Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?



Relaterede dokumenter
Insulinbehandling af T2DM

NY OVERENSKOMST 2018

45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil mmol/l. Sættes i behandling med insulin.

Diabetes i Almen Praksis

Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital. Type 2 diabetes Lægedage 2015

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

Type 2 diabetes. Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

Mål for behandlingen af diabetes

Praksisdag Syd

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient. Leif Skive Korsika 2016

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes


Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Gruppe A Diabetesmidler

_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst

Kolesterol og sygdom

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV mm og/eller RV5-6 + SV mm

Type 2 diabetes Masterclass

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Fact om type 1 diabetes

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Kort fortalt. Type 2-diabetes

Type 1 diabetes patientinformation

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov

Facts om type 2 diabetes

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne

Kort fortalt. Type 2-diabetes

MedComs kronikerprojekt

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010

Angreb på medicinlister


Gruppe C Hjerte og kredsløb

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Hverdagen med diabetes. Diabetessygeplejersker Lene Kølle Jørgensen og Anne Marie Hertz

Diabetes Målebog. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. sukker egenomsorg. måling blodsukker døgnprofiler urin. måling blodsukker døgnprofiler urin

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Farmakologisk behandling af type 2-diabetes Revision

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Type 2-diabetes Kontrol og behandling

Et godt liv- med diabetes

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Kroniske sygdomme. I almen praksis

Refleksionsark type 1 og 2

Variabelforklaringer Skema: Diabetes

A. Generelle forhold for flere specialer.

Type 1 diabetes hos børnb

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Kort fortalt. Type 2-diabetes.

KLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE

Diabetes Hvad skal man være særlig opmærksom på ifht diabetes. Diabetes er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glucose) er..

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning

Rationel farmakoterapi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Motion og diabetes patientinformation

Blodsukker = Blodglukose

Farmakologisk behandling af type 2-diabetes Revision

Iskæmisk hjertesygdom og fysisk træning

Dansk Cardiologisk Selskab

Dyslipidæmi 638 KARDIOLOGI. Mogens Lytken Larsen

Livsstilscenter Brædstrup

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Vejledning - Høj og lav blodglucose

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Sygejournaler, Kommunehospitalet, Medicinsk Afdeling, 1914, , bind 5

Bilag III. Ændringer til relevante afsnit i produktresuméet og indlægssedlen

Insulinbehandling af patienter med type 2-diabetes revision

S T E N O D I A B E T E S C E N T E R N O R D J Y L L A N D

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? tlf: Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Kort fortalt. Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Transkript:

Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke tabt i vægt. Ryger 10 cigaretter dgl. Får ingen medicin. Urinstix er positiv for glukose og med spor af albumin. BG (ikke fastende) 14,5 mmol/l. BT 155/95, højde 178 cm,108 kg og BMI 34. Livvidde 112 cm Efterfølgende: Paraklinisk : HbA1c : 8,6% (70 mol/mol), BT 150-165/90-100 (3 målinger), Urin-albumin-creatinin ratio 3,0 mg/mmol efter udelukkelse af cystitis (stix), creatinin 86 µmol/l, Lipider: Total kolesterol 6,5 mmol/l, LDL 4,9 mol/l, HDL 0,8 mmol/l og triglycerid 4,5 mmol/l, EKG normalt Fodstatus: Normale fodpulse, manglende sensibilitet ved monofilament, ingen sår, men udtalte hyperkeratoser i planta. Normal øjenundersøgelse (resultat foreligger senere) Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Lægedage November 2015

Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke tabt i vægt. Ryger 10 cigaretter dgl. Får ingen medicin. Urinstix er positiv for glukose og med spor af albumin. BG (ikke fastende) 14,5 mmol/l. BT 155/95, højde 178 cm,108 kg og BMI 34. Livvidde 112 cm Efterfølgende: Paraklinisk : HbA1c : 70 mol/mol (8,6%), BT 150-165/90-100 (3 målinger), Urinalbumin-creatinin ratio 125 mg/g (< 30) efter udelukkelse af cystitis (stix), creatinin 86 µmol/l, Lipider: Total kolesterol 6,5 mmol/l, LDL 4,9 mol/l, HDL 0,8 mmol/l og triglycerid 4,5 mmol/l, EKG normalt Fodstatus: Normale fodpulse, manglende sensibilitet ved monofilament, ingen sår, men udtalte hyperkeratoser i planta. Normal øjenundersøgelse (resultat foreligger senere) Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan: fuld rehabilitering inkl. Rygestop, screening for komplikationer, behandling med metformin, ACE, statin, fodterapi. Kan næppe gennemføres på kort tid, men f.eks. over 6 mdr. Behandlingsmål: HbA1c < 53 evt. 48, LDL 2,5, BT: <130/80, rygestop, vægttab

Case 2 35 årig kvinde med svær overvægt BMI 44. Flere forløb med diætist og motionsprogram forsøgt med forbigående effekt. Julemærkehjem som barn. Type 2 DM i 5 år. 2 år behandlet med Metformin 1000 mg x 2. BT 110/70. Får statin. Ingen komplikationer. Belastningssmerter fra begge knæ, men ikke radiologisk arthrose. Stigende HbA1c over 6 mdr : 6,8% - 7,5% (51-58) og aktuelt 7,8 % (62). Forslag til behandlingsstrategi Lægedage November 2015

Case 2 35 årig kvinde med svær overvægt BMI 44. Flere forløb med diætist og motionsprogram forsøgt med forbigående effekt. Julemærkehjem som barn. Type 2 DM i 5 år. 2 år behandlet med Metformin 1000 mg x 2. BT 110/70. Får statin. Ingen komplikationer. Belastningssmerter fra begge knæ, men ikke radiologisk arthrose. Stigende HbA1c over 6 mdr : 51-58 (6,8% - 7,5%) og aktuelt 62 (7,8 %). Forslag til forskellige behandlingsstrategier: Fornyet rehabilitering, psykolog? Tillæg DPP-4-hæmmer eller GLP-1 og/eller SGLT-2-hæmmer Fedmekirurgi

Case 3 80 årig normalvægtig kvinde med kendt atrieflimmer, tidligere AMI og efterfølgende hjerteinsufficient NYHA gruppe 2. I behandling med betablokker, loop diuretika, ACE hæmmer og marevan. For 5 år siden fået konstateret diabetes og sat i behandling med glimepirid 2 mg. Indlægges med konfusion, mistanke om apopleksi. Det viser sig at være hypoglykæmi: BG 1,9 mmol/l ved ankomst med effekt af i.v. glukose, creatinin 150 mikromol/l, egfr 35 ml/min. HbA1c 51mmol/mol (6,8%). Efter 4 døgn spiser og drikker pt. Sufficient og udskrives derfor uden medicin. Efter 2 måneder går det fint men BG 12-18 og HbA1c er steget til 77 (9,2%). Hvad skal behandlingsmålet og behandlingsplanen være?

Case 3 80 årig normalvægtig kvinde med kendt atrieflimmer, tidligere AMI og efterfølgende hjerteinsufficient NYHA gruppe 2. I behandling med betablokker, loop diuretika, ACE hæmmer og marevan. For 5 år siden fået konstateret diabetes og sat i behandling med glimepirid 2 mg. Indlægges med konfusion, mistanke om apopleksi. Det viser sig at være hypoglykæmi: BG 1,9 mmol/l ved ankomst med effekt af i.v. glukose, creatinin 150 mikromol/l, egfr 35 ml/min. HbA1c 51mmol/mol (6,8%). Efter 4 døgn spiser og drikker pt. Sufficient og udskrives derfor uden medicin. Efter 2 måneder går det fint men BG 12-18 og HbA1c er steget til 77 (9,2%). Hvad skal behandlingsmålet og behandlingsplanen være? Bør være symptomfri og HbA1c under 75 (9,0%) men helst < 64 (8,0%) Mindst risiko for hypoglykæmi: DPP-4-hæmmer, SGLT-2-hæmmer (effekten nedsat), metformin (forsigtig ½ dosis)

Case 4 65 årig mand med type 2 diabetes, hypertension og dyslipidæmi gennem 10 år. Var de første 5 år uden antidiabetika, men herefter i glimepirid og 2 år senere suppleret med metformin. Vægten konstant de seneste år (BMI 34). Ingen klinisk hjertekarsygdom. Er vedvarende dysreguleret, HbA1c 9,2% (77) for 3 mdr. siden, aktuelt 8,8% (73). Har neuropati og mikroalbuminuri. BT 155/90 i konsultationen, hjemmemålinger 145/83. LDL 3,2. Aktuelle behandling metformin 1 g x 2, glimepirid 3 mg x 2, enalapril 10 mg, amlodipin 10 mg, simvastatin 40 mg. Forslag til behandlingsmål og behandlingsplan Lægedage November 2015

Case 4 65 årig mand med type 2 diabetes, hypertension og dyslipidæmi gennem 10 år. Var de første 5 år uden antidiabetika, men herefter i glimepirid og 2 år senere suppleret med metformin. Vægten konstant de seneste år (BMI 34). Ingen klinisk hjertekarsygdom. Er vedvarende dysreguleret, HbA1c 77 (9,2%) for 3 mdr. siden, aktuelt 73 (8,8%). Har neuropati og mikroalbuminuri. BT 155/90 i konsultationen, hjemmemålinger 145/83. LDL 3,2. Aktuelle behandling metformin 1 g x 2, glimepirid 3 mg x 2, enalapril 10 mg, amlodipin 10 mg, simvastatin 40 mg. Forslag til behandlingsmål og forskellige behandlingsstrategier (fordele og ulemper): BT mål <140/90: øg enalapril og/eller suppler med tiazid (comp). Obs saltindtagelse, evt. furosemid HbA1c mål < 53-58: obs kostproblem og øget fysisk aktivitet (træning), suppler med GLP-1., ved manglende effekt kan SGLT-2 inhib forsøges, ellers erstatte glimepirid med insulin LDL< 1,8: Obs kost/motion, skifte til atorvastatin Ole Snorgaard 2011

Case 5 60 årig mand med adipositas siden ungdommen. Debut af type 2 diabetes, hypertension og dyslipidæmi i 1995. Har retinopati, nefropati (nyrefunktion normal) og perifer neuropati. EKG viser tegn til tidligere infarct. Første 5 år velreguleret med metformin 1 gr. x 2, herefter suppleret med glimepirid i stigende doser. Pga HbA1c vedvarende > 64 (8 % ) henvist til diabetesklinik i 2005. Blev sat i blandingsinsulin x 2 daglig og HbA1c faldt til 53-64 (7-8 % ). De sidste 2 år stigende vægt (BMI 38) og HbA1c 64-80 (8-9,5 %). Der er givet stigende insulindoser (får aktuelt 120 IE fordelt på 3 doser). Får ingen motion, måler få og kun morgen blodsukre som han angiver til 8-12. Forløb hos diætist forsøgt. Hvad mener I behandlingsmålet skal være og forslag til forskellige behandlingsstrategier? Ole Snorgaard 2011

Case 5 60 årig mand med adipositas siden ungdommen. Debut af type 2 diabetes, hypertension og dyslipidæmi i 1995. Har retinopati, nefropati (nyrefunktion normal) og perifer neuropati. EKG viser tegn til tidligere infarct. Første 5 år velreguleret med metformin 1 gr. x 2, herefter suppleret med glimepirid i stigende doser. Pga HbA1c vedvarende > 64 (8 % ) henvist til diabetesklinik i 2005. Blev sat i blandingsinsulin x 2 daglig og HbA1c faldt til 53-64 (7-8 % ). De sidste 2 år stigende vægt (BMI 38) og HbA1c 64-80 (8-9,5 %). Der er givet stigende insulindoser (får aktuelt 120 IE fordelt på 3 doser). Får ingen motion, måler få og kun morgen blodsukre som han angiver til 8-12. Forløb hos diætist forsøgt. Hvad mener I behandlingsmålet skal være og Forslag til forskellige behandlingsstrategier? Behandlingsmål: HbA1c < 58, pt. Bør måle profiler med pre- og post prandiale BG Teste effekt af GLP-1, overveje tillæg af SGLT-2 hæmmer (CVD risiko-reduktion) Skift til basal/bolus i forholdet ca. 1:1, uændret døgndosis som udgangspunkt Ole Snorgaard 2011

Case 6 2011: Debut af diabetes og dyslipidæmi, HbA1c 10,5% (91 mmol/mol), 45 år, tidl. Rask, ryger fra 15 år. Vægt 110 kg, højde 187 cm, psyko-socialt velfungerende. Ingen diabetes i familien. Tåler ikke metformin og der gives glimepirid 4 mg, siden insulin Lantus i stigende dosis indtil ca. 60 mmol/mol i HbA1c. Starter simvastatin 40 mg. 2014 AMI. PCI med 2 stents. HbA1c 74. Fortsat ryger (rygestop mislykkedes flere gange). Kolesterol 6,0, HDL 0,8, Triglycerid 4,8. BT normalt. Vægt 117 kg Januar 2015: Efter hjerterehabilitering: HbA1c 64, vægt 114 kg. Tager insulin Lantus 40 IE x 1, Atorvastatin 80 mg og magnyl 75 mg Juni 2015: HbA1c 92, vægt 117 kg. Er holdt op med at ryge og har ikke substitueret med lakrids denne gang! Han har angiveligt prøvet at spise fornuftigt og er begyndt at motionere regelmæssigt. Spørger om low-carbohydrate diæt kan hjælpe Ville I evt. have gjort noget anderledes i 2011? Hvad er vores behandlingsmuligheder?

Case 6 2011: Debut af diabetes og dyslipidæmi, HbA1c 10,5% (91 mmol/mol), tidl. Rask, 45 år, ryger fra 15 år. Vægt 110 kg, højde 187 cm, psyko-socialt velfungerende. Ingen diabetes i familien. Tåler ikke metformin og der gives glimepirid 4 mg, siden insulin Lantus i stigende dosis indtil ca. 60 mmol/mol i HbA1c. Starter simvastatin 40 mg. 2014 AMI. PCI med 2 stents. HbA1c 74. Fortsat ryger (rygestop mislykkedes flere gange). Kolesterol 6,0, HDL 0,8, Triglycerid 4,8. BT normalt. Vægt 117 kg Januar 2015: Efter hjerterehabilitering: HbA1c 64, vægt 114 kg. Tager insulin Lantus 40 IE x 1, Atorvastatin 80 mg og magnyl 75 mg Juni 2015: HbA1c 92, vægt 117 kg. Er holdt op med at ryge og har ikke substitueret med lakrids denne gang! Han har angiveligt prøvet at spise fornuftigt og er begyndt at motionere regelmæssigt. Spørger om low-carbohydrate diæt kan hjælpe Ville I evt. have gjort noget anderledes i 2011? Svar: Var grundlaget for at opgive metformin OK? DPPV-hæmmer + vægttab? GLP-1 før insulin og SU? Hvad er vores behandlingsmuligheder? Svar: GLP-1 bør forsøges med efterfølgende reduktion/seponering af lantus forudsat betacelle funktion (C-peptid er 1240 pmol/l), ellers DPPVI + insulin (effekt dog beskeden). Low-carb kan forsøges (obs reduktion i insulin), SGLT-2 vil være nødløsning. Hvis det ikke virker eller pt. Ikke er motiveret vil den langsigtede løsning være supplerende måltidsinsulin

Case 7 46 årig kvinde med Rheumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-antistof) med nyopdaget diabetes: blodsukker på 25, HbA1c 92 mmol/mol, ingen ketonuri. Lille vægttab, kun lette symptomer. Er normalvægtig, ingen familiær disposition. Hvilken diabetestype er det mest sandsynligt? Hvilke supplerende undersøgelser vil du evt. bestille? Hvad er behandlingsstrategien på kort og lang sigt?

Case 7 46 årig kvinde med Rheumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-antistof) med nyopdaget diabetes: blodsukker på 25, HbA1c 92 mmol/mol, ingen ketonuri. Lille vægttab, kun lette symptomer. Er normalvægtig, ingen familiær disposition. Hvilken diabetestype er det mest sandsynligt? Type 1/LADA Hvilke supplerende undersøgelser vil du evt. bestille? C-peptid og GAD-antistoffer Hvad er behandlingsstrategien på kort og lang sigt? Insulin og/eller metformin indtil til svar på C-peptid og antistoffer. Ved LADA: insulin (betydningen af supplerende metformin uafklaret), SU kan muligvis accelerere betacelle destruktionen, DPP-IV hæmmer/glp-1 er potentielt anvendelige men der er kun få studier, SGLT2-hæmmer bør ikke bruges pga rapporter om ketoacidose.

Case 8 35 årig kvinde gennem nogle år anfald af koncentrationsbesvær, bleghed og svedudbrud. Kommer typisk om formiddagen, svinder spontant efter 30 min, men efterfølgende udtalt træthed. Der er nogen lindring ved hurtig indtagelse af kulhydrat. Aldrig bevidsthedstab eller kramper. Indtil ca. 30 år svært overvægtig, for 10 år siden gestationel diabetes (diætbehandlet). Det er lykkedes hende at tabe 36 kg, og BMI er nu 24 kg/kg 2 Forslag til diagnose, udredning og behandling:

Case 8 35 årig kvinde gennem nogle år anfald af koncentrationsbesvær, bleghed og svedudbrud. Kommer typisk om formiddagen, svinder spontant efter 30 min, men efterfølgende udtalt træthed. Der er nogen lindring ved hurtig indtagelse af kulhydrat. Aldrig bevidsthedstab eller kramper. Indtil ca. 30 år svært overvægtig, for 10 år siden gestationel diabetes (diætbehandlet). Det er lykkedes hende at tabe 36 kg, og BMI er nu 24 kg/kg 2 Forslag til diagnose, udredning og behandling: Reaktiv eller funktionel hypoglykæmi. Udelukkelse af evt. grundsygdom. Hjemmeblodsukkermåling i udvalgte tilfælde, evt. C-peptid/insulin måling. Fasteprøve. Behandling: Diabetes-kost, acarbose (reaktiv)

Case 7 46 årig kvinde med Rheumatoid artritis i behandling med methotrexat og certolizumab (TNF-antistof) med nyopdaget diabetes: blodsukker på 25, HbA1c 92 mmol/mol, ingen ketonuri. Lille vægttab, kun lette symptomer. Er normalvægtig, ingen familiær disposition. Hvilken diabetestype er det mest sandsynligt? Hvilke supplerende undersøgelser vil du evt. bestille? Hvad er behandlingsstrategien på kort og lang sigt?