Den pædagogiske læreplan for. Naturbørnehaven Danmark. Naturbørnehaven i Skovshoved & Skovbørnehaven i Ordrup Hus



Relaterede dokumenter
Den pædagogiske læreplan for. Naturbørnehaven Danmark. Naturbørnehaven i Skovshoved & Skovbørnehaven i Ordrup Hus

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Den Pædagogiske læreplan for. Hellerup ny Børnehave. I Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for. Bakkegårdens børnehave i Gentofte Kommune

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplan for Elverhøj

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i Børnehaven.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Temaer i de pædagogiske læreplaner

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

Den pædagogiske læreplan for Stolpegårds Vuggestue. i Gentofte Kommune 2010 / 2011.

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Læreplan for vuggestuegruppen

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Pædagogisk læreplan for Daginstitutionen Troldblomst:

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

7100 Vejle 7100 Vejle

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplan for Privatskolens børnehave

Pædagogisk læreplan

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Læreplaner i Børnehuset ved Søerne

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Den pædagogiske læreplan. for. Gentofte Børnehave. i Gentofte Kommune 2010/11

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

For barnet betyder det at Det knytter venskaber Det hjælpes til at løse konflikter selv Det opfordres til at hjælpe andre børn

Alsidige personlige kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Lidt om os og dagligdagen.

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Transkript:

Den pædagogiske læreplan for Naturbørnehaven Danmark Naturbørnehaven i Skovshoved & Skovbørnehaven i Ordrup Hus Gentofte Kommune 2012 2010

Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn og unge Formål 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Formål for dagtilbud 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1

Lederens ansvar: Udarbejdelse og offentliggørelse af den pædagogiske læreplan. Forældrebestyrelsen rolle i forhold til den pædagogiske læreplan Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune Visionen for Børn og Forebyggelse 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Stk. 5. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. 9. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres årligt. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter opfylder de opstillede mål inden for temaerne i 8, stk. 2 og 3. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal årligt drøfte evalueringerne, jf. 9, stk. 2, og skal på baggrund af evalueringerne tage stilling til, om de giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. I Gentofte Kommune vedtog man i 2004 en Børne- og Unge politik, som derefter danner en overordnet ramme for alle de projekter og arrangementer som igangsættes for børn og unge. De fem værdier er Mangfoldighed, Sunde børn og unge, Ansvar og Medbestemmelse, Alsidig udvikling og Synlige og Tydelige voksne. 1 Børn og Forebyggelse skal sikre de bedste udviklingsmuligheder for børn og unge, samt medvirke til at børn og unge med særlige behov og deres familier får de mest optimale tilbud indenfor de fastlagte servicerammer. 2 1 Se også: http://www.gentoftekommune.dk/bugpol/de-fem-vaerdier/ 2 Se også: http://intra/sitecore%20modules/dokdb/getfile.aspx?fileid=7d476250-3980-4c17-beaca8123b16fbe8&inline=true#258,1,gentofte Kommune Børn & Forebyggelse Strategikort for Børn & Forebyggelse 2

Dagtilbuddets værdier og pædagogiske praksis (obligatorisk) Dagtilbuddets værdier Vores Grønne værdier: Tryghed, Leg og Læring i og med Naturen Nysgerrighed, undersøge naturen, gøre sig erfaringer med vejr, årstidernes skiften, dyrs og planters liv og død. Mærke glæde ved naturen - alene og sammen med kammerater og voksne, mærke glæde ved nye erfaringer og opdagelser. Finde viden, reflektere over nye opdagelser, blive klogere hver dag. Formidle viden, bestemme arter, søge information hos de voksne og sammen med de voksne. Respekt for naturen. Udvise hensyn og respekt for naturens resurser. Udvise ydmyghed overfor naturens kræfter. Fantasi. Bygge, skabe, konstruere, og forarbejde naturmaterialer, fortælle historier i naturen og om naturen. Dagtilbuddets pædagogiske udgangspunkt Naturen er inspirationskilde til vores pædagogik. Hver dag er alle børn væk fra hjemmebasen. Vi værdsætter albuerum, højt til loftet og plads til udfoldelse. I naturen finder vi plads til fordybelse, koncentration og samarbejde, læring, udfoldelse, undren, sjove oplevelser og godt humør. 3

Læreplanens 6 temaer (obligatoriske i henhold til Dagtilbudsloven) Hvordan arbejder dagtilbuddet med læreplanens 6 temaer Den alsidige personlige udvikling - forandrer verden En dagligdag på udflugt rummer utallige muligheder for udfordringer til den alsidige personlige udvikling. Når sulten nager, når benene er trætte, når en træstub ligner et spøgelse, når isen smelter, når du lærer at mestre et redskab, når erfaringer deles, når maden tilberedes over bål, når du synger en sang, du kender, eller lærer en ny, når du kender forskel på 5 fugle og har fundet skatten i GPS - legen eller set, hvordan en fisk ser ud indeni sammen med din bedste ven, og I synes den er ulækker og alligevel spiser den som stegt, eller et rådyr som slås, så den mister geviret når du bliver hentet af far og mor og ikke kan finde ord for dagens oplevelser, før du ser fotos af hvor dejlig dagen har været. Hver eneste dag er et skub til den alsidige personlige udvikling, hvor vores værdier er drivkraften. Mål: fortsat at udfordre børnenes nysgerrighed og gennem naturen lære børnene, hvor alsidig den nære og den store verden kan opleves. Børn forandrer verden. Det handler om at blive til nogen og til noget 4

De sociale kompetencer forandrer verden I en hverdag, hvor vi færdes i trafikken bliver børnene hurtigt opmærksomme på de få og enkle regler, som nødvendigvis må følges af sikkerhedsårsager. De større børn lærer naturligt at føle ansvar for, at mindre børn følger de fælles regler. På udflugtsmålet har børnene stor bevægelsesfrihed og god opmærksomhed for hinanden, de er omsorgsfulde og hjælper hinanden med at huske aftaler og opsøge nye udfordringer. Vores dag er baseret på, at børn og voksne hjælper, lytter og er ansvarlige over for hinanden. Er rygsækken pakket, vil du række mig min vandflaske, skal vi bytte en mad? En hverdag i naturen giver muligheder for social udvikling, når du skal lære din kammerat at omgås naturen, når du skal fortælle for alle kammerater, hvordan opgaver løses, sange synges, og når vi visker sammen, for ikke at forstyrre uglen. Vi arbejder med sproget, den gode Kammerat og fri for mobberi er en del af hverdagen. At grine af hinandens fejltagelser er sundere end at pege fingre. Sund hver dag Et projekt, hvor børn og voksne har fokus på sundhed, bevægelse og social kapital. Her bliver fælles lege planlagt og udført under ledelse af sundhedstovholderne. I skoven har vi plads, alle 3 børnehaver mødes en gang ugentlig til planlagte aktiviteter. Løb i Dyrehaven, cykeltur rulleskøjter er aktiviteter som styrker den enkeltes kompetence og giver mulighed for at dele gode oplevelser med indlæring. Social kompetence vil også være, at kunne klare sig selv alderssvarende, f.eks. renlighed, tage tøj af og på, bære sin rygsæk og sprogligt udtrykke sine behov. Mål: At udvikle sociale kompetencer over for hinanden gennem sprog og handling og bevægelse, udvise respekt for dyr og planters liv, være opmærksomme på naturens bæredygtighed. Fri for mobberi skal være en naturlig del af vores hverdag, glæden ved at lege sammen bliver styrket. Børn i Gentofte er medskabere af eget liv og af nutidens og fremtidens fællesskaber. 5

Den sproglige udvikling forandrer verden Ofte oplever forældre, at børnene kender ord fra naturen, som de ikke selv kender. Dette siger os noget om, at hvis interessen og nysgerrigheden er til stede hos barnet, læres både nye ord og nye færdigheder. Når turen bliver lang, når solen skinner, når årstiden er over os, synger vi en sang og rimer lidt fjollet. Når opmærksomheden skal skærpes, genfortælles oplevelser / historier, ved samling i skoven eller hjemme genfortælles dagens oplevelser. Ventetider udfyldes med: gæt et bogstav, find en farve, rim et rim, kan du fløjte? Børnene bliver støttet i at kategorisere, benævne, tælle og systematiserefantasere, se billeder, lave billeder og høre fortællinger, selv fortælle eller fortsætte en fortælling. Kropssproget signalerer farlige figurer, søde prinsesser og jeg er glad i dag. Børnehaverne har uddannede sprogpædagoger, skema til tidlig registrering af børns sprog -TRAS og alle børn sprog-screenes inden 3,4 år. Gennem dialoglæsning, skærpes opmærksomheden og barnet er aktivt deltagende omkring temaet i bogen. Børnehaverne har et tæt samarbejde med Kommunens talepædagoger. Mål: Vi vil udvikle et alderssvarende sprog hos alle børn, som også rummer et ordforråd, der beskriver oplevelser med natur og naturfænomener, gennem dialoglæsning skærper vi opmærksomheden. Humor skal være en del af hverdagen. Sproget udtrykker dannelse og respekt, og giver mulighed for at forandre verden. 6

Krop og bevægelse og sundhed - forandrer verden Når vores turmål planlægges, gøres der overvejelser om afstand, transport, vejret og børnegruppens sammensætning. Vi har en forventning om, at alle børn har tøj til al slags vejr, og vi kan derfor godt vælge en tur til et vådt, mudret eller et snedækket område. Andre gange overrasker vejret, og vi får en ikke planlagt oplevelse med nye motoriske udfordringer. Bevægelse og leg i bakker, på strand, i skov, klatre i træer, gå på trapper, kræver udholdenhed hos børnene og motivation fra de voksne. Stolthed over at have overvundet træthed mærkes i glæde ved mange pauser, ros og motivation. Naturen giver mulighed for voldsomme lege og stille puslerier, mulighed for sammenligninger af, hvordan dyr og mennesker er skabt, og hvilke behov vi hver især har for mad, drikke, hvile, samvær og bosted. Forudsætningen for en sund naturoplevelse for barnet er ganske enkel: En god nats søvn, sund og spisevenlig madpakke, drikkedunk med vand, og påklædning som holder en varm og tør og er bevægelses venligt, engagerede voksne, som begejstres af naturen. Sund hver dag er i 2011 blevet en del af det daglige arbejde, hver af institutionerne har en sundhedstovholder, som er uddannet til at inspirere voksne og børn til bevægelse, sund kost og levevis. Fælleslege er en fast del af ugeplanen. I samarbejde med forældrene iværksættes sundhedstiltag, motion og leg for alle børn og familier. Slik og sliklignende produkter giver ikke energi til en hverdag i naturen. Pædagogerne vejleder gerne i tøj, sko, mad og drikke. Vores madpolitik er udarbejdet i samarbejde med forældrebestyrelsen. Vi har en solpolitik. I samarbejde med forældrene, arrangeres aktiviteter i naturen. Mad i naturen Et projekt, som igangsættes og dokumenteres i 2012 / 2013. Mål: Børnene skal gennem leg og motorisk udfordring i naturen blive alderssvarende udviklet og sunde. Alle naturbørn skal lære at klare sig selv med påklædning, renlighed, bære og pakke rygsæk. Bevægelse er sundt og giver godt humør, sund appetit og god søvn. Børnene lærer, hvilke dyr og planter, som kan tilberedes og spises. Sunde børn lærer, leger og lytter. 7

Naturen og naturfænomener - forandrer og bevarer verden Naturen er for os Skoven, stranden, legepladsen, vind og vejr, dyr og planter, naturens materialer, følelser, oplevelser, erfaringer, læring, glæde ved det enkle og ved det mangfoldige tilbud, som naturen rummer. Naturen udvikler motorikken, stimulerer sanserne, skærper koncentrationen, mindsker stress og larm, giver færre sygedage, giver lys, luft og plads, styrker fantasien, udvikler miljøforståelse, giver hensynstagen, færre konflikter, nærvær og tilvalg. En sund krop. Hver uge planlægges udflugter, som tilgodeser børnenes udfoldelser i naturen. Alt vejr er dejligt vejr og årstidernes opleves og markeres. Der arbejdes i mindre og større grupper om et tema, en fælles leg, et bål, madlavning. Planlagte forløb gennemføres ofte med inspiration fra Naturvejleder Jakob Müller. Skovbørn kender lugten af regn, lugten af skovbund, skoven og havets lyde, liv og død, uhygge og hygge, is på vandpytter, fødekæden, årstiderne. Skovbørn oplever: Motoriske udfordringer, at klatre i træer, hoppe i vandpytter, spise af naturen, høre fuglefløjt, bygge huler, trille ned af bakker, smøre sig ind i mudder, fiske en krabbe, kælke, løbe på skøjter, gå baglæns. At naturen opstår og forgår. Skovbørn lærer, At bruge redskaber, navne og benævnelser for dyr, planter og træer, at passe på naturen, tænde bål med en voksen, selv at klæde sig på, - og hjælpe sin kammerat med det, holde øje med hinanden og kender hvor langt, man må gå i skoven. Hvad et uglegylp indeholder og hvordan dyrespor ser ud, at orientere sig i og lytte til naturen. Skovbørn mærker, Sult efter en sund madpakke, nysgerrighed, naturens kræfter, insekter der kilder i hånden, samlerglæde, nye udfordringer, spise ude i al slags vejr, kikke i himlen og fantasere, vinden der blæser, solen der varmer, den voksnes begejstring ved at arbejde i naturen. Mål: At opfylde alle læreplansmål hovedsaglig i naturen. At bevare det grønne flag gennem udvikling af nye naturprojekter. 8

Kulturelle udtryksformer og værdier - bevarer og udvikler verden Kulturelle udtryksformer, som vi kan tilbyde i naturen er bl.a. sange, lege, rim, rytmer, remser og gåder. Sanglege, fælles lege, højt læsning og nysgerrighed giver erfaringer med eget og andres liv. Børnehavernes egne kulturer, som gentager sig år efter år er ventet med længsel både af børn og forældre: Brunsttur, vinterudflugt, lanternefest, fastelavn, sommerfest og overnatning i skoven. I naturen har vi mulighed for at understøtte børnenes udtryksformer og fantasi gennem rolleleg, ansigtsmaling, klovnebesøg, snitte redskaber og figurer af træ. Vi har mulighed for at markere årstiderne med kreativitet og fantasi med naturen som kulisse. Naturens drama giver anledning og inspiration til lege. Kulturen udfolder sig også, når vi går i teateret, i biffen, på museum, besøger forældrenes arbejdsplads eller smager anderledes og stærk mad. Gentofte kommune har mange kulturtilbud til børn. En tur til Arken eller Naturcenter Amager rummer mange flere oplevelser end målet i sig selv. Fund og bearbejdede fund udstilles, males og forvandles. Mål: At fremme børns kreativitet i tanke og handling, skabe forståelse for forskelligheder og forskellighedernes udtryk. Give børnene mulig for undren, og følgende give en forståelig og ærlig forklaring på spørgsmål om udseende, adfærd og sprog. Et godt grin giver altid god mening. 9

Evaluering Vores læreplan 2012-13 er et produkt af vores erfaringer, ny læring, tanker fra Visionen, hvor vi særligt repræsenterer en specialviden på Naturpædagogik. Med fokus på Nærvær, læring og samspil vil Naturbørnehavernes personale Fortsat dygtiggør sig inden for vores specielle område. Den samlede personalegruppe repræsenterer en meget stor viden af pædagogiske og praktiske erfaringer. Læreplanen er et fælles arbejdsgrundlag, - et fundament for, hvordan vi praktiserer vores pædagogik, og baggrunden for vores arbejde i naturen. Herudover kan hver enkelt institution være krydret med egen kultur og traditioner, som der kan læses mere om i velkomstfoldere for de enkelte børnehaver og på Børnegenvej. 2012-13 vil være året, hvor forældrene inddrages endnu mere i arbejdet med børn og natur, således at de og vi får et dybere kendskab til hinanden og de kompetencer hver enkelt familie kan bidrage med. Vi har et meget stort ønske om, at mange flere pædagoger og børn i Gentofte kommune lærer naturens mangfoldige tilbud at kende, og vi deler gerne ud af vores viden. Jakob Müller, Gentofte kommunens Naturvejleder tilbyder også gerne undervisning i at færdes, smage, lugte og sanse naturen. Tryghed, Leg og Læring Naturbørn forandrer verden og bevarer naturen. Juli 2012 Britta Rasmussen - leder 10

Dagtilbuddets særlige fokusområder et eller flere Det er op til den enkelte institution om de ønsker at have et særligt fokusområde Lasse Edlev- Naturvejleder, seminarielærer, daginstitutionsleder: Naturen set med voksenblik og barneøjne- om naturoplevelse, forundring og dannelse. I et pædagogisk sammenhæng kan en naturoplevelse forstås som et sanseligt møde med omverdenen, hvor barnets følelser og nysgerrighed aktiveres på en særlig stimulerende måde. Barnet anspores til at fortolke og skabe mening i såvel enkelte iagttagelser som i hele den virkelighed, det er optaget af. Forundring i mødet med usædvanlige fænomener pirrer nysgerrigheden, og opmærksomheden skærpes. Vanetænkning og gamle handlemåder udfordres med mulighed for udvikling og forandring. En naturoplevelse kan provokere såvel barnets omverdensforståelse som selvopfattelse. Der er stof til samtale, eftertanke og fornyede orienteringsforsøg i tilværelsen. Det er en udfordring for pædagogen at begribe noget så subjektivt og multidimensionelt, som er barnets personlige naturoplevelser. Hvert øjeblik må man overveje, hvilke læreprocesser og dannelsesmål, der åbnes adgang til og kan forfølges pædagogisk. 11