Kvalitetsrapport for skoleåret 0/ Langsøskolen Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 0/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Silkeborg Kommunes skolepolitik. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal Dialogspind, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt, og har besluttet at anvende Den Kommunale Kvalitetsmodel. Kvalitetsrapporten gennemgår de 8 temaer i kvalitetsmodellen. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler. Skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn samt et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne. Kvalitetsrapporten danner baggrund for skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, http://langsoeskolen.skoleporten.dk.. Nøgleresultater - pædagogiske processer Skolens mål 0/ [Vores mål var ] Etablering af en fælles særskilt administration Handlinger [vi gennemførte det ved at ] Et fælles ledelsesmæssigt udviklingsprojekt, herunder en fysisk etablering af en fælles administration og ansættelse af en administrativ leder Succeskriterier [vi nåede målet, da ] Skoleåret 0- har været præget af arbejdet med at skabe en stærk fælles kultur, et fællesskab og allermest en fælles forståelse mellem nye & gamle kolleger, samt fremadrettet mellem kollegerne på de fem forskellige matrikler (Ans, Dybkær, Århusbakken og de to på Hejrevej). Det være sig fra det helt praktiske: at etablere/skabe fysiske forhold for at kunne fungere i Dybkær og på Århusbakken, til det menneskelige: at få skabt en forståelse af et tilhørsforhold på trods af den geografiske spredning, og i denne forbindelse også at få skabt en ledelse/administration, der kan matche denne organisering. Vi har fortsat arbejdet med sproget blandt eleverne, i klasserne, gennem elevrådet og i enhver kontakt mellem elever og voksne. Ud over at frugtordningen er blevet etableret, har skolebestyrelsen arbejdet på at få skabt en mere reel madordning end den hidtidige sandwichautomat og i starten af det nye skoleår vil BSV s madordning blive en realitet i Boden. Skolebestyrelsen har fortsat arbejdet med principperne for brug af det udvidede læringsrum, ligesom der også fortsat arbejdes med i samarbejde med statsskovvæsenet og VIA University College Læreruddannelsen i Silkeborg at finde en placering og etablere et udeskole-/udelivslæringsrum i Nordskoven, der dog besværliggøres af vejprojekterne i denne ende af byen.. Skolen har arbejdet sådan med: Læsning i udvikling - Læsning på mellemtrinnet og udskolingen Nationale Test og TL-prøver i læsning i udskolingen vidner om en fremgang i læseudviklingen. Vi ser dette som et ud-
Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 0/ tryk for konsolidering af læsevejlederens samarbejde med eleverne og lærerne, der har været i gang de seneste år. I samarbejdet tages der udgangspunkt i prøverne, hvor der bl.a. er fokus på læseforståelsesstrategier. Læsevejledere og DSA-lærere har i 0-0 haft særligt fokus på læsning i øvrige fag ud over dansk. Der vises interesse fra både humanistiske- og naturvidenskabelige fag. Vores intention var at igangsætte et formaliseret udviklingsforløb i forhold til faglig læsning i alle fag samt læsebånd i hele skoleforløbet. Indsatsen blev imidlertid udsat, da udvikling på inklusionsområdet krævede en stor indsats fra de enkelte team. I foråret 0 startede arbejdet i to-sprogs-task-forcen, som i særdeleshed er en indsats i forhold til sprog og læsning, som kommer til at foregå de kommende år. Læsevejlederne afslutter den lokale Sprog- og læsehandleplan i foråret 0. Inklusion om etablering af et pædagogisk læringsmiljø, som rummer alle På Langsøskolen er inklusion et begreb, som vi arbejder med fra mange vinkler. Vi har til stadighed fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor alle føler sig inkluderede. Vores vision er, at alle oplever sig så værdifulde, så hverken de eller personalet i daglig tale definerer, hvem der er inkluderede, idet den pædagogiske tilgang rummer alle børnenes forskelligheder. Vi arbejder fortsat målrettet frem mod en organisering, hvor ingen medarbejder skal føle sig alene med særlige opgaver. Men hvor det er målet, at enhver medarbejder er bevidst om, hvilke muligheder der er for at søge sparring på opgaverne, dele sine bekymringer og i samarbejde at arbejde frem mod konstruktive tiltag, først og fremmest i teamsamarbejdet, dernæst typisk med involvering af interne som eksterne ressourcepersoner. En organisering, der tilgodeser dette, er etableret på Distriktsskolen, og i skoleåret - blev det første Inklusionscentermøde brugt til i samarbejde med PPR at implementere en såkaldt ressourcetrappe tankegang i Inklusionscenterets medarbejdergruppe. Det er tanken, at det næste Inklusionscentermøde skal handle om inklusion som begreb og i praksis. KRAP-kursus for alle medarbejdere har strakt sig hen over hele skoleåret 0-, og har dannet rammen om den fælles opkvalificering af kompetencer. Der er fokus på et mindset, som såvel bæres med af den enkelte medarbejder som i teamsamarbejdet. Således har der i skoleåret 0- væres afholdt fire KRAP supervisioner med alle teams. I dette skoleår er det generelt op til de enkelte teams at implementere KRAP i den pædagogiske tilgang, dog kan der ydes KRAP supervisioner til et team i særlige tilfælde. Ressourcecenterets organisering er stadig under udvikling. Der er kommet nye ressourcer til, så vi nu har læsevejledere og matematikvejledere, DSA-vejledere og massage/motorik/kst vejledere samt AKT-/ ressourcepædagoger. Indtil nu har ressourcerne været opdelt i enten at tilhøre distriktsskolen eller Inklusionscenteret. I dette skoleår vil vi gøre erfaringer med at ressourcepersoner, ansat i Inklusionscentret, også virker i distriktsskolen, i et forsøg på at udnytte den specialpædagogiske viden, som findes der. Det være sig i klasser eller med enkelte børn eller i form af vejledning af det enkelte team. I dette skoleår løser Langsøskolens Inklusionscenter seks rejseholdsopgaver. I to af disse opgaver er der tale om tidligere Inklusionscenterbørn og det går indtil videre godt! Rejseholdsopgaven løses fortrinsvis af vores AKT / ressourcepædagoger, hvilket øger kvaliteten i disse opgaver. Satellitklasserne er kommet tættere på inklusionen på forskellig vis. I Ans har de yngste parallelt skema med distriktsskolen, de store går i klub på Rylevej og i Dybkær samarbejdes og inkluderes i klubdelen. AKT-medarbejdernes indsats er styrket via et tæt samarbejde, hvor arbejdsgange drøftes og formaliseres. Der samarbejdes på tværs af afdelinger, med udstrakt erfaringsudveksling til følge. I dette skoleår har vi prioriteret at tre ressour-
Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 0/ cepædagoger arbejder på fuld tid i fleksible skemaer i inklusionsøjemed. Vi skal i foråret evaluere effekten heraf. I skoleåret 0- var AKT erne på efteruddannelse i at anvende PUMA og i dette skoleår er to på efteruddannelse og tre nye AKT ere i Inklusionscentret uddannes. Det drejer sig om tre lærere, idet vi har en tro på, at det vil påvirke tilgangen til det pædagogiske læringsmiljø generelt. Internt har vi dannet forskellige fora:. Ressourcecentermøder for distriktsskolen. Fælles og opdelte AKT teammøder. Møder for ressourcer der tager sit udgangspunkt i kroppen. Læsevejleder og matematikvejleder fora 5. Prioriteret et fagudvalg for trivselstid 6. Supervision fra PPR af læsevejledere og AKT og vejledning generelt I det hele taget har vi et godt og udviklende samarbejde med vore samarbejdspartnere fra PPR. P.t. har vi også fokus på at udvikle det tværfaglige samarbejde generelt. Udviklingsområder: Processparring med PPR i den fortsatte udvikling af ressourcecentret Opkvalificering af teamsamarbejdet via klasseobservationer og PPR refleksionsmøder i Inklusionscentret med baggrund i Ressourcetrappen Medarbejdere PD modul i matematikvejledning, læsevejledning og specialpædagogik Supervision fra PPR til alle vejledere i Inklusionscentret Samtaler/interview med børn, der bevæger sig i grænseområdet af eksklusion Skole-hjem samarbejdet Skole-hjem samarbejdet er evalueret i skolens bestyrelse, og det er ikke vurderet, at der er brug for tiltag for at forbedre dette. Skolebestyrelsen ville vægte punktet forventnings- og rolleafklaring højere, hvis der i beskrivelserne af punktet blev lagt mere vægt på en egentlig efterlevelse hos forældrene. Vi har dog i forlængelse af skolens struktur og vores meget varierede forældregruppe set det nødvendigt at fokusere specielt på skole-/hjem samarbejdet i forbindelse med overgangene mellem husene". Der er fordele i disse for både elever og undervisere, der sker noget nyt, nye øjne kommer til, ser og oplever forhold på anden vis. Ligesom både kulturer, fagligt indhold, personlig og professionel kunnen er specialiseret til denne aldersgruppe. Desværre er forældrenes tryghed og indbyrdes forståelse ikke altid fulgt med dette skifte. Derfor ser vi, at det er nødvendigt at have et særligt tæt samarbejde med forældrene ved overgangene, gennem en højere frekvens i de forskellige kontakter til hjemmet og gennem flere forskellige kontaktformer. I Inklusionscenteret arbejdes der ikke med forældreråd, idet kontakten til klasserne fortrinsvis foregår til den enkelte elevs forældre direkte og pga. de små klassestørrelser. Øvrige udviklingsområder på skolen: - Videreudvikling af vores interne AKT-funktion - Afslutning af Sundhedsprojektet i specialafdelingen skal formidles - Deltagere i Tosprogstaskforce under Kompetencecenteret på Sølystskolen - Fælles pædagogisk grundlag og supervison af samme i samarbejde med Psykologcenteret i Viborg - Deltagelse i mange PD-moduler, linie-/undervisningsfag samt længerevarende læsekurser. - Videreudvikling af vores ressourcecenter www.ressourcebasen.dk - Vi deltager i Projekt Fritidspas, to SMILE-projekter og Quest-naturfagssamarbejdet under skoleforvaltningen It-udnyttelsens effekt i forhold til at øge kvaliteten i undervisningen Alle medarbejdere har fået udleveret en ipad til låns, som bliver benyttet flittigt, ikke mindst i forbindelse med forberedelse og undervisning. Ikke mindst bringer det brugen af Smart-boardene, der er i alle undervisningslokaler, et skridt højere op ad stigen, samtidig med at det også gør skolens enkeltstående projektorer mere dynamiske. Der blev indkøbt en række ipads, til specialundervisningen/inklusionscentret, læsevejledningen og dels i almenundervisningen. Disse er nu implementeret og meget benyttede. Lige nu spekuleres i indkøb af ipads til en enkelt klasse som led i en strategi for at skabe et bedre undervisningsmiljø, et større samarbejde og en bedre fælles forståelse. I overbyg-
Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 0/ ningen må vi stadig satse på, at eleverne selv medbringer PC ere, ipads eller smartphones af hensyn til de økonomiske vilkår. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, http://langsoeskolen.skoleporten.dk. Metoder og processer - fremtidig udvikling Mål for tosprogstaskforcen Skolemål 0/ Handlinger Succeskriterier. Der er udarbejdet en sammenhængende sprog- og læsehandleplan samt implementeringsplan med fokus på tosprogede børn.. Der er etableret et forpligtende samarbejde på ledelsesniveau mellem Langsøskolen og Bakkegården omkring en sammenhængende sprog- og læsehandleplan samt overgang fra børnehave til skole.. Det pædagogiske personale i SFO og indskoling er på vej med sprogdidaktiske kompetencer i arbejdet med tosprogede børn. Langsøskolens læsevejledere laver en lokal sprog- og læsehandleplan med inddragelse af SFO, indskoling, DSA og Bakkegården.. Der etableres en lokal ledergruppe i Langsødistriktet, der er ansvarlig for strategien om den sammenhængende implementering af sprog og handleplan. Der nedsættes to grupper med repræsentanter fra ledelse og medarbejdere i bhhave, SFO og indskoling. En gruppe med sprog og faglighed i overgangen med udgangspunkt i sprog- og læsehandleplanen og en gruppe med fokus på trivselsdelen og forældresamarbejdet.. SFO pædagogerne får kompetenceløft i foråret: SFO har internt kursus i efteråret. Indskolingslærere får kompetenceløft i foråret. Mål for det udvidede læringsrum. Næste skoleårs årsplaner for indskolingen og SFO afspejler den nye sprog- og læsehandleplan. De tosprogede børn oplever i mødet med indskoling og SFO at kunne bruge og bygge videre på det de har lært i børnehaven. De tosprogede børn oplever, at deres forældre støtter dem i deres skolestart. Der er en begyndende systematik i arbejdet med sprog i SFO. Skolemål 0/ Handlinger Succeskriterier Øge den enkelte elevs mulighed for at udfolde sit læringspotentiale, at den enkelte elev udfordres fagligt optimalt og opbygger solide sociale kompetencer i forpligtende fællesskaber. Handlingerne kan læses i bestyrelsens nyligt vedtagne principper for indsatsen på skolens hjemmeside. Inklusionsmål Elevernes koncentration, engagement, og sociale kompetencer skal øges. Skolemål 0/ Handlinger Succeskriterier At ikke læringsparate elever mødes med alternative undervisningstimer, støtte og omsorg fra professionelle ressourcepersoner på skolen. Således kan alle elever få mulighed for inklusion på egne præmisser i undervisningen. Flere elever fra Inklusionscenteret enkelt- integreres i fag på hovedskolen. Flere børn inkluderes i den almene fritidsdel i SFO og Klub på hhv Langsøskolen, Dybkær og Ans. Faglige mål At flere elever bliver glade for at gå i skole ved at matche deres læringsstile. At udsatte elever genfinder deres glæde ved skolegangen og på sigt finder sig tilrette i egne klasser. At flere elever fra Inklusionscenteret kommer tilbage til egen distriktsskole som rejseholdselever. At flere børn oplever sig socialt inkluderet. Skolemål 0/ Handlinger Succeskriterier At så mange som muligt af vores elever uanset om det er fra distriktsskolen eller inklusionscentret går til og får taget folkeskolens afgangsprøver. At styrke holdningen, at det er ok at både være fagligt dygtig, men også at for den enkelte elev at koncentrere sig om, at blive bedre. Vi følger op på de politiske ønsker ved at tilmelde alle, som det naturlige for både elever og lærere, og ser fravalget som det usædvanlige. Gennem den daglige undervisning, såvel som både gennem fællesoplevelser og elevernes egne forsøg at bringe fagligheden i centrum. Gennem gentagne forsøg at opnå At eleverne får glæden og oplevelsen ved at have udfordret og måske også overvundet sig selv gennem deltagelsen i afgangsprøverne At der bliver lavet både selvstændige og spændende projektopgaver, såvel som fremlæggelser og afleveringer i det daglige.
Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 0/ At eleverne opnår rutine og besidder redskaber til selvstændigt at kunne fremlægge og forklare egne opgaver rutine og sikkerhed, ligesom at eleverne får viden, kunnen og erfaring i brugen af medier, deres positive og negative sider og ikke mindst, hvornår de er en støtte og hvornår de ikke er. Flere elever der tør fremlægge for større forsamlinger, f.eks. på Siddetrappen og at de både har overblik og glæde ved dette.. Ledelse og strategi - skolelederens anbefalinger Under dette punkt har vi i år valgt at fremhæve en væsentlig pointe i forhold til skolens grundvilkår for at arbejde med Fremtidens Folkeskole i forhold til den nye skolereform. Reformen indeholder følgende hovedmål:. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Hvad angår de to sidste mål, er der ingen tvivl om, at opgaven med at nå disse mål er større for nogen skoler i Silkeborg Kommune end andre bl.a. på grund af de socioøkonomiske, inklusionsmæssige og flerkulturelle faktorer. Politikerne bør derfor forholde sig til, om opgaven med at nå reformens mål skal løftes som et samlet skolevæsen, ved at udfordringerne udjævnes skolerne imellem (omorganisering), eller om enkelte skoler skal stå med en større opgave end andre, med det til følge, at elever i Silkeborg Kommune derved har ulige vilkår. Vi er ikke i tvivl om, at opgavens lettest løftes i flok, hvilket betyder, at der skal kigges på opgavebelastningen i de enkelte distrikter. En udjævning af opgavebelastningen kunne ske ved at skabe større organisatoriske og bæredygtige enheder. Den beskedne skævvridningspulje, der eksisterer i dag, er ikke vejen frem, da den på ingen måde står mål med forskelligheden i vore skoledistrikter i dag.. Resurser Skolens budget findes på www.silkeborgkommune.dk, se Budget 0 og Budget 0. Skolelederen har inden for budgetrammen kompetence til og ansvar for at anvende de samlede budgetmidler ud fra en helhedsbetragtning til opnåelse af de stillede mål. Skolens elevtal pr. 5. september 0: 07 elever. Sådan har skolen arbejdet med bevillingsmålene for 0: Bevillingsmål 0 Handlinger Succeskriterier Samarbejde med børnehaven om overgangen fra børnehave til skolen I lokalområdet har man som nævnt tidligere arbejdet med at forberede igangsættelsen af tosprogsindsatsen sammen med børnehaverne i området Se Budget 0 Se ovenfor under pkt.: sprogs taskforcen Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke. Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistik på http://statweb.uni-c.dk/uvmtimetal, vælg Silkeborg Kommune. 5. Medarbejdere Skolens samlede antal medarbejdere pr.. september 0: 55 lærere, 8 pædagoger, pædagogmedhjælpere, administrative medarbejdere og 5 ledere. I forrige skoleår har hele personalegruppen haft et fælles kompetenceudviklingsforløb i forhold til det kommunale inklusionsprojekt. Vi har haft et samarbejde med Psykologcenteret i Viborg om udvikling af KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik) på Langsøskolen. Alle medarbejde har i indeværende skoleår således haft supervision i flere omgange i deres respektive team sammen med en psykolog fra Psykologcentret. Dette udviklingsforløb er fortsat med et mindre kursus i KRAP for alle nyansatte og yderligere en teoridag for alle samlet, så forståelsen i tænkningen og arbejdet ikke kun er forbeholdt hidtidigt ansatte men bliver indarbejdet i alle ansattes virke.
Kvalitetsrapport for Langsøskolen, skoleåret 0/ 6. Medarbejderresultater - rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation via udfordringsretten, så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser (dvs. klassetrin, antal af spor pr. klassetrin, antal af elever pr. klasse, antal af elever pr. lærer samt andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning). Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på silkeborgkommune.dk under Skole og uddannelse > Folkeskole. 7. Faglige resultater løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Skolens læseresultater fremgår som tidligere af det fælleskommunale bilag. Læs endvidere mere under afsnittet om Læsning tidligere i rapporten. Vi er fortsat på skolen meget opmærksomme på det faglige niveau i alle fag og på alle årgange. Vi fortsætter således også i år evalueringen af elevernes faglige niveau i både matematik og dansk på alle årgange. Vi kunne sagtens ønske bedre gennemsnitlige afgangsprøvekarakterer i indeværende skoleår, men må erkende, at selvom årgangene er forskellige og at det svinger både op og ned, når vi sammenligner årgangene, så er der tale om et langt og sejt træk for at forbedre resultaterne. Igen i år er elevgruppen meget forskellig. Vi er en midtbyskole, og som sådan præget af mange egne elever fra boligblokkene, men også mange elever som kommer udenfor vores skoledistrikt, elever der søger os for at få et skoleskift, ofte elever der kommer med forskellige problemer i bagagen. Vi ønsker med vores geografiske placering at tage ansvar og være den mulighed for at elever kan få en ny start. Årgangen i år har en større middelgruppe end tidligere, men på bekostning af elever med meget høje scorer. Vi har således stadig en overvægt af elever med både faglige og sociale udfordringer. Dertil kommer, at mange inklusionselever, som vi i år har fået endnu flere af, også præger de samlede resultater. De trækker absolut ikke altid gennemsnittet ned, men i år er der tale om noget sådant. På trods af vanskelighederne lykkedes det alle elever at få en afgangsprøve, hvilket i sig selv var et vanskeligt mål at nå for flere elever på årgangen. Vigtigt er det også for os, at eleverne ikke bare klarer sig godt til afgangsprøverne, men også at de kommer godt videre i ungdomsuddannelsessystemet (succes kan måles på mange måder). Vi har derfor opfordret de forskellige ungdomsuddannelser til et forsøgsmæssigt nærmere samarbejde, for dels at holde kontakten til vores tidligere elever, dels få viden om deres erfaringer og dels af eleverne at få gode råd omkring overgangene fra folkeskole til ungdomsuddannelse og hvorledes vi forbereder dem bedst på dette for at lette selve processen. Desværre var det kun det almene gymnasium, der havde lyst og energi til at arbejde på denne måde, men processen med de ca. 5 elever, vi har sendt videre til gymnasiet, var meget positiv. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: http://www.uvm.dk/service/statistik/folkeskolen og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Elevfremskrivning, Karakterer, Socioøkonomisk reference, Undervisningstimetal, Elevfravær, Herkomst (tosprogede), Specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på http://langsoeskolen.skoleporten.dk 8. Brugerresultater skolebestyrelsens anbefalinger Skolebestyrelsen er tilfreds med skolens resultater og det faglige niveau på skolen både hvad angår læsestandpunkt og resultaterne af folkeskolens afgangsprøver og CEPOS rangeringen. Vigtigst af alt er det dog for skolebestyrelsen at fremhæve det væsentligste problem for skolen, nemlig det forhold at elevgrundlaget for skolen ikke er stort nok set i lyset af, at en forholdsvis stor del af skoledistriktets forældre rent faktisk benytter sig af Langsøskolen. Det er et stort problem, at skolen snart er en et-sporet skole i indskolingen og på mellemtrinnet. Det bliver mere end almindeligt vanskeligt fortsat at leve op til intentionen om, at lærerne kun skal undervise i deres linjefag, hvilket kan medføre manglende fleksibilitet, dalende faglighed og mindre råderum. Problemet består også i, at skolen hvert år må afvise et stort antal forældre pga. styrelsesvedtægtens begrænsninger i forhold til det frie skolevalg. Skolebestyrelsen ønsker, politikerne starter en skolestrukturdebat snarest.
Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i dialogmødet med Skoleafdelingen om kvalitetsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål). Denne aftale følger Den Kommunale Kvalitetsmodel, se linket herunder til højre. Læsning med fokus på mellemtrin og Den Kommunale Kvalitetsmodel udskoling, Inklusion (rummelighed) samt Skole-hjem samarbejde (pga. bekendtgørelsen), udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med skolens Dialogmøde om kvalitetsmodellen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusområdets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.
Skole-hjem samarbejde - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk pga. bekendtgørelsen): Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Elevplaner Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikatio n 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Vurderingerne bygger på: Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Vurdering er foretaget af: Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet
Læsning - gl. skolepolitiks fokusområde (obligatorisk, med fokus på mellemtrin og udskoling, pga. politisk beslutning): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling ntation læseniv eau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens f Udviklin g Metodeu dvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Strategi er for læsning Stimuler ende læsemilj ø Strategier for læsning for elever Udvikling af elevers læseniveau Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen
Inklusion (rummelighed) - gl. skolepolitiks fokusområde 6 (obligatorisk pga. politisk beslutning): Børn og unge har krav på at modtage et kvalificeret læringstilbud i lokalmiljøet. Derfor skal skolen arbejde målrettet med udvikling af: inkluderende læringsmiljøer vidensdeling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, så skolens personale har relevante kompetencer til at rumme skolens børn og unge Specialpædagogisk bistand Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Specialpædagogisk bistand AKT Undervisningsmiljø Inklusion Integration pædag ogisk bistand Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolen har K-møder med dagsorden og referat med handlingsplan Skolens ledelse deltager i møder vedrørende specialpædagogisk bistand og sikrer opfølgning Skolens team for specialpædagogisk bistand udarbejder individuelle undervisningsplaner Skolens ledelse deltager i netværksmøder og tværfaglige møder om børn med særlige behov og følger op på møderne AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel) Lærere og pædagoger samarbejder med børnene om børnenes trivsel Skolen har klassekonferencer på udvalgte klassetrin og efter behov Skolen arbejder systematisk sammen med børnene om udvikling af klassens sociale kompetencer Skolen har en handlingsplan for arbejdet med klasser, der har AKT-problemer Undervisningsmiljø Skolen undersøger elevernes undervisningsmiljø hvert andet år Integra tion 0 AKT Skolebestyrelsen har udarbejdet principper vedrørende børnenes trivsel Klasseteamet udarbejder fra årets start sociale fokuspunkter for klassen Hvert år beskrives i samarbejde med eleverne regler for god adfærd i klassefællesskabet. Reglerne evalueres løbende. Inkluderende læringsmiljøer Skolen har beskrevet det inkluderende læringsmiljø på skolen Undervisningen tilrettelægges, så rammerne er tydelige og forudsigelige for alle i klassen Klassens fysiske rammer tilgodeser børn med særlige behov Skolens plan for inkluderende læringsmiljø bygger på værdierne i Den sammenhængende Børneog ungepolitik Vurderingerne bygger på: Vurdering er foretaget af: Inklusi on Undervi snings miljø Integration af børn med anden etnisk baggrund Skolen har en plan for, hvordan den modtager børn, der har anden baggrund end dansk Læsevejlederen undersøger to gange om året den sproglige udvikling for børn, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Skolen har en særlig plan for samarbejdet med familier for børn med anden etnisk baggrund Skolen samarbejder med afdelinger, PPR og socialrådgivere om inddragelse af forældre med anden etnisk baggrund i skolens fællesskab