Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen



Relaterede dokumenter
ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Skolens handleplan for sprog og læsning

Læsevejlederen som ressourceperson

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Handleplan for læsning på Stilling Skole

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Handleplan for læsning

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Støtteundervisning på Den lille Skole

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Evalueringskultur

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

Læsepolitik Skolen på Duevej

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Strategi for Sprog og Læsning

Sortedamskolens ressourcecenter

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Læsepolitik for Christianshavns skole

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Handleplan for læsning Holmebækskolen

TESTHANDLEPLAN

Skolens samlede evaluering

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Provstegårdskolens handleplan for læsning 2013/14 Målsætning

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Læsehandleplan for Nordregårdsskolen

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra klasse

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Handleplan for læsning

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Skoleåret 2012/ Viborg Kommune

Læsevejlederens funktioner

Kompetencecenter på Sebber Skole

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Status for sprog og læsning i indskolingen

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Skoleåret 2013/ Viborg Kommune

Læsepolitik og handleplan

Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden.

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Handleplan for læsning

HERSTEDLUND SKOLES SPROG OG LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning Virring Skole

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan Journal nr. KB/H-drev 1.udg Virksomhedsplan/Læsepolitik

Handleplan for læsning på Korup Skole

Sprog- og læsepolitik

Handleplan for tale, sprog og læsning i Frederikssund Kommune.

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Transkript:

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen Den lokale handleplan for læsning skal ses i sammenhæng med både den nationale og kommunale handleplan for læsning. Den overordnede målsætning er med udgangspunkt i Børn- og Ungepolitikken at udvikle og styrke læsekultur og en læseindsats i Odense Kommune for herigennem at forbedre børn og unges læse- og skrivefærdigheder. I et moderne samfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at have erhvervet sig tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder. I skolen lægges fundamentet hertil, og det er af afgørende betydning at skolen og forældrene sammen mobiliserer alle kræfter for at understøtte, at den enkelte elev får lært sig at læse og skrive. Det er en stor fordel, at børn lærer at læse forholdsvis tidligt. Det bidrager positivt ikke blot til den efterfølgende udvikling af deres læsefærdigheder, men også til deres tilegnelse af andre fag og personlige udvikling. Målet for læsning på Skt. Klemensskolen: at eleverne får/bevarer lysten til at læse og skrive at flere elever bliver bedre læsere at leve op til kravene i Fælles Mål at der arbejdes med læsning i alle fag at elever udvikler gode læsestrategier at eleverne får gode læsevaner, der kan give dem viden og oplevelser at dele viden Derfor ønsker vi, at eleverne får mulighed for at udvikle deres: læsehastighed indholdsforståelse ordforråd og begreber personlige og kulturelle kompetencer læselyst Vi vil opnå at: færre børn udvikler læsevanskeligheder ved en tidlig, systematisk og forebyggende indsats flere børn rummes og tilgodeses i det almene læringsmiljø, så færre børn udskilles til særlige foranstaltninger pga. læsevanskeligheder 1

unge, der forlader skolen, er så dygtige læsere, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse Skolens resursepersoner: Læsevejlederen er skolens ressourceperson, der med udgangspunkt i den almene undervisning har til opgave at vejlede kollegaer og skoleledelse om undervisning i skriftsproget, der sikrer kvalitet og fokus på læsning i alle fag. Læsevejlederen medvirker til at fremme den rummelige skole, og her prioriteres det forebyggende og foregribende arbejde højt i skolens læse/skriveundervisning. Læsevejlederen er med til at sikre relevante og differentierede undervisningstilbud til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte. Konkrete opgaver: fortsat deltagelse i udarbejdelsen af skolens handleplan for læsning udvikling og afholdelse af læsekonferencen på 1., 3., 5. og 7. klassetrin vejlede/rådgive enkeltkollegaer, så der i vid udstrækning differentieres i læse- og skriveundervisningen ( støtte, vejledning og ideer både til generelle læsetiltag i klasserne og til elever, der har specielle behov) få system i hvilke test, der hører til hvilke klasser og hvornår de skal tages med henblik på de kommende læsekonferencer vejledning/rådgivning af dansklærere m.h.t. at tage test på egen klasse at få indført IT som naturlig læsestøtte på alle klasser i samarbejde med dansklærerne i A-afdelingen at iværksætte særlig indsats for elever, som har problemer med læsning (BV) løbende samarbejde med SPS (Skolens Pædagogiske Servicecenter) om nye læsekasser/læsematerialer forberedelse og faglig ajourføring med hensyn til udvikling på læse/skriveområdet gennem uddannelse og relevante kurser samt deltagelse i kommunalt netværk vejlederteam-møder udvikling af læsemakker forløb (WH) Forskellige forslag til støtte af læseforståelsen Faglig læsning: Tankekort - som hjælp til at få et overblik over nyt stof. VØL-skema Hvad ved du ønsker du at vide - hvordan vil jeg lære. Ordkort- Som hjælp til at definere ordet hvad, hvordan, hvilke (se bilag) 2

Skønlitterærlæsning: Fortællingsansigt Fortællingskort Forslag til gennemgang af noveller Tekståbner som får eleverne til at reflektere over teksten- og kommer uden lærerens hjælp i dybden med teksten. Øvrige tiltag: bogormen Ivan og boguglen Ursula- Hænger i klassen og forløber over 2 mdr. uglegrupper : Eleverne præsenterer bøger for hinanden i små grupper læsemakker: Over en længere periode læser en stor og en lille elev sammen. læsekontrakt /elevintra : Læreren har her mulighed for at fastholde eleverne i regelmæssig læsning Godmorgen læsning / læsebånd: I en periode på ca. 3 uger starter dagen med ca. 20 min. læsning bogfremlæggelse i læsegrupper: hver 3. uge fremlægges individuelt en bog for læreren. Dette giver mulighed for at bevidstgøre eleven om egen læseudvikling store læser med små: Eks. 6. kl. læser billedbøger for 1. klasse dette har udover læsetræningen- en positiv social gevinst gruppelæsning- (læs-overskrift-resume-fortæl videre) Billedbog: 3. klasse udgiver deres egne billedbøger i samarbejde med billedkunst, dansk og biblioteket Fagligt læsekursus: I samarbejde med biblioteket udarbejder 4. klasse en fagbog. Læselopper/Læselog: De elever, der oplever læsningen problematisk, samles over en kortere periode sammen med læsevejlederen. Eleverne får individuel hjælp til at finde egnede bøger og læsningen bliver fastholdt i en læsekontrakt. Tosprogede elever og læsning dansk som andetsprogsundervisning Dansk-to-timerne tilbydes først og fremmest elever på mellemtrinnet og i udskolingen. Begrundelsen er: 3

Læsemængden øges betydeligt især i orienteringsfagene Tosprogede elever har fortsat behov for, at der arbejdes med forforståelse og begrebsudvikling på samme måde, som man gør i indskolingen. Faglig læsning I forhold til den faglige læsning, tilstræbes det at give de to-sprogede elever forskellige teknikker til at orientere sig i en fagbog og en fagtekst. Ligeledes arbejdes der med overbegreber og fagfaglige begreber indenfor de emner, der arbejdes med på klassen, således at eleven klædes på til timerne i klassen. Læsning generelt I dansk som andetsprogs-timerne arbejdes der med forforståelse i forhold til, hvad der læses på klassen af skønlitterære tekster, igen for at forberede eleven til den læse- og litteraturundervisning, der foregår i klassen. Der bruges endvidere meget tid på begrebsudvidende opgaver og træning af sproglige forudsætninger igennem arbejde med overbegreber, ords betydning, synonymer og talemåder. Dette igennem spil, billeder og forskellige tekster, således at eleven gives mulighed for at opnå en læseforståelse svarende til dansksprogede børns. Læseprøver fra 0.-9. klasse Børnehaveklasse: 1.klasse (forår) 2.klasse(efterår) 2.klasse(forår) 3.klasse (efterår) I starten af bh.-klassen skal der gennemføres en obligatorisk sprogvurdering Vi bruger materialet Læseevaluering på begyndertrinnet i begyndelsen og slutningen af børnehaveklassen. Materialet indeholder opgaver, der vurderer elevernes sproglige parathed. OS64 IL-basis gruppeprøve (hele skoleåret) OS64 (udvalgte elever) SL 60 (slutningen af 2. Klasse) SL60 (udvalgte elever) 4.klasse(efterår) SL 40 5.klasse (efterår) 6.klasse(midt) LÆS 5 / SL40 (udvalgte elever) TL 1/ stavning ST6 (udvalgte elever) 4

7.klasse(midt) TL2/stavning ST7 (udvalgte elever) 8. klasse (midt) TL3 9. klasse (midt) TL4 For yderligere information kontakt læsevejledere BV og WH eller Støttecenter-koordinator NL. Kompensatorisk IT Normalundervisningen: Alle elever introduceres for mulighederne i anvende CD-ord / Skrivestøtte i forbindelse med oplæsning af tekster og ordforslag i forbindelse med skriftlig fremstilling Ansvarlige: dansklærer/pit-vejleder Dansklæreren er opmærksom på elever, som vil have gavn af at anvende Skrivestøtte hjemme. Forældrene kontaktes og programmet udleveres til hjemmet Der tilbydes løbende workshops for lærere i at anvende CD-ord og Skrivestøtte Ansvarlige: PIT-vejlederne Elever med behov for IT-rygsæk Anvendelsen af IT-rygsæk er ikke specialundervisning, men et værktøj, som kan medvirke til at eleven kan være inkluderet i normalundervisningen på klassen. Det bør være en forudsætning, at hjemmet kan bakke op. Forum for specialundervisning afdækker de elever, som tildeles IT-rygsæk Der indkøber/klargøres bærbar PC med tilbehør som penlæser og hovedtelefoner (ET) Klasseteamet introduceres for brugen af programmer og gode ideer (PIT-vejleder + spec. uv.) lærer) Der afholdes møde med forældre om brugen af IT-rygsækken hjemme (ET/klasselærer) Efter 3-6 måneder evalueres opstillede succeskriterier: kan eleven fortsat modtage undervisning i klassen testning skal vise fremgang. (ansvarlig: Forum for Specialundervisning) Læsekonference på 1. 3. -5. og 7. Klassetrin 5

Deltagere: læsevejleder, klassens dansk og mat. lærer, koordinator for STC, evt. SFO-pædagog og skoleleder. Formål: at sætte særlig fokus på den enkelte elevs læse- og skrivekompetence at belyse elevernes og undervisningens behov at evaluere og justere samarbejdet mellem den almene undervisning og den specialpædagogiske bistand. Hensigten med klasselæsekonferencen er, at dansklæreren bliver bevidst om egen undervisning sat i relation til viden om indholdet i undervisningen på det pågældende trin og elevens formåen. Deltagelse af faglærere har til hensigt at synliggøre, at klassens læseudvikling er en opgave og et ansvar for hele teamet. Dansklæreren kan på baggrund af den erhvervede viden formidle eleven indsigt i egen læseudvikling og læsefærdighed. Kernen i klasselæsekonferencen er samtalen, som er velegnet til at synliggøre tanker at blive bevidst om egen praksis at skabe sammenhæng mellem praksis og teori at erkende muligheder at vælge en af flere mulige løsninger Mødelederen, som er den ansvarlige for klasselæsekonferencen, er den, der tydeliggør formålet og hensigten med klasselæsekonferencen samt laver oplæg / dagsorden til mødet. Udgangspunktet for samtalen er test / prøveresultater / læseudviklingsskemaer suppleret med lærerens iagttagelse af elevens færdigheder og læseindstilling. Mødelederen vil som regel være skolens læsevejleder. Konklusion og handleplan for den enkelte elev og for klassen noteres under mødet. Mødelederen er ansvarlig for, at der tages referat, som senere gives til lærerteamet. Tiltag til fremme af elevers læselyst og læsefærdighed Pædagogisk arrangement om Læsning i alle fag et fælles ansvar Se billedplanche om gruppernes udsagn om mulige samarbejdspunkter. 6

Gerd Freidheim: At læse for at lære - praksisbog i læringsstrategier. Der købes 6 eksemplarer. Det er tanken at alle læser den og i teamet drøfter, hvad man kan/vil bruge. Læsekonferencer på 1. 3. 5. og 7. Dansklærerne anvender: Læs med Læs på Læsning i alle fag er et punkt på teamsamtalerne i foråret Idekatalog med gode skabeloner Forældrefolderne uddeles og gennemgåes på forældremøde i alle klasser. Fremover i 0., 1., 4. og 7. klassetrin. 7