Forvaltningens nye roller



Relaterede dokumenter
Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer

Sammen om ustyrligheden

Ledelse i det grænseløse pædagogiske landskab

Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet

Reformprocesser i den offentlige sektor

Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering

Skoleledelse Mellem styring og potentialisering

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Støjende styring. Genopfindelsen af folkeskolen mellem styring og potentialisering

Velfærdsledelse Om håndtering af flerstemthed

At skabe borgeren i statens billede -påvej mod et hyperansvar

Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Værdiskabelse med Borgeren i centrum Om flerstemmethed og potentialisering

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialitet

Partnerskaber, samskabelse og potentialisering: Når grænser sætter på spil

Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE

Velfærdsledelse 8 diagnoser og 8 udfordringer. Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2011

Fra politiske beslutning til ny praksis Hvad er den røde tråd? Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS 2016

NLS i Danmark 14. september 2016 Faglig ledelse Jesper Larsen

Temamøde11 Fritidspædagogikken i læringsspejlet og hvad så med dannelsen?

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Velfærdsledelse Mellem styring og potentialisering

Partnerskaber som kontrakter af anden orden

Helene Ratner. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

På årskonferencen sætter vi fokus på de professionelle, der arbejder med borgerne, og vi vil diskutere en række problemstillinger:

Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Tværgående ledelse - at lede på kvalitet i mellemrum. Justine Grønbæk Pors Institut for of Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Differentiering, koblinger og hybrider

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Tværprofessionelt samarbejde. Andy Højholdt Oplæg for Socialstyrelsen Aarhus 2017

Visioner og demokrati. Rebild Byråd 2. Marts 2017

KREATIVITET - OG FILOSOFI

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

EN SKOLE I FORANDRING

Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

Skoleledelse og læringsmiljø

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Ledelse af forankring af teknologier i professionel praksis

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

FOLKESKOLEREFORM 2014

Prøvenr: januar 2009

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen

SFO pædagogik skal frem i lyset

Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Årsmøde PU 2018: V/ SEKTORPROJEKTGRUPPEN I UCC ANDERS SKRIVER JENSEN, HENRIETTE JÆGER, MIKKEL BOJE SCHMIDT, STEN VESTERGAARD OG METTE LYKKE GRAVGAARD

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Skolemessen Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School

Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

MacMann Berg Go morgenmøde 2013 Fra PROFESSION til PROFESSIONALISME

Favrskov læring for alle

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

Det nordfynske ledelsesgrundlag

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

Den faciliterende forvaltning

Styregruppen for Videncenter for Velfærdsledelse har opstillet en række kriterier for tildeling af midler til projekter.

TR KEND DIN PROFESSION

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Holdningsnotat - Folkeskolen

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Transkript:

Forvaltningens nye roller Velfærdsledelse mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School

Reformiver på børne-unge området Nyt læringsbegreb Nyt organisationsbegreb Nye relationer mellem professioner Hvordan det bliver sværere og sværere at fastlægge præmisser for beslutninger, og hvordan idealet for en beslutning i stigende grad synes at være på én gang at lægge fast og holde alt åbent

NYT LÆRINGSBEGREB

Læring som dominerende drivkraft Fra undervisning til læring 24/7 modellen Det enkelte barns positive udvikling Afsøgning af potentiale Ny refleksion over kerneydelsers ustyrlighed

Pausen som bidrag til det, den var en pause fra Jasmin 1. kl.: I frokostpausen organiserer legepatruljen lege i skolegården så de får bevæget sig Mathias 4. kl.: Mens de spiser snakker de om hvor den mad de har derhjemme i køleskabet kommer fra Frederik 8. kl.: Cykler hen til Handelsgymnasiet det giver point i skolens cykelkonkurrence Opløsning af grænser mellem lektion og fritid som en ressource

Lede efter værdi i grænser og udenfor egen organisering Faciliteterne er designet til at passe til både skole og SFO... Det skaber en naturlig sammenhæng mellem de pædagogiske aktiviteter, læringssituationer og fritid. Det er netop i mellemrummet mellem leg og læring at nye muligheder opstår

Værdien af udenfor Selvorganiseret ungdomskultur Udover læreren er der tre voksne til stede: en landmand, en kok og en naturvejleder. De er med til at give eleverne en anderledes, autentisk oplevelse. Landmanden hjælper eleverne i haven, mens naturvejlederen deler ud af sin viden til eleverne på en måde, så de ikke oplever det som decideret undervisning. Dobbeltbinding: Vær et bidrag til os ved at være jer selv

Skolereform Sammenhængende læringslandskaber Der drømmes om, hvordan legepladsen, aftensmåltidet og svømmetræningen kan blive til læring Tidligere grænser (læreplaner, lektionslængder, mure og matrikler) ses som uhensigtsmæssige for pædagogikkens udfoldelse

Potentielle rum

Præmisopløsning: Hvad en velfærdsinstitution er, samt hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men er hele tiden til forhandling Hvordan leder man, når genstanden for ledelse ikke på forhånd kan markeres? Hvordan faciliterer man ansvar uden at skabe ansvarsløshed? Prekære grænser mellem omnipotens og impotens

Fra organisation til proces NYT ORGANISATIONSBEGREB

Styreform Styringsobjekt Styringsgrænse Bureaukrati Regler/kontrol Embedsmandens adfærd Embedsmandens selvdisciplin Sektorforvaltning Supervisions -forvaltning Potentialitets -forvaltning Planlægning Supervisering Den enkelte forvaltning Organisationers autonomi Potentialisering Organisationens afsøgning af muligheder Forvaltningens evne til at omsætte central input til decentral output Organisationernes selvstændighed og egen strategiske formåen Organisationernes evne til at opløse strukturer og genopdage sig selv som potentiale

Horisonten bagved horisonten

Innovativ uddannelse Faglige færdigheder har ikke samme blivende værdi som tidligere. De skal hele tiden genskabes i nye processer, for der skabes ikke længere ny værdi ved at benytte eksisterende fakta Teknologier, der endnu ikke er opfundet, bruges til at løse problemer, vi endnu ikke kender

Fleksibilitet som udviklingsstrategi Den ubegrænsede tiltro til strategidannelse bryder sammen Strategiernes fremtidsbilleder er ikke fremtidssikre Strategidannelse iværksat for at skabe forandring ses nu som noget der låser unødigt fast

Fra omstilling til radikal innovation Idealet bliver en institution, der konstant stiller spørgsmålstegn ved sig selv for at overskride sig selv og sin funktion og åbner nye muligheder på den anden side af den aktuelle horisont Potentialisering er et ideal om at det er vigtigere at producere muligheder end at realisere muligheder

Multiplicering af temporalitet Hvad er? Hvad er muligt? Nu Om fem år

Tvang til frihed

Organisation der vil være proces 1990 erne og frem Forandring via organisering Evalueringskultur Udviklingskontrakter Refleksionssystemer Forpligtelse af organisering i organisationen Styringsgenstand: Organisation 2010 og frem Forandring via fleksibilitet Overskride dikotomier mellem leg og læring Opløse organisatoriske og faglige grænser Opnå fleksibilitet i den enkelte operation Potentialisering af organisationen Styringsgenstand: Operation

Præmisopløsning Hvad en SFO, en børnehave, undervisning, en pædagog er, underlægges simpelthen temporalitetsfiguren, så sagen bliver at undersøge, hvad velfærd og velfærdsorganisering kan være i fremtiden. Ledelse mellem forventningerne - om en tydelig leder, der reducerer kompleksitet ved at formulere klare mål og vise retning - OG om at skabe og vedligeholde kompleksitet og ubestemthed, så organisationen bevarer fleksibilitet, omstillingsevne og maksimal fantasi til at forestille sig fremtiden

Fra homofone til kommunikationsafsøgende organisationer NY RELATION MELLEM INSTITUTION OG PROFESSION

Den homofone organisation Styrer/styret Betale/ikke betale Information/ikke information Sund/ikke sund Hjælp/ikke hjælp Elsket/ikke elsket Partier Interesseorganisationer Virksomheder Banker Aviser Radiokanaler Forlag Hospitaler Praksisser Plejefamilier Børnehjem Regering Børser TV-stationer Plejehjem Familier Forvaltning Internetsider Klinikker Bistanden Venskaber Politik Økonomi Massemedier Sundhed Omsorg Kærlighed

Den heterofone velfærdsorganisation Kode 1 + - Kode 4 + - Kode 2 Kode 3 + - + - Pædagogik Politik Ret Økonomi

Den kommunikationsafsøgende organisation + - + - + - + - + - + - Ikke blot prioritering og afvejning, men fortsat afsøgning af, hvilke potentialer forskellige fagligheder tilbyder

Hash-samtalen (Komiteen for Sundhedsoplysning 2005) Formål: at bibringe den unge mere nuancerede og bevægelige holdninger til hashrygning for derigennem at hjælpe den unge til at skabe positive forandringer for sig selv Dobbeltbundet udgangspunkt: Forebyggelseskonsulenten siger: Jeg mener ikke man kan bruge ordet behandling i forbindelse med hash. Man kan jo ikke misbruge hash Lederen af en behandlingsinstitution siger Jeg ser meget alvorligt på hash. Hash gør langt mere skade end heroin og kokain

Den afsøgende Hash-samtale Den pædagogisk kodning handlinger om at flytte den unges bevidsthed om hash. Men den pædagogiske kommunikation må ikke være belærende! Den medicinsk kodning handler om, hvordan hash påvirker sundheden. Men den medicinske kommunikation må ikke være behandlende! Den omsorgskodning handler om at hjælpe den unge ud af sine sociale problemer, hvoraf hash blot er et aspekt. Men omsorgskommunikationen må ikke være formynderisk! Samtalen og dens præmisser skal skabes indefra samtalen. Den bliver kommunikationsafsøgende, og Koden skal bestemmes af, hvad der skaber potentialer i samtalen

Potentialisering af borgeren

Fra tværfaglighed til potentialiseret faglighed Finde nye ressourcer ved at genopfinde relationer mellem professioner Hybride situationer hvor grænser mellem fagligheder nedbrydes I de potentielle rum er det ikke altid afgjort på forhånd hvilken faglighed der er den rette faglighed til opgaven Situationsbestemte og fleksible fagligheder og samarbejdsformer Opløsning af faggrænser som en ressource

Potentialiseret faglighed Når organisationen forholder sig til sig selv som proces og dekonstruerer grænser mellem organisationer bliver professionalisme et udskudt og emergende begreb

At sætte kerneopgaven i centrum Men hvad er kerneopgaven? Spaltet af forskellige fagligheder Spaltet af forskelle mellem professionel, barn og familie Øjeblik og oplevelse Det lille bitte ekstra

Kerneopgaven i centrum Det interessante ved kerneopgaven er den kun kan fungerer som sådan, når den er tom; altså uden kerne Idealet er en emergent organisation uden fast struktur. Hver enkelte opgave skal have sin egen organisation, der relationelt indkalder forskellige blikke

Den kommunikationsafsøgende organisation En organisation, der fortsat afsøger, hvilke potentialer fagligheder eller vidensformer repræsenterer for at stille et spørgsmål, sætte en sag, beskrive organisationen eller formulere en strategi. Beslutningspræmisserne tilsættes efter beslutningen er truffet

Præmisopløsning Faglighed og kerneopgave er ikke priviligerede veje til kompleksitetsreduktion. Det er netop en del af styringen at eksperimentere med, hvordan vi forstår disse størrelser. Hvordan være faglig stærk, når muligheder hele tiden skal holdes åbne, og det endda skal holdes åbent hvilke sprog mulighederne ses i? Hvordan kan man undgå, at de oprindelige kerne professioner opfatter sig som periferi, når der konstant åbnes for andre blikke?

Kompleksiteten presses nedad!

Konsekvens Velfærdsledelse er politisk ledelse!

Læs mere: Justine Grønbæk Pors (2014): Støjende styring. Genopfindelse af folkeskolen mellem læring, organisation og ledelse. Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne. Niels Åkerstrøm Andersen & Justine Grønbæk Pors (2014): Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. København. Hans Reitzel. Next Practice Katalog. Tværgående Ledelse på ældreområdet. Udgivet i samarbejde med KL, Ålborg og Holbæk Kommuner. 2013. Justine Grønbæk Pors (2009): Evaluering Indefra Politisk ledelse af folkeskolens evalueringskultur. Frederiksberg: Nyt Fra Samfundsvidenskaberne.