Om observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO

Relaterede dokumenter
Velkommen til 3. temadag

Vejledere Greve Skolevæsen

Velkommen til 3. temadag

Velkommen til 3. lederdag

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Revideret oplæg til 3. temadag

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Vejledere Greve Skolevæsen

Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen

Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

4. temadag. Tættere på elevers læring. Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Odder. tirsdag d. 6. oktober 2015

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen til 6. og sidste fælles temadag

Aktionslæring som metode

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Velkommen til 2. undervisningsdag

Kollegabaseret observation og feedback

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune

Om at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO

Co-teaching. Fagfestival, Brønderslev Tirsdag den 6.august v/ Anne Hejgaard, adjunkt Pædagogik & Læring

Velkommen til 3. undervisningsdag

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune

Velkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune

Der er 3 niveauer for lytning:

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Workshop om Stressforebyggelse.

Mentor ordning elev til elev

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Mentorordning elev til elev

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Guide til feedbackværktøjet. Forbedringsafdelingen. Klar Tale

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Temadag om de studerendes

Praksisteorier på spil!

Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen

Klassens egen grundlov O M

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Ledelse & Organisation/KLEO. Hvad ved vi om brug af data i skoleledelse?

Ledelse & Organisation/KLEO Om skoleledelsens rolle ift. Skolereform, Fælles mål og læringsmålsstyret didaktik

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

Feedback, anerkendende kommunikation og den nødvendige samtale

Vejledning til opfølgning

Guide til klasseobservationer

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

At arbejde strategisk med skolens ressourcer. Ledelse & Organisation/KLEO

Mere om Viviane Robinson og elevcentreret ledelse

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

Calgary-Cambridge Guide

Kodeks for god ledelse i folkekirken

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Arbejdsmiljø en medspiller i forandringsprocesser

Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

TÆTTERE PÅ ELEVERNES LÆRING

Bliv bedre til at håndtere konflikter og gør modspillere til medspillere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Ledelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Ledelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

Lærings- & trivselsbarometer

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

SUPERVISIONSSAMTALEN

Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen

Tilrettelagt leg med børnemøder

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Tre trin til effektiv spørgeteknik i kundeservice. At stille de rigtige spørgsmål er nøglen til at få de rigtige svar

At turde følge dit hjerte

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Hvordan kan skolerne implementere

Velkommen til 1. undervisningsdag

Feedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole

JOBRETTET SAMTALE LOGBOG. Navn: Jobcenter:

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

Transkript:

Om observation og feedback

Projektets model for et observationsforløb Indledende samtale Hvad skal observeres med hvilket formål, og hvordan hænger det sammen med udvikling af god undervisning? Observation af det aftalte i praksis Reflekterende samtale Hvordan kan det observerede bidrage til udvikling af god undervisning? Mikael Axelsen 2

Mikael Axelsen 3

Iagttagelse og fortolkning er der en forskel? Positivisterne naturvidenskaben: Man KAN skelne Man SKAL skelne Konstruktivisterne humanvidenskaben: Man kan principielt IKKE skelne Men man skal bestræbe sig på at være skarp og fordomsfri i sine iagttagelser og være åben over for mange forskellige fortolkninger, når det drejer sig om at forstå menneskers adfærd. 4 Mikael Axelsen 4

Opmærksomhedspunkter ift. observation Man observerer ud fra bestemte forforståelser, vidensgrundlag og dermed forventninger: a) hvad jeg fx har hørt om klassen og læreren b) mine egne kæpheste, værdier, erfaringer og faglig viden Der sker andet og mere end én person kan iagttage. Og hvad der iagttages afhænger af FOKUS Iagttagelse og fortolkning hænger tæt sammen, MEN man kan med fordel søge at skelne Observatørens rolle: Skal man være stille - eller må man blande sig, spørge eleverne osv.? Hvad skal eleverne vide om observationen? hvordan tænker jeg fx intro og outro? 5 Mikael Axelsen 5

Gode generelle spørgsmål til observation Hvornår ser børnene ud til at være optaget af noget? Hvad er de optaget af? Hvordan kan du se det? Hvordan ser børnene ud til at koble sig på undervisningen og hvordan kan du se det? Mikael Axelsen 6

Observationsark Tidspunkt Observation Spørgsmål/Egne tanker Mikael Axelsen 7

HUS K AT Gennem observationsteknikker kan vi få noget at vide om: Hvem der hvornår gør hvad med hvem i et bestemt felt! Observation giver ikke svar på: Hvorfor de gør, som de gør! Det kan vi få at vide gennem interview/samtale Observationer giver derfor store muligheder for fejlfortolkninger Mikael Axelsen 8

Sumning ved bordene frem til kl. Hvad tænker I om jeres forestående observationsopgave? Hvad vil I være særligt opmærksomme på Mikael Axelsen 9

Om SAMTALEN før og efter

Indhold: ROLLEAFKLARING ETIK OG SPILLEREGLER CONTAINMENT SAMTALEN FØR observation i klassen SAMTALEN EFTER observation i klassen Mikael Axelsen 11

ROLLEAFKLARING Symmetri - og alligevel gensidighed? Situationen er kompleks 1) Lederen er altid leder og dermed on up 2) Det er lærerens praksis, der kigges på - ikke lederens! FORSLAG: Overvej hvordan din erfaring er med at håndtere komplekse situationer Forskellige interesser? Leder og lærer har en fælles interesse og samtidig også forskellige interesser. De udspringer af rollerne og den konkrete kontekst. FORSLAG: Gør dig dine og lærerens interesser klart - og tal åbent om dem Lederen har værtskabet! - hvad indebærer det? Det er ledernes/skolens projekt.. Det er måske frivilligt for læreren, men også svært at sige nej. FORSLAG: Det er dig, der reserverer lokale, bestiller forplejning og har god tid Mikael Axelsen 12

GOD UNDERVISNING LEDER Observation LÆRER ETIK OG SPILLEREGLER Med tillid, respekt og ydmyghed så er meget muligt! Tænk over, hvad læreren helt konkret kan have tillid til hos dig som leder her Tænk over, hvordan du konkret kan respektere både Opgaven og Relationen FORSLAG: Tal med læreren om det Fortrolighed hvordan kan det håndteres? Der er ikke fuld fortrolighed og lukkede døre, for så giver projektet ikke mening. Men alt kan heller ikke fortælles videre og slet ikke hvor som helst. FORSLAG: Aftal med læreren, hvad du bringer videre Mikael Axelsen 13

CONTAINMENT Situationen er fuld af magtmuligheder! Igen: Lederen er one up, mens læreren one down Der er en indbygget fristelse, for at lederen vurderer, dømmer og finder fede fejl! FORSLAG: Det gælder om at styre hundene i kælderen el Kloge Åge Situationen er fuld af sårbarhed og usikkerhed! Læreren kan meget let føle sig udstillet. Enhver form for professionel tvivl kan føles som et nederlag. FORSLAG: Det gælder om at tåle de sarte følelser i rummet og at se dem som en kilde til det professionelle engagement. Tag udgangspunkt i observationer, der viser kvalitet i den pædagogiske praksis Mikael Axelsen 14

SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? Påtag dig lederskabet! Skab tydelighed 2) Afklaring af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvad er mine og skolens interesser her og hvad er dine? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som leder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? Mikael Axelsen 15

SAMTALEN EFTER observation DIN BANEHALVDEL: Læreren fortæller, og lederen spørger Dvs. lederen spørger til, hvordan læreren oplevede observationen Formål: At læreren afklarer egne tanker omkring observationen, og lederen bliver klogere på lærerens oplevelse MIN BANEHALVDEL: Lederen fortæller 1) Hvad hæfter jeg mig særligt ved i det, du fortæller? 2) Hvad lagde jeg konkret mærke til i observationen ift. aftalte fokus? 3) Hvilke tanker har jeg gjort mig på den baggrund og hvorfor? 4) Hvad kunne jeg derfor tænke mig at drøfte videre med dig? DEN FÆLLES BANE: Lederen leder samtalen Hvad tænker du om mine observationer? Hvorfor? Er der evt. noget, du tænker anderledes om? Hvad siger du til mit punkt 4)? Afslutning: Hvor har observationen og denne samtale bragt dig og mig hen? Hvilke temaer kunne vi gå videre med til fællesskabet, når vi gerne vil skabe debat om, hvad god undervisning er her på skolen? Mikael Axelsen 16

Mere sumning frem til kl. Hvad vil I være særligt opmærksomme på ift. samtalen før og efter? Mikael Axelsen 17