December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed på ni skoler. Skolerne er valgt, så der både er skoler fra by og land, store og små skoler samt skoler fra gruppe 1 (start aug. 2010), gruppe 2 (start aug. 2011) og gruppe 3 (de gamle Purhus skoler). Til alle interviews har både lærere og pædagoger deltaget. Der har været fra to til fem deltagere. Hovedtemaer for de pågældende fokusgruppeinterviews har været henholdsvis inklusion og samarbejde. Inklusion: Da det overordnede mål med indskolingen er at fremme inklusion. Her spørges bl.a. til, hvordan man forstår inklusion. Samarbejde mellem lærere og pædagoger: Da samarbejdet mange steder er nyt i hvert fald i denne udstrækning. Derudover er der en forventning om at dette samarbejde, er den ressource som gør noget nyt muligt. Da interviewene forløber som styrede samtaler, er der også bemærkninger og kommentarer som i nogen grad belyser andre dele af modellen end inklusion og samarbejde. Svarene er ikke entydige. Skolerne arbejder forskelligt og har forskellige udfordringer og forskellige elevgrupper. Evalueringen kan læses som et udtryk for tendenser, der er udsprunget af de foreløbige erfaringer med den udvidede indskoling. Hovedkonklusioner Inklusion De fleste lærere og pædagoger vil gerne arbejde inkluderende, - nogle fremhæver, at det er den etisk rigtige måde at arbejde på. Der udtrykkes dog samtidig blandt medarbejderne en bekymring for de udfordringer, inklusionsopgaven medfører i dagligdagen. Mange mener, at de via kompetenceudvikling kan klædes bedre på til opgaven, og fremhæver at der er behov for viden og efteruddannelse. Flere medarbejdere tilkendegiver en holdning til, at den inkluderende skole kan blive en skole, hvor børnene får en bedre social forståelse og ansvarlighed overfor andre. Men en forudsætning for at inklusionen lykkes, samtidig med at der er et højt fagligt undervisningsniveau, er at såvel ledelse, som medarbejdere og forældre påtager sig opgaven og løfter i fællesskab. En række medarbejdere giver endvidere udtryk for, at der også er behov for at give opmærksomhed til de stille og meget begavede børn. Indskolingsordningen har til formål at sætte fokus på helhed og sammenhæng i barnets liv, og ressourcerne skal ikke alene anvendes til de udsatte børn eller børn med særlige problemstillinger.. 1
På trods af at der ikke spørges til forældrenes rolle i den inkluderende skole, er der ved langt de fleste interviews lærere eller pædagoger, som tager dette perspektiv op. Der udtrykkes således en bekymring for, at forældrene kan blive modspillere og ikke medspillere til inklusion. Det er vigtigt, at forældrene forstår og inddrages i den nye måde at arbejde på, så de kommer til at indgå positivt i inklusionsopgaven. Efteruddannelse af personalet skal prioriteres højt, og der skal fortsat arbejdes med at forbedre overgangene fra børnehave til skole, ved skoleskift samt mellem skolens afdelinger. Ifølge de adspurgte lærere og pædagoger er der i øvrigt en grænse for, hvilke elever der kan inkluderes i almenområdet. Denne grænse er ikke fast og foruddefineret, men afhænger af det enkelte barns problemstillinger. Det fremhæves dog, at det er vigtigt, at der forudsat eksisterer tilbud til de elever, som af forskellige årsager ikke kan inkluderes i almenområdet. Det forslås endvidere, at der skal være ekspertbistand til rådighed for lærere og pædagoger, samt at der sættes fokus på samarbejdet mellem skole og forældre i forhold til inklusionsopgaven. Samarbejde mellem lærere og pædagoger Næsten samstemmende udtales det, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er en væsentlig forudsætning for, at inklusion lykkes. Nogle siger, at de har børn i klassen, som de ikke kunne have, hvis pædagogen ikke var til stede. Samtidig gives der udtryk for, at samarbejdet tager tid. Udviklingen af det gode samarbejde, som gør en forskel for børnene, er rigtig godt på vej, men der er stadig en del som skal afstemmes og udvikles som fx pædagogernes rolle og ansvarsfordelingen i indskolingen. 2
Opsamling fra ni fokusgruppeinterviews INKLUSION: Forståelse af hvad inklusion er, og hvordan de interviewede forholder sig til inklusion: Deltagerne præsenteres for Manchester definitionen på inklusion og bliver bedt om at forholde sig til den i forhold til deres arbejde med inklusion: Inklusion er den vedvarende proces, hvori mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring øges for alle børn og unge i de lokale kommuneskoler. Dette kræver, at alle skoler fokuserer på at forbedre deres tilgang til de elever, der er i større risiko for marginalisering, eksklusion og dårlige præstationer. Det er en mulighed for at forbedre undervisningen på en måde, der kommer os alle til gode, da skolens fællesskab lærer at leve med, og lære af, mangfoldigheden og det unikke ved hvert enkelt individ. The Manchester Inclusion Standard Næsten samstemmende udtales det, at man gerne vil inklusion, og at den ovenstående definition er udtryk for en smuk vision og en god intention. En deltager siger: hold fast nogle fine ord det er fantastisk, at vi målretter til det enkelte barn... En del udtrykker dog tvivl om, hvorvidt det er realistisk, at vi vil lykkes med inklusionen i den ønskede udstrækning. Vi går til opgaven og vi tror / vi vil tro, at det kan lykkes, men ind i mellem må vi kaste håndklædet i ringen. Især omkring det sidste afsnit, at inklusion er en mulighed for at forbedre undervisningen på en måde, der kommer os alle til gode bliver der udtrykt skepsis. En siger, at udfordringen hvis alle skal være med er, at undervisningen bliver nødt til at blive tænkt anderledes. Den inkluderende skole som en bedre skole Det er det sidste afsnit i The Manchester Inclusion Standard som de fleste stiller sig tvivlende overfor: Det er en mulighed for at forbedre undervisningen på en måde, der kommer os alle til gode, da skolens fællesskab lærer at leve med, og lære af, mangfoldigheden og det unikke ved hvert enkelt individ. Et sted siger de, at den inkluderende skole kan være med til at forbedre undervisningen, både i forhold til dannelse og socialforståelse, men også i forhold til det faglige. Børn lærer også ved at forklare, det de har forstået til en anden. 3
Har erfaringer med at lade specialklassebørn deltage sammen med normal børn i det pædagogiske modul. De gode elever skal smide kransen ud til de svage. Det har været en succes. Flere tror, at den inkluderende skole kan betyde, at der kan blive en større socialforståelse, - at forskelligheden (hvis der arbejdes med den) kan betyde, at børnene bliver mindre fordømmende, mindre selvcentrerede, og at det at skille sig ud bliver mere accepteret. En del med denne holdning mener samtidig også, at der er en risiko for, at det kan blive på bekostning af det faglige niveau i undervisningen. I et interview siger deltagerne, at det kan være rigtigt med den forbedrede undervisning, men kun hvis der er en grænse for, hvem der skal inkluderes. Hvis spændet i en børnegruppe bliver for stort er det ikke til nogens fordel. Så er risikoen, at barnet i vanskeligheder lærer, at han/hun ikke er som de andre, og de lærer det mange gange hvor dag. Samtidig er der nogle, som udtrykker en bekymring for, at det som er normalt kommer til at skride. For det pædagogiske personale kan inklusionen også blive for stor en udfordring. En lærer udtaler, at det er vigtigt, at man kan undervise med værdighed, opgaven må ikke blive større end at den dygtigt professionelle, som gerne vil, kan løse opgaven. Endvidere er der opmærksomhed på, at inklusionen kan have den effekt, at der kommer mere top og mere bund i klasserne. Der er behov for også at have fokus på den store gruppe af børn i midten, som har en række såvel faglige som sociale behov, der skal tilgodeses. Skoven symboliserer fællesskabet. Elefanten vil gerne være en del af fællesskabet, men den kommer til at trampe på nogen Elefanten kan også være den voksne, som kommer til at trampe på små skud. 4
Jeg kan lide tanken om at alle kan være her, MEN vi mangler viden fx i forhold til diagnoser. Det burde være et krav, at alle efteruddannes til inklusion. Vi er gode til det almene, men på herrens mark når det gælder det specielle. Hvad er prisen for inklusion og hvem betaler prisen? Forældre og inklusion: Der bliver ikke spurgt til forældrenes rolle eller samarbejdet med forældre i interviewene. Alligevel nævnes forældreopgaven i de fleste interviews. Der opleves et stort behov for, at forældrene kommer på banen på en ny måde. En del lærere og pædagoger gør opmærksom på, at forældrene i vid udstrækning skal inddrages for, at inklusionsopgaven kan lykkes. Nogle har oplevet, at stærke forældre tager afstand fra de udfordrede familier. Nogle forældre ønsker ikke inklusion, - eller tager ikke et medansvar i forhold til inklusionsopgaven i klassen. Forældrene skal fx også klædes på til at have diagnosebørn og udad-reagerende børn med til børnefødselsdagene mv. Hvis inklusion skal lykkes må der: Arbejdes i teams på en ny måde. Gøres en indsats for forældrene og fra forældrenes side. Kommunikeres bedre mellem skolerne ved skoleskift. Være ekspertbistand til rådighed, som lærere og pædagoger kan hente råd og vejledning fra. Være et kompetenceløft til det pædagogiske personale. Jeg er hverken god til dart eller inklusion MEN jeg vil gerne blive det. Man kan godt ramme ved siden af nogle gange, før man rammer midten men nu føler jeg ikke engang jeg rammer skiven. Tænkes ens i hele skolen. Der må arbejdes med overgange, Være en grænse for inklusion. Der skal stadig være specialskoler og specialtilbud.. Samarbejdes endnu mere og bedre. 5
Hvis inklusion skal lykkes for alle parter skal rigtigt mange tandhjul spille sammen Lærere, pædagoger, børn, forældre, beslutningstagere Tilstedeværelse - deltagelse - læring Af disse tre elementer af inklusion oplever de fleste, at den største udfordring er, at elever i vanskeligheder ikke er deltagere i skolens fællesskab og ikke selv har en oplevelse af at have værdi i skolens sociale fællesskab. Her kan arbejdet med inklusion og de nye samarbejdsformer medvirke til at flere elever oplever sig selv som en del af det større fællesskab. Det nævnes, at læringen for disse elever kan være for ringe, men at det ofte skyldes manglende deltagelse. Elevens deltagelse og oplevelse af værdi forstås / opleves som en forudsætning for læring. En af de interviewede udtaler, at elevens manglende selvværd er en udfordring for inklusion. At deltagelse og oplevelse af værdi er tæt forbundet, og et vigtigt sted at starte bliver hermed at sikre, at eleven oplever sig selv som en del af fællesskabet. SAMARBEJDET MELLEM LÆRERE OG PÆDAGOGER: Jo flere små reb i et stort reb jo stærkere er rebet både mellem børnene og personalets fælles løft. Vi er sammenbundne når man hiver et sted, påvirker det andre 6
Teamet skal fungere skal falde i hak. Man skal finde sine ben at gå på. Der er stadig brikker som ikke er faldet på plads. Lærere og pædagoger vi er alle en skuffe og tilsammen udgør vi en hel reol. Forskellige skuffer kan trækkes ud. Erfaringerne og oplevelserne er forskellige. Skolerne er kommet forskelligt fra start. At det tager tid at få det gode samarbejde til at fungere gælder dog de fleste. Der er nye roller både for læreren og pædagogen. Læreren skal give pædagogen plads og mulighed for at komme til. Og pædagogerne skal vælge ikke at være passive, men byde ind og tage ansvar. Skabe en plads til sig selv. Pædagogerne har oplevet store forandringer i jobbet. Flere påpeger, at pædagogen er nødt til at være meget omstillingsparat. Blandt andet har nogle pædagoger mange samarbejdspartnere og få timer sammen med hver lærer. Desuden opleves de, at der er forskellige kulturer i skolen og SFO en, hvorfor pædagogen kan have to forskellige roller. Skiftet kan være svært både for børn og pædagog. Samtidig nævner mange imidlertid, at det er en stor gevinst, at viden om børnene flyder mere frit mellem skole og SFO, og at de flere øjne på barnet kan give en bedre forståelse for hele barnet. Ønsket om at sikre øget helhed og sammenhæng i forhold til det enkelte barn har længe været i højsædet, og netop de nye samarbejdsformer i indskolingen ser ud til at gøre en reel og positiv forskel i forhold til helhedssynet på det enkelte barn. Vigtigheden af at pædagogen oplever at gøre en forskel og have et ansvar nævnes i flere interviews. Kommunikationen skal være tydelig og de gensidige forventninger skal afstemmes - hermed sikres det, at pædagogens opgave ikke blot bliver en hjælper rolle. Der findes ikke centrale beskrivelser af, hvad pædagogens opgave og ansvarsområde er. De fleste skoler har heller ikke selv lavet nogle. Om det er godt eller skidt er der ikke entydige svar på. Nogle 7
siger, hvis de selv kan få det til at fungere, så er det bedst, men hvis ikke var en fælles beskrivelse måske en fordel. Andre mener, at opgaven er for varierende til at kunne beskrives generelt. Et sted fortælles det, at læreren kan opleve det som en forventning eller en nødvendighed, at de skal være arbejdsgivere for pædagogerne den rolle ønsker lærerne ikke. Antallet af skemalagte møder til fælles forberedelse varierer fra ingen til to ugentlige lektioner. De skoler som ikke har disse møder mangler dem. Det er svært at samarbejde ligeværdigt og med fuldt udbytte, hvis der ikke er tid til forberedelsen. Udviklingen af den lokale model og det gode samarbejde tager tid. Der udtrykkes dog megen tilfredshed med samarbejdet og et stort ønske om, at det skal fortsætte. Der vil komme nyt på hvert år. Vi bliver stærkere og må lære af erfaringerne fra i år. Det udtales næsten samstemmende, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger er en væsentlig faktor, hvis inklusion skal lykkes. Et sted siger de, at flere af de børn, de har nu ikke kunne være der, hvis ikke pædagogen var med. Flere siger, at pædagogens deltagelse betyder, at læreren bedre kan fokusere på undervisningen. 8