Kvalitetsmål for dagtilbud 2017

Relaterede dokumenter
Forslag til Kvalitetsmål for dagtilbud 2015

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

Kvalitetsstandard for Sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet 2012

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)

Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT FOR DAGTILBUDSOMRÅDET

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Tilsyn 2017 Børnehaven Lille å ved Nørreådal Friskole Antal børn: 34

Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

Mål og dataindsamling i dagtilbud. Oplæg ved Kristine Schroll dagtilbudsleder og Birte Grønbæk dagtilbudsleder

Strategi for Sprog og Læsning

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Samarbejdsaftale mellem Børnehaven Ulvereden og Ulsted Skole/DUS

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Plan for mariagerfjord Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering jf. Dagtilbudslovens 11 stk. 7. Lovgrundlag:

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Tal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug Dagtilbudslovens 12 - Af Jan Procedure i forhold til Mål for sprogarbejdet...

Pædagogiske Læreplaner. For

Årsrapport. Dagtilbud Udarbejdet af: Tilsynsenheden

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

Pædagogisk læreplan Skjoldhøj dagtilbud. DET ER I FÆLLESSKABET MED ANDRE, VI LÆRER OM OS SELV OG HINANDEN.

Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli 2017

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

Initiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Samarbejdsaftale - Dagtilbud og Interkulturelt Team - Sproglig og Interkulturel Indsats i Dagtilbud. Samarbejdsaftale

Bedre sprog giver et bedre børneliv

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Indhold Praktisk information Indberetningen Forklaringer af begreber... 6

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

i skole Dit barn skal snart

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

NOTAT. Køge Kommunes mål og rammer for sprogvurderinger og den efterfølgende sprogunderstøttende pædagogiske indsats

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Barnets alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer.

mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune

Faglige kvalitetsoplysninger

Viborg Kommune. Hald Ege Børnehave UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Mål og ramme. mmer for sprogarbejde i dagtilbud i Rudersdal Kommune. Børneområdet (revideret juli 2014)

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer

Introduktion til Sprogpakken

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Vi vil tydeliggøre skolens kultur og udvikle selvsamme kultur for eleverne.

Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring

Indsæt billede se vejledningen s. 7.(husk at slette teksten her efterfølgende) EKSEMPEL: SYMFONIENS LÆREPLAN

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

HERNING KOMMUNE (PRIVATE) BØRNEHUSET LINDELY ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud

Evaluering af pædagogiske læreplaner

HERNING KOMMUNE (PRIVATE) PRÆRIEN ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: Hjernen&Hjertet

Bilag 2 - Opsamling på evaluering af indsatsområde sprog

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Forord til læreplaner 2012.

- Særligt fokus på barn - voksen kontakten f.eks. gennem udviklingsprojekter,

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Sociale kompetencer. Indsatsområder Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science. Vores egne indsatsområder for året er:

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

SPROGVURDERING OG SPROGARBEJDE. Børnehuset Ved Åen

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

Ny dagtilbudslov 2018 Vedtaget den 24. maj 2018

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Vejledning til indberetning - Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Vejledning til indberetning - Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Transkript:

Kvalitetsmål for dagtilbud 2017 Mål nr. 1 Indikator Resultatkrav Sprog og sprogtilegnelse Ifølge Dagtilbudsloven skal dagtilbud arbejde med sprog og sprogtilegnelse. Der skal ligeledes efter en konkret vurdering sprogvurderes børn med sproglige udfordringer eller andre problemstillinger med en sprogvurdering i tre års alderen. Resultatet af sprogvurderingen opdeler børnene i tre grupper: Generel, hvor der ikke skal foretages yderligere tiltag udover den almindelige sprogstimulering. Fokuseret, hvor der kræves en ekstra indsats fra dagtilbud og forældre. Særlig, hvor der kræves en særlig indsats fra eksternt fagpersonale, dagtilbud og forældre. 40% af de børn, der ved tre års sprogvurderingen kommer i den fokuserede gruppe, skal ved overgang til skole være rykket over i den generelle gruppe. Alle børn skal ved overgang til skole have kendskab til tal og bogstaver. 90% af børnene skal ved overgang til skole kunne leve op til de beskrevne indikatorer vedr. begreber. Alle børn skal ved overgang til SFO/skole have deltaget i forløb med dialogisk læsning. Opgørelse for de sidste fire år viser, at ca. 15 børn i Stevns Kommune bliver sprogvurderet til at være i den fokuserede gruppe, hvilket ligger lidt over det forventede landsgennemsnit på 10 børn. S. 1/5

Det forudsættes, at arbejdet med de konkrete mål for sprog og sprogtilegnelsen indarbejdes i den generelle pædagogik. Det kunne f.eks. være dialogisk læsning, rim, remser, boghjørne, sang mv. Der skal desuden arbejdes med mængde, talforståelse, bogstaver og begreber. Der skal derfor arbejdes med følgende: Skrivning af eget navn Kendskab til egen adresse Begreber som f.eks. højre/venstre, op/ned, foran/bagved, stor/lille S. 2/5

Mål nr. 2 Indikatorer Resultatkrav Inklusion Som et led i den tidlige indsats skal der arbejdes med inklusion i dagtilbuddene, idet Stevns Kommune ønsker at styrke børnenes selvværd og evne til at indgå i fællesskaber. Ved overgangen til SFO/skole bør højest 6 børn på en årgang blive anvist til et særligt skoletilbud. Børnene skal mødes med en ramme af tryghed og et niveau af udfordring, der kan bringe hvert enkelt barn videre. Formålet er, at de kan: tage medansvar for eget liv skabe og tilpasse sig forandringer indgå i et fællesskab med andre Med inklusion forstås at igangsætte pædagogiske aktiviteter, der er med til at støtte, at så mange som muligt bliver livsduelige. Inklusionsstrategien skal have fokus på et menneskesyn, der forhindrer, at for mange børn bliver helt udelukket fra fællesskabet tidligt i deres liv. Omsorg og hensyn er en vigtig værdi. S. 3/5

Mål nr. 3 Indikatorer Resultatkrav Forældreinddragelse For at kunne gøre børnene læringsnysgerrige og læringsparate, således at de har et fundament at bygge videre på i deres videre forløb efter dagtilbudstiden kræver det, at forældre og dagtilbud gør en fælles indsats. I den forbindelse er det vigtigt, at hver part tager ansvar for, hvad der er relevant for hver af parterne. Alle forældre til børn i alderen 0 år til skolestart får som minimum tilbudt én årlig status på deres barn. Alle udarbejdede handleplaner indeholder aftaler om, hvad forældrene skal arbejde med i hjemmet For at ovenstående skal kunne lykkedes, skal der afholdes en nærmere fastsat række møder mellem forældre og dagtilbud, hvor der skal udveksles informationer og aftales, hvordan der skal arbejdes med barnet henholdsvis af forældre og dagtilbud. Børneintra skal være primær kanal til skriftlig information til forældrene. De enkelte grupper skal som minimum lægge nye informationer ud på Børneintra én gang om ugen. Medarbejderne i dagtilbud skal desuden benytte Handleguidens anvisninger om f.eks. tidlig forældreinvolvering i sager, hvor der er undren og bekymring for et barn. I forbindelse hermed skal der udarbejdes handleplaner i samarbejde med forældrene, således at der bliver tale om et involverende og forpligtigende samarbejde med forældrene. For at kunne gennemføre ovenstående kræver det, at medarbejderne i dagtilbud er fagligt funderet, således at de kan informere, vejlede, inspirere og stille krav i forhold til forældrene, således at forældrene understøttes i at skabe et godt læringsmiljø i hjemmet. S. 4/5

Mål nr. 4 Indikatorer Resultatkrav Børns mulighed for at være læringsparate og indgå i sociale relationer Børn skal via både voksenstyrede og børnenes egne spil og lege, have tilegnet sig kompetencer så de kan indgå i strukturerede og regelsatte aktiviteter. Børn skal stifte bekendtskab med fællesskabets muligheder og kunne danne venskaber/legerelationer. Alle børn kan umiddelbart før overgang til SFO/skole deltage i en regelleg Alle børn kan lege en rolleleg og har mindst en ven ved overgang til SFO/skole S. 5/5