Læringsplatforme. - hvis det skal give mening...

Relaterede dokumenter
Digitalisering i uddannelsen

Grænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.

Pædagogisk ledelse, it og differentiering. Marianne Riis, NCE

It som transferværktøj

Differentiering i praksis gamle ideer i nye (it- )fortolkninger. Marianne Riis, Palle Bergstedt & Carsten Lund Rasmussen, NCE

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

It som transferfremmende værktøj mellem skole og praktik

DIGITAL DANNELSE PRINCIPPER OG HVORDAN KOMMER VI VIDERE?

DIGITALISERINGSSTRATEGI

SIP Digitale kompetencer

IT og digitalisering i folkeskolen

Konference. 25. oktober It virker!

Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed

Nye lærerroller foreløbig viden og erfaringer fra FoU-programmet It som pædagogisk værktøj

Danmark skal længere med digital læring

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

Nytænkning: Talent rejser diskussion om pædagogiske ståsteder

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?

Digitaliseringsstrategi

SKOLEFORENINGENS PÆDAGOGISKE IT-STRATEGI FOR DAGTILBUDS- OG SKOLEOMRÅDET

INVITATION TIL KONFERENCE ERHVERVSSKOLE 5.0

SIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.

Digitaliseringsstrategi

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Pædagogisk diplomuddannelse

Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis

Agenda. Hvad tænker I er innovation på KRM (jvf. Studieordningen)?

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

45 svar. Oversigt. Hvilket fag eller område underviser du inden for? Rediger denne formular. Se alle svar

Opfølgning på evalueringen af 10. klasse fra Opdatering i september 2018

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

KONFERENCE PROGRAM ERHVERVSSKOLE 5.0

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Teknologiforståelse og VEU: digital-didaktisk dømmekraft. Bent B. Andresen DPU, Aarhus Universitet,

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Inklusion i Den Digitale Skole

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

Børn, unge og science

Kapacitetsopbygning på folkeskolerne med udgangspunkt i brugerportalsinitiativet

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Unge, motivation og uddannelse

Politik og strategi på udvalgets område. Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert

Erhvervsskolernes videncentre. omsætter ny viden, teknologier og metoder til praksis

Introduktion. Randers HF & VUC har som kerneopgave at skabe læring og værdi for kursister og elever ved at uddanne inden for følgende områder:

Nationalt koordinatormøde Talentcentret Sorø oktober 2017 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

KL's Børn & Unge Topmøde Børn og unge I en ukendt fremtid hvordan møder vi de nye teknologiske muligheder?

københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI

Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering

Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann

Implementering af Moodle på SOSU STV. ved SOSU STV S v. Jens Kolstrup, direktør og Gitte Jensen, vicedirektør

De videregående uddannelser Institut for læring

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

IT- og mediestrategi på skoleområdet

SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.

Underviseren som didaktisk designer

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

It på ungdomsuddannelserne

Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af Digital læring

Digital dannelse - et mål blandt flere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade Odder Tlf

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Når lærerne udvikler kvaliteten indefra

Vurdering og indstilling af projekter Uddannelsespulje

Læreruddannelsen i Skive

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Håndværk og design KiU modul 2

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Transkript:

Læringsplatforme - hvis det skal give mening... Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) ItsLearning træf 12. 13. november 2019

Min baggrund 2018-2019 med i projekt om udvikling af viden om cyber- og informationssikkerhed i uddannelse 2015-2018 leder af forskningsprojekt om ikt, transfer og grænsekrydsning i EUD 2014 leder af forskningsprojekt (forundersøgelse) om ikt og undervisningsdifferentiering i EUD 2013 forsker og underviser i erhvervspædagogisk ikt på Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Københavns Professionshøjskole 2003-2013 forsker, underviser, koordinator på Aalborg Universitet, Inst. for Kommunikation, e-learning Lab, Masteruddannelsen i Ikt og Læring 1999-2003 faglærer på Hotel- og Restaurantskolen i Kbh.

Agenda Om digitalisering i EUD forhåbninger, potentialer og udfordringer Eksempler fra forskning og udvikling Eksempler på meningsfuld brug

3 påstande Qvortrup (2002, s. 10)

Store forhåbninger! Men det er ikke teknologi, der i sig selv ændrer noget det er derimod pædagogik og didaktik!

Aktuelle initiativer på EUD-området 2015 2018 2018 2018

Initiativer - fortsat Teknologiforståelse som fag fra sommeren 2019 Fokus på STEM-uddannelser 9 branchespecifikke videnscentre fx om Digital Handel og Automation og Robotteknologi 1 Center for it i undervisningen på erhvervsuddannelserne på Titgenskolen skal indsamle og udbrede erfaringer og ny viden Eleverne på erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at begå sig på et stadigt mere digitaliseret arbejdsmarked!

Undgå sort-hvide generaliseringer om digitalisering selv om de kan være fristende!

Virker it? - er for simpelt et spørgsmål! Alt virker, også it (for det meste). Men ikke alt fremmer det, man har ønsket. Effekt er effekt af noget for noget. Dette for noget underforstås ofte, uden at man egentlig er klar over hvad der underforstås, altså hvad der ønskes. Og videre: Det noget, der forventes at være effekt af, er ikke frit svævende. Det er et virkende fænomen i et kompleks af virkende fænomener. Jeppe Bundsgaard (DPU)

Nyttige rapporter på EUD-området 2015 2016 2017 2018

Centrale begrundelser for anvendelse af it Øge elevernes muligheder for at lære - viden, færdigheder og kompetencer om it - på en differentieret måde med og gennem it Øge lærernes muligheder for at undervise - bedre è øget kvalitet - differentieret Øge skolernes muligheder for at skabe bedre sammenhæng til og fra praksis - lærerstyret, elevstyret og/eller praktikpladsstyret? Bedre ressourceanvendelse, herunder videndeling og eksempelvis ift. geografisk adskilte loklationer (små hold è skolesamarbejde)

Digital dannelse? i EUD? 3 væsentlige dimensioner: 1. Kundskaber eleverne hjælpes med at blive bedre til at forstå og takle vanskelighederne i det digitale miljø nye opgaver (fagligt funderet) 2. Indstilling eleverne arbejder med at anvende de nye medier på gode måder til gode formål nye former (indlejring) 3. Eksistens eleverne får nu og da mulighed for gennem nettet at møde andethed, som har et fagligt dannende potentiale nyt indhold (ikke blot om verden, men med verden) Michael Paulsen 8/11/2018 til EVA-debat

Behov for digitale kompetencer og dannelse i EUD? EVA (2018): 7 almene digitale kompetencer 1. Forstå og reflektere over digitale teknologiers logikker 2. Lære med digitale teknologier 3. Digitale arbejdsgange på en arbejdsplads 4. Digital sikkerhed 5. Informationskompetencer 6. Digital kommunikation og dømmekraft 7. Udvikling af digitale løsninger og produktion Hvordan understøtter ItsLearning disse kompetencer? Anne Katrine Kamstrup 8/11/2018 til EVA-debat

2018 Citeret med tilladelse!

Nyvang, Tolsby & Dirckinck- Holmfeld (2004, s. 209)

Aktuel forskning Viden og forskning om implementering og anvendelse af digitale læringsplatforme på 15 danske folkeskoler (2017) Projektets formål har været at frembringe viden og erfaringer om læringsplatformenes betydning for den pædagogiske praksis, didaktik og elevernes læringsproces. Rapport 1: Internationalt review Rapport 2: Fremtidsværksted som brugerinvolvering Rapport 3: Designeksperimenter som brugerinvolvering Rapport 4: Læringsplatforme i pædagogisk-didaktisk praksis Rapport 5: Brugernes oplevelser (cases) Rapport 6: Teknisk rapport

Aktuel forskning -2 Rapport 1: Internationalt review med fokus på: Implementering ny praksis/kultur på bekostning af det der allerede fungerer? I Kompetenceudvikling den forbindelse peger reviewets nødvendige resultater ikke entydigt på, at brug af kompetencer? læringsplatforme Teknologiske? alene har Fagdidaktiske? positiv effekt på elevers læringsudbytte, men Understøttelse derimod, at af stærke elevernes didaktiske læring og virker pædagogiske aktiviteter medieret læringsplatforme af læringsplatforme kontraproduktivt? har en betydelig effekt på elevers udbytte. (Rapport 1, s. 14 min fremhævelse)

Aktuel forskning 3 Didaktiske og læringsmæssige potentialer (belyst gennem cases): Læringsplatforme er som anden ny teknologi, der skal implementeres i Fordobling skolen, genstand af undervisningsrum for en dobbelt og lærertilstedevær opgave: For det første er det en teknologi, Kobling som skal af forberedelses- læres og derfor og undervisningsrum typisk fordrer ny viden og nye færdigheder hos de Fastholdelse aktører, der af skal didaktisk bruge design teknologien. For det andet er det en teknologi, som Undervisningsdifferentiering skal bruges. I det sidste perspektiv og multimodale kan ressourcer ny teknologi være med til at understøtte en eksisterende praksis eller fungere som løftestang til at udvikle Summativ evaluering i og uden for platformen ny praksis. Det første perspektiv fordrer undervisning og udvikling af viden og Elevernes færdigheder. evaluering Det andet af egne fordrer præstationer tid, rum, motivation og kompetencer til at eksperimentere og udvikle ny innovativ praksis. (Rapport 4, s. 13 min fremhævelse)

9 gode råd EVA (2016) Men bemærk folkeskoleprojektet peger på, at det er mere hensigtsmæssigt at inddrage alm. lærere!

Nyvang, Tolsby & Dirckinck- Holmfeld (2004, s. 209)

Hvis det skal give mening...

Eksempler på meningsfuld anvendelse Hvilke pædagogiske-didaktiske overvejelser lægger ItsLearning op til? Hvilke meningsfulde aktiviteter kan medieres gennem ItsLearning? Brug af portfolio-delen til kobling mellem skole-praktik (HF, maler) Upload af multimodale materialer både fra lærere og elever (GF, Teknik, byggeri, transport) Monitorering af elevernes progression og skemalagt dialog herom tæt kobling mellem læringmål og aktiviteter (HF, frisør)

Det er ok at tøve, men ikke at undgå at prøve! Start med små skridt!

Tak for i dag! Følg evt. mine refleksioner over digitalisering - ofte i EUD på min blog: https://mariisdk.wordpress.com/ www.kp.dk

Sæt kryds i kalenderen 28. februar-1.marts 2019 også hvis du vil vide mere om it i erhvervsuddannelserne v Dialogforum om Teknologi og læring bla. med EVA v Markedsplads, hvor flere stande har fokus på it v Paneldebat om Fremtidens Erhvervsuddannelser v Keynote med Etienne Wenger v Se mere her: https://kp.dk/nve v Følg evt. med i Facebook-gruppen www.kp.dk

Referencer Qvortrup, L. (2002): Det Lærende Samfund. I: Uddannelse, læring og IT 26 forskere og praktikere gør status på området. Undervisningsministeriet. https://docplayer.dk/1077636-uddannelse-laering-og-it-26-forskere-og-praktikeregoer-status-paa-omraadet.html Nyvang, T., Tolsby, H. & Dirckinck-Holmfeld, L. (2004): E-læringssystemer pg projektpædagogik pædagogikkens krav til systemdesign og funktionalitet. I: Georgsen, M. & Bennedsen, J. (red.). Fleksibel læring og undervisning erfaringer, konsekvenser og muligheder med ikt. Aalborg Universitetsforlag. https://www.saxo.com/dk/fleksibel-laering-og-undervisning-erfaringerkonsekvenser-og-muligheder-med-ikt_marianne-georgsen-jensbennedsen_pdf_9788773078617

Teknologier og ressourcer Den e-didaktiske Overvejelsesmodel: http://edidaktik.evidencenter.dk/model/model.html og en lille film om modellen: https://www.youtube.com/watch?v=rdch9achydi e-differentieringsmodellen: http://www.ventures.dk/edifferentiering/index1.htm Eksempler på elevaktivering: http://www.lektionen.dk/blog/4/9/2015/elevaktiverende-arbejdsformer-enbruttoliste EVAs tema om it i EUD: https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/it-digitaliseringeud EMUs tema om digitale læringsplatforme: https://www.emu.dk/modul/anvendelse-af-digitale-l%c3%a6ringsplatforme-ogl%c3%a6remidler-3