernes motivation skal stige. Derfolges op pa udviklingen i elevernes faglige niveau via resultatmal 1.1.-1.3. og sprogvurdering i indskolingen. Der folges op pa udviklingen i elevernes motivation ved brug af den del af DCUM s trivselsmaling, der vedrorer det faglige laeringsmiljo. Horsens Byskole traeffer beslutning om, hvorvidt indsatsen skal gaelde for en eller flere udvalgte klasser/argange. Safremt en eller flere klasser/argange udvaelges, undersoges for effekten af malstyret undervisning for progressionen i elevernes faglige resultater i forhold til klasser/argange, som ikke er omfattet. 0get fokus pa sundhed Horsens Byskole onsker at forbedre elevernes sundhed gennem deltagelse i Sundskolenette.dk og rygestopkurser. Kvalitetsmal for oget sundhed: Nedbringe antallet af elever, der ryger dagligt med 25 pet. Forbedre elevernes kondition generelt med 10 pet. Nedbringe antallet af overvaegtige elever med 10 pet.