Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Sønderborg Kommunale Skolevæsen Forvaltning Børn og Uddannelse Uddannelse Jyllandsgade 36 6400 Sønderborg

Forord... 4 Resumé... 4 Skolerne... 4 Indikatorer (5.3)... 5 Ahlmann-Skolen... 5 Augustenborg Skole... 7 Bakkensbro Skole... 8 Broager Skole... 9 Dybbøl-Skolen... 10 Fryndesholm Skole... 11 Gråsten Skole... 12 Havnbjerg Skole... 14 Humlehøj-Skolen... 15 Hørup Centralskole... 16 Kløver-Skolen... 18 Kværs Skole... 18 Lysabild Skole... 19 Nordborg Skole... 20 Nybøl Skole... 21 Nydamskolen... 22 Nørreskov-Skolen... 24 Rinkenæs Skole... 25 Sønderskov-Skolen... 26 Ulkebøl Skole... 28 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau (4.1)... 29 Skolevæsenet... 30 Indsatsområder... 31 Kommunale indsatsområder (5.2.1)... 31 Specialpædagogisk bistand (5.2.2)... 35 Undervisningen i dansk som andetsprog (5.2.3)... 36 Opfølgning (4.2 og 6)... 36 Tilsynsopgaver... 36 Rammebetingelser (7)... 37 Klassetrin (7.2.1)... 37 Antal spor pr. klassetrin (7.2.2)... 38 Elevtal i specialklasser (7.2.3)... 38 Elevtal, dansk som andetsprog (7.2.3)... 38 Elevtal... 39 Elevvandringer... 40 Skolefritidsordninger (7.2.4)... 41 Udgifter pr. elev (7.3)... 42 Udgifter pr. elev, undervisning og drift pr. skole... 42 Udgifter til specialundervisning (7.3.1)... 43 Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog (7.3.2)... 44 Antal elever pr. klasse (7.4.1)... 44 Antal elever pr lærer (fuldtids) (7.4.2)... 45 Elevfravær (7.4.3)... 45 Antal elever pr. computer (7.4.4)... 46 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (7.4.5)... 47 Undervisningstid (7.4.6)... 48 Planlagte undervisningstimer (7.4.7)... 49 Side 2 af 73

Gennemførte timer (7.5.1)... 51 Kompetencer, undervisning i alm. fag (7.5.2), specialpædagogik (7.5.3) og dansk som andetsprog (7.5.4)... 52 Kompetenceudvikling (7.5.5)... 53 Henviste elever (7.6)... 53 Erindringsdatoer... 54 Pædagogiske processer (8)... 55 Løbende intern evaluering (8.2.1)... 55 Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse (8.2.1)... 56 Skole/hjem-samarbejde (8.2.2)... 56 Specialpædagogisk bistand (8.2.3)... 57 Holddannelse (8.2.3)... 57 Dansk som andetsprog (8.2.3)... 57 Læsestrategi... 58 Overgang fra børnehave til skole... 58 Resultater (9.1)... 59 Folkeskolens afgangsprøver (9.1.1)... 59 Nationale tests (9.1.2)... 59 Evalueringer (9.1.3)... 60 Aflyste timer... 60 Økonomi... 61 Elevfravær... 62 Overgang til ungdomsuddannelser (9.2)... 63 Standpunkt for elever i specialklasserækker og specialskole (9.3)... 63 Standpunkt for elever undervist i dansk som andetsprog (9.3)... 63 Klager vedrørende vidtgående specialundervisning (9.4)... 64 Klager til Byrådet (9.4)... 64 Tidsfrister... 64 Offentliggørelse (12.3)... 64 Handleplaner (13)... 64 Bilag 1: Kvalitetsrapport for Kløver-Skolen 2013... 66 Bilag 2: Elevvandringer... 71 Decimalnumrene i overskrifterne henviser til paragrafferne i Bekendtgørelse nr. 162 af 22/02/2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Side 3 af 73

Forord Folkeskoleloven stiller krav om udarbejdelse af kvalitetsrapport i forhold til kommunens skolevæsen. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at beskrive skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Således kan kommunalbestyrelsen rette fokus på udvalgte emner samt eventuelt iværksætte handleplaner for samme. Kvalitetsrapporten er kommunalbestyrelsens redskab til sikring af kvalitetsansvaret. Loven er indført i folkeskolelovens 40 a. Resumé Udbyttet af kvalitetsrapporten ses i form af opstramninger og kvalitetsløft på flere fronter. I Sønderborg Kommune danner rapporten baggrund for efterbehandling ved de enkelte skoler i form af dialogmøder, hvor udvalgte områder bringes i dialog med de respektive skolers ledelse, skolebestyrelse, tillidsrepræsentant og forvaltning. Dialogen giver den specifikke skole en pejling på, hvor der eventuelt skal sættes ekstra resurser ind. Dialogen er samtidig en god anledning til at få drøftet andre skolerelaterede problematikker. Den ny skolereform og den kommunalt vedtagne Fremtidens Skole åbner for nye muligheder i designet af en skoledag, der bliver længere og mere varieret. Dertil kommer øget fokus på elevernes faglige og personlige udvikling, hvor lærere, pædagoger og andre faggrupper bidrager til elevernes læring. Implementeringen af Fremtidens Skole har længe været i gang, og fra skoleåret 2013/14 starter implementeringen af den ny skolereform. Fremtidens Skole har blandt andet linjetilbud, House Of Science, inklusion, digitale læremidler og Global House som vigtige parametre til styrkelse af elevernes læring. Skolerne Hver enkelt skole præsenteres i alfabetisk rækkefølge i form af et kort resumé, hvor også hovedkonklusionen på dialogmødet placeres. Skoleåret 2012/13 blev sidste år for Bakkensbro Skole og Kværs Skole. De lukkede begge med udgangen af skoleåret, og eleverne er distriktsmæssigt flyttet til hhv. Nydamskolen og Rinkenæs Skole. Der er efterfølgende etableret en friskole i Kværs. Havnbjerg Skole og Nordborg Skole fusionerede til Nordals Skolen med afdeling Nordborg og afdeling Havnbjerg. Ahlmann-Skolen blev 6-klasset og udskolingen blev flyttet til Humlehøj-Skolen. Det samme skete for Fryndesholm Skole, som flyttede sin udskoling til Augustenborg Skole. Fra skoleåret 2013/14 er der i Sønderborg Kommune 16 folkeskoler/sfo, hvoraf fem skoler repræsenterer indskoling og mellemtrin, 0. 6. klassetrin, elleve skoler repræsenterer alle tre trin, indskoling, mellemtrin og udskoling, 0. 9. klassetrin. Én skole Sønderskov-Skolen tilbyder 10. klasse. Mange skoler har tilknyttet klubvirksomhed. Én skole fungerer som specialskole for børn med særlige behov for undervisning og repræsenterer alle tre faser. Til seks af folkeskolerne er tilknyttet en specialklasserække. To skoler, Dybbøl-Skolen og Nordals Skolen, har modtageklasse. Side 4 af 73

Elevtal Antal Klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Indikatorer (5.3) Som grundlag for vurdering af det faglige niveau redegøres for, hvilken vægt der er lagt på kvalitetsindikatorer indenfor forskellige pædagogiske processer. Rammebetingelser: elevfravær, lærerkompetencer og kompetenceudvikling. Pædagogiske processer: særlige indsatser på den enkelte skole og løbende intern evaluering på fx anvendelsen af elevplaner som et pædagogisk redskab, graden af elevinddragelse i undervisningens planlægning mv. Som noget nyt evalueres overgangen fra daginstitution til skole og sfo. De pædagogiske processer tager udgangspunkt i skolernes selvevaluering, som fremgår af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Resultater: karakterniveauet og overgangen til ungdomsuddannelserne. Det økonomiske resultat opgøres i denne rapport for regnskabsåret 2012 fælles for skole og SFO. Den enkelte skole præsenterer tre indsatsområder, som angivelse for fokus i skoleåret 2012/13. Ahlmann-Skolen 2010 470 20 23,5 9,2 22 53 8 88,9 % 3,4 1,1 % 6,9 2011 469 20 23,5 10,9 29 57 9 89,5 % 3,1 1,0 % 35,5 2012 449 20 22,5 12,6 40 54 6 94,1 % 4,5 0,5 % 31,1 2013 420 20 21,0 12,5 38 52 3 95,5 % 4,2 0,4 % 31,4 ØKONOMI: Et samlet underskud på 564.000 kr. relateres til konstitueringer på lederniveau i både sfo- og skoleregi samt opgaver i forbindelse med nedlæggelse af overbygningen. Underskuddet for skoledelen forventes indhentet inden udgangen af 2013. Handleplan for sfo-delens underskud er planlagt til afslutning ultimo 2014. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger stadig over gennemsnittet ved sammenligning med de øvrige skoler i kommunen både det lovlige og det ulovlige. Andelen af de planlagte timer, der læses af lærere med linjefagskompetencer, ligger på 89,1 % Specialundervisningen gennemføres af lærere med linjefagskompetencer i specialpædagogik i 76 % af timerne. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Hele personalegruppen er uddannet i Cooperative Learning, da det er skolens fremadrettede indsatsområde sammen med faglig læsning. Læsning og matematik savner brug af evalueringsværktøjer i processen mod bedre fagligt niveau. Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse praktiseres i ringe grad. Der er to uddannede læsevejledere, men skolen har ikke en tydelig læsestrategi. Skolen er god til at føre børnene fra børnehave til skole. Side 5 af 73

RESULTATER: Karakterniveauet er generelt stigende sammenlignet med sidste år, men der er en del fald især i forhold til drengenes præstationer. Antallet af elever, der gennemfører fuld prøvepakke, ligger på 100 %. De fleste af de elever, der forlader skolen efter 9. klasse, frekventerer STX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Faglig læsning som sidste år KASA en teambaseret udviklingsproces, hvor der er fokus på øget inklusion, ro i undervisningen og på udviklingen af en anerkendende og respektfuld tilgang som sidste år Narrativ teamrefleksion med specialklasselærerne som sidste år HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Det samlede elevfravær for skolen ligger højt på grund af, at specialklasserækkens fravær indgår i tallet. Skolen ønsker fraværstallene for normal- og specialskole separerede. Det pointeres, at fravær kan have forskellig årsag, men at der altid følges op det. Skolen har en principbeslutning for området, men bestyrelsen vil revidere indholdet fremadrettet. Det opleves som problematisk, at familieafdelingen tilsyneladende ikke har ret mange handlemuligheder, f.eks. i sager med højt elevfravær. Overgangen fra institution til skole er meget velfungerende og foregår i et godt samarbejde og med en god handleplan parterne imellem. Det udarbejdede overgangsmateriale lægges i elevplan. Overgangen er i øvrigt præget af flere møder og et ryste-sammen-elevarrangement. Opstartproceduren starter i marts, og der udtrykkes ønske om mere tid til overdragelsessamtalerne. 1. maj er et passende tidspunkt, men rullende skolestart nævnes også som en mulighed. Der udarbejdes altid handleplan på børn, der venter et år med at komme i skole. Reformen er medvirkende årsag til, at sfo ens vision om at blive en kultur-sfo forsøges gennemført, blandt andet som understøttende undervisning. Således er personalet tilknyttet kursus med dette tema. I skolens regi fylder reformen meget, men en del lærere arbejder allerede tæt op ad reformen. Skolen ser det som en værdi med et højt informationsniveau der holdes blandt andet faste tirsdagsmøder, hvor nyt om reformen er på dagsordenen. Herudover arbejdes med afholdelse af pædagogisk weekend for personalet. De kommende ændrede forhold omkring mødetidspunkter i skoletiden udtrykkes som værende en god måde at give autoriteten tilbage til lærerne og pædagogerne. Skolen har et stort ønske om, at specialklassebørn med relation til sfo, vedbliver at være specialklassebørn i pasningstilbuddet om eftermiddagen. Overgangen fra Ahlmann-Skolen til Humlehøj-Skolen er præget af overdragelsesmøder. Ahlmann-Skolen er en skole i god fremdrift, hvor der både skal ageres i forhold til den ny status som skole uden overbygning, ny skolereform og ny skoleledelse. Side 6 af 73

Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Augustenborg Skole 2010 461 22 21,0 9,3 21 25 0 90,0 % 3,6 0,3 % 16,2 2011 448 22 20,4 11,5 45 26 0 87,0 % 5,0 0,5 % 16,3 2012 439 20 22,0 14,1 31 0 0 90,6 % 3,6 0,4 % 32,7 2013 421 20 21,4 14,1 31 0 0 94,7 % 3,0 0,5 % 29,5 ØKONOMI: Ud fra et ønske om at styrke it i undervisningen, med blandt andet digitale tavler, anvendes et samlet overskud på tæt ved 120.000 kr. til dette formål. Sfo og klub genererer et mindre underskud på ca. 30.000 kr. RAMMEBETINGELSER: I forhold til sidste år varetages mere undervisning af lærere med linjefagskompetence. Elevfraværet er på niveau med gennemsnittet for kommunen. På opgørelsestidspunktet har skolen pc-kapacitet svarende til 3 elever pr. computer. Ny levering er efterfølgende ikke talt med, hvorfor skolen placeres i den bedre halvdel, set i kommunalt perspektiv. Specialundervisningen foretages udelukkende af lærere med linjefag i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefag. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skoleåret har været præget af implementeringen af Fremtidens Skole samt sammenlægningen af to overbygninger fra hhv. Fryndesholm Skole og Augustenborg Skole. Skolen har succes med det faglige niveau i læsning og matematik, inklusion og holddeling. Mindre succes opleves med skole/hjem-samarbejdet, brugen af elevplanen som et dynamisk læringspotentiale samt elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse. Overgangen fra børnehave til skole opleves som en god proces. RESULTATER: I forhold til sidste år er karakterniveauet væsentligt forbedret. Det bemærkes især, at karaktererne for drengenes vedkommende i flere fag er steget. 95,7 % af eleverne har gennemført fuld prøvepakke. De fleste elever anvender STX som ungdomsuddannelse, men også en del tager 10. klassetrin. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: IT, Handleplan udarbejdet (it-kanon) Bevægelsespolitik Positiv psykologi HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolen har udarbejdet principper for elevfravær og har fokus på informationsniveauet i forhold til forældrene. Internt er der sikret ensartethed i registreringen af elevfravær. Fravær opføres i elevplanen. Skolen har igennem længere tid med held - haft fokus på elevfravær. Grundet indsatsen omkring tilgangen af elever og personale til overbygningen fra Fryndesholm Skole har Augustenborg Skole fundet det nødvendigt at nedprioritere arbejdet med linjetilbud i skoleåret 2013 / 2014. Udgangspunktet for nye linjer tager afsæt i gode it-rammer, gode Side 7 af 73

Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer idrætsfaciliteter og gode naturvidenskabelige forhold. Skoletrætte elever indtænkes i linjerne sammen med samarbejdet omkring JetNet. Overgangen fra børnehave til skole foregår i fælles proces, hvor blandt andet skoleparathed har fokus. 1. maj udtrykkes som godt tidspunkt for opstart, og der opereres med flere brugbare løsningsmodeller for inklusion og god start for overgang. Fusionen vurderes at have været god for både elever og lærere og der er aftalt møder for dialog omkring overgangen af de kommende 7. klasser fra Fryndesholm Skole. Skolen giver udtryk for at besidde stor vilje til ændringer på flere fronter, og flere tiltag er allerede i proces blandt andet i forhold til ny skolereform. Bakkensbro Skole 2010 125 7 17,9 11,7 10 0 0 71,2 % 2,6 0,3 % 23,6 2011 115 7 16,4 16,2 11 0 0 81,9 % 2,6 0,3 % 18,4 2012 107 7 15,3 15,3 7 0 0 89,6 % 2,4 0,2 % 33,0 2013 99 7 14,1 14,1 6 0 0 95,0 % 3,3 0,2% 40,9 ØKONOMI: Skolen lukkede med udgangen af skoleåret 2012/13. Sammenlagt slutter skole og sfo med et positivt regnskab på 573.000 kr. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet er under gennemsnittet især bemærkes et meget lille ulovligt fravær. Skolen aflyser normalt få timer. Niveauet på it-området ligger på 3,3 computer/elev. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Det faglige niveau for matematik og læsning ligger meget højt. Elevinvolvering i undervisningens tilrettelæggelse foretages i nogen grad. Lærerne er gode til at anvende elevplanen som et dynamisk middel i undervisningen. Inklusion lykkes rigtig godt, hvorimod holddannelse ikke anvendes meget. Skolen har én uddannet læsevejleder og læsestrategien skal strammes op. Skolens personale er dygtig til at give børnehavebørnene en god overgang til skolen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Ingen indsatsområder grundet skolens nedlæggelse. HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Intet dialogmøde i 2013, da skolen er nedlagt. Side 8 af 73

Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog Elevtal SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Broager Skole 2010 648 30 21,6 12,2 38 28 0 90,0 % 3,0 0,8 % 34,1 2011 610 30 20,3 13,3 33 26 1 91,5 % 6,8 0,7 % 31,4 2012 592 28 21,1 13,0 10 31 0 90,3 % 7,5 0,7 % 34,4 2013 646 29 22,3 13,8 50 35 0 91,1% 3,6 0,6 % 42,8 ØKONOMI: Et samlet overskud på 345.000 kr. ønskes anvendt til renoveringer og nyanskaffelser. Skoledelen har et underskud på 126.000 kr., og sfo en har et overskud på 471.000 kr. RAMMEBETINGELSER: Skolen er én af de seks skoler, der har afdeling for specialklasseelever. 58,4 % af timerne i specialklasserne læses af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Normalundervisningen varetages i 99,9 % af lærere med kompetencer svarende til linjefag Elevfraværet ligger under gennemsnittet for kommunen. Det bemærkes, at der aflyses relativt mange timer. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Der arbejdes for udvikling af specialklasseområdet, herunder udvikling af den helhedsorienterede støtteindsats. Skolen optimerer indlæringsprocesserne gennem et toårigt uddannelseskoncept som bevægelsesskole, hvor bevægelse kombineret med indlæring har fokus. Der arbejdes med udvikling af linjetilbud samt forberedelse til udmøntning af ny skolereform. For udskolingslærerne igangsættes forløb med positiv psykologi. RESULTATER: Karakterniveauet er generelt stigende, især i fagene: dansk skriftlig fremstilling, matematik, fysik og projektopgaven. Efterskole, 10. klasse og STX har topprioritering ved overgangen til ungdomsuddannelserne. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Helhedsorienteret støtteindsats i forhold til inklusion Udvikling af linjetilbud til udskolingen Igangsætning af projekt Bevægelsesskole HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Der er fokus på elevfravær, hvor der er en løbende dialog med familierne om alt ulovligt fravær. Skolen omtaler fravær som et kulturproblem, og at der savnes central koordinering af indsatsen, hvorfor kommunens nye indsatsplan for området hilses meget velkommen. Der anvendes individuelle løsninger i de enkelte situationer. Skolebestyrelsen vil fremadrettet drøfte principper for håndtering af fravær. Nye linjetilbud for 8. og 9. klasserne er etableret fra oktober i år. Der er etableret et samarbejde om to linjer med hhv. EUC og Ungdomsskolen. Alle involverede er positive overfor tiltaget. Overgangen fra institution til skole er omgærdet af en fast procedureplan indeholdende forældremøder, personalemøder og børnebesøg. Denne proces startes allerede to år inden selve overgangen ved fælles møder, hvor udfordringer omkring kommende elever drøftes. Side 9 af 73

Antal Klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Elevtal Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Personalet er generelt positiv overfor skolereformen, men der gives udtryk for, at rammerne endnu savnes. Usikkerheden omkring de følger reformen måtte få, fylder meget hos lærerne. Forældrene er fortrøstningsfulde i forhold til, den måde skolens ledelse tager hånd om implementeringen af reformen. Skoleledelsen ser mange muligheder for en god skole gennem reformen. Sfo-personalet giver udtryk for bekymring for pædagogernes arbejdsopgaver i forbindelse med reformen. Broager Skole vurderes som velfungerende og godt rustet til at klare processen med den ny skolereform Dybbøl-Skolen 2010 867 39 22,2 12,2 42 0 16 84,2 % 4,3 0,4 % 34,4 2011 874 40 21,9 13,8 54 0 17 92,5 % 7,3 0,4 % 26,1 2012 867 39 22,2 15,1 71 0 8 95,5 % 4,1 0,1 % 34,3 2013 875 39 22,4 15,8 80 0 0 92,0 % 3,3 0,3 % 24,5 ØKONOMI: Et samlet underskud for skole og sfo udgør 377.000 kr. Underskuddet begrundes ved, at personalereduktionen ikke slog helt igennem i 2012, blandt andet på grund af opsigelsesvarsler og høringsfrister. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger de seneste to skoleår under kommunegennemsnittet. Alle timer læses af linjefagsuddannede lærere både i forhold til normalundervisningen, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Skolen er én af de to skoler i kommunen, som har modtageklasser. Kompetenceudvikling af personalet sker blandt andet gennem et treårigt trivselsprojekt støttet af Forebyggelsesfonden. Ledelsen har konstant fokus på graden af aflyste timer, som er steget markant i forhold til året før. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Der er særligt fokus på inklusion og udarbejdelse af inklusionsplan. Halvdelen af personalet fra 0. til 5. klasse har modtaget kursus i klasseledelse. Den resterende del får kurset næste skoleår. Overbygningspersonalet får kursus i Cooperative Learning. For at kunne give akt-lærerne bedre arbejdsbetingelser etableres et kompetence- og ressourcecenter. RESULTATER: Generelt faldende karakterniveau, dog ligger skolens resultater over kommunegennemsnit i de fleste fag. 95,8 % af eleverne har gennemført fuld prøvepakke. Mange elever frekventerer efterskoler, 10. klasse eller STX i forhold til ungdomsuddannelsen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Inklusion Trivselsprojekt med fokus på teamsamarbejde IT og anvendelse af digitale læremidler Side 10 af 73

Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Der er generelt fokus på ulovligt elevfravær. Fravær omtales dog som værende et mindre problem ved Dybbøl-Skolen. I enkelte tilfælde har der specifikt været meget fravær, hvor skolen via en individuel opfølgning søger at få eleven tilbage til skolen. En revision af den gældende handleplan for elevfravær skal drøftes i skolebestyrelsen. Skolen bemærker, at i tilfælde af kontakt til de sociale myndigheder, mistes kontakten til processen. Inklusion har gode kår og kvalificeres gennem et kompetencecenter, hvor de enkelte sager følges op gennem udarbejdelse af individuelle handleplaner. Der tilbydes linjer for overbygningens 7. og 8. klasser, hvor fem forskellige temaer tilbydes med to timer om ugen to timer, som enkelte forældre mener, er for få. Der er oprettet et linjefagsudvalg, som er tovholder i projektet. Der udarbejdes hvert år et årgangsdokument, som anvendes til videndeling, og der er fokus på teamsamarbejde. Vedrørende overgangen fra børnehave til skole pågår en forventningsafklaring institutionerne og skolen imellem. Skolen anbefaler en tidligere overgang end 1. maj - dog udtrykkes behov for mere fysisk plads ved overgangen. Forældrene udtrykker stor tilfredshed i forhold til sfo ens kvalitet. Skole og sfo betragtes som én enhed (fælles ledelse), og let i sfo en forventes ikke at falde i nævneværdigt omfang i forbindelse med en udvidelse af skoletiden, når skolereformen gennemføres fra august 2014. Skolereformen hilses velkommen af personale og ledelse, men der er bekymring vedr. den fysiske plads til lærerarbejdspladser. Fryndesholm Skole 2010 270 13 20,8 10,2 16 0 0 78,2 % 3,4 0,5 % 23,3 2011 271 13 20,8 13,2 22 0 0 83,0 % 4,0 0,5 % 16,5 2012 273 15 18,2 12,0 22 40 0 83,0 % 3 0,5 % 31,5 2013 239 13 18,4 11,4 0 0 0 76,7 % 2,3 0,5 % 35,0 ØKONOMI: Et samlet underskud for skole og sfo på 423.000 kr. begrundes blandt andet ved stor personaleafgang, med dertil hørende udbetaling af feriepenge, ved nedlæggelsen af overbygningen. En handleplan for nedbringelse af underskuddet er aftalt. RAMMEBETINGELSER: Skolen rummer én af kommunens seks specialklasserækker, hvor samtlige timer læses af lærere med specialuddannelse. For normalområdet ligger varetagelsen af undervisning af lærere med linjefagsuddannelse på 99,8 %. Elevfraværet ligger under kommunens gennemsnit, og antallet af elever pr. computer opgives til 2,3. Ingen lærere eller pædagoger har taget førstehjælpskursus indenfor de seneste tre år. Side 11 af 73

Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolen oplever et højt fagligt niveau for læsning og matematik. Elevmedbestemmelsen er lav, hvorimod skole/hjem-samarbejdet er rigtig godt. Arbejdet med elevplaner ligger på et højt niveau. Inklusion og handleplaner er i meget høj grad midler til fremme af elevernes læring. Holddannelse anvendes i høj grad. Skolen har én læsevejleder. Læsestrategien er endnu ikke helt tydelig. Overgangen fra børnehave til skole har gode vilkår ved Fryndesholm Skole. RESULTATER: Karakterniveauet er stigende sammenlignet med sidste år. 94,1 % af eleverne gennemfører fuld prøvepakke, og eleverne vælger efter 9. klasse blandt andet efterskoler, STX og andre aktiviteter, fx 10. klasse. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Inklusion Digitale læremidler Sundhed og bevægelse i undervisningen HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolen har taget initiativ til lokalt projekt for fastholdelse af distriktets børn i skolen. Skolen har generelt et lavt sygefravær, men har i samarbejde med Børn og Familie en skærpet opmærksomhed på enkelte elevers høje fravær. Skolebestyrelsen udarbejder i henhold til Byrådsbeslutning: retningslinjer på området, således at ulovligt fravær stort set elimineres. Der indbygges en systematisk og ubureaukratisk procedure ved fravær, så der handles straks. Elevens fravær forelægges og drøftes ved skole/hjem-samtalerne. Skolens erfaringer med 6. klasse-elevernes overgang til Augustenborg Skole danner grundlag for en videreudvikling af dette samarbejde. Sfo og skole ser gerne overgang fra børnehave til skole allerede fra 1. april. I samme regi er der dialog personalegrupperne imellem. Skolebestyrelsen drøfter, hvordan sfo-tilbudet fremadrettet kan gøres mere attraktivt, og om sfo en fremadrettet skal tilbyde voksenledsagelse til busafgang ved landevejen. Den fælles økonomi for skole og sfo vil være i balance ved årsskiftet. Konklusion på mødet er, at Fryndesholm Skole er pædagogisk og didaktisk velfungerende i et godt og innovativt miljø. Gråsten Skole 2010 579 30 19,3 11,4 51 30 10 84,5 % 4,0 0,7 % 43,5 2011 567 29 19,6 12,5 53 28 12 84,9 % 3,9 0,4 % 43,9 2012 556 25 22,2 14,9 66 0 13 88,0 % 3,9 0,2 % 47,5 2013 573 24 23,9 14,8 52 0 9 85,3 % 4,9 0,2 % 36,1 ØKONOMI: Et underskud på skoledelen er vendt til et lille overskud på 1.800 kr. Sfo-delen genererer et underskud på 70.000 kr. Samlet underskud er aftalt til at gå i nul august 2013. RAMMEBETINGELSER: Skolen bruger mange timer til støttecenter og tolærersystem. Undervisningen varetages i 84,3 % af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetence. Side 12 af 73

18 lærere/pædagoger har gennemført førstehjælpskursus. Elevfraværet ligger en lille smule over kommunegennemsnittet, og antallet af elever pr. computer opgøres til 4,9. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolens faglige niveau for læsning og matematik ligger højt. Elevinddragelse i undervisningens tilrettelæggelse foretages kun i nogen grad, men skole/hjemsamarbejdet fungerer meget fint. Elevplanerne indgår kun i nogen grad i skolens læringsprocesser. Inklusionen lykkes derimod i høj grad, ligesom også holddelingen gør det. Skolen har to læsevejledere og strategien for læsning er klar og velfungerende. Overgangsproceduren fra børnehave til skole er kvalitativ. RESULTATER: Karakterniveauet ligger i mange fag over kommunegennemsnittet, og der forekommer mange karakterløft i de forskellige fag. 98,6 % af eleverne gennemfører fuld prøvepakke. Mange elever går til STX, efterskole og 10. klasse, når de forlader skolen. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER Inklusion Digitale læremidler International linje HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Principper for elevfravær er drøftet i skolebestyrelsen, men tages op til fornyet overvejelse i forhold til eventuel anvendelse af 1 5 14 model. Der er primært fokus på enkelte elevers massive fravær, hvor individuelle indsatser er påkrævet. Ledelsen giver udtryk for, at kommunikationen med sagsbehandlere omkring fraværssager med henvisning til barnets reform - kan intensiveres. Ligeledes fremfører skolens ledelse, at tidlig hjælp fra 24/7-gruppen kan medvirke til nedbringelse af fravær. Overgangen mellem daginstitutioner og skole forløber efter en aftalt plan, hvor der både foregår overleveringsmøder og udarbejdes overgangsnotater. Tidlig skolestart fra maj med efterfølgende vurderinger danner baggrund for klassedannelsen, hvilket fungerer godt. Børnehaveklasselederne omtaler de lovpligtige sprogvurderinger som tidskrævende. Flere forældre fra Egernsundområdet vælger Gråsten Skole, hvilket kan give problemer i forhold til let i klasserne. Skolen har startet 2 linjer i 7. klasserne med to linjelektioner om ugen. Eleverne anmoder om at blive optaget på et af linjetilbuddene via en skriftlig ansøgning. Lærere og bestyrelse taler positivt om linjerne. Skolens personale afventer de endelige rammesætninger for skolereformen. Gråsten Skole har på flere fronter allerede igangsat processen omkring reformen og vælger bevidst den positive indgangsvinkel for udviklingen af skolens didaktiske- og pædagogiske forhold. Alle er enige om, at arbejdet med implementeringen skal løftes sammen, og at skolen gerne vil kunne lægge egne linjer og således bevare bestemt kultur. Sfo en forventer en lille nedgang i let, når reformen igangsættes. Bestyrelsen foreslår, at der ved nogle af de årlige dialogmøder inviteres et medlem af det politiske udvalg. Side 13 af 73

Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Havnbjerg Skole 2010 321 19 16,9 8,9 0 52 0 64,8 % 4,0 0,3 % 25,0 2011 280 18 15,6 9,3 0 50 17 57,1 % 4,0 0,5 % 24,3 2012 253 14 18,1 10,4 0 33 17 74,6 % 5,6 0,4 % 72,5 2013 212 12 17,7 9,7 0 29 40 76,1 % 7,1 0,2 % 38,0 ØKONOMI: Skole og sfo genererer et samlet overskud på 124.000 kr., som skal anvendes til trivselsmedarbejderprojekt bevilget af sundhedspuljen. RAMMEBETINGELSER: Fra skoleåret 2013/14 fusionerer Nordborg og Havnbjerg Skoler og bliver til Nordals Skolen, afdeling Havnbjerg med 0. 2. klassetrin samt specialklasseafdeling. Al specialundervisning foretages alene af lærere med linjefag i specialpædagogik eller lignende kompetencer. Skolen er én af de to skoler i kommunen, der har modtageklasse. I undervisningen i dansk som andetsprog anvendes alene lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Normalundervisningen varetages i 95,2 % af linjefagsuddannede lærere eller lærere med lignende kompetencer. 25 lærere/pædagoger har gennemført førstehjælpskursus. Andelen af arbejdstiden, som bruges til undervisning, ligger på over 40 % og lærer/elev ratioen er 9,7. Der er 7,1 elev pr. computer, hvilket er over aftalt niveau på højst 4 pc/elev. Højt elevfravær sammenlignet med de øvrige skoler. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Skolen har i skoleåret 2012/13 deltaget i ministeriets forsøgsprojekt vedrørende ikke-læreruddannet støtte i 6. årgang. Fusionsprocessen mellem Nordborg Skole og Havnbjerg Skole har været præget af engagement og opbakning fra elever, lærere og forældre. Det faglige niveau i matematik og læsning ligger højt, elevinddragelsen i undervisningens tilrettelæggelse foretages i nogen grad. Skole/hjem-samarbejdet er meget velfungerende. Skolen har succes med inkludering af tosprogede elever, og to læsevejledere understøtter processen til et bedre læseniveau. Arbejdet med en god overgang fra børnehave til skole lykkes i høj grad. RESULTATER: Så godt som alle fag er udsat for faldende karakterniveau i forhold til sidste år. En del elever fortsætter i 10. klasse eller frekventerer andre uddannelsestilbud. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Fusionen mellem Nordborg Skole og Havnbjerg Skole Differentieret skole/hjem-samarbejde samt mental trivsel for elever Musikundervisning fra 0. klasse varetages af uddannede musiklærere HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Havnbjerg Skole er fusioneret med Nordborg Skole til Nordals Skolen, og der holdes dialogmøde med Nordals Skolen. Side 14 af 73

Antal Klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Humlehøj-Skolen 2010 385 21 18,3 9,2 66 5 228 65,7 % 1,8 0,3 % 14,9 2011 369 20 18,5 10,6 90 0 213 71,9 % 3,5 0,1 % 34,0 2012 399 22 18,1 12,7 87 0 124 76,6 % 3,8 0,3 % 24,9 2013 398 22 18,1 12,0 86 0 95 81,9 % 3,4 0,2 % 24,5 ØKONOMI: Et samlet overskud for skole og sfo på 500.000 kr. ønskes anvendt til etablering af multibane, indkøb af computere til udlån, elevskabe samt ombygning i forbindelse med tilgang af elever fra Ahlmann-Skolens overbygning. RAMMEBETINGELSER: Skolen er en idrætsprofilskole, hvor eleverne undervises i 88,9 % af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetence. Alle lærere, der underviser i dansk som andetsprog og specialundervisning er linjefagsuddannede eller har uddannelse med lignende kompetencer. Alle medarbejdere får kompetenceudvikling i forhold til inklusion og digitale læremidler. Elevfraværet svarer til det kommunale gennemsnit. 5 lærere/pædagoger har førstehjælpskursus. Der er 3,4 elever pr. computer. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Sammenføringen af lærergrupperne fra Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen har haft stor prioritet ligesom ledelseskraften også har stor prioritet. Inklusion er et andet indsatsområde, og for at optimere det faglige niveau for matematik indføres i ressourcecenterregi, på specifikke årgange, matematiktest. Det faglige niveau for læsning og matematik er højt, og skolen er god til at involvere elevrådet i tilrettelæggelsen af skoledagen. Inklusionen og inkludering af tosprogede elever er velfungerende, men elevplanen anvendes kun i nogen grad i den daglige læring. Overgangen fra børnehave til skole er fungerende i nogen grad eller høj grad. RESULTATER: Alle elever gennemfører fuld prøvepakke og især i fagene dansk og matematik opleves karakterfremgang, ligeså i geografi og i samfundsfag. En del elever forlader Humlehøj-Skolen efter 9. klasse til fordel for ophold på efterskole eller 10. klasse. Flest elever vælger forløb i forhold til STX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Integrering af nye medarbejdere fra Ahlmann-Skolen Inklusion Sundhed og bevægelsesskole HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Der er fokus på fravær, og principper for ulovligt fravær skal fremadrettet drøftes i skolebestyrelsen. Skolen afholder temamøder for forskellige forældregrupper for at øge forståelsen af vigtigheden i, at børnene oplever konstante forløb. Ved særlige tilfælde inddrages socialmedarbejder. Side 15 af 73

Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Inklusionsarbejdet har gode vilkår på skolen, idet en socialpædagog inddrages i flere sammenhænge, hvor specifikke elever er i problemer. Socialpædagogen relaterer også til forældrene, hvilket har stor effekt. Humlehøj-Skolen anbefaler ansættelsen af en trivselsmedarbejder. Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Foruden tre idrætstilbud tilbydes fem linjer. Hver linje er étårig. Der forventes en pædagogisk og faglig gevinst blandt eleverne, som tilmed drager nytte af nye netværk i form af nye venskaber og bedre trivsel. Skolen modtager børn fra 14 institutioner og lægger op til samarbejder over hele året med institutionerne i nærmiljøet. Skolen har fokus på skoleparathed, hvilket udgør en væsentlig del af samarbejdet. Fusionen mellem overbygningerne på Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen er stadig i en god proces. To kulturer skal blive til én, hvilket lærerne giver udtryk for, har været omgærdet af kvalitet og en gevinst for Humlehøj-Skolen. Omkring arbejdet med en trivselsdag er bestyrelsesmedlem fra Ahlmann-Skolens bestyrelse således involveret i dette arbejde. I forhold til den nye skolereform udtrykker sfo bekymring for et faldende, og skolen ser frem til at få udstukket de endelige rammer. Der er fokus på, at personalet skal involveres i processerne omkring udfyldelsen af rammerne. Humlehøj-Skolen fremstår som en skole med mange spændende initiativer til gavn for elevernes faglige- og trivselsmæssige udvikling. Hørup Centralskole 2010 628 31 20,3 11,8 45 0 4 82,1 % 3,2 0,5 % 17,8 2011 612 29 21,1 14,3 20 8 3 80,7 % 4,9 0,4 % 22,2 2012 608 27 22,5 13,4 26 35 3 92,6 % 4,1 0,3 % 37,3 2013 594 26 22,8 13,8 50 30 7 98.0 % 3,5 0,2 % 31,3 ØKONOMI: Selvom der både har været ekstra udgifter i forbindelse med etablering af special-sfo, vandskade i personalestuen samt ændring i ledelsen, er der samlet genereret et overskud på 388.000 kr. RAMMEBETINGELSER: Skolen er én af de seks skoler, der har specialklasserække, hvor 89,4 % af timerne læses af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. I forhold til normalundervisningen varetages 97,9 % af undervisning af linjefagsuddannede eller lærere med lignende kompetencer. Førstehjælpskursus er gennemført af 64 personer. Computerbestanden er svarende til 3,5 elever pr. computer. Elevfraværet ligger en lille smule over kommunegennemsnittet. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Overbygningen tilbyder tre linjer. Tilbuddene har som formål at højne elevernes engagement og arbejdsglæde/læring samt at give øgede muligheder for at træffe de rigtige valg med hensyn til ungdomsuddannelsen. Det faglige niveau for fagene læsning og matematik ligger meget højt. Det samme gør lærernes brug af elevplaner og skole/hjem-samarbejdet. Inklusionen lykkes i meget høj grad, dog ikke for alle tosprogede elever. Side 16 af 73

Der er høj grad af holddannelse, og tre læsevejledere bringer i høj grad niveauet op både med hensyn til didaktiske processer, faste læsetidspunkter og fælles læsestrategi for de tre faser. Overgangen fra børnehave til skole er velfungerende. RESULTATER: Karakterfremgang for flere fag, især bemærkes fremgang i faget historie. 94 % af eleverne gennemfører fuld prøvepakke, og når de forlader skolen efter 9. klasse vælger den overvejende del efterskoler, 10. klasse eller STX. Lidt færre vælger andre uddannelsestilbud, herunder HHX. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Udvikling af de tre linjer i overbygningen Fremme anvendelsen af it i undervisningen Nedbringelse af sygefraværet HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolebestyrelsen har tidligere udarbejdet en strategi for håndteringen af elevfravær. Især det periodiske fravær har fokus, idet alt andet fravær ligger på acceptabelt niveau. De enkelte skoleklasser har som opgave at finde egen form for udmelding af fravær i forhold til ledelsen. Denne tilgang har en stor positiv virkning. Elevfravær anføres i elevplanen. Ved særlige tilfælde indkaldes forældre og andre samarbejdspartnere. Overgangen fra institution til skole planlægges ved forskellige overleveringsmøder, hvor både forældre, børn og medarbejdere deltager i forskellige kombinationer. Herudover udarbejdes forskelligt skriftligt materiale. Skolen bemærker fortsat, at de handleplaner, der udarbejdes i forbindelse med beslutninger om skoleudsættelse, er et udviklingsområde. Skole og sfo er ikke fysisk i samme bygning, men har et godt samarbejde. Den ny skolereform fylder meget i sfo-regi, hvor informationsniveauet til personalet er sat meget højt. Personalet er utrygge i forhold til eventuelt kommende nedskæringer. Sfo-pædagogerne har alle modtaget aktkursus og indgår i undervisningen i indskolingen. Skolen tilbyder linjer i to moduler á 75 minutter, og eleverne har delvis medbestemmelse i udfærdigelsen af de forskellige læseplaner. Skolen ønsker at evaluere linjetilbuddene. Kommunens tilbud, fx Global House og FUF anvendes gerne, men der udtrykkes udfordringer med transporten til og fra tilbuddene, idet megen tid går med at komme ud og hjem. Specialafdelingen har været og er stadig en stor udfordring for skolen. Der savnes både hænder og kompetencer. Det er svært at få den nødvendige hjælp udefra, men skolen anerkender udfordringen med at få specialklasserne til at fungere optimalt. Skolen finder det problematisk, at der har været flere udskiftninger på psykologsiden. Ligeledes nævnes det som et problem, at kommunens politik omkring fx bogindkøb lokalt betragtet opleves som værende et fordyrende led. Hørup Skole har godt styr på kerneydelsen og er innovativ i forhold til arbejdet med bedre linjer og bedre overgangsprocedurer. Side 17 af 73

Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Kløver-Skolen Kløver-Skolen er en specialskole og har ikke afleveret kvalitetsrapport på lige fod med de øvrige skoler (se bilag). Skolen havde i 2010 et underskud på 147.021 kr., men vender det i 2011 til et overskud på over 800.000 kr. For 2012 er årets resultat på skoledelen et overskud på 278.352 kr. og 1.079.523 kr. på SFO/Klub-delen. Med et samlet budget på godt 47 mio. kr. udgør det samlede overskud 2,88 % af de tildelte midler. HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Skolen har fokus på elevernes fravær og har fast en procedure, som fremadrettet ønskes opkvalificeret og drøftet i skolebestyrelsen. Det pointeres, at der skal være individuel tilgang, og at familien er en vigtig medspilspartner. I forhold til kompetenceudvikling er skolens personale i gang med LP-metoden på tredje år. Tilgangen er, at alle team samarbejder, og at teorierne afprøves i praksis. Sfo-personalet er med i projektet fra indeværende skoleår, hvilket der udtrykkes stor tilfredshed med, samtidig med at samarbejdet indikerer, at skole og sfo opfattes som en enhed. Medarbejdernes indføring i LPmetoden pågår på 3. og sidste år, og personalet har fokus på, hvordan fastholdelse af metoden kan sikres. Emnet diskuteres i skolebestyrelsesregi. Overgangen fra børnehave til skole/sfo foregår gennem et naturligt samarbejde mellem institutionerne og skolen, hvor der afholdes årlige møder og sammenkomster, hvor børn og forældre deltager. Skolereformen giver mere tilstedeværelse for eleverne, hvilket personalet har betænkelighed ved. De stiller spørgsmål ved, om børnene kan rumme denne ekstra tid og udfordring. Skolen har flere elever end berammet og har således pladsproblemer, hvorfor der er behov for drøftelse af ny organisering af undervisningstilbud. Kløver-Skolen skal være et kraftcenter, hvor de øvrige skoler kan få råd og vejledning fx i forbindelse med inklusion. Skolen samarbejder med andre kommuners specialskoler. Kløver-Skolens personale giver indtryk af stor entusiasme i forhold til at yde det bedste tilbud for eleverne. Kværs Skole 2010 65 7 9,3 8,4 9 0 0 79,4 % 2,8 0,0 % 37,7 2011 60 7 8,6 10,3 14 0 0 87,9 % 2,6 0,0 % 39,3 2012 54 7 7,7 9,3 4 0 0 85,7 % 2,3 0,0 % 41,2 2013 36 6 6,0 6,0 0 0 0 86,4 % 12 0,0 % 10,1 ØKONOMI: Skolen blev nedlagt med udgangen af skoleåret 2012/13. Der er et samlet overskud på 115.000 kr. RAMMEBETINGELSER: 36 elever på skolen udløser en lærer/elevratio på 6. Der er 12 elever pr. computer. Sygefraværet er blandt kommunens laveste, og undervisningen varetages i 34,6 % af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Side 18 af 73

Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer PÆDAGOGISKE PROCESSER: Det faglige niveau i læsning og matematik er meget højt, hvorimod elevinvolvering og brug af elevplan i undervisningens tilrettelæggelse kun foretages i nogen grad. Inklusion lykkes i høj grad. Læsestrategien lykkes, og der er en fint fungerende overgang fra børnehave til skole. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Det grønne flag Samarbejde mellem børnehave og skole Sundhed og trivsel HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Intet dialogmøde i 2013, da skolen er nedlagt. Lysabild Skole 2010 131 7 18,7 9,8 12 20 2 87,0 % 6,0 0,0 % 30,8 2011 135 7 19,3 10,9 0 16 0 81,6 % 9,0 0,1 % 30,5 2012 152 7 21,7 17,2 16 0 0 89,2 % 12,7 0,3 % 39,6 2013 148 7 21,1 19,0 32 0 0 86,2 % 5,7 0,4 % 5,3 ØKONOMI: Skole og sfo genererer et samlet overskud på 705.000 kr. som blandt andet ønskes anvendt til endelig færdiggørelse af ombygning samt til trivsels- og inklusionsindsatser. RAMMEBETINGELSER: Elevfraværet ligger under kommunens gennemsnit, og 90,4 % af undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Der er 5,7 elever pr. computer, hvilket ligger lidt over det ønskede. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Fokus er rettet på implementeringen af børneuniverset. Digitale læremidler har ikke ændret didaktikken på lærerniveau, men anvendes meget af eleverne. Sfo-inddragelse ved sociale processer og anvendelsen af elevplan og inklusion lykkes i høj grad. SKOLENS TRE SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Implementering af børneunivers Sammensmeltning af tre kulturer Skolebestyrelsens fokuspunkter (skole/hjem-samarbejdet, elevplaner, uge/månedsplaner) HOVEDKONKLUSION FRA DIALOGMØDET MELLEM SKOLE OG FORVALTNING: Børneuniverset beskrives som et trygt sted at være for både børn, personale og forældre. Tryghed nævnes i mange sammenhænge også når det gælder som forklaring på et beskedent elevfravær. Den nære og lette forældrekontakt til ledelsen har stor værdi i skolens dagligdag og er medvirkende til, at eventuelle problemfelter ikke udvikler sig. Elektronisk kontaktbog anvendes i meget høj grad. Overgangen mellem institution og skole er omgærdet af omhyggelighed, stor grad af videndeling og møder af forskellig karakter, der skal sikre, at børnenes skolestart er så optimal som mulig. Dagplejen har lokale på skolen og er naturlig deltager i børnehavens aktiviteter. Side 19 af 73

Elevtal Antal klassetal Lærer/elev ratio Klassekvotient Specialundervisning Spec.kl.række Dansk som andetsprog SFO pct.del af 0.-2 (3). kl. Antal elever Pr. PC u. 5 år Aflyste timer af samtlige ex. lockout Kompetenceu dvikling t/pr. lærer Skolen har valgt LP-metoden til arbejdet med inklusion. Skolen har i skoleåret valgt at prioritere midler til ansættelse af en akt-medarbejder. Sfo og klub indtænkes naturligt i inklusionsarbejdet. Udvalgte klasser har tolærerordning og hermed mulighed for holddeling, hvor det giver mening. Lærerne og pædagogerne er indstillede på, at arbejde med de ændringer reformen medfører herunder den længere skoledag. Digitale læremidler anvendes i nogen grad, især har den elektroniske tavle indflydelse på måden at undervise på. Der udtrykkes stor tillid til ledelsen, men også bekymring i forhold til mængden af de mange opgaver, som den ny skolereform medfører for ledelsen. Nordborg Skole 2010 413 21 19,7 11,7 34 0 26 75,5 % 2,6 1,1 % 25,0 2011 394 20 19,7 14,9 35 0 29 83,0 % 3,5 0,7 % 20,9 2012 352 19 18,5 14,1 29 0 30 90,6 % 2,1 1,0 % 33,3 2013 342 18 19,0 14,0 18 0 34 90,7 % 3,0 0,4 % 29,8 ØKONOMI: Både skole og sfo kommer ud med overskud totalt 300.000 kr., som eventuelt ønskes anvendt til fusionen mellem Havnbjerg og Nordborg Skoler. RAMMEBETINGELSER: Det ulovlige elevfravær ligger lidt over kommunegennemsnittet. Undervisningen foretages i 88,7 % af lærere med linjefagsuddannelse det samme gælder for specialundervisningen. Skolen har haft fokus på medarbejderudvikling i forhold til fusionen, inklusion og it. Skolen har 13 lærere/pædagoger, som er uddannede i førstehjælpskursus. Der er 3 elever pr. computer, hvilket matcher skolens ønske om at være førende indenfor it. PÆDAGOGISKE PROCESSER: Fusionen har det fulde fokus. Det faglige niveau for læsning og matematik for tredje årgang ligger meget højt, hvorimod elevinddragelse i undervisningens planlægning kun foretages i nogen grad. Skolen har ikke fastsatte principper for håndtering af udfordrende skole/hjem-samarbejde. Elevplanen er i meget høj grad et redskab, der anvendes i læringsprocessen. Inkludering af tosprogede elever klares i nogen grad. To læsepædagoger højner niveauet i forhold til faglig læsning og faste læsetidspunkter. Skolen har en god proces i overgangen fra børnehave til skole. RESULTATER: Sammenlignet med sidste år har der været karakterfremgang i mange fag. Alle elever gennemfører fuld prøvepakke. Når eleverne forlader skolen, går flest til STX, 10. klasse eller efterskole. SKOLENS SELVVALGTE INDSATSOMRÅDER: Fagdidaktik og digitalisering af læringsmidler Fusion Side 20 af 73