KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER SELVVURDERET HELBRED KOMORBIDITET Det sundhedsvidenskabelige fakultet Anne Mølgaard Nielsen Kiropraktor, ph.d. studerende NIKKB, Syddansk Universitet Kiropraktorfonden
Er ER KIROPRAKTORPATIENTER OG LÆGEPATIENTER MED LÆNDESMERTER SAMMENLIGNELIGE? NEJ! Hestbaek et al. 2014
p < 0.05 Yngre Højere uddannelsesniveau Større forventning om at blive rask Mindre depresssive Mindre aktivitetsbegrænsning Højere selvvurderet helbred 934 kiro. patienter Hestbaek et al. 2014 319 læge patienter Rygere Sygemeldt Højere sm.intensitet i lænd og ben Længere varighed af lændesmerter Flere tidl. episoder Øget fear avoidance beliefs
p > 0.05 BMI Privat sundhedsforsikring Hestbaek et al. 2014
FORSKEL I KARAKTERISTIKA PÅ KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER MED LÆNDESMERTER Betydning som kliniker? 1. Evidens baseret praksis 2. Guidelines i primærsektoren
SELVVURDERET HELBRED (SVH) Dårligt SVH N=207 (18 %) Godt SVH N=946 (82%) Christina Nielsen, masterafhandling, KU, 2012
KARAKTERISTIKA VED DÅRLIGT SVH Oftere og kraftigere lændesmerter Dårligere funktionsniveau Ingen uddannelse Højere score på depressionsskala Anden kronisk sygdom p 0.05 Øget fear avoidance beliefs Nedsat arbejdsevne
HØJERE RISIKO FOR BETYDELIG SYGEMELDING DE FØRSTE 3 MÅNEDER? % 16 14 Dårligt SVH 12 10 8 6 4 2 5 14 Godt SVH Dårligt SVH Højere risiko for betydelig sygemelding 0 > 20 dages sygemelding
HØJERE RISIKO FOR BETYDELIG SYGEMELDING DE FØRSTE 3 MÅNEDER? % 16 14 12 10 8 6 4 2 0 5 14 > 20 dages sygemelding Godt SVH Dårligt SVH Dårligt SVH Sygemelding v. baseline Højere risiko for betydelig sygemelding Nedsat arbejdsevne Øget fear avoidance ift. arbejde
HØJERE RISIKO FOR NEDSAT FUNKTIONSEVNE EFTER 3 MÅNEDER? % 70 60 50 40 30 42 60 Godt SVH Dårligt SVH Dårligt SVH Nedsat funktionsevne 20 10 0 Nedsat funktionsevne
HØJERE RISIKO FOR NEDSAT FUNKTIONSEVNE EFTER 3 MÅNEDER? % 70 60 50 40 30 42 60 Godt SVH Dårligt SVH Dårligt SVH Nedsat funktionsevne Nedsat arbejdsevne 20 10 0 Nedsat funktionsevne > 30 dage med smerter seneste år Øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet
DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Dårligt SVH Godt SVH
DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Patienter med særlige karakteristika (biologisk, psykisk og socialt) Øger risiko for: Betydelig sygemelding, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. arbejde hvis sygemelding ved baseline Nedsat funktionsevne, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet hvis flere end 30 dage med smerter det seneste år Helbredstilstand er kompleks rygsmerter er ét bidrag
DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Patienter med særlige karakteristika (biologisk, psykisk og socialt) Øger risiko for: Betydelig sygemelding, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. arbejde hvis sygemelding ved baseline Nedsat funktionsevne, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet hvis flere end 30 dage med smerter det seneste år Helbredstilstand er kompleks rygsmerter er ét bidrag
DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Patienter med særlige karakteristika (biologisk, psykisk og socialt) Øger risiko for: Betydelig sygemelding, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. arbejde hvis sygemelding ved baseline Nedsat funktionsevne, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet hvis flere end 30 dage med smerter det seneste år Helbredstilstand er kompleks rygsmerter er ét bidrag
DÅRLIGT SELVVURDERET HELBRED ( 40) Betydning som kliniker? Patienter med særlige karakteristika (biologisk, psykisk og socialt) Øger risiko for: Betydelig sygemelding, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. arbejde hvis sygemelding ved baseline Nedsat funktionsevne, forklares delvist af nedsat arbejdsevne øget fear avoidance ift. fysisk aktivitet hvis flere end 30 dage med smerter det seneste år Helbredstilstand er kompleks rygsmerter er ét bidrag
KOMORBIDITET Er der en sammenhæng mellem komorbiditet og prognosen for patienter med lændesmerter, som henvender sig i kiropraktorpraksis i DK? 2-5 kroniske sygdomme 1 kronisk sygdom 0 kroniske sygdomme N=61 N=235 N=524
HVORDAN MÅLES PROGNOSEN? Smerteintensitet - målt ved 2 uger, 3 mdr. og 12 mdr.: Numerisk Rangskala (11-punkts smerteskala) 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
HVORDAN MÅLES PROGNOSEN? Smerteintensitet - målt ved 2 uger, 3 mdr. og 12 mdr.: Numerisk Rangskala (11-punkts smerteskala) Nej* Ja* 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Prognosen = Har du lændesmerter, ja/nej? *Stanton et al. 2011
% 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Komorbiditet i relation til lændesmerter over tid (95% CI) 2-5 sygdomme 1 sygdom 0 sygdomme 2-5 sygdomme 1 sygdom 0 sygdomme 2-5 sygdomme 1 sygdom 0 sygdomme 2-5 sygdomme 1 sygdom 0 sygdomme Baseline 2 uger 3 måneder 12 måneder
STØRRE RISIKO FOR LÆNDESMERTER OVER TID? Komorbiditet (1 kronisk sygdom) Dårlig prognose
MULIGE INDFLYDELSESRIGE FAKTORER
STØRRE RISIKO FOR LÆNDESMERTER OVER TID? Komorbiditet Jo lavere uddannelsesniveau Dårlig prognose Jo lavere selvvurderet helbred Lændesmerter ved baseline (NRS>2)
IKKE INDFLYDELSESRIGE FAKTORER FOR LÆNDESMERTER OVER TID? Komorbiditet Alder Cancer Dårlig prognose Køn Rygning BMI
KOMORBIDITET Betydning som kliniker? Ses ofte hos lændepatienter (36 %) Øger risikoen for en dårlig prognose, forklares delvist af Jo lavere uddannelsesniveau Jo lavere selvvurderet helbred Lændesmerter ved baseline (NRS > 2) Skal behandles, hvis muligt Studiet siger intet om effekten af specifikke kroniske sygdomme - andre studier har vist en dårligere prognose ved fx depression/psykiske lidelser Bair 2003 Paanalahti 2014
GULDKORN Læge- og kiropraktorpatienter med lændesmerter er IKKE ens Komorbiditet indikerer dårlig prognose, men det forklares delvist af SVH og uddannelsesniveau SVH kan benyttes til at score patienten med dårligt SVH ( 40) eller godt SVH (>40) Dårligt SVH indikator for: - særlige karakteristika - øget risiko for betydelig sygemelding og nedsat funktionsevne
FORSKEL I KARAKTERISTIKA PÅ KIROPRAKTOR- OG LÆGEPATIENTER MED LÆNDESMERTER Betydning som kliniker? 1. Evidens baseret praksis 2. Guidelines i primærsektoren 3. Ressourcefordelingen i primærsektoren 4. Konkurrence forvridning