GENTOFTE KOMMUNE SKOVBØRNEHAVEN SKOVHUSET VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-01-2015-01-07-2016 EVALUERING FRA 01-04-2015 Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNES FÆLLES PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen på området for pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Formålet er, at få læreplansarbejdet til i endnu højere grad at tage udgangspunkt i visionen på 0-6 års området. Den fælles pædagogiske læreplan gælder for alle dagtilbud i Gentofte Kommune og har det enkelte barn i centrum. De fire kompetencespor, som vi kender fra den sammenhængende indsats på 0-18- årsområdet, omkranser barnet, mens de tre sfærer; Ledelse og organisering, Forældre- og familiekompetencer og Den faglige kvalitet danner rammerne for barnets udvikling og indfrielsen af dets fulde og individuelle potentiale. For hvert af de fire kompetencespor er der opstillet tre pædagogiske læringsmål, som det enkelte barn skal støttes i at udvikle sig hen imod.
De fælles pædagogiske læringsmål De pædagogiske læringsmål for arbejdet med de fire kompetencespor i den fælles pædagogiske læreplan fremgår nedenfor. Det er således målet, at ethvert barn understøttes i dets udvikling med henblik på at indfri dets fulde og individuelle potentiale indenfor hvert af de i alt 12 pædagogiske læringsmål. Sundhed At gøre noget At mærke noget Personlige kompetencer At være nogen At blive nogen Sociale kompetencer At være og blive nogen sammen med andre Læringskompetencer At blive til noget
Dagtilbuddets værdier Anderkendelse: Skovhuset er kendetegnet ved at der er plads til forskelligheder, og at det enkelte barn bliver set, hørt og forstået som det unikke menneske, det er. I en konfliktsituation forsøger vi at handle ud fra barnets intention istedet for handling, kun handlingen kan være forkert, i vores øjne er det der, den sande læring for barnet ligger. Socialt samspil: For os er det vigtigt, at barnet oplever Skovhuset som et trygt sted, hvor der er nærværende voksne, og hvor barnet får mulighed for at bidrage med hvad dets evner kan til fællesskabet. Derudover er det en kerneværdi for os, at børnene tilegner sig grundlæggende sociale færdighedder, herunder empati, ansvar for hinanden og en ordenlig tone børnene imellem og voksen til barn og barn til voksen Naturen: Vi mener, naturen giver de bedste fysiske rammer for vores nærvær med børnene. Her er plads og tid til fordybelse, forundring og fysisk udfoldelse i mangfoldige terræner. For os er det vigtigt at barnet finder glæde ved fysisk udfoldelse, og får masser af sanseoplevelser som naturen er så rig på. Ved disse ting mener vi, at vi skaber livsglæde og selværd for det enkelte barn, således at barnet er bedst mulig rustet til at kunne mestre livet, også på den lange bane. Der er læring hele dagen i Skovhuset vi har fokus på social læring og læring om naturen. Vi er en del af Skovgårdsskolen, vi kommer på skolen hver dag, vi kender skolens områder og mange af de voksne i indskolingen Dagtilbuddets pædagogiske praksis Vi arbejder anekendende med børnene i naturen og sætter det sociale samspil højt. Der er plads til leg med bedstevennen, ligesom vi skaber åbning mellem børnene, så nye bånd opstår. I Skovhuset er alle følelser lige rigtige, kun handlingen er forkert. I samspillet er det vigtigt, at alle er opmærksomme på hinanden, at børnene taler ordenligt til hinanden, at de lytter og respekterer hinandens forskellighedder. I skoven undersøger og undres vi, vi lærer, vi indretter, vi leger, både med bedste vennen og fælles lege, der er sat i gang af den voksne. I skoven er der god tid til fordybelse, men også en god lang snak med en voksen. I projekter såvel som den daglige tur i skoven, er vejen målet. I skoven samles vi, vi spiser sammen, men børnene må også spise når de er sultne. Ved frokost samlingen er der af og til beskedder eller måske en ny sag skal læres. Fire dage om ugen går børnene ud i naturen, den ene dag er de i aldersopdelte grupper, de tre andre går grupperne opdelt i Bien og Blomsten. Een dag om ugen har hver gruppe en hjemmedag, dagen bruges inde eller ude på legepladsen. Morgen og eftermiddag kan børnene lege i hele huset og på tværs af alle grupper. I hele sommerhalvåret er vi på legepladsen fra vi kommer hjem fra skoven kl. ca. 14. Skovgårdsskolen er vores nære samarbejdspartner, vi åbner på skolen sammen med GFO, og vi har fælles aktiviteter i ferier. Vi ønsker at vores børn tidlig får et kendskab til den skole, som de fleste børn fortsætter i efter børnehavetiden Dagtilbuddets pædagogiske principper
Skovhusets kernekompetencer: Vi er anerkendende og nærværende og har øje for det enkelte barn. Vi er forskellige og udnytter hinandens forskellige sider. Børnene bruger de voksnes forskelligheder. Vi er en gruppe som nyder at færdes i naturen i al slags vejr. Vi undersøger de ting vi støder på, på vores vej Vi er strukturerede i det ustrukturerede, vi arbejder ikke ud fra en fastlagt uge plan. Men vi planlægger hver dag ud fra de faktorer der måtte spille ind. Pædagogerne holder øje med at alle børn udvikles, at de lærer og udfordres hver dag. Et Skovhusbarn har ret til at opleve: -Trille ned ad en bakke -Kæmpe sig op ad en mudret skrænt -Spise af naturen -Mærke vejrets lune -Falde i vandet -Gå på bare tæer i sneen -Følge med i hjortens liv i Dyrehaven -Lave ild og passe bål -Værne om naturen -Føle glæde ved at samle naturens mangfoldighed -Mærke sine fysiske begrænsninger -Finde ud af kroppens formåen -Klatre i træer Bestyrelsen er enig at det er vigtigt at forældre til børn i Skovhuset er engagerede i dagtilbuddets aktiviteter og deres børns udvikling. Bestyrelsen understreger at det forventes at alle forældre støtter op ved aktiv deltagelse i fx lanternefest og sommerfest og evt. arbejdsdage Bestyrelsens inddragelse i formuleringen af dagtilbuddets pædagogiske principper Bestyrelsen har senest diskuteret og kommenteret Skovhusets kerneværdier, kernekompetencer og pædagogiske praksis på bestyrelsesmødet i juni 2016. Samt gennemgået handleplaner. Bestyrelsen mener at de beskrevne værdier, kompetencer og praksis godt afspejler de særlige forhold ved Skovhuset, der gør Skovhuset til et eftertragtet højkvalitetstilbud for børn i børnehavealderen. Det tætte samarbejde med Skovgårdsskolen forbereder børnene til at gå i skole, og sikrer en glidende overgang og hvad der kommer efter børnehaven.
Dagtilbuddets handleplan og evaluering Tabel 3.1: Sundhedskompetencer: At gøre noget At mærke noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udvikler sit kendskab til og passer på sin krop - udfordrer sin krops formåen - befinder sig godt i verden Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring - At børnene bliver mere robuste, at de lærer at gå længere ture, at de er aktive - At børnene har lyst til at være ude - Børnene skal have mulighed for at blive udfordret i de varierede bevægelsesmiljøer, der er i naturen. De skal opleve glæde ved deres egen krop og ved at være i bevægelse - Børnene skal have mulighed for at bruge og stimulere alle sanser gennem brug af forskellige redskaber og materialer - At de fleste børn mestrer toiletbesøg- også i skoven -At de selv kan mærke sult og tørst -At de er opmærksomme på fællesskabet og kan udskyde egne behov (fx tørst) -At vi, sammen med de voksne, smager på naturen fx skovsyre Indsatser/ aktiviteter -Vi er en skovbørnehave, vi er ude året rundt i al slags vejr. - Udelivet er kernen i et sundt liv, både for børn og voksne -Det er vigtigt at skabe glæde ved at være i naturen -Give mulighed for fordybelse i naturen -At have god plads til forskellige typer lege er ligeledes med til at gøre opholdet i naturen til en god oplevelse -Børnene får mulighed for at opleve naturen som rum for leg, fantasi og som et rum for både stille og vilde aktiviteter -De voksne sørger for at rammerne er trygge og prøver at vende dårlige oplevelser til gode. Det kan være fysiske ting, der ordnes eller hvis der skal krammes og trøstes -Alle sanser stimuleres ved at besøge varierede miliøer -At gøre gåturen meningsfuld for barnet -At give mulighed for at blive udfordret fin og grovmotorisk såvel i skoven som hjemme i børnehaven -At besøge de samme steder mange gange, børnene har navngivet dem, for at skab genkendelighed og tryghed, både sprogligt og motorisk -At lave mad sammen, fx suppe til høstfest( med brug af årstidens madvarer), nye smagsoplevelser, øve brug af redskaber, at opleve værdien i at gøre noget sammen -Vi har sukkerpolitik og krav til kvalitet i madpakken -Bestyrelsen diskuterer sunde madpakker og sukkerpolitik
Dokumentationsmetode Vi har ingen børn som ikke holder af at være ude, vores børn er meget fysisk aktive. Vi har besøgt de samme steder mange gange, det har givet stor lyst til at udforske rummet fysisk og iagttagende alt efter årstid. Børnene udtrykker at de ser farver og de mærker forskellige dufte/lugte. Vi ser børnene udvikler sig og at de er bevidste om deres krops formåen, det kan jeg i dag- det kan jeg i morgen Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Pædagogerne vil være ansvarlige for at sætte aktiviteter i gang, vores motorik ansvarlige tester børnene og vi vil finde aktiviteter som stimulerer og fremmer udvikling af barnet. Vi vil bruge motorik pædagogen( Paula) lige så meget vi kan få lov til. Vi bruger oftere at henvise til Vibeke Winter, hvis barnet ikke udvikler sig motorisk Vi har også brugt aktiviteterne fra "Løbefod" Vi er konstant på udkig efter nye lege, som opfordrer til motorisk aktiv deltagelse, vi har fx hentet inspiration på pædagogisk lørdag på Rudersdal Naturskole Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Det har været lærerigt for os at motorikteste børnene som 4 årige og opdage at selvom vi er en aktiv skovbørnehave, er der stadig børn som har brug for ekstra opmærksomhed i form af henvisning til fysioterapien. Vi arbejder i år også med at styrke det sansemotoriske og har søgt at udvikle vores viden gennem visitation 1. Vi har opbygget en rutine at holde øje med at børnene udvikler sig motorisk Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Det har været meget inspirerende at have fokus på motorisk udvikling, særlig et personalemøde med Paula, kommunens motorik pædagog om motorisk udvikling har rykket os fagligt. Vi vil blive med at holde fokus på motorikken. Vi er blevet meget mere bevidste om at sætte aktiviteter i gang, der fx styrker forskellige områder af motorikken. Vi har et barn i gruppen som følger med den ene gruppe på løbecykel, vores grænser for hvad der kan lade sig gøre for at alle udvikler sig motorisk er rykket meget. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil fortsat være opmærksomme på at søge mere viden, men også benytte os af tilbud fra kommunen om opdatering af viden fx ved brug af Paula. Vi vil fortsat arbejde på at vores kompetencer bliver styrket med viden udefra p- møder, kurser, bøger. Vi kan se at de børn vi har arbejdet særligt med udvikler sig, det styrker vores faglige bevidsthed, vi har i personalegruppen stor energi til at arbejde med de motorisk svage børn, det har uddannelse af motorik pædagog været med til at styrke Vi vil i næste periode også bruge leder cockpittet for at se om vores planlagte aktiviteter opfylder de behov, som børnene reelt har.
Tabel 3.2: Personlige kompetencer: At være nogen at blive nogen Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - udfolder og udvikler sin vilje til at handle - udfordrer og udvikler eget personligt udtryk - udfolder og udvikler emotionelle kompetencer Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring - Vi har gennem børnehavetiden fokus på at barnet udvikler sig til at blive selvhjulpent-orden i egne ting, påklædning, mad og drikke, rygsæk og toiletbesøg -At barnet gennem Skovhusets stærke fællesskab og fælles kultur udvikler sine personlige kompetencer. -At der er en rar omgangstone. Vi fortæller hellere børnene det de må frem for det de ikke må. -Kan barnet lytte til en kamerat? -At barnet beder om hjælp, når det er svært -At barnet tør sige noget under samling, mens de andre lytter -At børnene på museum ved hvordan man agerer, fx ikke løbe, tage hensyn til andre besøgende -At den der har fx slået bliver bedre til at se hvad der sker, når man har slået og at de stigende med alderen bliver bedre til at bruge sproget, i stedet for fysisk kontakt -At barnet gladelig fortæller ved det fælles fødselsdagsbord, hvad det har tegnet, selvom det ikke ligner noget, og at de andre lytter uden at fjolle -At de stigende med alderen rækker hånden i vejret og respekterer at de ikke kan komme først hver gang
Indsatser/ aktiviteter -Vi er bevidste om at vi er barnets rollemodel. Vi voksne kan også tage fejl, og det er vigtigt at kunne give en undskyldning, når vi bliver bevidste om at vi har gjort uret. -Vi voksne lytter til barnets ønsker og bekymringer og anerkender dem Vi lærer barnet at bede om hjælp, at sige til og fra, og at man kan fejle uden at blive nedgjort. Vi støtter hvor det er svært -I Skovhuset kan barnet ofte vælge hvor det vil lege og med hvem. Vi prioriterer, at der i perioder skal være mulighed for at lege uden afbrydelse. -Vi udfordrer barnet til selvhjulpenthed -Det sidste halve år inden skolestart forbereder vi børnene på, hvad der venter dem efter børnehaven, vi har et lokale på Skovgårdsskolen som vi benytter -At barnet gennem Skovhusets stærke fællesskab og fælles kultur udvikler sine personlige kompetencer -At barnet er en god ven og kan tale ordenligt med andre -Vi voksne har blik for det fælles, det særegne og det individuelle -At ældste hjælper yngste -At alle skal udtale sig til samlingen fx hvad er dit ynglings dyr? Ikke alle tør i starten, men vi øver det mange gange -Vi alders opdeler børnene og har alders svarende aktiviteter -Vi tager på museum og forventer at de præsterer i det nye rum -At vi hjælper et barn der har brugt fysisk kontakt med at sige hvad hensigten var -At vi holder samlinger, når der har været konflikter og snakker om hvad der skete og hvordan man havde det, vi bruger flittigt kortene fra Fri For Mobberi -At vi snakker om omgangstonen fx når man ikke må bande hvad kan man så sige? _Vi lærer børnene at de skal bruge deres ord og sige stop i stedet for at slå -Vi øver at give plads til de andre, ræk fingeren i vejret - Vi øver stop/gå i trafikken. To børn spærrer ved den sidste lille vej ind til Dyrehaven. Børnene råber, " Fri bane", når de andre børn må krydse vejen Dokumentationsmetode Gennem året, både hverdag og ved særlige arrangementer, tages foto af det enkelte barn og af gruppen. De hænges op forskellige stder i huset. Og på skærmen i køkkenet. Der er også billeder på børnegenvej. Vi skriver dagbog på genvej. flere gange om ugen -Vi kan se og høre at de børn der er på vej i skole, taler ordentlig til og med hinanden. Vi kommer i skolen og har stadig kontakt med dem vi har sendt i skole tidligere, vi kan høre at" Skovhus tonen" er bevaret. Det er vigtigt at vi målrettet arbejder med børnenes indbyrdes tone og respekt for hinanden. Vi vil fortsat have meget fokus på sproget. Når vi får nye børn som har gået i en anden børnehave skal de have særlig opmærksomhed i starten. Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Når vi sender de ældste af sted til skole, kan vi høre at rollemodellerne mangler. Vi starter forfra med de yngste, vi arbejder meget med mellembørnene for at de kan forstå at de er kulturformidler, både af den gode tone og Skovhus ånden,(som vi kalder den) Forældrene bemærker at børnene taler pænt til og med hinanden, vi får også besked hvis der er nogle der ikke taler pænt, så kan vi hurtigt rette op med opmærksomhed til det enkelte barn der har brug for det. Når vi får studerende, frivillige eller nye kollegaer, udtrykker de at vores børn er gode ved hinanden Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os?
At det er vigtigt med nærværende voksne, at vores tone voksen, voksen også er som vi forventer at den skal være blandt børnene. At vi er omhyggelige med at oplære nye medarbejdere, Vi kan se og høre at de skal oplæreres. At vi bevarer nysgerrigheden i naturen. At vi kan lide at være ude sammen med børnene. Det er også vigtigt at vi introducere nye kollegaer til vores særlige kultur. Vi vil være mere opmærksomme, at nye forældre forstår vores praksis. Og at forældrene går med i skoven for at se vores arbejde for at få forståelse for alt det usagte. Vi vil opfordre til at vuggestuebørnene kommer på besøg med deres primære pædagog, en formiddag hvor vi er hjemme. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi vil med stolthed fortsætte som vi plejer, men med åbenhed for nye tiltag og eksperimenter. Og vi vil være meget omhyggelige med at oplære nye medarbejdere. Vores refleksion er meget vigtig for den pædagogik vi står for, vi vil også huske at informere nye medarbejdere om dette og friske det op for personale der har været på orlov. Vi vil fremadrettet, også hente oplysninger fra cockpittet.
Tabel 3.3: Sociale kompetencer: At være og blive nogen sammen med andre Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - har mod på og lyst til, at danne relationer og venskaber - udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre - har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring -At barnet i trygge rammer oplever at være respekteret og være en del af vores forpligtende fællesskab -Barnet skal have mulighed for at opleve sig selv som værdifuld deltager i Skovhusets sociale fællesskab, både i bien eller blomsten og i de aldersopdelte grupper -Det er vigtigt, at barnet lærer at respektere andres forskelligheder -Barnet skal stoppe op og se, om et andet barn har brug for hjælp -At barnet har venner Har nogen lyst til at lege med det? -At barnet kan give og tage og forhandle i en leg. -At alle børnene i Skovhuset ikke får det samme hver dag, men alle får noget fx kan to børn få lov at lege alene i puderummet en eftermiddag hvor alle vi andre er ude på legepladsen ( vi kalder det for dagens snyd) - At forstå at vores fælles regler, kan bøjes for nogle børn med særlige behov Indsatser/ aktiviteter - At der er mulighed for differencerede fællesskaber -Skovhusets mange forskellige miljøer, såvel fysiske som psykiske, rummer alle typer børn, så længe de er i trivsel og er inkluderet i fællesskabet -Barnet lærer at tilsidesætte egne behov i fællesskabet -Barnet lærer at sætte grænser og kan sige til og fra -Børnene er forskellige og skal derfor behandles forskelligt, det betyder at alle børn ikke nødvendigvis skal have samme rammer -At grupperne er fleksibele -At børnene har medindflydelse på aktiviteter og destination -Vi møder barnet med aldersvarende krav -Vi bruger massagehistorier, hvor børnene masserer hinanden fra Fri for Mobberi -Vi bruger samtalekort ved samlinger fra Fri for Mobberi -At barnets naturlige legepræferencer og initiativer bliver udfordret, ved at blande på nye måder, for at lære flest mulige at kende, så der kan dannes nye bånd -Hvis der inviteres til fødselsdag skal alle eller en naturlig gruppe fx yngstebørn inviteres. -Fællesskab i Skovhuset dyrkes i videst mulig omfang Dokumentationsmetode -At barnet er glad og har lyst til at komme i børnehave -At barnet har lyst til at blive afleveret -At børnene er opmærksomme på hinanden -At børnene kan rumme hinanden i selv krævende sammenhæng -At børnene kan deltage med ro og opmærksomhed i fx fødselsdag - At forældrene inviterer hinandens børn hjem på tværs af alder og køn - Vi hører fra skolen at Skovhus børnene holder meget sammen, de passer på hinanden den første tid i skolen - Børnene respekterer forklaringen fra en voksen, der har begrundet handlingen som "dagens snyd"
Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? - Alle børnene har en eller flere venner, når et barn af en eller anden grund er i en udsat position, tager vi fokus på barnet og prøver at hjælpe det med at holde fast i sine venner. Vi har glade børn der er i udvikling og tilfredse forældre Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi har et fast punkt på vores personalemøde 1x mdl. hvor vi har forskellige børn som bliver gennemgået, hvis vi har kontakt til psykolog eller talepædagog el. lign har pædagogen der har ansvaret for barnet, forberedt en gennemgang af barnet, her aftaler vi hvordan vi lægger fælles linje, siger og gør det samme -At vi søger visitation 1, og har stor faglig glæde af det Samarbejdet med Skovgårdsskolen har gjort os mere bevidste om hvordan vi gør de kommende skolebørn parate. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Det er vigtigt at alle i personalet byder ind med iagttagelser, når de har opdaget et barn som er i en udsat position, det er vigtigt at pædagogerne er tovholdere i aktiviteterne omkring disse børn. Det er vigtigt at holde fast i fælles lege og aktiviteter der styrker fælleskabet i børnegruppen, pædagogen påtager sig ansvaret for at lege og aktiviteter bliver sat i gang
Tabel 3.4: Læringskompetencer: At blive til noget Pædagogiske læremål for børnenes læring Barnet: - er kreativ, eksperimenterende og reflekterende - udvikler sin evne til at fordybe sig - er kommunikerende Opmærksomhedspunkter eller tegn på læring -Barnet skal have mulighed for at udvikle sit verbale og nonverbale sprog gennem dagligdagens aktiviteter -Barnet skal støttes i at udtrykke følelser, tanker og handlinger gennem sproget -Barnet skal støttes i sin interesse for tegn, symboler, tal og bogstaver -Barnet skal lære at respektere levende dyr og planter i naturen -Barnet skal lære om dyr og planter i skoven -Barnet skal lære at passe på miljøet -Barnet skal møde og opleve forskellige kulturelle udtryksformer -Barnet skal have mulighed for at afprøve sig selv gennem skabende processer ved at have adgang til forskellige materialer og medier, fx. digitale -Barnet skal kunne begå sig i offentlige rum fx busser og museer Indsatser/ aktiviteter - At have lov til at lege med gode venner -Barnet sprogscreenes ved 3 årsalderen og inden skolestart -Vi understøtter barnets interesse for det skrevne sprog -Vi har fysiske bogstaver i børnehøjde -Vi læser højt, dialogisk læsning og der er adgang til bøger i børnehaven, bøgerne bliver jævnligt skiftet ud af en forældre -Vi har en frivillig som læser højt Ipads bruges som digital indslusning til Skovgårdsskolen -Barnet tilegner sig viden om naturen, på de daglige ture -Barnet deltager i hjorteopbrækning -Vi er med Jacob naturvejleder flere gange om året -Barnet skal have mulighed for at tilegne sig viden om naturens dyr, planter og materialer. De skal opleve naturens rytme og kredsløb -Ved årets traditioner har barnet rig mulighed for at være med i faste aktiviteter -Barnet deltager i fælles lege i skoven -I skoven kan vi tage rimspil med og leger sanglege -I samarbejde med Gentofte kommune har vi play and learn i børnehaven -Barnet kommer på museer og udstillinger -Barnet deltager i fodboldturnering -Alle børn er med i et årligt kunstprojekt -Barnet deltager i Kulturskolernes arrangementer -At barnet i skoven bruger naturen som værksted og naturens mangfoldige materialer -At barnet deltager i aldersopdelte aktiviteter -Vi er tilstede/nærværende med børnene og giver plads til fordybelse, hvor det er muligt. -At vi morgenåbner med GFO og har fælles ferie udflugter, så de fleste børn får kendskab til deres potentielt kommende skole
Dokumentationsmetode. Fernisering af diverse projekter og arrangementer. Dagbog og billeder på genvej. De ældste børn har en mappe, hvor de samler opgaver, her kan man se udviklingen i fx det skrevne sprog. I mappen gemmes også værdifulde tegninger. Børnenes interesse og viden om dyrelivet er stor. Alle børnene glæder sig til nye besøg hos Jacob, alle ved at når vi møder ham ude i skoven, har han altid en god historie Evaluering Hvilken betydning har vores indsatser/aktiviteter haft på børnenes udvikling? Efter 3 års sprog screeningen, kan vi se at børnene får styr på fx farver og former, når vi arbejder med dette. De ældste som er på vej i skole er meget interesserede i bogstaver og tal, de vil meget gerne have at der skal stå noget rigtigt på papiret. De ældste er kommet så langt at de kan få læst højt af en lang fortsat historie. Børnene er interesserede i småkrybet, de ved hvor de lever og hvordan de skal behandles. Børnenes viden om hjorten er stor, hvornår hjorten har kalve og at man ikke må røre dem selvom de ligger helt stille, de ved hvad der er inden i og hvordan det lugter når maven bliver skåret op. Ved vores årlige kunstprojekt fremstiller børnene et produkt, vi stiller stigende krav med alderen, den fem årige skal gøre sig meget umage og blive ved i lang tid. Vi kan høre at vi arbejder med engelsk i hverdagen, vi hører ofte børnene komme med engelske ord og hver dag, når vi er kommet ind i skoven, ved det første stop, er der et af børnene der siger: "ready steady go" så løber alle børn af sted mod næste stoppested. I løbet af vinteren besøger vi museer flere gange, især de ældste har mange ture, hvor vi lærer, især om vores fortid. Alle børnene ved fra busturen og besøgene på museet at man går stille rundt og at man ikke rører ved noget, de er overraskede når de er et sted hvor man skal røre. I den frie leg afprøver børnene hinandens grænser og relationer og der stilles store krav til den indbyrdes kommunikation. Skovens mangfoldighed og mange forskellige steder danner ramme for forskellige rollelege. Hvilke fag-profesionelle erfaringer har vi gjort os? Vi har besluttet at i de første måneder vi har nye børn, er det vigtigste, for dem, at forstå husets rytme. Turene ud i den kulturelle verden er i vinterhalvåret. Mange af de nye børn har nok i en bustur eller en tur med tog. Vi skal huske hinanden på at tage lege eller opgaver med i skoven, børnene leger godt, men de må gerne inspireres af en fælles leg eller opgave eller en god historie. Vi er meget tilfredse med de faste aktiviteter vi har i forbindelse med årstider og traditioner, alle børn bliver tilgodeset og stimuleret i forhold deres udviklingsstandpunkt. Vi har erfaret at det er bedst at besøge Jacob-natur i aldersopdelte grupper. I sommerperioden er det godt for os at arbejde sammen med GFO på Skovgårdsskolen en gang om ugen om et fælles projekt. Vi kan se at børnene danner relationer på tværs af skellet mellem børnehave og skole.
Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Vi skal huske at fortælle forældrene, at den første tid barnet er her, koncentrerer vi os om at komme i skoven, alle turene er først senere. Alle voksne skal føle ansvar for at der er plads til leg og aktiviteter i skoven. Pædagogerne skal huske at tage play and learn med i skoven.
DEN OVERORDNEDE RAMME FOR ARBEJDET MED DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Det er stadig Dagtilbudsloven, der danner rammen for arbejdet med den fælles pædagogiske læreplan i Gentofte Kommune. Det er derfor væsentligt, at der tages højde for følgende områder. Det tematiske arbejde Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan er bygget omkring fire temaer i stedet for oprindelige de seks. Men de seks oprindelige temaer skal stadig være indeholdt i dagtilbuddets pædagogiske arbejde med den fælles pædagogiske læreplan. Når der under Læringskompetencer eksempelvis står øver sig i at fuldføre aktiviteter, så skal aktiviteter forstås bredt og kan eksempelvis favne såvel kulturelle udtryksformer, naturfænomener, teknologi m.m. Det er op til det enkelte dagtilbud at udfolde og tolke dette i forhold til deres praksis og forskellige læringsrum. Sproglig udvikling kan ses som en del af arbejdet med børnenes læringskompetencer Natur og naturfænomener kan eksempelvis væres til stede i arbejdet med såvel sundhed og læringskompetencer, idet barnet i naturen kan udfordre sin krops formåen såvel som være kreativ, eksperimenterende og reflekterende Kulturelle udtryksformer og værdier kan ses i relation til arbejdet med de sociale kompetencer herunder arbejdet med børnenes mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber Børn med særlige behov Der er ikke udarbejdet et selvstændigt afsnit i den fælles pædagogiske læreplan vedrørende børn med særlige behov. Den fælles pædagogiske læreplan er tiltænkt at kunne rumme alle børn, uanset behov og forudsætninger. Tanken er, at ethvert barn skal nå sit fulde og individuelle potentiale. Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven er børnemiljøvurderingen en del af dagtilbuddets pædagogiske læreplan. I forhold til den fælles pædagogiske læreplan har vi i Gentofte Kommune valgt at flytte beskrivelsen af dagtilbuddenes arbejde med børnemiljøvurderingen over i kvalitets- og resultatrapporten som et selvstændigt afsnit. Offentliggørelse Den lokale handleplan skal ikke offentliggøres, da denne er tænkt som et internt arbejdsredskab. Den fælles pædagogiske læreplan skal derimod offentliggøres på såvel dagtilbuddets hjemmeside og Gentofte Kommunes hjemmeside. Det er dagtilbuddet selv, der skal lægge den på egen hjemmeside. Evaluering Det enkelte dagtilbud skal minimum én gang om året evaluere sit pædagogiske arbejde med de fire kompetencespor i Gentofte Kommunes pædagogiske læreplan. Evalueringen skal ske som en naturlig del af det enkelte dagtilbuds arbejde med den lokale handleplan som opfølgning på de indsatser, der er igangsat med henblik på at nå målene i den fælles pædagogiske læreplan. Inddragelse af forældrebestyrelsen Den enkelte dagtilbudsleder er ansvarlig for, at inddrage forældre- eller institutionsbestyrelse i forhold til evalueringen af dagtilbuddets arbejde med den fælles pædagogiske læreplan.