Aktivitets- og Handleplan 2014. Tekstil og Design



Relaterede dokumenter
Aktivitets- og Handleplanen 2012 Værksted Tekstil & Design

Aktivitets- og Handleplan Værksted Tekstil & Design

Aktivitets- og Handleplan 2015 Tekstil og Design

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for Ejendomsservice

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN STU - Dyr og Landbrug

Aktivitets- og Handleplan 2014

Aktivitets- og handleplan 2013 Grøn Pædagog

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Aktivitets- og handleplanen 2012 Værksted: Grøn Pædagog

Aktivitets- og Handlingsplan 2015 Elmelund Skov værksted

Aktivitets- og handleplan 2014 Grøn Pædagog

Aktivitets- og handlingsplan 2014 Butikken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

Aktivitets- og Handleplan 2014 Musik

Aktivitets- og handlingsplan 2015 Butikken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Træværkstedet

Aktivitets- og handleplan 2015

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Fyns Laksefisk

Bygge og Anlæg. Præsentation På værkstedet Bygge og Anlæg arbejder vi med opgaver inden for byggeriet, mest tømrer og snedkerfaget.

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2014 Dyr og Økologi

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

Værkstedsbeskrivelse Idræt & Sundhed

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 MALER

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for Bygge og Anlæg

Aktivitets- og Handleplan 2015 Team Bybondegården

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Sunde og glade børn lærer bedre

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Alsidige personlige kompetencer

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

Brande, 2012 november

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015

Værkstedet Søndervang Stenager 9, Ulkebøl 6400 Sønderborg Tlf

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling

Håndværk, kunst og design

Ultimo 2011 primo 2012 Rapport vedrørende undervisningsmiljøet på Produktionsskolen Mimers Brønd

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Sammenhængende overgang

Særlige undervisningstilbud for de unge fra år

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Aktivitets- og Handleplan 2015 Team Håndværkergården

Bandholm Børnehus 2011

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

Et år på fri fagskole for dig på STU

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Værkstedet Søndervang Stenager Sønderborg Tlf

Nordvestskolens værdigrundlag

Teamskolen Håndværkergården

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

FleXklassen - indhold

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Vejledning på Varde Produktionsskole.

Bandholm Børnehus 2011

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

Resultater i antal og procent

Nærvær. I forhold til børn. Nærvær, Anerkendelse og Samarbejde Børnehuset Skovbjørnen 2014

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Handleplan Servicegården. Præsentation af teamet: Målsætninger, handlinger og succeskriterier.

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Del 1. Fundamentet. Del 1 Fundament

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Pædagogiske læreplaner

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Transkript:

Aktivitets- og Handleplan 2014 Tekstil og Design Præsentation af værkstedet På Tekstil og Design er den vigtigste faglige opgave at sy eller skabe opgaver, som er bestilt af vores kunder. Kunderne kan f.eks. være: Børnehaver eller Biblioteker. Det kan også være andre værksteder på skolen, der bestiller noget hos os. Opgaverne kan f.eks. være kostumer, smykker, udsmykning som bannere m. logo, og en masse andre spændende emner. Som elev på Tekstil og Design lærer du bl.a. noget om: Sy på symaskine Overlocksyning Materialelære Mønsterbrug (processen fra optegning til opsyning) Sy-teknik (lynlås, lægge bukser op, reparation af tøj osv.) Design (f.eks. at skabe tøj ud fra et mønster, eller smykkefremstilling) Indimellem får du mulighed for at designe og sy tøj samt tilbehør til dig selv. Værkstedsundervisning Igennem produktionen på værkstedet får eleven teoretisk og praktisk undervisning i det tekstile fag. Almene fag som: dansk, matematik og IT indgår i produktionen. Eleven tilegner sig mere almen viden igennem opgaver, film eller spil. I værkstedsundervisningen vil vi have fokus på: evnen til at give og modtage konstruktiv kritik, overholde aftaler, have tålmodighed, være samarbejdsvillig og ansvarsfuld og kvalitetsbevidst. Igennem perlerækken tydeliggøres muligheden for den faglige udvikling. Tema-opgaverne løses enkeltvis eller i grupper, som værkstedslæreren har sammensat, afhængig af opgavens art. Det foregår på /udenfor skolen i undervisningstiden. Opgaven kan også være af praktisk art, som fx at bage boller til værkstedets fryser. Den faglige undervisning vil omhandle: Syning på husholdningsmaskine. Syning på industri/husholdningsoverlock. Brug af svingarmsmaskine. Brug af strygejern. Mønsterkonstruktion. Tilretning af tøj. Materialelære. Forarbejdning af andre materialer som: uld, skind, læder. Kreative aktiviteter som: smykkefremstilling, tegning og maling, dekorering af æsker med bl.a. decoupageteknik, maskinbroderi og billedoverførsel fra papir til stof. Priskalkulation. Fakturaskrivning. Udover den tekstilfaglige undervisning, vil eleven få opgaver, se film med efterfølgende spørgsmål og debat, eller spille spil, der styrker den almene viden indenfor temaerne:

Demokrati Sundhed Miljø Sociale kompetencer Identitet Almen viden (Se bilag) Eleven opkvalificeres til uddannelse eller arbejde og opnår håndarbejdsmæssige færdigheder, der kan berige fritidslivet og dermed forbedre livskvaliteten. Eleven stiger gradvis i perlerækken, hvilket øger selvtilliden og motivationen for indlæring. Eleven kan, med styrkelse af den almene viden, bedre følge med i debatter vedr. omtalte temaer, og er en del af en tryg gruppe, hvor man tør deltage i snakken og den diskussion der måtte blive. Værkstedsproduktion At forberede eleven til at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse eller et job. At eleven gennem arbejdet med værkstedets produktioner og samarbejdet med andre, får styrket sin sociale, personlige og faglige kompetence. At tekstilfaget er omdrejningspunktet for det pædagogiske arbejde. At have alsidige produktions og undervisnings-tilbud, der giver god mulighed for at: finde, tydeliggøre og opøve den enkelte elevs kompetencer. En viden, som er til hjælp for elev og lærer, når vi i fællesskab skal finde den rette uddannelse eller job. At træne og styrke egenskaber som: selvstændighed, ansvarsfølelse og initiativ, hvilket efterlyses af undervisere på Ungdomsuddannelserne. At arbejdet på værkstedet forløber med forudsigelighed og struktur, hvilket giver ro og tryghed for eleven. At afdække elevens faglige og sociale kompetencer. At eleven er et led i en faglig og social sammenhæng, og at eleven udfører et stykke reelt arbejde, med medansvar for det færdige produkt. At der gennem arbejdet på værkstedet opstår en gensidig respekt, tillid til sig selv og hinanden, dette styrker eleven socialt og fagligt. Tekstilværkstedet modtager bestillinger på arbejdsopgaver internt og eksternt. Eksternt vil vi på sigt forsøge at opbygge et fast kundegrundlag, som vi i dag har med Odense Centralbibliotek, der altid bestiller store opgaver, som i værkstedsproduktionen bliver omsat til projekter, hvor eleverne arbejder i grupper. En del elever har brug for den ro og tryghed, det giver ved beskæftigelse med en rutinemæssig opgave. Derfor vil der altid være produktioner, der løber året rundt. Det kan være opsyning af lagervarer til salg på vores markeder: tylskørter, udklædningstøj, årstidsbestemte opgaver osv. Værkstedet er en del af Bybondegården, som i fremtiden vil fokusere på at blive et besøgssted for folkeskoleelever, ældre og børn. Produktionen vil derfor i 2014 rettes mere hen imod salg af udklædningstøj til institutioner, og gaveartikler til salg i Gårdbutikken. Produktionen er alsidig, og så vidt mulig god at niveau-opdele ifht. perlerækken. Undervisningen og opgaverne på værkstedet stiller ikke større krav, end eleven kan opfylde. På den måde vil det, at gå i skole og udføre et stykke arbejde, føre til en følelse af øget personlig og faglig styrke.

Kan -produktioner Værkstedslæreren vurderer fra gang til gang opgaver, bestillinger og vælger til og fra, afhængig af elevgruppe og produktionstid. Udfører løbende bestillingsopgaver fra interne og eksterne kunder. Samarbejde med de andre værksteder på Bybondegården ved Dyrskuet, Høst - og Julemarkedet. Skabe tøj eller tilbehør til sig selv når der er tid til det. Vi ved, at der er interesse for emnet. Når interessen er der, er motivationen for at modtage undervisning også størst. Vi har derfor afsat ekstra penge på undervisningskontoen for at dække materialeudgifterne. I fremstillingen af bundne tekstile opgaver, vil der indgå teoretiske og praktiske fag som: design, materialelære, mønsterkonstruktion, udregning af materialeforbrug, syteknik og farvelære. Skal -produktioner Sy og gøre bannere klar til internt og eksternt brug. Reparation af arbejdstøj. Ansvar for rengøring og oprydning på bestemte fællesarealer ude og inde (se bilag: AK/HA Bybondegården). Ved fravær oplever eleven, at være savnet i en arbejdsmæssig sammenhæng. Kunderne er synlige og tilfredse. Elevens selvværd og faglige evner øges og synliggøres, ved at kunne producere ting af kvalitet, som værdsættes af andre. Eleverne kan ved fælles hjælp få en produktion til at fungere, uden lærerstyring. Eleven oplever at de forlader skolen med øget styrke på det personlige, faglige og sociale område. Eleven har helt konkret nemmere ved at svare på spørgsmålet: Hvem er jeg? - Hvordan tilegner jeg mig bedst viden? - og hvad kan jeg pt.? Morgensamling Morgensamlingen er det vigtigste tidspunkt på dagen. Den skal foregå så roligt, harmonisk og struktureret, som dagen tillader det. Morgenmåltidets mål er at skabe en værkstedsånd, et forpligtende socialt fællesskab og en sokkel i hverdagen på værkstedet. På tavlen hænger et tydeligt opslag om, hvem der har hvilke ansvarsområder ifht morgensamlingen. Opslaget giver svar på følgende spørgsmål: Hvem henter morgenmad? Hvem vasker frugt og gulerødder og skærer dem i både og stave? Hvem henter morgenmad, når den der står på listen ikke kommer? Hvem dækker bord? Hvem tager af bordet? Hvem tørrer bordet af? Hvem går ned med kassen til opvask? Skemaet der bliver fulgt er udarbejdet af eleverne selv. Det medfører ejerskab og selvjustits. De kan styre processen selv, uden en lærers indblanding. Det giver mindre anledning til konflikt. Bordet bliver dækket pænt, og der sørges for, at al service er på bordet fra starten, så ingen skal rejse sig, med deraf følgende uro. Der er appetitligt ved bordet, med frisk

frugt og gulerødder. Mobiltelefonerne er passive under spisning, som i produktionen. Der skabes en hyggelig stemning, hvor der er den fornødne åbenhed og tryghed, til at debattere alle emner. Under måltidet tilstræbes en stemning, der gør at man tør sige, at man har en dårlig dag, og gerne vil have at der tages lidt hensyn. Det kommer eventuelle misforståelser blandt værkstedskammeraterne i forkøbet i det videre daglige arbejde. Der er fokus på måltid og kommunikation. Det tilstræbes at alle kommer til orde, og at alle bliver hørt. Før højtider og helligdage, bliver traditioner og baggrunde for eleverne læst op, under spisningen. Ingen går fra bordet før der er en aftale om det. Derefter hjælper alle med at rydde af bordet, og derefter følges opgavefordelingen. Der er herefter mulighed for en kort rygepause. Morgenmåltidet afsluttes med morgensang til klaverspil, eller en frisk gåtur. I forbindelse med morgenmødet, eller afslutningen på dagen, udleveres et selvevalueringsskema til eleverne, hvor de kanreflekterer over, hvad de har lavet, lært og hvordan samarbejdet er gået. Rutinen omkring måltidet skaber ro, tryghed og åbenhed, og vi får en positiv start på dagen. Den daglige begivenhed skaber bånd, tillid og rummelighed blandt elever med meget forskellig social, kulturel og etnisk baggrund. Eleverne får udvidet deres horisont ved at høre andre udtale sig og debattere. Fællessang og motion skaber sammenhold, og løfter humøret på værkstedet. Praktik og kombinationsforløb At få kendskab til, hvad der kræves og forventes af én på en ungdomsuddannelse, eller på en arbejdsplads. At få afklaret hvad elevens egne forventninger er til det pågældende fag/uddannelsesforløb. At eleven, igennem et kombinationsforløb på en Erhvervsskole får en tryghedsfølelse, og et forspring, i forhold til opstart og kendskab til skolen og lærerstaben, ved et senere uddannelsesvalg. Tryghed er en vigtig faktor. At eleven får afprøvet flere ønsker vedr. praktik og kombinationsforløb. Dette giver et virkelighedsnært billede, og et bedre grundlag for, at vælge den rette uddannelse - eller et passende job. Der gennemføres et erhvervspraktikophold inden for hvert påbegyndt halvår. Alle værkstedets elever skal i praktik på samme tid. Dette gøres for at skabe tid til telefonsamtaler og besøg hos praktikværten. En opfølgning der er nødvendig, både for at kunne vurdere elevens udbytte af opholdet, men også for at bevare et troværdigt og seriøst samarbejde med praktikværterne. Er der enkelte elever, der ikke er klar til at komme i praktik, bliver de på værkstedet eller kommer i intern praktik. Der bliver lavet individuelle eksterne praktikforløb for dem, når vi i fællesskab er enige om, at de er parate. Ca. 1½ måned før eleverne skal i praktik, begynder vi at snakke om ønsker og fremtidsdrømme. Eleven får inspiration ved at kigge i fagtelefonbogen, i vores interne praktik-register og på nettet. De finder selv praktikstedet og tlf.nr. på praktikstedet, som de skriver ned. Det vil i hvert tilfælde vurderes, om det er mig eller eleven der ringer op og laver aftaler. De har også mulighed for at opsøge de ønskede praktiksteder personligt, spørge til praktikmuligheder og evt. lave aftaler.

Eleven udfylder et spørgeskema inden praktikstart, med forventninger til praktikopholdet (se bilag). Eleven udfylder et evalueringsskema efter endt praktik (se bilag). Eleven finder en praktikplads. Der er balance mellem elevens kompetencer og praktikønsker. Eleven møder op på praktikforløbene og tager initiativ. Eleven bliver mere afklaret mht. job og uddannelsesønsker. Eleven får kendskab til erhvervslivet og erfarer, hvad der skal til for at begå sig i erhvervslivet, både socialt og fagligt. Eleven finder tryghed i at starte på en ungdomsuddannelse, fordi der forudgående har været et trygt og inspirerende kombinationsforløb. RKA At synliggøre og være bevidst om, at der sker en udvikling med eleven på det sociale, faglige og personlige plan, under opholdet på Produktionshøjskolen. Jeg vil tilstræbe at have så mange produktioner som muligt på værkstedet, der muliggør at inkludere øvebaner for eleverne i realkompetencerne. (Se bilag vedr. Mulle Muldvarp ) Eleverne sammensættes i mindre grupper før en produktion, og der udpeges én eller to ledere/ansvarlige for opgaven. Dvs. at den udføres til tiden og med kvalitetssans. Når arbejdet er fuldført, får alle i gruppen spørgsmål, der vedrører deres sociale, faglige og personlige kompetencer relateret specifikt til denne produktion. Man kan fx så vurdere, om man er typen, der kan lide at lede, eller blive ledt i en arbejdsproces, som et af RKAspørgsmålene går på. Spørgeskemaet vil blive brugt under den næstkommende RKAsamtale. Denne reelle situation vil gøre det mere tydeligt for lærer og elev, på hvilket trin eleven befinder sig socialt, fagligt og personligt. Eleven er blevet bevidst om, at man i arbejds- og privatlivet omgås hinanden på tre niveauer: Det sociale, det faglige og det personlige. Elev og lærer kan se, at der har været en rød tråd igennem produktionen og samarbejdet på værkstedet, arbejdet med RKA-værktøjet, samtaler om mål og delmål i forløbsplanen og slutresultatet i kompetencebeviset. Undervisningsmiljø At træne eleven i at deltage i det sociale fællesskab på værkstedet, og dermed få mulighed for at etablere (nye) venskaber (samarbejde). At træne eleven i at tilpasse sig andre (selvkontrol). At blive bevidst om hvor vigtigt det er, at kunne leve sig ind i andres situation og handle socialt (empati og ansvarlighed). At træne en bedre kommunikation (selvkontrol). At tale om normer og moral. At skabe en tryg og åben stemning på værkstedet, hvor mobning ikke tillades. At alle tør tale og sige deres mening. At alle tør deltage i produktionen, uden angst for ikke at være god nok. At skabe rum for refleksion. Vi vil fastholde Et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi overholder aftaler og er ansvarsfulde overfor opgaver og hinanden.

En god omgangstone. Respekt og tolerance overfor hinanden. Et værksted, der er rent og velholdt. Et værksted, hvor alle materialer og værktøj har en plads. Bevidsthed om elevens egen rolle og ansvarsfølelse når det gælder: sikkerhed, energi og miljø. Dette både under opholdet på skolen, og i deres videre liv. For at styrke det sociale miljø vil vi: Have en intro-makker, der tager imod en ny elev. Intro-makkeren har ansvaret for at vise den nye elev rundt på Bybondegården, og fortælle om regler og rammer på værkstedet. (Værkstedslærer følger op) (Se bilag). Give ansvar ud til eleverne fx i form af elev-til-elev undervisning i perlerækken. Spise morgenmad i et trygt, roligt og hyggeligt miljø, med tid til fordybelse. Arbejde sammen i små grupper. Bruge Walk and talk -metoden: lade eleverne gå to og to, og præsentere hinanden overfor alle bagefter. Tage emner op, der giver indsigt og rum for debat. Eleverne arrangerer i fællesskab temadage, hvor de mødes omkring et emne eller en aktivitet uden en lærer. Det kan være ude i byen eller hjemme hos én privat. Dermed skabes et miljø for spirende og vedvarende venskaber. Tage på ture, udstillinger og virksomhedsbesøg. For at styrke det fysiske undervisningsmiljø vil vi: Gøre rent en gang om ugen (se ugeskema). Instruerer eleven i at gøre miljø-rigtigt rent, med fokus på korrekt dosering. Have letlæselige rengøringsplancher til hvert rum (se bilag). Have bakteriemålere, så god/dårlig hygiejne bliver synlig. Have et overskueligt mini genbrugssystem til flasker, glas, dåser, papir osv. Kontakte skolens sikkerhedsleder og Natur og Miljø-kompagniet ved vejledning og uddybning af emner. Give en grundig instruktion i maskinerne på værkstedet. Indarbejde sikkerhedsregler i de produktioner og aktiviteter, som foregår på værkstedet her og nu. Eleven kender begrebet: Det psykiske arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Eleven får indsigt i miljødebatten. Eleven får større ansvarsfølelse i en mere miljøvenlig og gerne økologisk hverdag. Eleven har en god fremmødeprocent og deltager aktivt i hverdagen. Eleven får skabt relationer til andre. Eleven får anerkendelse, succes og selvværd. Sundhed Inspirere og gøre eleven interesseret i en sundere livsstil. Gøre eleven bevidst om eget ansvar for sundhed. Vi går morgentur hver dag efter morgenmaden, eller synger en sang. Vi spiser rugbrød til morgenmad flere dage om ugen. Vi køber frugt og pålæg til morgenmaden. Vi taler om ernæring, sund kost og vigtigheden af en positiv tilgang til hverdagen. Vi taler om, at man skal behandle hinanden med respekt og adfærd, trods forskellig personlighed og kultur. Vi oplyser eleverne om misbrugskonsulentens funktion på skolen, etablerer møder med ham/hende for hele værkstedet, og laver aftaler med ham/hende sammen med den

enkelte elev, hvis vi har mistanke om et misbrug. Eleven bevarer interessen for motion og sundere kostvaner - også når de stopper på skolen. Eleven kan mærke en positiv forskel på fysisk og psykisk velbefindende. Ugeskema og årsplan for værkstedet. Se bilag.