Bygge bro, knytte sammen: BU nyt. Rådmand og direktør skriver om første skoledag. august 2012. RULL ruller: mod fremtidens læringsmiljø side 4



Relaterede dokumenter
Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Svag stigning i sygefraværet i januar måned

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE

Kurser sommer/sensommer 2011

Indstilling. Ny plan for fritids- og. ungdomsskoleområdet. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 13. januar 2016

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 4. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december Bevægelse på Bjørnehøjskolen

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

KURSER OG UDDANNELSER 2013/2014

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 3. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

Trivsel, læring og udvikling hos børn og unge i Aarhus

Oplæg for deltagere på messen.

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.

16. januar Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

KURSUSTILBUD forår 2015

- viden og inspiration til udvikling af ungdomspædagogisk arbejde på Fanø

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

En vigtig brik. Kursuskatalog Den kommunale Dagpleje

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

ARBEJDSMILJØKAMPAGNE GRATIS TILBUD TIL MED-UDVALG/TRIO OG LEDERE

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

Børn og Unge i Furesø Kommune

Strategier i Børn og Unge

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Favrskov læring for alle

2018 UDDANNELSES POLITIK

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Vi vil være bedre Skolepolitik

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Skårup Børnehus 31. maj 2015 NYHEDSBREV. Biller på Helgetur

Referat fra bestyrelsesmøde d. 9/9 2015

Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF LEDELSE OG ORGANISATION HR OG KOMMUNIKATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Styrk trivsel og sundhed

Inklusion begreb, organisation, praksis i skolen Effekten af specialundervisning hvad vi ved om hvad der virker Problemadfærd og børns invitationer

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

Kursustilbud Efterår Sygefravær & Trivsel

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

Hvad er stress? Er lidt stress godt? Kan man dø af det? Smitter det? Hvem har ansvaret for stress på arbejdspladsen?

Det pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner

Stensnæsskolen. Juli Skoleåret Nyhedsbrev Årgang 14 Nummer 7. Kære forældre

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse

Sproglaboratorium samler børn om leg med sprog

Formandens beretning 2012/2013

ArbejdslivsTopmøde Psykisk arbejdsmiljø i praksis

Hvor kom vi fra? Dec. 2015: Byrådsvedtagelse af ny børne- og ungepolitik. LUP er og OCstrategipapirer. B Byrådsbeslutning pba.

KONTAKTEN Øster Snede Skole

15/16. Sparkær Skole & SFO/Klub. Sparkær Skole, Langgade 32, 8800 Viborg. Telefon: skole.sparkaer@viborg.dk

1. Hvad er den langsigtede plan for etablering af moderne behovsstyrede anlæg med balanceret luft i klasselokalerne og toiletterne på folkeskolerne

Eleverne Skoler og elevtal i Allerød kommune Leder Børn fra Allerød kommune

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

håndtere stress lær at og skab trivsel stress- og trivselsvejlederuddannelsen på organisationsledelsesafdelingsog individniveau

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

Forældre Undervisning

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER

Tilbud: Kompetenceudviklingsforløb om ledelse i Bispebjerg-Brønshøj Provsti

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Forældre Undervisning

Pædagogisk tilsyn i Parkbo efteråret 2017

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Dagtilbud - vi skaber trivsel og arbejdslivsglæde gennem refleksion over faglighed og ledelse. Samarbejdskompetence

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen - bliv uddannet trivselsambassadør

Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg

Engdalskolen SKOLENYT

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

Kære forældre. Om skolefusionen

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

Antimobbestrategi for

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Velkommen tilbage til et nyt skoleår. I det følgende vil jeg give lidt information og videndeling med jer om en række forskellige emner.

Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner

Lederne i Distrikt Syd

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

UDVIKLINGSPLAN FOR KLIG OG KLIT

Konflikthandtering Udvikling

Transkript:

nr. 13 august 2012 BU nyt DHL-stafetten: nedtællingen er startet side 2 RULL ruller: mod fremtidens læringsmiljø side 4 Sommernyt: Kajak og bus til en god sommer side 6 Aarhus-sløjfen: Læs anmeldelse af ny FU-bog side 9 13 BU nyt august 2012 Bygge bro, knytte sammen: Rådmand og direktør skriver om første skoledag Læs artiklen på side 3

Så mange gange skrev pressen om os: 9 gange Ifølge Børn og Unges nyhedsleverandør, Infopaq, har Børn og Unge og børn og unge-området optrådt 9 gange i lokalpressens artikler inden for de sidste 14 dage (31/7/2012 13/8/2012). Alle i avisernes trykte udgave. skolestart dhl Fakta om skolestart: Der er 2920 skolestartere i Aarhus Kommune (pr. 10.08.12). Der er 115 flere end i 2011. Nedtælling til DHL Nedtællingen til Børn og Unges deltagelse i DHL er begyndt og den 23. august kl. 18:30 sendes de første løbere af sted på ruten. Aarhus Kommune stiller igen i år med det største hold på 5.000 hvoraf Børn og Unge deltager med 2800 medarbejdere. I år har vi fem store telte, der frit kan benyttes af Børn og Unges medarbejdere. I vores område vil der desuden være DHL bar, levende musik og ikke mindst uddeling af DHL-pølsen. Børn og Unges teltområde er placeret som sidste år. Hertil kommer 34 skolestartere, der begynder i 0. klasse i special- eller modtageklasse Kolofon Ansvarshavende: Henrik Vinther Olesen HR- og Kommunikationschef Redaktør: Birgitte Dalum kommunikationsmedarbejder Kontakt: kommunikation@mbu.aarhus.dk Næste nr.: 30. august 2012 Forsiden: Julie Gordon Lyhne 0. B, Tilst Skole. Afhentning af trøjer De medarbejdere, der er tilmeldt Børn og Unges hold, kan få trøjer hos Børn og Unge på Grøndalsvej 2 i Viby. Trøjerne kan hentes i receptionen tirsdag den 21. august og onsdag den 22. august fra 07:30 til 16:00. Medbring holdnummer. I kan også hente trøjer i Børn og Unges DHL-område i Mindeparken torsdag den 23. august umiddelbart op til stafetten mellem kl. 16:00 og 18:00. Århus Motion fremsender startnumre og madkassebilletter til kontaktpersonerne senest uge 33. Såfremt det ikke sker, skal I henvende jer til Århus Motion på info@aarhusmotion.dk Vi glæder os til at se jer. Har I yderligere spørgsmål, er I velkomne til at kontakte Pernille Guldager på pegu@aarhus.dk eller på tlf: 23380117 2 BU Nyt August 2012

hilsen Første skoledag gør indtryk Indsatsen begynder ved de første iagttagelser af trivsel, sprog, kontakt og velvære hos sundhedsplejen, i vuggestuen og i dagplejen, den fortsætter i børnehaven, bæres med ind i skolen, den fortsætter i vores fritids- og ungdomstilbud og den understøttes af forvaltningens forskellige grene. Det er også en indsats, som knytter sig til arbejdet i Børn og Unge med social kapital. Med positivt samarbejde, faglig koordinering og ved konstruktivt at dele viden på tværs knytter vi Børn og Unge stærkere sammen. Med større gensidig tillid og respekt til følge. Det føles som første skoledag. Den fornemmelse kender de fleste. Når en begivenhed bliver en fast del af sproget, er det selvfølgelig fordi, den gør indtryk. For vi voksne sidder første skoledag ikke blot som billeder på nethinden. Vi kan ligefrem mærke spændingen, den lette sitren og forventningens glæde. Vi kan fornemme det i nervebanerne. Første dag. Hvordan skal det gå? Første skoledag er på mange måder en skelsættende dag. Men heldigvis er det ikke en dag, der sætter skel. Første skoledag er en dag, som bygger bro og knytter sammen. De seneste års bestræbelser for at binde arbejdet i Børn og Unge sammen i et perspektiv fra 0-18 år har flettet dagtilbud, skoler og fritidsområdet tættere sammen end tidligere. Hos det pædagogiske personale, lærere og ledere er der blandt andet gjort en målrettet og solid faglig indsats for at forberede en god skolestart. Første skoledag er en god anledning til at påskønne den indsats. Indsatsen ligger i både nytænkning og i det kendte arbejde med kerneopgaven, og den afspejler sig i en god trivsel, et lavt sygefravær og en stor tilfredshed både hos børn, medarbejdere og forældre overalt i Børn og Unge. Det er der grund til at kippe med flaget for. Det er bekræftende at følge. Så når vi i disse dage markerer første skoledag og dermed også skiftedag mange andre steder - ja, så føles det næsten som første skoledag. Det er spændende og gribende for eleverne og for os alle. Det er forventningens glæde iblandet en let sitren. Hvordan skal det gå? Med den kompetente indsats fra Børn og Unges medarbejdere er vi på sikker grund. Det vil gå godt. Vi ønsker alle rigtig god arbejdslyst! Camilla Fabricius, fungerende rådmand, Børn og Unge Nils Petersen, direktør, Børn og Unge BU Nyt August 2012 3

rull Et nyt pædagogisk Læringscenter i Mårslet er et af resultaterne af RULL s samtænkning af pædagogik og byggeri. RULL ruller derudaf Fra efteråret kan lærere og pædagoger opleve fremtidens læringsmiljø på egen krop, når et nyt undervisnings-laboratorium åbner på SKOLF ved Sødalskolen. Det sker med afsæt i tankerne om pædagogik og byggeri fra projekt RULL, fortæller projektleder i RULL, Lene Vestervang. Vi bringer en status fra Aarhus-projektet. Det er længe siden, vi har hørt noget til RULL. Hvordan går det? Rigtig godt. Det nye er, at vi fra RULL-teamet bliver inviteret med, hver gang der er et byggeprojekt på en skole eller i en institution. Og det betyder, at pædagogikken kommer til at fylde meget mere nu, end den gjorde tidligere. Vi bruger altid principperne fra RULL og lægger meget vægt på den pædagogiske praksis og organisering, når der skal bygges nyt. Det er efterhånden blevet en fast arbejdsmetode og det gør, at vi kan oversætte de pædagogiske ønsker til arkitekten og bygherren, så resultatet bliver godt for alle. Samtidig er det tid til at bringe tankerne endnu længere ud, så til efteråret vil vi etablere RULL Lab på SKOLF ved Sødalskolen. Og der vil vi afholde vore workshops fremover, så pædagoger og lærere kan opleve, hvordan det er at undervise i et helt nyt læringsmiljø. Desuden tilbyder vi at hjælpe med at indrette læringsmiljøer, også når der ikke skal bygges nyt. Fortsættes 4 BU Nyt August 2012

rull Resultatet af brugerinddragelsen har givet interessante bud på indretningen af nye læringsmiljøer. RULL-idéerne er en fælles platform I har i de seneste år udarbejdet idékataloger til mulige byggeprojekter i alle Børn og Unges områder. Ligger de bare og samler støv? Nej, det gør de ikke. Vi bruger katalogerne hver gang vi skal finde en løsning på et pladsproblem eller lignende. De er jo lavet i samarbejde med medarbejdere, ledere og forældre, så i dem har RULL-teamet, områdechefen og brugerne står på en fælles platform, når der skal findes en løsning. I Gellerup oplever medarbejderne i øjeblikket, at deres ideer fra idékataloget bliver realiseret i et nyt projekt. Det giver et fantastisk engagement. Det må kræve meget nytænkning. Har I selv fundet på det hele? Nej, vi samarbejder blandt andet med Dansk Center for Undervisningsmiljø om skolestøj, og vi samarbejder med VIA og Arkitektskolen om indretning af læringsmiljøer. Det er ret spændende. Og lige til sidst. Hvad med pengene er der flere? Ja, vi har 42 mio. kr., som vi skal prioritere til efteråret. Men hvis eller når vi får tilført flere penge, så kan vi tage fat i større projekter, som netop er beskrevet i katalogerne. Så vi afventer lidt endnu. RULL er betegnelsen for det program, hvor Aarhus Kommune investerer i pædagogisk og teknisk modernisering af dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Programmet skal bidrage til at sikre spændende og fremtidssikrede læringsrum. Der er udarbejdet idékataloger for alle områder, som skal bidrage med kvalificerede svar på mulige byggeprojekter. Katalogerne er lavet sammen med brugerne, hvilket giver en fælles referenceramme for forvaltningen og brugerne, når projekterne skal udmøntes. I RULL regi er der desuden lavet et nyt lokaleprogram, Areal- og funktionsprogrammet, som skal anvendes, når der gennemføres byggeprojekter. Fremover vil udbygningsbehovet, beregnet ud fra læringskvadratmeter pr. elev, og omstruktureringsbehovet, beregnet ud fra funktioner, blive omdrejningspunktet for ud- eller ombygning. Areal- og funktionsprogrammet testes i forbindelse med implementering af skolestrukturen. RULL-teamet består af projektleder Lene Vestervang Olsen, pædagogisk konsulent Lone Hauberg Toft og arkitekt Hanne Lehrskov. Du kan læse mere om RULL på www.aarhus.dk/rull, og du kan kontakte Lene Vestervang Olsen på tlf. 30 71 56 68 eller e-mail: lvol@aarhus.dk. BU Nyt August 2012 5

sommeraktivitet En uge i Aarhus havn Kajakroning en af de mange aktiviteter som Aarhus Kommune udbyder for børn i sommerferien. For andet år i træk var Aarhus Kano og Kajak Klub i sommer arrangør af to ugers kajakskole som led i Aarhus Kommunes sommeraktiviteter for skolebørn. Børn og Unge Nyt tog med 12-årige Linn Elley er bekendt med at være til søs, og det er hendes tidligere erfaringer til havs, der har fået hende til at melde sig til netop dette arrangement. Jeg plejede at være ude at sejle med mine bedsteforældre, men deres båd er desværre solgt nu, fortæller Linn Elley, der kommer fra Skt. Knuds skole. Det er med blandede følelser at hun ser frem til i morgen, som er sidste dag. Måske skal vi ro ud til Den Permanente og grille, men jeg glæder mig ikke til, at det er sidste dag. Fokus på børn og unge En vigtig værdi for klubben er at sætte fokus på børn og unge, hvilket ligger godt i tråd med, at det er andet år i træk, at klubben lægger hus til aktiviteter for skolebørnene. Vores primære målgruppe er børn og unge, og derfor er det vigtigt for os at åbne dørene til sommeraktiviteter. På den måde aktiverer vi børnene, fortæller Claus Pape, der er formand i kajakklubben. Aarhus Kano og Kajak Klub Aarhus Kano og Kajak Klub er blandt en lang række arrangører, der tilbyder sommerferieaktiviteter for børn og unge i 1.-8. klasse. I 2011 deltog 2500 børn i aktiviteterne. Kontakt: Formand Claus Pape for mere information Formand@aarhuskanokajak.dk. Du kan finde Sommerferieavisen på: www.aarhus.dk/sommerferieaktiviteter En uge i Aarhus havn 6 BU Nyt August 2012

sommeraktivitet Klubmedarbejderne Martin Toft Andersen, Klubberne Holme Vestergaard og Mie Wiklund, Langenæsklubben Sommeren i gennem kører Sommerbussen i Område Horsensvej. Sommerbussen møder børn og unge i sommerlandets ferietomme skolegårde og på legepladser, hvor varmen og de lyse aftener inviterer til hygge - men ind imellem også til en uhensigtsmæssig adfærd og uro. Sommerbussen når helt ud til de unge I Område Horsensvej kører Sommerbussen tre gange ugentligt. Det gør den i tidsrummet kl. 17 24, hvor den er bemandet af pædagogiske medarbejdere fra Fritidscenter Horsensvej. To af dem er Martin Toft Andersen og Mie Wiklund. Vores tilgang til de unge er dialogen. Vi har vand, sodavand og lidt forskelligt bag i bussen, og prøver at gøre mødet med de unge så uformelt som muligt, siger Martin Toft Andersen, da BU Nyt en våd torsdag aften i juli er med bussen rundt i Aarhus. Sommerbussen er en bus, som udstyret med grej til aktiviteter, en grill og Vi prøver at gøre mødet med de unge så uformelt som muligt Martin Toft Andersen affaldssække. Den er finansieret af alle institutioner og skoler i Område Horsensvej og kan med grill-arrangementer, fodboldturneringer og andre aktiviteter udgøre en gulerod for de unges lyst til at agere hensynsfuldt. Og det virker: Vi har en pædagogisk tilgang til mødet med de unge, har megen føling med lokalområdet, og mange af de unge kender os eller har set os før. Derfor bliver vi kontaktet af institutionsledere, der gerne vil høre, om vi har nogle forslag til at sikre, at de unges hyggelige aftener forbliver hyggelige og fredelige, forklarer Mie Wiklund. De pædagogiske medarbejdere på bussen har et bredt netværk af samarbejdspartnere, som styrker deres føling med området. Blandt andet med de opsøgende medarbejdere i Team Syd. Samtidig indgår skolerne og institutionerne selv i løsninger, som kan give de unge og de offentligt tilgængelige legepladser og skolegårde en god sommer. Om Sommerbussen Målgruppen for FU-områdets og Sommerbussens indsats er børn fra 5. klasse til 18 år Den første Sommerbus startede i 2007 i Tranbjerg I Område Horsensvej koster Sommerbussens dialogbaserede opsyn instiutionerne et beskedent beløb Kontakt: Thomas Jentzsch, fritidsleder i Område Horsensvej og tovholder på Sommerbussens aktiviteter. Mail: tjp@aarhus.dk BU Nyt August 2012 7

kurser KURSER Find alle kurser: På BUportalen: ww.buportalen.dk. Find oversigt over kurser: Vælg Kurser og Arrangementer på BUportalens forside Tilmeld dig på Kursusbasen: Tryk på kursus-ikonet (vist her). Kursus-basen åbner Kurser for arbejdsmiljøgrupper 5 halve kursusdage for arbejdsmiljøgrupper - Vælg blandt følgende 5 spændende temaer: Få retning og mening i arbejdsmiljøarbejdet: Den 3. september Løs konflikterne og skab en konfliktforebyggende kultur på arbejdspladsen: Den 29. oktober Spot en stressramt og gør noget ved det!: Den 13. september Tag vare på ergonomien og undgå skader og nedslidning (for 0-6 års området): Den 1. november Sænk støjen med pædagogikken som redskab: Den 27. september Sænk støjen med pædagogikken som redskab I kan selv gøre noget for at minimere støj i jeres institution eller skole. På kurset fortæller Per K. Larsen, akustisk rådgiver fra AB Akustik, om ny forskning: Hvorfor påvirker støj os? Hvem og hvad støjer? Hvordan indretter vi os? Lone Toft og Hanne Lehrskov, proceskonsulenter i RULL-projektet, giver inspiration til pædagogik og indretning, der virker positivt på støj og akustik. Kurset afholdes i RULL-lab hos SKOLF, hvor I kan afprøve og eksperimentere med inventar. Læs om de 5 kurser og tilmeld dig i kursusbasen under Arbejdsmiljø. Butterfly & Sløjfemodel Et kursusforløb, der forbereder FU-området på at kunne integrere og bruge Butterfly-modellen Forløbet er af 6 dages varighed fra oktober 2012 marts 2013. Tilmelding i kursusbasen under kategorien, Butterfly. Vælg med omtanke Hvordan gør man det? Med afsæt i ny forskningsbaseret og praktisk viden om mentalisering får kursisterne konkrete værktøjer til at arbejde med udvikling af større børn og unges robusthed. Kursusforløb á 2 hele kursusdage den 29. og 30. august 2012. Gratis. Tilmelding i kursusbasen Find kurset under FU. Find desuden følgende kurser på Kursusbasen, hvor du kan læse mere og tilmelde dig: Læsevejlederens opgave og rollevaretagelse i skolen som organisation Investering i børns fremtid: Tværgående arbejde med erfaringer og nye ideer Årsmøde for dagtilbud Nye kurser i BørneIntra Nye kurser i SkoleIntra Kompetenceudviklingsforløb for Leder/TR - Nye forløb i efteråret 2012 Arbejdsmiljøuddannelsen - 2-dages opfølgningskursus på den obligatoriske grunduddannelse Camp BU Ugekursus for lærere og pædagoger ALFA 2012 - Fællesmøde for skoleledere og administrative ledere. Tilmelding senest 24. august! Opus e-indkøb for begyndere Workshop Tips og tricks i Opus e- indkøb Tønnesvang LIGHT I et kursusforløb for FU-ansatte gennemgår Tønnesvang teorien bag sløjfen om kvalificeret selvbestemmelse. Der bliver dialog med praktiske FU-briller på. Kursusdatoer Tirsdagene den 11. og 18. September. Tilmelding i kursusbasen Find kurset under FU Børn og Unges Kursusadministration E-mail: kursus@mbu.aarhus.dk Tlf.: 2337 4602 8 BU Nyt August 2012

anmeldelse I samarbejde med fagbladene folkeskolen.dk og Børn&Unge samt med Skolernes Læringscenter - Fællessamlingen (SKOLF) bringer Børn og Unge Nyt omtaler og anmeldelser af bøger og materialer. Læs alle Børn&Unges omtaler af Fagbøger på: http://bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge Anmeldelse Af: Jesper Larsen, konsulent i Ungdomsringen Aarhus binder sløjfen Køb bogen: Kontakt Pædagogik og Integration. Mail: pi@mbu.aarhus.dk. Telefon: 8940 3637 og 8940 4871. Husk at oplyse CVR-nr., navn og adresse. Pris: 299 kr. Med metode bogen: Ung i Aarhus Læring til livet, binder Ung i Aarhus/Fritids- og ungdomsskoleområdet på interessant vis en sløjfe. En sløjfe, der skaber sammenhæng mellem de ungdomspolitiske intentioner og den ungdomspædagogiske praksis. Således er bogen et skoleeksempel på konkret metodeudvikling med høj inddragelse og deltagelse af aktører fra den pædagogiske praksis til en konkret fundering i den politiske logik om at 95% gennemfører en ungdomsuddannelse. Det har været en fornøjelse for mig at læse bogen og følge udviklingen i Aarhus. For år tilbage blev der taget initiativ til organisationsudvikling ved sammenlægning af pædagogisk ledede legepladser og klubber med ungdomsskolen. Ret hurtigt herefter så vi den første flotte metodebog om demokrati og medbestemmelse i Ung i Aarhus og nu kommer så endnu et udspil på konkret inspirerende ungdomspædagogik. Det fælles sigtepunkt i den ungdomspædagogiske indsats i Aarhus er målet om at 95% af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Metodebogen udvider alligevel dette mål. Bogens overskrift synliggør at dannelsen i Aarhus ikke kun ses snævert i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse nej, det handler også om: Læring til livet. At turde leve livet Liv betyder, at blive ved. Jeg vil tillade mig at tolke, at Ung i Aarhus angiver metoder og viser i praksis hvordan politikere, forvaltning, ledere, forældre og ungdomspædagoger, som alle agerer ud fra hver deres logik, danner unge til at blive ved med at turde leve livet. Hermed bliver bogen også et manifest for den strategisk pædagogiske ledelse i Ung i Aarhus. Bogen er inddelt i 2 dele. En Del 1, som forklarer bogens grundlag; Sløjfemodellen. Sløjfemodellens baggrund og teori forklares og nok så interessant kobles denne til WHO s forebyggelsestrekant. Det teoretiske grundlag er tilvejebragt i samspil med professor Jan Tønnesvang og dr. phil. Sven Mørch. De to herrer, funderet i socialpsykologien, har således inspireret Aarhus Kommune til udvikling af sløjfemodellen. Jeg tror, at det bliver en stor gevinst for Aarhus at modellen er udviklet på tværs af Børn og Unge og Socialforvaltningen. At der tilsyneladende har været enighed om at igangsætte et stort udviklingsprojekt på tværs i kommunen med ambition om udvikling af fælles systematik, forståelsesramme og perspektiv for det ungdomspædagogiske arbejde, men at indholdet skal genereres af de enkelte fagligheder, vil for mig at se give nogle enddog store gevinster. Oser af refleksion Bogens 2. del er 110 sider praksisfortælling, som jeg med stor iver nu er ved at gennemlæse for anden gang. Praksiseksemplerne oser af refleksion og pædagogik, der er funderet systematisk og med udgangspunkt i viden, som tager udgangspunkt i Butterfly-Modellen som Sløjfemodellen kaldes af Faruk Lancar, afdelingsleder i Holme Vestergård, Fritidscenter Horsensvej. Rådmand Kristian Würtz indleder bogen med overskriften: Sammen kan vi løfte opgaven. Jeg vil afslutte med : Aarhus synes at løfte den ungdomspolitiske opgave og binder med bogen sløjfen sammen til en helhed med og for byens unge. Om anmelder Jesper Larsen: Konsulent i Ungdomsringen og selvstændig udviklingskonsulent samt projektkoordinator vedr. boligsocialt arbejde i Fredericia. Kontakt: jel@ungdomsringen.dk BU Nyt August 2012 9

kort nyt HMU følger IT-udfordringer tæt Det går ud over arbejdsglæden, når vi bruger tid på at vente på IT-systemer, mens vi kunne være sammen med børnene eller løse andre vigtige opgaver. Sådan lyder konklusionen fra Børn og Unges HMU (Hoved-MED-udvalg), der er det øverste organ for samarbejde mellem medarbejdere og ledelse. HMU vil derfor i den kommende tid følge IT-driften tæt og løbende drøfte de udfordringer, som opstår, når systemerne gør knuder. Årsagen til de IT-vanskeligheder, som mange har oplevet hen over 2012, er bl.a. problemer med Outlook, serverfejl, udskiftning af pc ere, problemer med Citrix og fejl hos leverandør. Det har bl.a. ført til lange svartider, ustabile forbindelser og besværlig adgang til flere systemer, som IT-afdelingen har arbejdet på at finde løsninger på. Senest har det ført til oprettelsen af en task-force, hvor Børn og Unge sammen med Borgmesterens Afdeling arbejder på en hurtig afklaring og løsning af problemerne. Aftenkursus kan give dagplejere fælles løft af fagligheden Et kursusforløb med månedlige moduler og aftenundervisning har gjort det muligt for 81 dagplejere fra Aarhus Kommune at komme sammen af sted på kursus. Nye kurser er på vej. Fakta: Nye kurser starter den 30. august. Tilrettelægges i tæt samarbejde med de enkelte dagplejeafdelinger, evt parallelt med personaledage. Få hjælp til det psykiske arbejdsmiljø Birgitte Nørbo er pr. 1. august 2012 ansat som arbejds- og organisationspsykolog i Kommunikation og Arbejdsmiljø, Børn og Unge. Hun vil bistå arbejdspladserne i processer, der kan styrke det psykiske arbejdsmiljø samt undervise indenfor temaer som blandt andet forandringer, stress og teamsamarbejde arrangeret af Kommunikation og Arbejdsmiljø. Hvis I som arbejdsplads i Børn og Unge har behov for undervisning og coaching i forhold til for eksempel krise eller stress, er I velkomne til at henvende jer til Birgitte. Hun kan blandt andet hjælpe med at lære at tage vare på sig selv i arbejdet med mennesker i alvorlige vanskeligheder og sparre med ledelsen i eksempelvis håndtering af den vanskelige samtale. Man skal jo berøres af sit arbejde. Men man kan også blive ramt af det. eller rystet, siger Birgitte Nørbo. I de tre nævnte tilfælde tilbyder hun ansatte eller grupper af ansatte henholdsvis supervision, krisehjælp eller individuel psykologhjælp. Det kræver blot, at I via jeres ledelse henvender jer til Birgitte. Hendes opgaver såvel før som nu - handler primært om at styrke og fremkalde ekspertisen og kreativiteten hos grupper og individer i relation til kerneydelser, en ønskværdig udvikling elle/og de mål, der ønskes realiseret. Blå bog Marianne Madsen, dagplejer i Mårslet (forrest) med sine kolleger. Kontakt: Uddannelseskonsulent Jette Nicolajsen. Telefon: 8741 2664 / 2280 9870. Birgitte Nørbo er 54 år og er uddannet psykolog med speciale i klinisk psykologi samt under efteruddannelse som specialist i supervision. Frem til sin ansættelse i Børn og Unge har Birgitte Nørbo arbejdet med organisationspsykologi og psykisk arbejdsmiljø hos Crecea. Hun har haft privatpraksis med behandling af stress, angst og depression. Kontakt: Birgitte Nørbo. Mail: birnor@aarhus.dk. Telefon: 51576484 10 BU Nyt August 2012

kort nyt Skolefusioner sendt i udvalg Børn løb for den sunde livsstil Den sidste fredag i juni havde Team Krop & Hop inviteret LANGENÆSSTIENs børnehavegrupper og de største vuggestuebørn til sommerens Langenæsløb. De 180 børn fra LANGENÆSSTIEN løb sammenlagt næsten 200 km og alle fik et diplom for deres flotte indsats. Aarhus Byråd har 15. august førstebehandlet forslaget om en ny skolestruktur, som er lavet på baggrund af forårets forlig mellem Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre. Forslaget indebærer fusioner og forandringer på ni af kommunens i alt 29 folkeskoler, herunder er tre skoler indstillet til at lukke. Efter en timelang debat valgte byrådet at sende sagen til videre behandling i Børn og Unge-udvalget. Herefter følger en otte ugers høring af forslaget. Byrådet ventes at vedtage den nye skolestruktur endeligt 19. december. SFO Engdal fejrer jubilæum I anledning af SFO Engdals 25 års jubilæum, afholder vi en reception for interne og eksterne samarbejdspartner, nuværende og tidligere kollegaer og andre interesserede den 24. august fra kl. 15 til 18 på SFO Engdal, afdeling Fristedet, Engdalsvej 18 i Brabrand. Find program på www.engdalskolen.dk under SFO. Kontakt: SFO leder Ove Lauridsen, SFO Engdal. Mail: ola@aarhus.dk De ældste elever kan snuse til fremtidens job Elever fra folkeskolens udskoling samt på produktionsskoler kan igen snuse til job- og uddannelsesmuligheder i Aarhus med afsæt i aktiviteter på og omkring Aarhus Havn og byggeriet på de bynære havnearealer. Projektet er et samarbejde mellem kommunen, Aarhus Havn og LO Århus. Der er plads til flere elever, så skynd jer at melde jeres udskolingselelver til. Kontakt: Projektleder Søren Høj Eggers, LO Århus. Telefon: 20 95 56 55. Mail: jobsnuser@lo-aarhus.dk Henrik Johansen, Pædagogik og Integration, 2338 0141. Mail: hjoh@aarhus.dk Skoleelever kan løbe mod fremtiden Det startede som en løbeklub i Allerød. I år løber stafetløbet Garmin SchoolsOnTheRun for første gang af stabelen i Aarhus. Skoleelever kan løbe mod fremtiden Et nyt professionelt motionsløb er kommet til for elever i 9. og 10. klasse samt på ungdomsuddannelserne med foreløbig mere end 1000 deltagere fra hele landet. SchoolsOnTheRun-stafetløbet er for både elever og lærer og løbes i drenge- og pigehold samt mixhold. Et af målene med arrangementet er, at eleverne skal koble motion med at have det sjovt og samtidig kan skolerne bruge det til at arbejde med overgangsproblematikken mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Detaljer: Læs mere og tilmeld jeres 9. og 10. klasser på www.schoolsontherun.com eller på SchoolsOnTheRun på Facebook. BU Nyt: er et personalenyhedsbrev for de 15.000 ansatte i Børn og Unge, Aarhus Kommune BU Nyt August 2012 11

kort nyt Økologisk Høstmarked Klap hesten og smag på økologiske mejeriprodukter. Den får på alle sanserne, når Natursamarbejdet i Brabrand holder økologisk høstmarked den 1. september. Program: Åbningstale kl.10 ved rådmand Kristian Würtz Rundvisning blandt gårdens dyr. Rundvisning i økologisk lavenergihus Islænderridning, æblepresse, snobrød, fordring af får, geder, høns og kaniner Smagsprøver og gårdbutik (ingen dankort) Tid og sted: Lørdag den 1. september kl. 10 16 ved Natursamarbejdet, Louisevej 100, 8220 Brabrand - www.natursamarbejdet.dk nyt om navne Tillykke med 25 års jubilæet Specialpædagog Anne Birgitte Thorbøll, Klubben Holme Søndergård, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 1. juli Birte Gylling Jørgensen, pædagog på Den integrerede institution Venøvej 7, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 29. juni Conny Bredahl, lærer på Sødalskolen, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 1. august Dagplejer Lis Kruse Jensen, Dagplejen Holme/Højbjerg, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 3. august Husassistent Joan Doris Jensen, D.I.I. Løgtengården, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 3. august Lærer Birgitte Bjerg, Skovvangskolen, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 1. august Lærer Eva Dencker, Møllevangskolen, ønskes tillykke med 25 års jubilæet dem 1. august Pædagogisk leder Hanne Golding Rasmussen, Gl. Brabrand Dagtilbud, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 29. juli Lærer Elsebeth Pedersen, Engdalskolen, ønskes tillykke med 25 års jubilæet den 1. august Tak for indsatsen Lene Vinter Jensen og Judith Seiersen, Dagplejen Holme/Højbjerg, er begge dagplejere og har fulgt dagplejens udvikling igennem mange år og har haft rigtig mange børn og deres familier i deres hjem igennem årene. Den 31. august stopper Judith, mens Lene stopper den 24. september. Vi siger farvel to helt fantastiske dagplejere der bliver svære at undvære for kollegaer og leder. Venlig hilsen Pædagogisk leder Bente Lindahl Tak til fire lærere ved Engdalskolen Lærer Karen Cecilie Nielsen har valgt at gå på pension efter 36 års ansættelse Lærer Henning Nielsen har valgt at gå på pension efter 18 års ansættelse Lærer Torben Skydt-Nielsen er gået på pension efter at have været ansat i knapt 40 år Lærer Annette Skovby har valgt at gå på pension efter 40 års ansættelse. Annette kan fejre sit 40 års jubilæum den 1. august og i forbindelse med en afskedsreception i slutningen af august vil Annette få overrakt Dronningens fortjenstmedalje i sølv Med en stor tak for indsatsen ønskes de fire lærere et godt otium Skoleleder Mari-Ann Togsverd Tillykke med 40 års jubilæet Lærer Helle Gade, Engdalskolen, ønskes tillykke med 40 års jubilæet den 1. august Jubilæum - Nyt job - Tak for indsatsen Send dit indlæg til Børn og Nyt, Nyt om navne. Skriv navn, funktion, arbejdssted og antal år i Aarhus Kommune og gerne en kort tekst på et par linjer. Billeder er velkomne. Mail: kommunikation@mbu.aarhus.dk 12 BU Nyt August 2012