Ser vi på DGI SMARTsport i et interessentperspektiv, så kan vi opdele de eksterne interessenter i tre grupper;

Relaterede dokumenter
Aktivitetsbeskrivelse Skoleidrættens Forårsfestival i:

Breddeidrætskommune. Aabenraa Kommune Erfaringer fra syv projekter, som tilsammen gør Aabenraa Kommune til breddeidrætskommune

Foreningerne ind i Folkeskolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Foreningen i Skolen. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Etniske Piger. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Den frivillig idræt i Hillerød Kommunes læringsreform

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Velkommen til Stavnsholtskolen

Greve Kommunes skolepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Projektets titel: SMART sport natur, teknologi & bevægelse i skøn forening

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

Skolereform din og min skole

Krop & Kompetencer Information om kompetenceløftet

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

KOMPETENCER. Information om kompetenceløftet

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Mere bevægelse i Dagtilbud

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

Skattekisten. Gerlev Idrætshøjskole & Lauritzen Fonden. Gerlev Idrætshøjskole & Lauritzen Fonden. Copyright Legeskibet 2017

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

En skole med indsigt

Viborg Kommune i bevægelse

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Mænds Mødesteder i naturen. Projektbeskrivelse

INDLEDNING INDLEDNING

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Evalueringsresultater og inspiration

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Aabenraa i Bevægelse. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Jump4Fun i Ballerup Kommune

DGI SMARTsport. Bevægelse med teknologien i centrum UNDERVISERMATERIALE

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Inklusion af fysisk og psykisk Handicappede. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune

Formål og forventet udbytte Bevæg dig for livet Akademiet skal bidrage til at fastholde og udvikle forenings- og klubledere i Holbæk Kommune.

Ansøgningsskema. Brobygning styrkelse af indslusning til og fastholdelse af en erhvervsuddannelse. Idrætshøjskolen Århus

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Eventstrategi. for Furesø Kommune

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

VELKOMMEN. Fra viden til handling

Har din skole. Styr på Sundheden

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Uddannelsesforløb - også med anvendelse af læringsstile

Spørgsmål og svar om den nye skole

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

EVALUERING AF PILOTPROJEKT MED MOBILIZE ME I SPECIALPÆDAGOGISKE MILJØER I AARHUS

Foto: FilmFyn. Film for Fællesskab sæson 2016/17

Uddannelse vejen til den gode træning

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Dette notat tager som nævnt udgangspunkt i besvarelserne fra de træningspavilloner og udendørs aktivitetsområder, der har deltaget i evalueringen.

Christoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr.

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012

Evaluering af folkeskolereformen

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Kære forældre. Om skolefusionen

Transkript:

INDHOLD INDHOLD... 0 BAGGRUND... 1 DGI SMARTSPORT - DESIGN OG OPERATIONALISERING... 1 PROJEKTETS AKTIVITETER... 3 DEN GENERELLE UDVIKLING OG BEHOV... 5 FORSKELLIGE LØSNINGER TIL FORSKELLIGE BEHOV.... 5 MÅLGRUPPEN AFGRÆNSNING ER EN PRAKTISK NØDVENDIGHED I STARTEN... 7 HVAD SYNES ELEVERNE TAGER DE DGI SMARTSPORT TIL SIG?... 8 INDHOLDET I AKTIVITETERNE OG FORANKRINGEN.... 9 HVAD FORVENTES AF OS?... 10 KONKLUSION... 11

BAGGRUND DGI SMARTsport handler om at bruge mobilteknologi til at skabe nye aktivitetsformer og bevægelse i uderummet. Med en smartphone i hånden er det muligt at benytte GPS-teknologi, kombineret med spændende bevægelsesorienterede applikationer, til at lave sjove og anderledes udendørsaktiviteter. Mulighederne er mange, og du kan bl.a. fange spøgelser, samle virtuelle bogstaver og danne ord eller løbe en tegning. Med skolen og/eller institutionen som en tryg ramme skal børn og unge introduceres for konceptet. Med fokus på sjove, bevægelsesorienterede applikationer har SMARTsport et potentiale til at ramme en besværlig målgruppe - de inaktive børn og unge, der ikke motiveres af de mere traditionelle aktivitetsformer. Med teknologien i centrum, og bevægelse ind ad bagdøren får målgruppen smartphonen op ad lommen og sved på panden. Målgruppen har gennem en digital opvækst et indgående kendskab og en lyst til brugen af teknologi, og ved at kombinere denne teknologi med fysisk aktivitet kan flere børn og unge potentielt motiveres til øget fysisk aktivitet. DGI ønsker at udbrede konceptet omkring teknologibaseret bevægelse, med det formål at få flere børn og unge til at dyrke idræt og motion i uderummet. Med støtte fra TrygFonden har projektet eksisteret siden 1. sep. 2012. Projektet blev søsat i regi af DGI Nordvest 1. sep. 2012, hvor fokus var at udbrede konceptet omkring teknologibaserede bevægelsesformer, og samtidigt afsøge grænseområder for konceptets muligheder og begrænsninger. Første september 2013 blev projektet overflyttet til DGI Nordjylland, og med fornyet støtte fra TrygFonden blev projektet etableret og videreført i regi af DGI Nordjylland (foreløbigt) frem til 1. dec. 2014. Andet projektår fokuseres på anvendelsen og udbredelsen af de succeser, der blev udviklet i første projektår. Det er denne del af projektet, som denne evaluering samler op på. DGI SMARTSPORT - DESIGN OG OPERATIONALISERING Teknologibaseret bevægelse er i sit udgangspunkt hverken afgrænset til en bestemt aldersgruppe, idrætsgren eller geografisk, ligesom den heller ikke er begrænset til fx folkeskolen som institution. Således er DGI SMARTsport også i udviklingsfasen blevet afprøvet på flere forskellige målgrupper fx i børnehaver, skoler og som medarbejdermotion. På baggrund af erfaringerne fra det første projektår, valgte vi i DGI Nordjylland at satse på en nærmere præcisering af DGI SMARTsport som koncept, både i forhold til en primær målgruppe og i forhold til aktiviteterne. Ser vi på DGI SMARTsport i et interessentperspektiv, så kan vi opdele de eksterne interessenter i tre grupper; side 1

1. For det første har vi en gruppe, som vi kan kalde de overordnede aktører Dette er fx Tryg- Fonden, kommuner, tekniske leverandører m.fl., som hele projektets eksistens er afhængigt af. Disse aktører fungerer nemlig som gatekeepers i forhold til økonomien, den politiske dagsorden, teknik m.m. 2. For det andet, er der aktører som lærere, pædagoger, frivillige i foreningerne m.fl., som via deres funktion er dem, der overfor målgruppen tager initiativ til DGI SMARTsport aktiviteter. Disse aktører kalder vi procesaktører. 3. Til sidst men absolut ikke mindst, er der gruppen af udøvere. Denne gruppe består typisk af børn eller unge, der bliver introduceret til DGI SMARTsport og hvis oplevelse er afgørende for projektets succes. Vi har defineret den primære målgruppe for DGI SMARTsport som børn og unge fra 3 års alderen og op. Målgruppen forsøges introduceret, inspireret og motiveret til at tage del i bevægelsesaktiviteter, gennem at DGI SMARTsport formidles og forankres i skoler, institutioner og foreninger, hvor primærmålgruppen er. HVEM? Overordnede aktører fx: A) Kommuner B) TrygFonden C) Leverandører Procesaktører fx: A) Skoler, herunder lærere B) Institutioner (f.eks. SFO er), herunder pædagoger C) Foreninger, herunder frivillige Resultataktører: A) Børn og unge fra 3 års alderen og op Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 HVORDAN? Aktiviteter: Med afsæt i dialog og samarbejde med gruppe 1 formidles og forankres DGI SMARTsport i skoler, institutioner og foreninger, gennem at give gruppe 2 kompetencer, inspiration og sparring til varetagelse af teknologibaseret bevægelse. Forventet resultat: Gruppe 3 introduceres og motiveres til at tage del i bevægelsesaktiviteter. Figur 1 - Oversigt over interessenter. Foreliggende evaluering redegør for den faktuelle gennemførelse af projektet i forhold til målsætningerne. Sideløbende har vi valgt at inddrage erfaringer fra procesaktører, således at vi får et differentieret billede af projektets muligheder og udfordringer. Vi har i den forbindelse valgt at interviewe to skoler, der har erfaringer med DGI SMARTsport. Interviewene er foretaget med skolens ansvarlige for DGI SMARTsport og har handlet om: side 2

1) Initiativet/opstarten af DGI SMARTsport på skolen - hvordan kom man i gang, og hvilket behov havde man? 2) Processen hvordan oplevede skolen forløbet? 3) Målgruppen hvilke erfaringer har man gjort sig i forhold til målgruppen? 4) Resultatet hvordan bruger man DGI SMARTsport? 5) Effekten hvilken værdi giver DGI SMARTsport? Grunden til at vi har valgt at inddrage interviews i evalueringen er, at vi vurderer, at en ren intern evaluering af projektet ville være lidt mangelfuld, da projektet i målsætningen opererer med begreber som at inspirere og motivere procesaktører og målgruppen. Anvendelsen af kun to interviews har selvfølgelig den konsekvens, at vi ikke kan drage nogen statistisk konklusion. Vi vurderer dog at den læring og indsigt, som dette giver, alligevel har mere værdi end ren statistisk generaliserbarhed. For ikke at tage de citater, som vi bruger fra de to interviews for meget ud af deres kontekst, er de gengivet i forholdsvis lang form. Citaterne er markeret med henholdsvis S1 og S2 for de to skoler. PROJEKTETS AKTIVITETER Aktiviteterne, som vi har afholdt i andet projektår af DGI SMARTsport, kan opdeles i følgende fire overskrifter: - PR og marketing (Udbredelse af konceptet med regionalt fokus) - Aktivitetsarrangementer (Afvikling af inspirerende aktivitetsdage og events i skoler, institutioner og idrætsforeninger) - Inspirationskurser (Afvikling af opkvalificerende uddannelseskurser for lærere, pædagoger m.fl.) - Uddannelsesforløb (Etablering af forankringsorienterede samarbejdsforløb med skoler, institutioner og idrætsforeninger) Aktiviteterne har grebet ind i, og har understøttet hinanden, i arbejdet med at udbrede DGI SMARTsport i landsdelen. Ser vi på fordelingen af aktiviteter over hele projektperioden, ser vi, at det i starten var PR- og marketingsaktiviteter, der blev prioriteret højest. Derefter kom implementeringsdelen, i form af inspirationskurser og uddannelsesforløb, til at fylde mere og mere dog således, at vi fortsat har suppleret med PR- og marketingsaktiviteter sideløbende. side 3

2013 2014 september oktober november december januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 3 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 4 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 5 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 6 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 9 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 11 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 13 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 14 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 16 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 17 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18 18 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 19 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 21 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 22 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 23 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 24 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 25 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 26 27 27 27 27 27 27 27 27 27 27 27 27 27 27 27 27 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 28 29 29 29 29 29 29 29 29 29 29 29 29 29 29 29 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30 31 31 31 31 31 31 31 31 31 Figur 2 - Oversigt over afholdte aktiviteter under DGI SMARTsport i projektperioden. PR og marketing Aktivitetsarrangementer Inspirationskurser Uddannelsesforløb Andet Overordnet set er vi godt tilfredse med det aktivitetsniveau, der har været i projektperioden. På to ud af tre områder har vi nået de kvantitative succeskriterier, som vi havde sat os. A) Vi havde sat os som mål at rekruttere og uddanne 8-12 instruktører, og vi har i dag et instruktørkorps på 8 tilknyttet DGI SMARTsport. B) Vores mål var at afvikle min. 50 DGI SMARTsport events og kurser i landsdelen og denne målsætning har vi nået. Samlet har vi afviklet 56 events og kurser over projektperioden. Herudover har vi understøttet projektet gennem fx udlejning af mobiltelefoner, deltaget som oplægsholdere for interesserede aktører m.m. disse aktiviteter indgår i gruppen andet i oversigten ovenfor. C) Vi har etableret et forankringsorienteret samarbejdsforløb med en ekstern part, hvor vi havde sat os som mål at etablere to. En ekstern part er defineret som skole, institution og/eller forening. side 4

DEN GENERELLE UDVIKLING OG BEHOV Vores mål har været at udbrede DGI SMARTsport gennem inspiration, formidling og forankring blandt procesaktørerne. For disse aktører står DGI SMARTsport ikke alene, men er en del af en større sammenhæng, hvor man fx i skolerne arbejder med bevægelse og læring. Spurgt ind til, hvor behovet for DGI SMARTsport kommer ind, vurderer de to skoler vi har spurgt, at det skal ses i forlængelse af en udvikling, der har været undervejs længe: S2: Vi er nok alle kommet til et punkt, hvor vi ved at børn har brug for at bevæge sig mere om det så kommer med skolereformen eller om det var kommet mere videnskabeligt, det tror jeg ikke gør nogen forskel. Vi arbejder jo allerede med andre former for læring, der også indeholder bevægelse, så det er bare en naturlig del af det vi gør i forvejen DGI SMARTsport er bare et af værktøjerne for at nå målet. S1: Fokus på leg, bevægelse og læringsstile er en udvikling, der har været undervejs i lang tid, og det her er bare en naturlig del af det. Vi havde som skole valgt at sætte bevægelse og læring på skemaet langt før skolereformen, så det er ikke bare for at opfylde et eksternt krav at vi gør det her. Vores begrundelse er, at vi ønsker at vores elever skal lære på en anden måde de skal lære på mange måder! Vi bruger jo mobiltelefoner og IPads på mange måder i undervisningen i forvejen, så det er faktisk en genial måde at kombinere det på. Vi skal derfor være forsigtige med at antage, at det er et naturligt behov for DGI SMARTsport, som udspringer direkte fra skolereformen og tankerne bag den digitale folkeskole. Derimod skal vi fortsat være bevidste om, at vi byder ind i forhold til en efterspørgsel, der følger af en generel udvikling. Kritisk kan man sige, at DGI SMARTsport af procesaktørerne og målgruppen ikke automatisk opfattes som løsningen, men i udgangspunktet ses som et af de mange tilbud, som skoler og institutioner kan vælge at integrere i deres dagligdag. Dette underbygger i den grad, at det har været en rigtig beslutning at prioritere PR- og markedsføring sideløbende med de andre aktiviteter i DGI SMARTsport gennem hele projektperioden - og vi kan konkludere, at PR- og markedsføringsindsatsen også fremover må have en central placering, hvis vi fortsat skal byde ind på området. FORSKELLIGE LØSNINGER TIL FORSKELLIGE BEHOV Med kvaliteten for øje har udbredelse af konceptet, i andet projektår, primært været understøttet af uddannelse for lærere, pædagoger og foreningsfolk. Via de opkvalificerende inspirationskurser m.m. har projektet haft som mål at inspirere og motivere interesserede brugere til at benytte mobilteknologi til at skabe nye og anderledes udendørsaktiviteter. På den ene side understøtter DGI SMARTsport således et behov, som følger af den generelle udvikling, men på den anden side har vi også gjort en side 5

aktiv indsats for at inspirere og motivere målgruppen i landsdelen til at se mulighederne i DGI SMARTsport. Ser vi på den geografiske udbredelse af DGI SMARTsport kan vi konstatere, at vi i anden projektperiode er rigtig godt med i forhold til vores målsætning om at nå bredt ud i hele landsdelen. Figur 3 - Geografisk oversigt over afholdte aktiviteter i landsdelen. PR- og andre understøttende aktiviteter er ikke medregnet. Da det er forskellige typer aktiviteter vi har udbudt, har vi i evalueringen valgt at interviewe to skoler, der har valgt to vidt forskellige løsninger af DGI SMARTsport. Den ene skole har valgt at købe en samlet bevægelsespakke eksternt, hvor DGI SMARTsport er en del af pakken, mens den anden har valgt et inspirationskursus for skolens lærere efterfulgt af et aktivitetsarrangement på skolen. I modsætning til de skoler, der vælger inspirationskurserne og aktivitetsarrangementerne så er det i et uddan- side 6

nelsesforløbet typisk ikke skolens lærere, der står for undervisningen af eleverne i DGI SMARTsport, men eksterne undervisere/instruktører. Det har vist sig at begge disse løsninger opleves som rigtig gode løsninger. Den eksterne løsning fungerer således godt for de skoler, der føler sig lidt pressede af skolereformen, og som vurderer at det i øjeblikket ikke er hensigtsmæssigt at lægge flere opgaver på skolens lærere. S2: lige nu handler det om at kompleksitetsreducere for os. Der sker rigtig meget for både lærere og pædagoger lige nu, så jeg tænker at det er fint at de ikke også skal sidde med det her [...] og så skal man også kende sine egne begrænsninger og være klar over hvad man kan byde ind med og vi kan ikke byde ind med en samlet pakke, der er så god som det her det har vi ikke faciliteterne til og jeg har ikke de nødvendige instruktører eller nogen, der kan undervise i DGI SMARTsport lige nu og det at jeg kan købe mig til det gør at min verden åbner op og bliver meget større end før. Den anden skole repræsenterer de skoler, hvor skolens ledelse på forhånd har besluttet at indarbejde bevægelse, leg og læring blandt skolens ansatte - og som måske oven i købet har været i gang med denne proces i et stykke tid. For denne type skoler falder inspirationskurserne og de motiverende aktivitetsarrangementer naturligt ind i den udviklingsproces, som de er i gang med. S1: Udfordringen som jeg så i starten var at få alle med, men det valgte vi at sige at det skulle de alle skulle være med, og nu er alle også med. Når vi ansætter nye, så ved de også at bevægelse er en del af vores skole og med DGI SMARTsport er det muligt at kombinere undervisningen og bevægelsen læringen og den tekniske løsning De aktiviteter, som vi har valgt at satse på i DGI SMARTsport, formår således at imødekomme forskellige skoler/institutioner der hvor de er i deres egen udvikling. På den ene side har vi præciseret og afgrænset DGI SMARTsport i forhold til de erfaringer, som man gjorde i første projektperiode, men vi har bibeholdt et vist spænd og fleksibilitet i konceptet, der har vist sig at kunne rumme de forskellige behov, der er blandt procesaktørerne. Dette er ligeledes en anbefaling for fremtidigt salg af DGI SMARTsport konceptet. MÅLGRUPPEN AFGRÆNSNING ER EN PRAKTISK NØDVENDIGHED I STARTEN Erfaringen fra de to skoler har været, at det i starten er nødvendigt at afgrænse sig i forhold til selve omfanget af projektet. Den ene skole havde en ambition om, at inddrage hele skolen allerede fra start af, men de så hurtigt at det var nødvendigt at afgrænse sig. Efterfølgende er hele skolen kommet med og tilbagemeldingen er, at DGI SMARTsport som koncept bestemt ikke er afgrænset til en given aldersgruppe, men er bredt nok til at fange både de store og de små elever. side 7

S1: vi var i starten for ambitiøse, men valgte at skrue ned og det var klogt. Hellere vælge en mindre gruppe og få implementeret det rigtigt og så lade det sprede sig derfra. Mellemtrinet og udskolingen er bedst egnet at starte med. Personligt mener jeg ikke at man skal start med indskolingen. Vores lærere bruger det i indskolingen nu, men det har været nødvendigt at bearbejde det lidt mere, og som voksen skal du også føle dig mere på hjemmebane før du går i gang i indskolingen du skal være sikker på det du laver før du starter med dem. Den anden skole har valgt at fokusere på de ældre klasser, idet man mener at her er det et behov for at have et anderledes tilbud end den traditionelle idrætstime og man mener at DGI SMARTsport supplerer fint en bredere vifte af tilbud til disse elever. Selv om man af praktiske årsager har valgt at afgrænse sig i forhold til aldersgruppen, så kan man sagtens se nogle perspektiver i at udvide til andre aldersgrupper i skolen, men igen - det skal tilpasses den proces, som den pågældende skolen er inde i. S2: Vi har valgt at gøre det en del af undervisningen for de store og de yngre er ikke med - ikke endnu. Vi er jo inde i en læringsproces, hvor vi jævnligt diskuterer det her med bevægelse og hvordan vi kan optimere det og gøre det bedre. Vi skal derfor fortsat være opmærksomme på, at når vi kommer ud til skoler, børnehaver eller foreninger, så har vi også en vigtig opgave i forhold til at rådgive procesaktørerne, således at de ikke lægger for ambitiøst ud. Fordi, målet må altid være at klæde dem godt på til en gradvis implementering og forankring af projektet, og sørge for at undgå at de får en dårlig oplevelse med DGI SMARTsport, fordi de tager munden for fuld. HVAD SYNES ELEVERNE TAGER DE DGI SMARTSPORT TIL SIG? Tilbagemeldingerne fra eleverne har været rigtig gode og det bliver også fremhævet, at DGI SMARTsport gør det muligt at aktivere nogle elever, som ellers ikke er så aktive. Nogle af de andre aktiviteter, som man udbyder fx til eleverne i udskolingen har nemlig meget mere knald på og de elever, der måske ikke synes at idræt er det mest spændende i verden, vælger bevidst DGI SMARTsport for at undgå at skulle løbe de frygtede 5 kilometer. S2: Jeg ser ikke en afgrænset målgruppe som sådan tværtimod tiltrækker DGI SMARTsport også dem, der ikke elsker idræt allermest og derved når vi nogle elever, der ikke er så aktive i forvejen. Vi har nemlig nogle større elever, der har lidt vægtproblemer, og for dem har DGI SMARTsport været en kærkommen gave. Efterhånden er vi også bevidst begyndt at opmuntre nogle af disse elever til at prøve DGI SMARTsport, netop for at vise dem at bevægelse er mere end bare fodbold og løb side 8

At dette er et af resultaterne af DGI SMARTsport er meget positivt. Med DGI SMARTsport er det dermed lykkedes at give børnene kendskab og lyst til bevægelse på en ny måde, og dette er med til at bryde forestillingen om, at bevægelse kun er den traditionelle idrætsundervisning. Netop i forhold til den nye skolereforms krav om mere bevægelse i skoledagen, og ønsket om en digital folkeskole, understøtter DGI SMARTsport også IT-rådgivningsgruppens samlede råd og idéer 1, i og med at DGI SMARTsport; - understøtter den elevcentrerede undervisning, hvor eleverne er aktive og anvender it og digitale medier i deres læringsproces i dette ligger netop et potentiale for udvikling af kreativitet og innovation. - skaber en sammenhæng med elevernes digitale opvækst, hvor undervisningen i højere grad understøtte elevernes digitale hverdag og digitale opvækst. - fagdidaktiserer elevernes interesse ved hjælp af it, og udnytter muligheden for at komme på nettet med egne devices. - bruger aktuel viden og ser imod internet og spilindustrien, samt almindelig forskning inden for motivation for at udnytte de nyeste muligheder og viden omkring motivation. Vores strategi har været, at vi gennem procesaktørerne skulle nå og motivere målgruppen. Derfor er det glædeligt at konstatere, at den ene af skolerne netop pointerer at det er inspirationen og motivationen, der skaber et ejerskab og forankring af den teknologibaserede bevægelse. Deres elever har efterhånden taget bevægelse og læring (herunder DGI SMARTsport) til sig i sådan en grad, at de så at sige er blevet selvmotiverende. S1: Vi er faktisk så langt i vores bevægelsesbånd nu, at de store elever har overtaget noget af det de kom til os her for lidt siden og sagde, at de ikke behøvede lærere til det hele mere, fordi de sagtens selv kan stå for noget af det. Så vi har flyttet læreren over i vores lektiecafé i stedet for. Det er ligesom en kædereaktion lærerne er blevet inspirerede og har taget det til sig, og så overføres deres motivation videre til eleverne. Eleverne tænker ikke længere at de har bevægelse, for dem er det bare sådan undervisningen er INDHOLDET I AKTIVITETERNE OG FORANKRINGEN Vi har i projektperioden uddannet et regionalt instruktørkorps, som tager ud og afholder aktivitetsarrangementer, inspirationskurser m.m. Det som procesaktørerne synes er vigtigst i forhold til inspira- 1 Undervisningsministeriet 2013; IT-rådgivningsgruppens samlede råd og idéer. Rapporten findes på: http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/okt/131003%20it%20raadgivningsgrup pens%20samlede%20raad%20og%20ideer.pdf side 9

tionskurserne er, at vi tilpasser indholdet i forhold til modtageren. De mener, at teorien er vigtig, men den skal altid være tilpasset deltagerne, fordi ellers kan den kan komme til at virke mindre udbytterig specielt hvis vores instruktør står overfor aktører, der for længst har passeret det punkt, hvor det er nødvendigt at argumentere for at bevægelse i undervisningen er en positiv ting. S1:... Det skal selvfølgelig være lidt information omkring læring og bevægelse for dem, der lige er startet men i forhold til os, så er det noget vi har haft i forvejen, og det behøver man ikke fortælle os. Vi er forbi det punkt, hvor man skal begrunde hvorfor man skal have bevægelse ind i undervisningen det ved vi godt, det har vi valgt. Det er nok ikke alle, der ved det, men vi er det skridt længere Denne tilbagemelding skal vi tage til os, og sørge for at vi altid er klædt på i forhold til dem vi kommer ud til og fx tilpasser fordelingen af teori og praksis til netop deres behov. En ting er at vi løbende er opmærksomme på at procesaktørerne er forskellige steder i forhold til den teoretiske del, men selve den praktiske introduktion til DGI SMARTsport skal fortsat stå meget centralt. Det er nemlig gennem denne, at en stor del af motivationen og forankringen af DGI SMARTsport sker blandt procesaktørerne. S1: Nogen af dem(lærere og pædagoger) kom næsten ikke tilbage fordi de lige skulle fange et eller andet spøgelse først. Jeg synes det er altafgørende at lærerne synes det er sjovt, og kan prøve det af først den skal man ikke hoppe over! Forankringen af DGI SMARTsport sker ikke kun i selve skolen. Man oplever nemlig også at forældrene bakker op omkring projektet fx ved at give børnene mobiler med hjemmefra, når de skal arbejde med DGI SMARTsport i skolen. HVAD FORVENTES AF OS? Skolerne udtaler, at de helt klart har en forventning om at når de indgår et samarbejde med en organisation som DGI, så mødes de af personer, som brænder for konceptet og som formår at formidle dette videre. At en stor del af procesaktørerne, som vi møder gennem DGI SMARTsport, er undervisere selv lægger blot yderlige forventninger til vores instruktørers evner som underviser. Derfor er det vigtig at vi ikke kun vælger engagerede instruktører, men også at vi fortsat prioriterer at klæde vores instruktørkorps grundigt på gennem uddannelse både i forhold til den pædagogiske del, men også i forhold til den tekniske del af DGI SMARTsport. S1: Hans engagement skal lyse igennem til os og motivere os, han skal ikke bare stå og formidle at det er de her programmer, der funger sådan og skal lægges ind sådan og sådan. Jeg synes det er meget vigtigt med de rigtige undervisere de skal være klædt på til at kunne undervise, men også i høj grad kunne noget teknik. side 10

KONKLUSION Vores strategi har været, at vi gennem procesaktørerne skal nå ud til og motivere målgruppen. Derfor er det glædeligt at konkludere, at evalueringen helt klart viser, at det er gennem inspiration og uddannelse af lærere, pædagoger m.fl. at ejerskab og forankring af den teknologibaserede bevægelse sker blandt målgruppen. Tilbagemeldingen er nemlig, at det har været muligt at få elever til at tage bevægelse og læring (herunder DGI SMARTsport) til sig, i sådan en grad, at de er blevet selvmotiverede. DGI SMARTsport er som koncept ikke afgrænset til en given aldersgruppe, men er bred nok til at fange både store og små. En anden meget vigtig erfaring fra projektperioden er, at DGI SMARTsport har givet målgruppen kendskab og lyst til bevægelse på en ny måde, og dette er med til at bryde forestillingen om, at bevægelse kun er den traditionelle idrætsundervisning. Yderligere viser evalueringen, at konceptet er lykkes med at aktivere de elever, som ellers ikke er så aktive. Tilbagemeldingen er nemlig, at disse elever bevidst vælger DGI SMARTsport fremfor de mere traditionelle tilbud. Set i forhold til aktivitetsniveauet, så har vi nået succeskriterierne på to ud af tre områder, således at vi i dag har tilknyttet et instruktørkorps til DGI SMARTsport, har afviklet over 50 events og kurser i landsdelen, samt at vi har etableret et samarbejdsforløb med en ekstern partner. I anden projektperiode af DGI SMARTsport er det således lykkedes os at udbrede konceptet bredt i hele landsdelen. Evalueringen viser endvidere, at DGI SMARTsport af lærere, pædagoger m.fl. opfattes som en rigtig god løsning, fordi det med DGI SMARTsport er muligt at imødekomme et eksisterende behov/krav om at integrere bevægelse i undervisningen. I relation hertil passer konceptet derfor godt til den nye skolereform og kravet om mere bevægelse i skolehverdagen. I mange skoler er smartphones og tablets i dag en naturlig del af undervisningen, og med DGI SMARTsport er det derfor muligt for de fleste skoler at bruge en allerede eksisterende teknisk løsning til at aktivere eleverne fysisk. På baggrund af erfaringerne fra første projektperiode har vi i anden projektperiode afgrænset og præciseret DGI SMARTsport som koncept. De aktiviteter, som vi har valgt at satse på i DGI SMARTsport, formår dog stadig at imødekomme de forskellige skoler/institutioner, der de er i deres egen udvikling. Vi kan derfor konkludere, at det spænd og fleksibilitet, som vi har i DGI SMARTsport, kan rumme de forskellige behov, der er blandt procesaktørerne. Når vi møder vores samarbejdspartnere, forventer de at møde nogen der brænder igennem og er fagligt dygtige. Det er derfor vigtigt, at vi både vælger engagerede instruktører, men også at vi fortsat prioriterer at klæde vores instruktørkorps grundigt på gennem uddannelse både i forhold til varetagelse af den pædagogiske del, men også i forhold til den tekniske del af DGI SMARTsport. Dette bør prioriteres for at kunne opkvalificere procesaktørerne og, via denne gruppe, skabe mere bevægelse for primærmålgruppen. side 11

Samlet set kan vi konkludere, at vi i DGI SMARTsport har et rigtig godt koncept. Konceptet har en nyhedsværdi der vækker interesse, især blandt børn og unge. Vi skal dog fortsat være bevidste om, at DGI SMARTsport af procesaktørerne og målgruppen ikke automatisk opfattes som løsningen, men i udgangspunktet blot ses som et af de mange tilbud, der er på området. Dette underbygger, at hvis vi skal byde ind på dette område, så er det nødvendigt at PR og markedsføringsindsatsen fortsat står som en central del af DGI SMARTsport projektet. side 12