Skolebeskrivelse Bankagerskolen - 2012/2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED
Indholdsfortegnelse 1 BANKAGERSKOLEN 4 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 5 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 5 2.2 Vurdering af øvrige områder 7 3 RAMMEBETINGELSER 8 4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 9 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater 9 4.1.1 Den faseopdelte skole 11 4.1.2 Teknologi 20 4.1.3 Inklusion 27 4.1.4 Kreativitet og innovation 31 4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde 34 4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder 37 4.2.1 Udvikling af undervisningen i faget matematik 37 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder 37 4.3.1 ipads på 1. årgang 37 4.4 Udfordringer 38 4.4.1 Faglokaler 38 5 TABELLER 39 5.1 Rammebetingelser 39 5.2 Lærernes uddannelsesniveau 42 5.3 Midler til efteruddannelse 44 5.4 Elevtal og SFO-andel 45 5.5 Elevfravær 46-2 -
- 3 -
1 BANKAGERSKOLEN Telefonnummer +45 76 29 33 30 Faxnummer +45 75 64 73 95 Hjemmeside E-mail Skoleinspektør Viceskoleinspektør Pædagogisk afdelingsleder Ledende pædagog Afdelingsleder SFO2 bankagerskolen.dk bankagerskolen@horsens.dk Bent Nielsen Birger Dam Sørensen Anette Frank Gert Blaavand Lisbeth Mørk Bankagerskolen er en udviklingsorienteret skole placeret i sydbyen. Det er en hus-opdelt åbenplan-skole, som siden starten i 1973 har vægtet åbenhed og stor indflydelse på eget arbejde. Lærerne og pædagogerne har altid arbejdet i team, hvor man selv har lagt skema og tilrettelagt undervisningen fleksibelt. Der har i alle årene været lagt vægt på holddeling. Skolens kerneopgave er at løse den undervisningsopgave, som er beskrevet i Folkeskoleloven. Samlet elevtal er 720 (pr. 1. juli 2013). Skolen er 3-sporet med 29 normalklasser, hvor der går i alt 692 herlige elever. Der er endvidere 3 taleklasser for 0.-3. klasse med i alt 10 elever (normaltbegavede børn med talevanskeligheder) samt 3 specialklasser for elever med generelle indlæringsvanskeligheder med 18 elever. Der er pr. 1. juli 2013 indskrevet 326 børn i SFO-Delfinen (incl. 65 førskolebørn). Der er indskrevet 104 børn i SFO2 (4.-7. klasse i dagtimerne) og 70 børn i SFO3 (4.-7. klasse i aftentimerne) - 4 -
2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder I forhold til fase 1 i den faseopdelte skole vurderes det at skolen er godt på vej med gode resultater og indsatser. Skolen har en omfattende to-lærerordning der anvendes til holddeling og øget undervisningsdifferentiering. Skolen har en række systematiske tiltag i forhold til overleveringen fra dagtilbud til skole samt opfølgningen på elevernes læseudvikling. Det kan med fordel undersøges om der kan foretages systematiske opfølgninger på forældrenes oplevelse af overgangen så det ikke kun baseres på medarbejdernes tilbagemeldinger fra skole/hjem-samtalerne. Skolen har i fase 2 igangsat en række interessante initiativer såsom øget holddeling efter fagligt niveau, køn og emne. Dette sammenholdt med en positiv trivselsmåling giver et samlet positivt indtryk. Der arbejdes kun i begrænset grad med den internationale dimension i fase 2. Bankagerskolen vurderes at kunne styrke fokus herpå. I forhold til fase 3 vurderer skolen at evalueringen af elevernes evne til at arbejde kreativt og innovativt kun foretages i ringe grad. Det er derfor positivt at Bankagerskolen har igangsat tiltag som fx deltagelse i First Lego League samt indførelse af fagdage i samarbejde med Dagnæsskolen og Højvangskolen, men det understreges at opfølgningen herpå fortsat må være i fokus. I forhold til målene for teknologi i langsigtet strategi vurderes skolen at være langt i forhold til eksempelvis styrkelse af elevernes læring, i form af digital adgang til læringsressourcer og forældreinformation, samt muligheden for at anvende eget udstyr på skolen. Dog har skolen udfordringer med opladning af elevernes udstyr. IT vurderes kun i nogen grad at blive anvendt som en naturlig del af undervisning. Dette kan muligvis hænge sammen med at skolen også kun i nogen grad vurderer at de bevidst arbejder med strategier for kompetenceudvikling af personalets didaktiske IT-kompetencer og at personalet kun i nogen grad deltager i relevante efter- og videreuddannelsesforløb. Bankagerskolen har en flot ambition om at inkludere 98% af alle eleverne i almenundervisningen - og vurderer i meget høj grad at have nået måltallet. Skolen havde således i skoleåret 2011/12 kun segregeret 1,7 % af skolens elever. Skolen vurderer dog at de fortsat har lidt vej inden skolens egen målsætning for inklusion er nået. Det vurderes positivt at skolen trods sit lave antal segregerede ikke sænker ambitionerne for indsatsen. Bankagerskolen vurderer generelt at have noget vej igen i arbejdet med kreativitet og innovation. Bankagerskolen samarbejder med netværks-skolerne om en række konkrete projekter, fx fagdage. Ligeledes har der i regi af SFO været afviklges fælles kurser om inklusion. Fokus ligger således på konkret opgaveløsning. Der kan med fordel arbejdes mere med fælles videndeling om ledelsesrolle og strategi i netværket. - 5 -
- 6 -
2.2 Vurdering af øvrige områder Sprogvurdering Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at langt de fleste af eleverne har tilfredsstillende forudsætninger for en god læseudvikling. Sammenlignet med de øvrige skoler i kommunen ligger skolen en del over gennemsnittet. Læseresultater Skolens læseresultater i de nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. årgang er gennemgående gode. I forhold til de øvrige elever i kommunen opnås de bedste resultater blandt de yngste elever. I modsætning til sidste år ligger Bankagerskolens afgangsprøvekarakterer lidt under s gennemsnit i flere fag. Særligt i skriftlig engelsk klarer Bankagerskolen sig flot. I forhold til overgangsfrekvensen var der i skoleåret 2012/13 flere unge på Bankagerskolen der gik videre til 10.klasse end til en ungdomsuddannelse. Der er tale om en negativ udvikling i forhold til de sidste tre års overgangsfrekvenser. Skolens fravær har været faldende fra 2010/11 og frem. Det vurderes således at der er tale om en generel og positivt tendens og ikke blot udsving fra år til år. Der er tale om et fald i alle typer fravær, men dog størst i ulovligt fravær med en reducering på 33%. Dog er det bekymrende at det er en større andel elever der står for det ulovlige fravær. - 7 -
3 RAMMEBETINGELSER Budget Lønbudget - skole kr. 30.727.975 Lønbudget - SFO kr. 8.416.630 Driftsbudget - skole kr. 8.121.842 Driftsbudget - SFO kr. 650.068 Personaletal Lærere 52 Børnehaveklasseledere 4 Pædagoger 23 Teknisk/administrative medarbejdere 5 Ledere 4-8 -
4 PÆDAGOGISKE PROCESSER 4.1 Fælleskommunale indsatsområder og resultater I nedenstående diagram vises Bankagerskolens placering på de 5 fælleskommunale indsatsområder. Vær opmærksom på at indsatsområdet Den faseopdelt skole er opdelt i fase 1, 2 og 3. Den faseopdelte skole - fase 1 Ledelse Den faseopdelte skole - fase 2 Kreativitet og innovation Den faseopdelte skole - fase 3 Inklusion Teknologi Skolens vurdering Skolernes besvarelser på indikatorerne under indsatsområderne er summeret op på de 7 indsatsområder. Hvert indsatsområde består af én eller flere målsætninger og herunder en række resultatmål. Resultatmålene består af en række indikatorer, hvoraf nogle er spørgsmål med faste svarkategorier. Det er udelukkende disse indikatorer, som er benyttet i beregningerne. Til en lang række af indikatorerne har den enkelte skole knyttet kommentarer og uddybet ud fra hvilke kriterier vurderingen er foretaget. Disse kommentarer og uddybninger er, af pladsmæssige årsager, ikke medtaget i skolebeskrivelsen, men kan findes i den tilhørende bilagsrapport. - 9 -
Ved hvert indsatsområde vægter hver målsætning lige meget i beregningen af gennemsnittet. Det samme gør sig gældende for hver målsætning, hvor de underliggende resultatmål vægter det samme i beregningen. - 10 -
4.1.1 Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase 3. 4.1.1.1 Den faseopdelte skole - fase 1 I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 1". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering Grafen herunder viser Bankagerskolens vurdering på de tre målsætninger. I kolonnen umiddelbart til højre for de tre målsætninger vises den gennemsnitlige vurdering i samt skolens difference i - 11 -
forhold til gennemsnittet. Den faseopdelte skole - fase 1 3,4 3,4 0,0 Fase 1 - M1 3,8 3,9-0,1 Fase 1 - M2 3,4 0,6 Fase 1 - M3 2,5 2,8-0,3 Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Resultatmål 2: Resultatmål 3: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Bankagerskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M1 3,8 3,9-0,1 Fase 1 - M1 - R1 3,5 3,8-0,3 Fase 1 - M1 - R2 4,1-0,1 Fase 1 - M1 - R3 3,8 0,2 Undervisningen differentieres på følgende måde: Vi har 2 voksne på i ca. 33% af elevernes skoletimer - her deles eleverne på mindre hold, og undervisningen tilpasses elevgrundlaget. Derudover er det ikke alle elever, der laver de samme opgaver eller på samme måde, men overskriften tilstræbes at være den samme. Ligeledes har skolen vurderet "Graden af kvalitet i overleveringen fra dagtilbud til skole". Bankagerskolen har hertil knyttet følgende kommentarer: De børn, hvor der har været iværksat en ekstra indsats i børnehaven vedhørende sprogvurdering, socialog/eller faglig bekymring beskrives på et skema udarbejdet i samarbejde mellem daginstitution og skole. Dette overleveres på et møde i skoleregi, hvor forældre og personale fra begge institutioner deltager. - 12 -
Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Bankagerskolens vurdering af, hvor langt de er i forhold til resultatmålene: Fase 1 - M2 - R1 3,4 0,6 Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet Fase 1 - M3 - R1 2,5 2,8-0,3-13 -
4.1.1.2 Den faseopdelte skole - fase 2 I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 2". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering - 14 -
Den faseopdelte skole - fase 2 3,6 3,4 0,2 Fase 2 - M1 3,5 0,5 Fase 2 - M2 3,6 0,4 Fase 2 - M3 2,7 3,2-0,5 Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Fase 2 - M1 - R1 3,5 0,5 Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Fase 2 - M2 - R1 3,6 0,4 Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen - 15 -
At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase 2 Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen Fase 2 - M3 2,7 3,2-0,5 Fase 2 - M3 - R1 3,0 3,6-0,6 Fase 2 - M3 - R2 2,0 2,9-0,9 Fase 2 - M3 - R3 3,0 3,2-0,2 Under resultatmål 1 har skolen givet følgende beskrivelse af deres arbejde med projektarbejdsformer: (Se bilag) På mellemtrinnet arbejder eleverne meget med emneundervisning og lidt mindre med projektopgaver. - 16 -
4.1.1.3 Den faseopdelte skole - fase 3 I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole - fase 3". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering - 17 -
Den faseopdelte skole - fase 3 3,5 3,4 0,1 Fase 3 - M1 3,0 3,2-0,2 Fase 3 - M2 3,5 3,7-0,2 Fase 3 - M3 3,2 0,8 Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Fase 3 - M1 - R1 3,0 3,2-0,2 I forbindelse med resultatmål 2 har skolen foretaget følgende initiativer for at fremme elevernes arbejde med innovation og kreativ opgaveløsning: Vi har besluttet, at skolen deltager i First Lego League - i indeværende år deltog 7. årgang. Vi har indført fagdage om fredagen, hvilket giver større mulighed for at arbejde med innovation og kreativ opgaveløsning. Vi har med stor succes gennemført en fælles valgfagsdag sammen med Dagnæsskolen og Højvangskolen. Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Resultatmål 2: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne - 18 -
Fase 3 - M2 3,5 3,7-0,2 Fase 3 - M2 - R1 3,0 3,5-0,5 Fase 3 - M2 - R2 3,9 0,1 Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Resultatmål 2: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier Fase 3 - M3 - R1 3,2 0,8 Under resultatmål 1 har skolen beskrevet følgende samarbejde: Skolen indgår i et udviklingssamarbejde sammen med Gymnasium, HTX og Learnmark. - 19 -
4.1.2 Teknologi I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: Målsætning 6: Målsætning 7: Målsætning 8: Målsætning 9: Målsætning 10: Målsætning 11: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje At der er gode muligheder for, at eleverne kan anvende egne digitale enheder At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser - 20 -
Målsætning 1 Målsætning 11 Målsætning 2 Målsætning 10 Målsætning 3 Målsætning 9 Målsætning 4 Målsætning 8 Målsætning 5 Målsætning 7 Målsætning 6 Skolens vurdering - 21 -
Teknologi 3,4 3,6-0,2 Tekno - M1 3,8 0,2 Tekno - M2 3,0 3,8-0,8 Tekno - M3 4,3 0,3 Tekno - M4 3,3 3,4-0,1 Tekno - M5 2,0 2,4-0,4 Tekno - M6 3,5 3,3 0,2 Tekno - M7 3,5 0,5 Tekno - M8 3,8 0,2 Tekno - M9 3,0-1,0 Tekno - M10 3,0 3,5-0,5 Tekno - M11 3,0 3,8-0,8 Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Tekno - M1 - R1 3,8 0,2 Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag - 22 -
Tekno - M2 - R1 3,0 3,8-0,8 Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Resultatmål 2: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Tekno - M3 4,3 0,3 Tekno - M3 - R1 4,1-0,1 Tekno - M3 - R2 4,5 0,5 Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Tekno - M4 - R1 3,3 3,4-0,1 Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden "omveje" Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug - 23 -
Tekno - M5 - R1 2,0 2,4-0,4 Målsætning 6: At der er gode muligheder for, at eleverne kan anvende egne digitale enheder Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder Tekno - M6 - R1 3,5 3,3 0,2 Målsætning 7: At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder Tekno - M7 - R1 3,5 0,5 Målsætning 8: Organisation - at understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i i øvrigt At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i i øvrigt Tekno - M8 - R1 3,8 0,2 Målsætning 9: Organisation - at der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering - 24 -
At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter Tekno - M9 - R1 3,0-1,0 Beskrivelse af forsøg med teknologi i undervisningen: Eksempler på igangsatte eksperimenter med brug af teknologi: - First Lego Legue på 7. årgang - Brug af WeDo i indskolingen - NXT-robotter i natur og teknik samt fysik/kemi - Pasco måleudstyr i fysik/kemi - Naturfagsmarathon på mellemtrinnet Målsætning 10: Kompetencer - at fokusere på, hvordan teknologi kan tænkes ind i undervisningen som et didaktisk redskab At organisationen påtager sig det overordnede ansvar for at understøtte skolernes samlede kompetenceudviklingsstrategi. Tekno - M10 - R1 3,0 3,5-0,5 Målsætning 11: Kompetencer - at en kompetenceudviklingsstrategi og en forventningsafstemning sikrer, at lærerne (og ledelsen) udvikler deres teknologiske kompetencer, så de kan og tør tænke teknologi ind som et didaktisk funderet redskab i elevernes læringsprocesser At skolerne har kompetenceudviklingsstrategier der sikrer personalets IT-didaktiske kompetencer - 25 -
Tekno - M11 - R1 3,0 3,8-0,8-26 -
4.1.3 Inklusion I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: Målsætning 5: At udvikle et fælles sprog om inklusion At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At sikre en strategi for skolernes ressourcecentre At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Målsætning 1 Målsætning 4 Målsætning 2 Målsætning 3 Skolens vurdering - 27 -
Inklusion 3,8 0,2 Inklusion - M1 3,7 3,9-0,2 Inklusion - M2 4,5 3,8 0,7 Inklusion - M3 3,6 0,4 Inklusion - M4 3,8 0,2 Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Inklusion - M1 3,7 3,9-0,2 Inklusion - M1 - R1 4,5 4,1 0,4 Inklusion - M1 - R2 3,0 3,9-0,9 Inklusion - M1 - R3 3,5 3,8-0,3 Under resultatmål 2 har skolen gennemført følgende initiativer med henblik på at danne et fælles sprog om inklusion: Fælles sprog om inklusion har været tema på pædagogisk rådsmøde samt til teamsamtalerne i løbet af året. Har ligeledes været tema på møde for skolens forældre. Bankagerskolens målsætning for inklusion: En elev er inkluderet når eleven har udbytte af undervisningen og deltager aktivt i det sociale fællesskab i en klasse. Et læringsfællesskab er inkluderende, når alle elever bidrager aktivt til, har udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af fællesskabets aktiviteter. Positive selvbilleder kommer til udtryk f.eks. som glæde ved at gå i skole og god trivsel. En forudsætning for, at vi lykkes med en Inkluderende praksis er, at alle parter i og omkring skolen er - 28 -
bevidste om deres vigtige rolle i at udvikle inkluderende faglige og sociale læringsfællesskaber. Bankagerskolens handleplan for inklusion: Handlingsplanen er under udarbejdelse og indehoilder følgende hovedafsnit: Begrebsafklaring Hvad gør vi generelt i klasserne i forhold til elevernes læring? Hvad gør vi generelt i forhold til forældrene? Personalet generelt Læringscentret generelt Ledelsen generelt Hvad gør vi specifikt, når elever har faglige vanskeligheder? Hvad gør vi specifikt, når elever har trivselsmæssige eller sociale vanskeligheder? Konkrete indsatser i skoleåret 12/13 Andre planlagte konkrete indsatser i skoleåret 13/14 Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Inklusion - M2 - R1 4,5 3,8 0,7 Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen At forældre til kommunens elever oplever øget tilfredshed Inklusion - M3 - R1 3,6 0,4 Målsætning 4: At sikre en strategi for skolernes ressourcecentre At de centrale samt decentrale specialpædagogiske støttestrukturer, fx ressourcecentre, PPR og videncentre, er synlige og gennemsigtige - 29 -
Inklusion - M4 - R1 3,8 0,2 Målsætning 5: At beskrive hvilke forventninger Skolevæsen har til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole At skolerne har formuleret deres forventninger til forældrenes rolle i den inkluderende folkeskole Skolen har formuleret følgende forventninger til forældrene i forbindelse med inklusion: - Vi forventer, at forældrene medvirker til at skabe et godt fællesskab omkring den enkelte klasse. - Vi har fokus på kontaktforældrenes rolle i forhold hertil. - Vi har formuleret generelle gensidige forventninger (ligger på skolens hjemmeside). - 30 -
4.1.4 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: Målsætning 4: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musiske fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles Målsætning 1 Målsætning 4 Målsætning 2 Skolens vurdering - 31 -
Kreativitet 3,3 3,3 0,0 Kreativitet - M1 3,0 3,2-0,2 Kreativitet - M2 3,0 3,3-0,3 Kreativitet - M4 3,3 0,7 Målsætning 1: At kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenteren og inddragelse i det gode praksisfællesskab Der er fokus på den kreative dimension i alle fag Kreativitet - M1 - R1 3,0 3,2-0,2 Kommentar til hvilken måde skolen bevidst arbejder med at tydeliggøre den kreative dimension i alle fag Målsætning 2: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere Kreativitet - M2 - R1 3,0 3,3-0,3 Målsætning 3: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse At udvikle samarbejdet mellem skoler, kulturinstitutioner og foreninger og samarbejdet mellem skoler og professionelle kunstnere - 32 -
Beskrivelse af netværkene samt eventuelle projekter som resultat af netværkssamarbejdet: Skolens 7. årgang er fast deltager i krimimessen, hvor der f.eks. produceres små film. Der samarbejdes jævnligt med billedkunstnere og forfattere, som besøger skolen og indgår i et samarbejde omkring undervisningen. Eleverne på 4. årgang har et samarbejde med plejehjemmet Præsthøjgaard. I forbindelse med valgfagssamarbejdet med netværksskolerne havde vi et samarbejde med teknisk skole (madlavning). Målsætning 4: At fagligheden og kvaliteten i de praktisk-musiske fag og i de skabende aktiviteter i SFO styrkes og udvikles At der er etableret videreuddannelses- og kursusmuligheder for lærere og pædagoger i kreativitet og innovation Kreativitet - M4 - R1 3,3 0,7-33 -
4.1.5 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres Bankagerskolens resultater på indsatsområdet "Ledelse". Indsatsområdet består af følgende målsætninger: Målsætning 1: Målsætning 2: Målsætning 3: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 Skolens vurdering - 34 -
Ledelse 3,4 3,5-0,1 Ledelse - M1 3,5 3,5 0,0 Ledelse - M2 3,0 3,5-0,5 Ledelse - M3 3,7 3,4 0,3 Målsætning 1: At der dannes forpligtende samarbejde mellem skolerne, hvor samarbejdet er forankret i ledelsen Med udgangspunkt i skolernes placering og størrelse er der dannet forpligtende fællesskaber mellem skoler forankret i ledelsen Ledelse - M1 - R1 3,5 3,5 0,0 Målsætning 2: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Ledelse - M2- R1 3,0 3,5-0,5 Skolen løser følgende projekter/opgaver i samarbejde med andre skoler i netværket: I marts 2013 blev der afholdt en fælles valgfagsdag for overbygningseleverne i netværket. Både elever og lærere oplevede dagen som meget udbytterig. Der er planlagt med to fælles valgfagsdage i april 2014. Ledelsesteamene i netværket har afholdt en fælles temadag, hvor ideer til en række samarbejdsprojekter blev udviklet. SFO'erne på de tre skoler har afviklet et fælles kursus om inklusion. - 35 -
Målsætning 3: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultatmål 2: Resultatmål 3: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriterierne Ledelse - M3 3,7 3,4 0,3 Ledelse - M3 - R1 3,5 3,5 0,0 Ledelse - M3 - R2 3,3 0,7 Ledelse - M3 - R3 3,7 3,5 0,2 Beskriv af hvem ledelsen modtager respons i forhold til mål og ledelsessamarbejde: Ledelsen modtager respons af personalet i trivselsmålinger, som foretages hvert tredie år. Der gennemføres medarbejderudviklingssamtaler med alle ansatte, hvor et delelement er respons på mål og ledelse. Endvidere modtager ledelsen respons på to årlige dialogmøder med årgangsteamene. I en årlig struktureret samtale med skoledirektøren modtager ledelsen respons på mål kvalitetsrapporten. Beskriv hvilke opgaver der løses i samarbejde med aktører udenfor egen organisation: Generelt samarbejder vi tæt med f.eks. PPR, SSP, Ungdomsskolen og Familieafdelingen om den konkrete opgaveløsning. Særlig har vi et meget tæt og givende samarbejde med ledelsen af Daginstitution Bankager. - 36 -
4.2 Skolens egne igangværende indsatsområder 4.2.1 Udvikling af undervisningen i faget matematik Mål: Målet er, at eleverne opnår bedre resultater ved afgangsprøverne i matematik Vurdering af status på mål: I skoleåret 2012/13 har alle skolens matematiklærere deltaget i et obligatorisk kompetenceudviklingsforløb, som er blevet tilrettelagt af to matematikvejledere fra en anden af kommunens skoler. Kurset har bla. fokuseret på undervisningsdifferentiering, elevernes arbejde med egne strategier for opgaveløsning, inddragelse af IT i undervisning, den nye mundtlige afgangsprøve. Bankagerskolen arbejder sammen med Dagplejen i Syd og Daginstitution Bankager omkring et Nyt Nordisk Skole - projekt, hvor omdrejningspunkterne er matematik og chanceulighed. I samarbejdet er fokuspunkterne udvikling af elevernes talfornemmelse og talforståelse. Planlagt opfølgning på mål: Der er planlagt følgende opfølgning i skoleåret 2013/14: - Arbejde med at gøre matematikundervisningen konkret og anvendelsesorienteret. - Inddragelse af IT i undervisningen f.eks. regneark og Geogebra. - Tidlig indsats i forhold til elever i matematikproblemer, således at disse elever modtager en særlig tilrettelagt undervisning dagligt i en kortere periode. - Styrkelse af lærernes arbejde med faglig læsning i matematik. Matematiklærerne sparrer med hinanden om sprogliggørelsen af faget. F.eks. hvordan trænes ordkendskabet, hvilket ord er særlig vanskelige. - Udvikling af arbejdet i fagteamet. En del af tiden anvendes til fælles forberedelse og lærerne superviserer hinanden. - Udvidelse af antallet af matematikvejledere fra 1 til 2-3 optimalt set således, at der er en matematikvejleder i hver afdeling. Dennes opgave bliver at give sparring tiol lærerne, deltage i årgangsteammøder og give feedback på årplaner, deltage i undervisning mv. - I Ny Nordisk Skole sammenhæng dannes venskabshold på tværs af afdelinger i skolen og på tværs af skole, børnehaver og dagpleje. Der aftales aktivitetsdage, hvor børnene laver matematikaktiviteter for og med hinanden. 4.3 Opfølgning og nye indsatsområder 4.3.1 ipads på 1. årgang Mål: IT bliver en naturlig del af undervisning og læring i alle fag og understøtter læring hos alle elever, således at de lærer mest muligt. - 37 -
Handleplan: Udvikler og afprøver nye samarbejdsformer på både elev- og lærerniveau. Fælles introduktionskursus for lærere og pædagoger. 4.4 Udfordringer 4.4.1 Faglokaler Faglokalerne til natur og teknik, fysik/kemi og hjemkundskab trænger til en gennemgribende renovering. Dette gælder også lokalerne, som rummer skolens læringscenter. Omkostningerne ved disse renoveringer er så store, at vi ikke kan finde midler i vores decentrale budget. - 38 -
5 TABELLER 5.1 Rammebetingelser Tabel 4.3 - Elevtal og skoleoplysninger Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opgaver 2012/2013 721 29 0.-9. klasse 3 taleklasser - 3 specialklasser 2011/2012 672 29 0.-9. klasse 4 taleklasser 3 specialklasser 2010/2011 703 29 0.-9. klasse 4 taleklasser 1 specialklasse 2009/2010 663 29 0.-9. klasse 4 taleklasser Tabel 4.12 - Elevoplysninger Skoleår Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gns 21,4 12,7 9,5 2012/2013 23,7 13,4 8,1 2011/2012 23,2 12,1 9,4 2010/2011 23,2 12,3 10,0 2009/2010 22,1 12,2 10,1 Tabel 4.13 - Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Skoleår Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gns 35,4 % 681 22,7 2012/2013 34,4 % 662 22,1 2011/2012 32,7 % 628 20,9 2010/2011 33,2 % 639 21,3 2009/2010 35,3 % 680 22,7 Tabel 4.14 - Oplysninger om IT og undervisningsmidler Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gns 2,6 2.255 1.570 2012/2013 3,0 3.346 1.824 2011/2012 3,2 3.005 1.402 2010/2011 4,4 1.841 1.191 2009/2010 4,6 1.757 1.317-39 -
Tabel 4.15 - Økonomioplysninger Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. specialklasser) Nettoudgifter Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gns 82.617 29.019.040 1.246.551 741.512 2012/2013 55.752 40.197.490 4.649.711 446.462 2011/2012 52.947 37.539.665 4.642.129 186.877 2010/2011 50.675 35.624.658 3.885.354 220.452 2009/2010 52.618 34.886.005 3.143.525 210.325 Tabel 8.15 - Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Skoleår Antal elever HK gns 23,3 2012/2013 14 2011/2012 17 Tabel 6.1a - Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skoleår Afgangsprøve 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 HK gns Dansk, læsning 6,0 4,9 7,5 6,2 6,4 Dansk, retstavning 6,4 5,9 7,7 5,4 6,2 Dansk, skriftlig 6,3 5,8 6,8 6,6 6,3 Dansk, orden 8,7 4,7 6,9 Dansk, mundtlig 6,8 7,7 6,5 6,8 6,8 Matematik, færdighedsregning 6,6 6,6 7,3 6,7 6,9 Matematik, problemregning 5,4 4,9 5,9 5,6 6,0 Engelsk, mundtlig 5,8 6,2 6,8 6,0 7,5 Engelsk, skriftlig 1,0 7,7 7,7 6,6 Fysik/kemi 5,9 6,1 6,3 6,2 6,0 Biologi, skriftlig 7,8 0,0 4,8 6,6 Geografi, skriftlig 7,2 7,0 7,6 7,4 Kristendomkundskab 8,3 6,8 Obligatorisk projektopgave 6,3 6,4 7,5 7,1 7,3-40 -
Tabel 6.2 - Overgangsfrekvenser Skoleår 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 Ungdomsuddannelse 57 % 57 % 61 % 43 % 10. klasse tilbud 38 % 39 % 39 % 57 % Andet 4 % 3 % 0 % 0 % HK gns, ungdomsuddannelse 53 % 59 % 45 % 51 % HK gns, 10. klasse tilbud 43 % 37 % 51 % 44 % HK gns, andet 4 % 4 % 4 % 5 % Tabel 8.1 - Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern løs vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gns 22.412 20.298 91 % 715 3 % 1.399 6 % 2012/2013 29.926 27.349 91 % 947 3 % 1.630 5 % 2011/2012 28.565 28.397 99 % 95 0 % 73 0 % 2010/2011 26.455 26.270 99 % 50 0 % 135 1 % 2009/2010 26.749 26.209 98 % 424 2 % 116 0 % - 41 -
5.2 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 - Lærernes uddannelsesniveau, dansk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 82 % 16 % 2 % 2012/2013 26 92 % 8 % 0 % 2011/2012 26 77 % 23 % 0 % 2010/2011 26 65 % 35 % 0 % 2009/2010 26 62 % 38 % 0 % Tabel 8.3 - Lærernes uddannelsesniveau, matematik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 65 % 27 % 7 % 2012/2013 26 54 % 46 % 0 % 2011/2012 26 46 % 54 % 0 % 2010/2011 26 58 % 42 % 0 % 2009/2010 26 50 % 42 % 8 % Tabel 8.4 - Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 78 % 17 % 5 % 2012/2013 20 95 % 5 % 0 % 2011/2012 20 90 % 10 % 0 % 2010/2011 20 90 % 10 % 0 % 2009/2010 20 85 % 5 % 10 % Tabel 8.5 - Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 44 % 44 % 12 % 2012/2013 18 22 % 72 % 6 % 2011/2012 18 17 % 67 % 17 % 2010/2011 18 22 % 78 % 0 % 2009/2010 18 22 % 67 % 11 % - 42 -
Tabel 8.6 - Lærernes uddannelsesniveau, geografi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 57 % 38 % 6 % 2012/2013 8 38 % 63 % 0 % 2011/2012 8 25 % 75 % 0 % 2010/2011 8 38 % 63 % 0 % 2009/2010 8 63 % 38 % 0 % Tabel 8.7 - Lærernes uddannelsesniveau, biologi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 65 % 27 % 8 % 2012/2013 8 100 % 0 % 0 % 2011/2012 8 100 % 0 % 0 % 2010/2011 8 100 % 0 % 0 % 2009/2010 8 100 % 0 % 0 % Tabel 8.8 - Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 85 % 15 % 0 % 2012/2013 8 50 % 50 % 0 % 2011/2012 8 38 % 63 % 0 % 2010/2011 8 50 % 50 % 0 % 2009/2010 8 75 % 25 % 0 % Tabel 8.9 - Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 57 % 40 % 3 % 2012/2013 6 17 % 83 % 0 % Tabel 8.18 - Lærernes uddannelsesniveau, praktiske/musiske fag Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gns 70 % 24 % 5 % 2012/2013 6 100 % 0 % 0 % - 43 -
5.3 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 - Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 309,7 0,18 0,03 % 2012/2013 351,5 0,21 0,40 % 2011/2012 405,0 0,24 0,42 % 2010/2011 293,8 0,17 0,40 % 2009/2010 591,0 0,35 0,43 % Tabel 8.12 - Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 147,4 0,09 0,01 % 2012/2013 895,4 0,53 1,02 % 2011/2012 71,0 0,04 1,07 % 2010/2011 112,0 0,07 1,02 % 2009/2010 26,0 0,02 1,08 % Tabel 8.13 - Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 412,9 0,25 0,04 % 2012/2013 13,5 0,01 0,02 % 2011/2012 150,0 0,09 0,18 % 2010/2011 86,5 0,05 0,10 % 2009/2010 418,0 0,25 0,51 % Tabel 8.14 - Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 639,5 0,38 0,05 % 2012/2013 1.007,5 0,60 1,15 % 2011/2012 1.340,0 0,80 1,61 % 2010/2011 446,5 0,27 0,51 % 2009/2010 826,0 0,49 1,00 % Tabel 8.19 - Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, praktiske/musiske fag Skoleår Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gns 11,2 0,01 0,00 % 2012/2013 0,0 0,00 0,00 % - 44 -
5.4 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 - SFO-andelen Skoleår 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns 64 91 % 54 84 % 45 71 % 33 55 % 2012/2013 75 100 % 74 99 % 71 90 % 59 79 % 2011/2012 76 101 % 76 103 % 73 97 % 54 81 % 2010/2011 79 105 % 68 93 % 63 100 % 59 80 % 2009/2010 73 106 % 57 92 % 68 89 % 47 68 % Tabel 8.17 - SFO2-andelen Skoleår 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % HK gns 21 38 % 13 23 % 6 10 % 2 4 % 2012/2013 49 72 % 37 53 % 36 51 % 4 6 % 2011/2012 50 68 % 34 48 % 15 20 % 23 37 % 2010/2011 36 51 % 26 36 % 28 39 % 3 5 % - 45 -
5.5 Elevfravær Tabel 9.1 - Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 545 9,9 3.257 476 1.401 339 747 116 2012/2013 720 8,1 3.970 625 1.689 429 139 45 2011/2012 708 9,4 4.352 630 2.120 577 218 24 2010/2011 700 10,0 5.043 625 1.663 432 277 24 Tabel 9.2 - Elevfravær for normalklasser fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 780 9,7 4.584 680 1.848 458 1.311 152 2012/2013 692 8,0 3.839 605 1.559 409 138 44 2011/2012 673 9,5 4.169 601 2.031 552 209 20 2010/2011 673 9,9 4.833 600 1.588 411 258 22 Tabel 9.3 - Elevfravær for specialklasser fordelt på fraværstyper Skoleår Alle fraværstyper Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Elevtal Dage pr. elev Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK gns 51 14,3 485 44 206 36 142 12 2012/2013 28 9,4 131 20 130 20 1 1 2011/2012 35 8,0 183 29 89 25 9 4 2010/2011 27 10,9 200 25 74 20 19 2 Vurdering af skolens fraværsmønster og beskrivelse af handleplan i forhold til fravær Det samlede elevfravær er faldet fra 10,0 dage pr. elev i 2010/11 til 9,4 dage i 2011/12 og til 8,1 dage i 2012/13. Det er glædeligt at konstatere, at elevfraværet er faldet med 19% over de seneste 3 skoleår. Sygefraværet er i forhold til forrige skoleår faldet med ½ dag pr. elev. Antal ulovlige fraværsdage er faldet med 34% men fordeler sig over dobbelt så mange elever. Det betyder at det gennemsnitlige ulovlige fravær pr. elev (som har været ulovligt fraværende) er faldet fra 9,1 dage til 3,1 dage. Skolen vil fortsat have stor opmærksomhed på elevfravær. Planlagt registrering og opfølgning Klasselærerne registrerer elevernes fravær dagligt og indtaster fraværet i Personaleintra gerne dagligt men mindst én gang om ugen (så forældrene løbende kan følge fraværet i Forældreintra) Sygefravær - 46 -
Definition: Fravær hvor forældrenes efterfølgende tilbagemelding angiver sygdom som årsag. Bekymrende sygefravær: Mønster, hyppighed, årsag eller varighed kan udløse bekymring og kræve handlingsplan. Det er en vurderingssag baseret på kendskab til elev og familie. Som hovedregel kontakter klasselæreren nærmeste leder, hvis - Eleven har hyppige enkeltsygedage på samme ugedag - Eleven har 5 enkeltsygedage i samme måned - Eleven har mere end 14 dages sygefravær på et halvt år Klasselæreren og lederen aftaler det videre forløb og lederen registrerer fraværet som bekymrende i KMD- Elev. Hvis der udarbejdes en handlingsplan registreres dette i KMD-Elev. Hvis der udarbejdes en underretning registreres dette i KMD-Elev. Ekstraordinær frihed Definition: Alt fravær med skolens godkendelse på dage, der ikke er skolefridage. Ekstraordinær frihed på max. én dag godkendes af klasselæreren. Ekstraordinær frihed herudover godkendes af nærmeste leder. Ansøgningerne vurderes individuelt og evt. afslag begrundes. Ulovligt fravær Definition: Fraværet skyldes ikke sygdom, og der er ikke givet tilladelse til fraværet fra skolens side. Bekymrende ulovligt fravær: Elevens udeblivelse uden årsag/godkendelse fra skolens side kombineret med mønster, hyppighed, årsag eller varighed kan udløse bekymring og kræve handlingsplan samt evt. underretning. Fravær er bekymrende ved manglende kontakt til hjemmet, mange fraværsperioder, historik/dårligt samarbejde med hjemmet eller højt antal fraværsdage. Som hovedregel kontakter klasselæreren nærmeste leder, hvis - Eleven har hyppige ulovlige enkeltdagsfravær på samme ugedag - Eleven har mere end 5 dages ulovligt fravær i skoleåret Klasselæreren og lederen aftaler det videre forløb og lederen registrerer fraværet som bekymrende i KMD- Elev Hvis der udarbejdes en handlingsplan registreres dette i KMD-Elev. Hvis der udarbejdes en underretning registreres dette i KMD-Elev. - 47 -
Rådhustorvet 4 8700 Telefon: 76 29 29 29 www.horsens.dk UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED