HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER



Relaterede dokumenter
Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Fælles indsatsområder

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

RAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) ? Fortsat udvikling mod mere inklusion

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Læsevejlederen som ressourceperson

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Skolereform. Bolderslev Skole

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen

Velkommen til Stavnsholtskolen

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Lundehusskolens Værdigrundlag

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Greve Kommunes skolepolitik

1. Værdigrundlag s Mål og vision s. 3. a) Almen- og specialklasseundervisning s. 3. b) Særlige tilbud til elever s. 3. c) Evalueringskultur s 4

Læsevejlederens funktioner

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/ / /2014

Resultataftale for

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Antimobbestrategi Gedved Skole

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Sundhedsplan Vonsild Skole 2010/2011 Skoleleder Jens Bay, sundhedskontaktlærer Mette Justesen. Sundhed generelt

Princip for undervisningens organisering:

Et sundt liv i Vallensbæk

Selvevaluering på Helsinge Realskole ( ): Kapitel 3: Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse

Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema

Kirsebærhavens Skole

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Handleplan Engelsborgskolen

Se hjemmesiden:

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Inklusion en fortsat proces

Procesplan for Læsning som indsatsområde i Faaborg-Midtfyn Kommune Mål og Delmål

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Velkommen til valgmøde

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Kvalitetsrapport 2010

Allerslev Skole uddannelsesplan

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Blåvandshuk Skole Januar 2014

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Skolens samlede evaluering

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

En skole med indsigt

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Kvalitetsanalyse 2015

Velkommen til Vestre Skole

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Principper. for. undervisningens. organisering

Handleplan for inklusion 2014

Velkommen til informationsmøde for forældre til kommende skolestartere August 2018

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Transkript:

Udviklingsplan for Hejnsvig Skole 2010-2011 HEJNSVIG SKOLES VÆRDIER Værdistjernen er udarbejdet på grundlag af drøftelse i forældrekredsen, i bestyrelse og i personalegruppen. Før skoleårets start 2010 havde vi en pædagogisk dag med proceskonsulentstøtte. Formålet med dagen hvordan kommer værdier til udtryk nu og i fremtiden. Elever, forældre og personale oplever i hverdagen, at skolen rækker mod stjernerne. Vi vil være en stjerneskole. Udsagnene fra pædagogisk dag samles og behandles i pædagogisk udvalg. I pædagogisk udvalg lægges en plan for hvilke emner, der er mest behov for eller størst interesse for følge op på. Værdisætningen skal være et levende dokument, således at værdierne til stadighed er til drøftelse blandt brugere og personale. Sproget skaber vores virkelighed. Det betyder, at værdierne får mening, når vi italesætter ordenes betydning. Pædagogisk udvalg vælger fokuspunkter. Evaluering udarbejdes i relation til de enkelte fokuspunkter 1

LÆSNING En lærer er uddannet læsevejleder. Læsebånd i 4*3 uger årligt Lokal handleplan for læsning er udarbejdet Der afholdes læsekonferencer i maj måned efter læsetest. Lærerne evaluerer løbende den enkelte elevs læseudvikling. Vi bruger resursetimer bl.a. til læseindsats. Ekstra skub tilbydes elever der ikke har fået en ideel start på læseudviklingen. Alle elever oplever gennem hele deres skoleforløb læseglæde, har gode læseoplevelser, og derved får indsigt og opnår personlig udvikling. Handleplanen bliver et aktivt redskab for personale og forældre. Læsevejlederen kommer i højere grad i spil som sparringspartner i indskoling og mellemtrin. Der kommer øget fokus på læsning i alle fag. Lærere i udskolingen får i højere grad mulighed for at få sparring med læsevejleder. Fagudvalgsmøder i dansk har fast punkt med inspiration fra læsevejleder. Holde materialeudvalget opdateret, hvad angår bøger og it, ved et samarbejde mellem bibliotek, specialundervisning og læsevejleder. Netværkskontakt med kommunens øvrige skoler omkring ideudveksling og udvikling. Der gøres status i danskudvalgene på læsevejlederfunktionen. 2

LP LP arbejdet fungerer efter hensigt, hvilket giver kvalificerede pædagogiske diskussioner. Der er ejerskab til modellen. Vi oplever positive resultater ift. problemstillinger. Hele vores pædagogiske arbejde bygger på LP-tankegangen. Fælles viden om Det ved vi om motivation og mestring I LP-arbejdet sættes der fokus på motivation og mestring. Evt. deltagelse i projekt drenge og skole. Tovholdere forpligter sig til af sikre fokus på motivation og mestring, hvor det er relevant ift. problemstilling. Løbende evaluering. 3

KLASSELEDELSE Der er afholdt 2 kursusdage for undervisningspersonale i CL. Bogligt materiale er indkøbt til inspiration. På Hejnsvig Skole har klasseledelse basis i den gode undervisning på baggrund af et godt relationsarbejde. Personalet drøfter bl.a. via LP-modellen, hvad god klasseledelse er. Klasseledelse er en bevidst integreret del af undervisningen. 6 lærere /pædagoger deltager i et kommunalt kursusforløb i Marte- Meo. Klasseledelse indgår naturligt i LP-arbejdet. Coorperative Learning drøftes på klynge- og pæd.rådsmøder Kortlægningsundersøgelse af elevernes læringsmiljø (LP) 4

HOLDDANNELSE Holddannelse sker i et vist omfang og hovedsagelig på årgange. Der er ikke formuleret principper herfor. Undervisningen på Hejnsvig Skole er kendetegnende ved fleksibel holddannelse Vi skal gøre flere erfaringer med holddannelse ud fra forskellige principper Udarbejdelse af principper for holddannelse. Skemalægningsprincipper skal understøtte muligheden for holddannelse. Udvalgsarbejde Forsøg med udskudt klassedannelse i 0.klasse Ekstern instruktør til kursus for pædagogisk personale Forsøgsarbejde i 0.klasse forældre og elever høres ved skole/hjem-samtaler. Den involverede personalegruppe evaluerer og justerer løbende i forhold til mål og struktur 5

7 smartboards 84 pc mere end 8 år 38 pc til elever under 5 år For at kunne leve op til målsætningen om 6 elever/ pc, skal der investeres i 12 nye pc Alle elever har det fornødne, tidssvarende it-udstyr til rådighed. Lærere og pædagoger har det fornødne, opdaterede it-udstyr til rådighed Løbende udskiftning af computere, så de til enhver tid er funktionsdygtige. 6 elever/ computere Læseplan for integration af IT i undervisningen jfr. Fælles Mål Opdateret software og licenser/ elektroniske lærebøger Understøttelse af elever med særlige behov (bl.a. IT-rygsæk) Bærbare pc ere placeres i klynge 1 og 2. Interaktive tavler i alle undervisningslokaler Opgradering af computere til minimum 1 MB ram og løbende udskiftning, så ingen computere er mere end 5 år gamle. Rolle og ansvarsdeling mellem IT-vejledere og skolebibliotek i forhold til indkøb af undervisningsmaterialer. IT Interne kurser It-vejledere på kursus Instruktion i selvhjælp til personale Instruktion i interaktive muligheder i lærebogssystemer Spørgeskema på intra Evaluering af interne kurser Statusmøder med ledelsen om vision, målsætninger og initiativer 6

INTERNATIONALE DIMENSION Den internationale dimension har vi ikke haft fokus på, og derfor har omfanget været meget afhængig af lærerinteresse. At skabe forståelse for andre kulturers mangfoldighed At bevidstgøre kollegiet om at den internationale dimension vedrører alle fag. Den internationale dimension indgår naturligt i undervisningen, f.eks. ved anvendelse af internet (skype, e-twinning) for at øve fremmedsprog og for at skabe relationer rundt om i verden. Deltagelse i projekter under Comenius/IU Udvalg nedsættes til fremme og inspiration for den internationale dimension. Deltagelse i netværk under CVU-syd. Formidle og inspirere til inddragelse af den internationale dimension. Opfølgning på pæd.rådsmøde / lærermøde. 7

DEN SOCIALE KOMPETENCE Pædagogisk personale arbejder med udvikling af den sociale kompetence hos børn i deres skoletid En inkluderende kultur børnene imellem, som sikrer en god trivsel i klassen og på skolen i det hele taget. Det er bevist at med forebyggende indsats og med ekstra fokus på at de sociale kompetencer skal udvikles i børnehaven og indskolingen, så mindskes mobning i mellemtrinnet og overbygningen. Planens ambition er at skabe gode børnefællesskaber i indskolingen med tolerance og respekt for hinanden. Her viser børn omsorg for hinanden og reagerer på mobning med mod og forsvarer den kammerat, der har svært ved at forsvare sig selv. Dette bringer eleverne så med videre når de rykker i næste klynge. Udvalgsarbejde i klynge 1 med mål og planer for skoleåret 2010 / 2011. Målet er at øge den sociale og følelsesmæssige kompetence hos børn, som en del af deres udvikling. Aktiviteterne skal gennemføres vedvarende op gennem skoletiden På den måde bliver de rodfæstede hos børnene og giver dem mulighed for at opnå gode handlingskompetencer 8

CERTIFICERING AF BEVÆGELSES-SFO Pt. Er alle børn ude minimum ½ time hver dag, og vi er i hallen en eftermiddag om ugen. Børn skal kunne lege og bevæge sig over alt, hvor de færdes. Børn skal bevæges både i det organiserede foreningsliv i det strukturerede skole- og institutionsliv. Derfor skal voksne skabe forskellige rum og rammer for at få børn i bevægelse. Lyst, begejstring og motivation er de drivende kræfter, når legen slippes fri At der bliver øget bevidsthed ved personale, forældre og børn om vigtigheden af, at børn bevæger sig ½ time hver dag. Vi har alle en del af ansvaret for, at børnene når målet. At etablere idrætstilbud i Hejnsvig SFO, hvor idræt, leg bevægelse er en permanent mulighed. Idrætstilbud der har adgang til faciliteter, legepladser og legeredskaber der er fysisk udfordrende og inspirerende Idrætstilbud, hvor personalet har en særlig kompetence indenfor idræt og motorisk udvikling. I skoleåret skal alle SFO medarbejdere gennemføre 15 timers kursus ved DGI, for at Hejnsvig SFO kan blive certificeret som idræt, leg og bevægelses SFO Projektet skal evalueres i skoleåret 2011 / 2012 i samarbejde med DGI. Der er nedsat et udvalg. Udvalgsarbejdet formidles på pæd.rådsmøde forår 2011. 9

FYSISK LÆRINGSMILJØ På næsten alle toiletter er lofter sænket og vægge malet. Alle klasselokaler i klynge 1 og klyngerum er malet. Alle lokaler fremstår tidssvarende med tilgængeligt it-udstyr og differentieret møblement i nærområde. Klynge 2 males Flere faglokaler renoveres, klynge 3 males og indkøb af bløde møbler. Klynge 2 males færdig i skoleår 10/11 Elevernes APV -undersøgelse i vinter 2011. 10