LÆRING FRA LÆRER TIL LÆRER kan skolebiblioteket være nøglen til kollegavejledning?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006
Mød fremtidens krav Tidens pædagogiske udfordringer og kravene om øget faglighed kræver stadig mere af hver enkelt lærer. Der er et fortsat stigende behov for dokumentation samt faglig og pædagogisk videndeling også internt blandt kollegerne på den enkelte skole. Hvordan sikres formidlingen af ekspertisen bedst muligt til gavn for elevernes udbytte af undervisningen og for lærerne hver især? Det er en af de udfordringer, dagens folkeskole står overfor. Her kan lærer-til-lærer vejledning spille en stor og positiv rolle. Men hvordan gør man i praksis? Og hvilken rolle, skal skolebiblioteket spille i den sammenhæng? Med dette hæfte, som er det sidste i serien? og Svar, forsøger vi at sætte dette perspektiv i fokus. Kommunernes Skolebiblioteksforening har i 2005 og 2006 udgivet en række beslægtede publikationer. Teksten er udarbejdet af udviklingschef Karin Gaardsted og redaktør Gitte Frausing, Kommunernes Skolebiblioteksforening, efter oplæg fra foreningens faglige udvalg. Hæftet er udgivet med støtte fra Tips og Lotto. ISBN-10: 87-87284-47-2 ISBN-13: 978-87-87284-47-9 Forsideillustration: Billedskolen for Børn, Viborg Øvrige illustrationer: Fotos af Maria Eriksen af elevportrætter fra Vissenbjerg Skole www. ksbf.dk Tryk og layout: Glumsø Bogtrykkeri A/S. 2? OG SVAR
Udfordringen Der melder sig mange spørgsmål, når talen falder på kollegavejledning. Det kan for eksempel være: Bør der udarbejdes en strategi for kollegavejledning? Hvordan opbygges et ideelt forløb? Bør det være skolebiblioteksteamet, der står bag kollegavejledning? Hvilken uddannelse bør ligge til grund? Skal vejledning forestås af egne kolleger? Skal vejledning ske fra centralt hold? Bliver vejlederen af sine kolleger opfattet som bedrevidende? Hvordan kan man vejlede på en neutral måde? Hvordan sikres autoriteten i vejledningen? Er undervisningserfaring det vigtigste for vejlederen? Spiller køn og alder en rolle i vejledningssituationen? Skal der vejledes med stok eller gulerod? Hvordan kan vejledningen give anledning til refleksion og pædagogisk udvikling? Spørg selv Man kan selvfølgelig stille sig mange andre spørgsmål i den forbindelse. Det er dog vigtigt, at man i videst mulig udstrækning gør sig klart, hvad man ønsker på hver enkelt skole, og hvordan man bedst muligt får implementeret videndeling og erfaringsudveksling i skolens pædagogiske målsætning. Vejledningen må holde fokus på faglige mål, fagetiske forhold og pædagogiske/ didaktiske forhold af betydning for det felt, som vejledningen drejer sig om. Det er et svært område at begive sig ind på, og der mangler stadig erfaringsmæssig forskning på området.? OG SVAR 3
Hvorfor kollegavejledning? Der er mange gode grunde til at iværksætte og udvikle god kollegavejledning på hver eneste skole. Nogle af grundene kan være at: - alle ikke nødvendigvis er gode til alt og kender alt nyt. - der er et øget pres på lærerne for at fremlægge dokumentation for faglige, didaktiske og pædagogiske valg samt for evaluering og gennemførelse af tests etc. Erfaringer viser, at kvalitet højnes bedre ved at udnytte de muligheder, der blandt andet ligger i teamsamarbejde. - lærere har behov for at tilfredsstille egne ambitioner som undervisere. - der er behov for hele tiden at kvalificere og forbedre selv den allerbedste undervisning. - gøre den enkelte lærer opmærksom på egne styrker samt afdække og rette op på eventuelle svagheder. For at vejledning kan medføre forandring, bør vejledningen være præget af fem grundelementer: MENING RESPEKT FORSTYRRELSE INDLEVELSE TID Den vejledte skal opleve, at ændringen giver mening. Vejlederen skal udvise respekt og empati for lærerens problem og dog forstyrre tilpas meget til, at ændringen lykkes. For meget pres medfører modstand, mens for svagt pres medfører ligegyldighed. Endelig er det nødvendigt med tid til refleksion. Et oplagt udgangspunkt for kollegavejledning kan være skolebibliotekets team, som tilsammen er udadrettet, opsøgende, igangsættende, formidlende, progressivt, kreativt og fagligt kompetent. Alt dette indgår i det professionsideal for skolebibliotekarer, som er udarbejdet af Danmarks Skolebibliotekarer, og som kan ses på www.emu.dk/gsk/skolebib/arbejdsforhold/prof_idealer.html Af professionsideal nr. 9 fremgår, at Skolebibliotekaren er procesarbejder, dvs. vejleder, rådgiver og sparringspartner for elever og kolleger. 4? OG SVAR
Arbejdets omfang En god vejleder stiller mange spørgsmål og kommer selv med få udsagn. Behovet for kollegavejledning opstår, når en lærer står over for en undervisningsmæssig udfordring, som han/hun ønsker at drøfte med en kompetent kollega. Der kan f.eks. være tale om at løse et egentligt problem, om hvordan undervisningen kvalificeres eller om relationer mellem lærer og klasse. God vejledning kan tilrettelægges på følgende måde sammen med den, der skal vejledes: Afklaring: fastlæggelse af dilemmaet der stilles afklarende og målsøgende spørgsmål. Undersøgelse: kortlægning og analyse af dilemmaet udforskning af relationer og forskelle. Håndtering: hvordan kan dilemmaet løses dette kan afdækkes gennem refleksive spørgsmål, der er fremadrettede. Erfaringsudveksling og rådgivning. Evaluering sammen med den vejledte. Formidling af viden og erfaringer til andre. Faldgruber Såvel vejleder som lærer skal være opmærksom på faldgruber, der kan være barrierer for et vellykket vejledningsforløb. Barriererne kan være at: vejlederen ikke har samme faglighed, som den lærer, der skal vejledes vejlederen føler, at han/hun skal holde sig til sin egen faglighed vejlederen vejleder på et forkert niveau vejlederen kan overvurdere sin rolle, eller at den ikke er defineret læreren ikke mener at have behov for vejledning læreren har en vil-selv holdning der er psykologiske spændinger af køns,- alders- eller erfaringsmæssig art mellem lærer og vejleder kvinder og mænd forholder sig forskelligt til egne evner, bl.a. når det drejer sig om teknik? OG SVAR 5
Uddannelse og kompetencer Uanset med hvilken baggrund, vejlederen møder udfordringerne, er der nogle kompetencer han/hun må besidde. Det drejer sig blandt andet om: En fag-faglig, en didaktisk og en pædagogisk/psykologisk viden. Kendskab til voksenpædagogik. Grundigt kendskab til læringsressourcer og deres anvendelse. Indsigt i evalueringsmetoder. En egentlig uddannelse i vejledning af kolleger er ikke etableret i Danmark. Praksisforankring og praksisrefleksion er nøgleord i forbindelse med kollegavejledning. Der er således et behov for at etablere en trekant, der giver såvel mediefaglige som fag-faglige og voksenpædagogiske kompetencer. Det, der er behov for at udvikle, er et egentligt koncept for lærer-til-lærer formidling, hvor man søger at sætte fokus på dén pædagogiske ændring, vejledningen skal medføre, og ikke blot at lade sig nøjes med bedre udstyr og forbedret, men isoleret håndværk, som ikke umiddelbart relateres til den hverdag, undervisningen foregår i. Holdsamarbejde og videndeling mellem en gruppe lærere, der arbejder tæt sammen, er et andet område, der kan udvikles gennem praksislæring, kollegalæring og refleksion med støtte fra en vejleder. Derfor skal efter- og videreuddannelsesforløb designes og tilpasses konkrete forhold. Efter- og videreuddannelse på vejlederområdet er også et noget broget marked. Flere PD-moduler, f.eks. Vejledning i IT og medier, den generelle vejlederuddannelse samt den nye skolebibliotekaruddannelse har dog alle vejledningssegmenter i sig, som kan styrke kollegavejlederens rolle. Ledelsens betydning For at kunne lykkes i formidlingen af nye pædagogiske tanker og udviklingstendenser til lærerne er det essentielt for vejlederen, at skolens ledelse udviser bevågenhed og giver autoritet og legitimitet til arbejdet. Ledelsen gør dermed vejlederen til forandringsagent, så han/hun får autensitet, styrke og gennemslagskraft. 6? OG SVAR
Det gode forløb Den ideelle situation for kollegavejledning kunne i et fremadrettet forløb være at starte allerede skoleåret inden, projektet skal løbe af stabelen. Såvel de enkelte fag som de faglige mål danner baggrund for vejledningsforløbet. Tilsvarende skal man huske at medtænke medier, edb, Internet og anden teknik samt øvrige læringsressourcer. I den indledende planlægningsfase vurderes hvilke samarbejder, man skal indgå i, hvordan teamet skal sammensættes, og hvilke lærerkompetencer, der kan og bør udfordres. Vejlederen skal være opmærksom på, at der kan være store individuelle forskelle selv inden for enslydende projekter. Vejlederen er med både gennem planlægning og forløb. Forløbet omfatter en portefølje, der foregår over nettet som mailkorrespondance mellem lærere og vejleder. Dette er det ideelle forum for udveksling af spørgsmål, refleksioner, ideer og inspiration. Vejledningen skal følge med hele vejen igennem og ikke kun foregå, før opgaven påbegyndes. Evaluering Såvel planlægning som undervisning og vejledning bør afslutningsvis evalueres. Løbende evaluering og justering er nøgleord for at opnå den bedste effekt. Tilsvarende kan vejledningen tage udgangspunkt i et tidligere afsluttet undervisningsforløb, hvor man kan inddrage allerede indhøstede erfaringer. Vejledning giver ny energi til de involverede lærere.? OG SVAR 7
Udgivet af: Kommunernes Skolebiblioteksforening Åboulevard 5, 2. th. 1635 København V Tlf.: 3311 1391 Fax: 3311 1390 ksbf@ksbf.dk www.ksbf.dk ISBN-10: 87-87284-47-2 ISBN-13: 978-87-87284-47-9 Kommunernes Skolebiblioteksforenings faglige udvalg består af: Elsebeth Hansen, Nyborg Kommune, Lilly Hansen, Solrød Kommune, Ole Larsen, Fredericia Kommune, Bo Refer, Bjerringbro Kommune, Annette Roed, Bramming Kommune, Ninna Stryhn, Københavns Kommune, Lone Thomsen, Mariager Kommune