Håndbog læringscentre



Relaterede dokumenter
Indhold. Kapitel

Bilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning

Håndbog specialtilbud og læringscentre

N STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING

NY STRUKTUR FOR SPECIALUNDERVISNING

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Dialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune

Lærerstillinger ved Viborg Kommune pr. 1. august 2014

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Strategi for Sprog og Læsning

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

NOTAT. Modtagere: Liste med modtagere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

PPR Aalborgs organisering og opgaver

Sortedamskolens ressourcecenter

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Terndrup Skole og SFO

Skolens handleplan for sprog og læsning

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Opgavebeskrivelse for skolesocialrådgiverne i Borgercenter Børn og Unge (2019)

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Byrådets beslutning om udmøntning af det politiske udspil. Udfordring er til alle og Uddannelse for flere

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Rammer for samarbejdet om børn med særlige behov - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Kontaktklasserne. Arden Skole

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

Visitationsprocedurer Vejen Kommune 2019/2020

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 %

Favrskov læring for alle

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Handleplan for tosprogsområdet MFK

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Temadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget

Den nye tværfaglige model for det tidlige og forebyggende samarbejde i Børn og Unge (september 2009)

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Struktur - specialundervisning sammenskrivning af høringssvar

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Mål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Resultatkontrakt for Næsby Skole

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Transkript:

Håndbog læringscentre Kapitel 1 Om håndbogen Håndbog for læringscentre er et element i det strategiske arbejde på skoleområdet, et dynamisk dokument, der løbende revideres og justeres i forhold til den praksis der udøves i samarbejdet mellem skolerne, læringscentrene og PPR. Indhold: Kapitel 1 1. Baggrund for læringscentrene 2. Introduktion til læringscentrene og deres arbejdsmetode 3. Oversigt over læringscentrene og deres placering Kapitel 2, læringscentrene 1. Læringscenter for generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder 2. Læringscenter for 2-sprog 3. Læringscenter for læsning 4. Læringscenter for motorik 5. Læringscenter for hjælpemidler 6. Heltidsundervisning Viborg Ungdomsskole 1. Baggrund Viborg Kommune har gennem de senere år oplevet et fald af elever i specialundervisningstilbud. Blandt de væsentligste årsager til denne udvikling er øget fokus på inklusionsfremmende praksis og økonomiske investeringer til styrkelse af almenområdet. Udviklingen med øget fokus på inklusion vil fortsætte fremadrettet og yderligere forstærkes med flere initiativer og kompetenceudvikling, hvorfor faldet i antallet af elever i specialundervisningstilbud også må forventes at fortsætte fremadrettet. På den baggrund har Byrådet i februar 2013 besluttet en ny struktur for specialundervisningen i Viborg Kommune. Formålet med den ny struktur er at sikre bedst mulig udnyttelse af de eksisterende ressourcer på skoleområdet og at sikre pædagogisk og økonomisk sikker drift i kommunens specialundervisningstilbud at sikre tilknytning til almen-området samt at sikre pædagogisk fleksibilitet, så den enkelte elev får et tilbud efter den enkeltes behov. Beslutningen indebar at der i stedet for de tidligere specialklassetilbud oprettes læringscentre for elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder på Egeskovskolen, at der oprettes læringscentre for henholdsvis læsning (og matematik fra 2014) og 2-sprogsundervisning på Houlkær Skole samt, at der på Rosenvænget Skole oprettes læringscentre for henholdsvis motorik og hjælpemidler. Fra 2014 oprettes der tilbud for elever med socio-emotionelle vanskeligheder på Egeskovskolen og læringscenter og tilbud til elever med socio-emotionelle vanskeligheder på Nordre Skole. I 2014 udvides med læringscenter for matematik på Houlkær Skole. Læringscenter for hjælpemidler på Rosenvænget Skole igangsættes også i 2014. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 1 af 14

Ændringen ser i skematisk form således ud: Specialskoler Målgruppe Ændring Rosenvænget Skole Lyshøjskolen Finderuphøj Skole Elever med gennerelle og multible vanskeligheder Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Bevares Nedlægges pr. 1. august 2014 Bevares Andre tilbud Målgruppe Ændring Nordre Skole Modtageklasser Houlkærskolen Læsecenter Elever med andet modersmål end dansk Elever med læsevanskeligheder Nedlægges Læringscenter på Houlkærskolen Fortsætter som læringscenter Skoler med specialafdelinger Målgruppe Ændring Rødkærsbro Skole Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SI) Udfases 2013 1 Hald Ege Skole Nordre Skole Egeskovskolen Finderuphøj Skole Møldrup Skole Vestervang Skole Viborg Ungdomsskole Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SI) Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder (SI) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder (GI) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder (GI) Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Elever med autismespektrumforstyrrelser Elever med socio-emotionelle vanskeligheder (SE) Udfases 2013 Fortsætter. Læringscenter fra 2013 Fortsætter. Læringscenter fra 2013 Fortsætter Udfases 2013 Fortsætter Heltidsundervisning 1 SI specifikke indlæringsvanskeligheder, GI generelle indlæringsvanskeligheder, SE socio-emotionelle vanskeligheder Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 2 af 14

2. Introduktion til læringscentrene og deres arbejdsmetode Det bærende element i fremtidens specialundervisning er en læringscentertanke, hvor et læringscenter har som opgave at levere faglig praksisrettet og praksisinvolveret rådgivning og sparring til almenområdet. Dette betyder, at en del af opgaven for et specialpædagogisk læringscenter indeholder udadgående konsulentfunktioner i den almene skole. Skolerne får her mulighed for at rette henvendelse til læringscentret med en konkret pædagogisk problemstilling, som man ønsker læringscentrets hjælp til. Læringscentret tager herefter ud til de enkelte skoler og hjælper medarbejderne til at udvikle deres egen pædagogiske praksis. Fokus er rettet mod udvikling af pædagogiske værktøjer og didaktik gennem iværksættelse af praksisnære aktioner og indsatser. De almene skoler har således mulighed for at trække på de specialpædagogiske kompetencer og den erfaring der er til stede, og kan således udvikle egne kompetencer og konkrete pædagogiske værktøjer. PPR er en central partner i samarbejdet mellem læringscentret og den almene skole. Et center kan have flere faglige funktionsområder. Læringscentre samler viden fra den nyeste aktuelle forskning på området, og opsamler konkrete viden fra praksis og praksiserfaring. 2.1 Sådan samarbejder et læringscenter med en skole En pædagogisk problemstilling afdækkes efter arbejdsgangen i Den tværfaglige Model trin 1 5. Før en problemstilling er relevant i forhold til et læringscenter skal sagen drøftes på mindst niveau 3. På baggrund af denne afdækning vurderes om at et videns- eller læringscenter kan bidrage til løsning af problemstillingen, og skolens leder kontakter det relevante læringscenter og laver aftale om et afdækningsmøde. I afdækningsmødet deltager en repræsentant fra teamet omkring eleven, en repræsentant fra skolens ledelse, en repræsentant fra PPR samt en medarbejder og en ledelsesrepræsentant fra læringscentret. På afdækningsmødet drøftes problemstillingen og opgaven afklares og der aftales hvilken indsats, læringscentret skal bidrage med. På baggrund af aftalerne på mødet udarbejdes en kontrakt mellem skole og læringscenter om indsatsen. Kontrakten indeholder beskrivelse af mål, planlagt indsats, tidsforbrug mv., samarbejde med forældre og elev samt evalueringsform, mv. Herefter iværksættes en afdækkende indsats overfor eleven eller gruppen af elever. Når afdækningsforløbet er afsluttet afholdes et møde, hvor den aktionsrettede indsats designes af de medarbejdere, der er tæt på og arbejder med eleven til daglig i samarbejde med medarbejderen fra læringscentret. På dette møde aftales, hvad der skal arbejdes med i forhold til eleven eller gruppen af elever indenfor den fastsatte tidsramme, herunder hvornår indsatsen senest skal evalueres. Efter en aftalt periode afholdes nyt møde mellem de praksisnære medarbejdere, hvor den aftalte praksis evalueres. Hvis man på mødet vurderer, at de ønskede mål, ikke er opnået, indkaldes til nyt møde hvor det aftales, hvilken indsats, der herefter skal igangsættes. Det reviderede design for indsatsen aftales mellem skolens leder og lederen af læringscentret og en ny proces igangsættes. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 3 af 14

2.2. Kompetenceudvikling I forbindelse med oprettelsen af læringscentre er der udarbejdet et særligt uddannelsesforløb for medarbejderne på læringscentrene. Forløbet afvikles i september 2013 (uge 36). Programmet ser foreløbig således ud: Mandag 2. september Velkomst v. Jan Henriksen Introduktion hvor kommer vi fra og hvilken funktion skal man nu varetage Organisationen Inklusion Den tværfaglige model Tirsdag 3. september Samarbejde med PPR og andre samarbejdspartnere (f.eks. SSP, fritidsvejledere mm.) Rådgivning af kollegaer ny rolle i en konsulent funktion Kommunikation Onsdag 4. september Supervision v. Benedicte Schilling Torsdag 5. september TOPI v. Britta Hilding Jeppesen LP analyse (oplæg og casearbejde) Systemteori Aktionslæring Fredag 6. september Det inkluderende læringsmiljø (forskning på området) (læringsrummet) Erfaringsudvekslingsgruppe?? Evaluering Lovgivning Politikkerne (Lys i øjnene) På en årlig temadag etableres og udvikles netværk og videndeling til videre samarbejde mellem de centrale personer i læringscentrene. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 4 af 14

3. Oversigt over læringscentrene og deres placering i skoleåret 2013/14, Læringscenter: Placering Kontaktperson Elever med generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder Egeskovskolen Kirsten Gaardsøe 2-sprogsundervisning Houlkærskolen Ole Birch Læsning Houlkærskolen Ole Birch Motorik Rosenvænget Skole Anne Borup Svendsen Læringscentre, der etableres i skoleåret 2014/15 Læringscenter: Placering Kontaktperson Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Nordre Skole Mogens Schnejder AKT Nordre Skole Mogens Schnejder Matematik Houlkærskolen Ole Birch Hjælpemidler Rosenvænget Skole Anne Borup Svendsen Tilbud, der etableres august 2014 Tilbud med fuldt skoleforløb og kursustilbud Elever med socio-emotionelle vanskeligheder Heltidsundervisning Placering Nordre Skole Egeskovskolen Ungdomsskolen Kontaktperson Mogens Schnejder Kirsten Gaardsøe Børge Hansen 4. Udvikling og perspektiver På sigt skal der udvikles en portal for læringscentre, hvor man indsamler og deler viden, fra lærer til lærer, fra praksis og ind og fra læringscentrene og ud. Læringscentrene skal være proaktive i forhold til udvikling af fælles kompetenceudviklingsforløb for teams med samme problemstilling. Og der skal arbejdes med at inddrage klubberne, fritidsvejlederne i forhold til en tidlig opsporing og indsats. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 5 af 14

Kapitel 2 1. Læringscenter for generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder 1. Opgave og formål: Formålet med etablering af et læringscenter for generelle og specifikke elever er at understøtte og bidrage med inklusionsfremmende tiltag, der giver det enkelte lærerteam i almenskolen det bedste grundlag for at løse inklusionsopgaven. Udgangspunktet for indsatsen fra læringscentrene er i et tæt samarbejde med PPR at bistå med hjælp til lokalt forankrede problemløsninger via implementeringen af specialpædagogiske redskaber i forhold til det enkelte barn eller til grupper af børn samt at designe og gennemføre kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere med afsæt i den specifikke pædagogiske opgave. I læringscentrene indsamles og deles viden fra den nyeste aktuelle forskning på området og der fastholdes og opsamles konkret viden fra praksiserfaring. 2. Arbejdsområde og metodebeskrivelse Med afsæt i Lys i øjnene som overordnet politik og gennem principperne i TOPI og Aktionslæring støttes det enkelte lærer/pædagogteam i at skabe bedst mulig trivsel og læring for alle børn i klassen/gruppen. Principperne i TOPI og Aktionslæring er grundlaget for specialafdelingernes, læringscentrenes og almenskolens pæd. arbejde. Medarbejderne fra Læringscentret arbejder i en nøje tids- og opgaveafgrænset periode. Sagsgang i forbindelse med bestilling af opgave fra almenskolen vil være som beskrevet i afsnittet Sådan samarbejder et læringscenter med en skole s. 3. 3. Kompetencer og kompetenceudvikling Alle medarbejdere i specialafdelingerne skal som minimum have specialpædagogisk grundkursus. Der etableres besøgsrunder/erfarings og videndeling mellem medarbejderne i de tre specialafdelinger på Finderuphøj Skole, Nordre Skole og Egeskovskolen. PPR er ansvarlig for en årlig temadag/eftermiddag, hvor medarbejderne i de tre specialafdelinger får kompetenceløft. Her deltager centrale personer fra SFO samt Klub Søndergård, Klub Valhalla og Klub Enggården. Derudover udarbejdes et specifikt kompetenceforløb (diplom eller dele heraf) for medarbejderne i læringscentrene. Kompetenceforløbet påbegyndes indenfor 2 år og medarbejderne sikres herefter kontinuerlig efteruddannelse. I læringscentrene etableres et mødeforum i tråd med kompetencecentermøder på almenområdet. I dette mødeforum deltager: afdelingslederen, medarbejderne i læringscentret og PPR psykologen. Her kan indkaldes ad hoc fagpersoner, der kan understøtte optimal udvikling. Medarbejderne i læringscentret, der har til opgave at yde hjælp til lærer/pædagogteam på almenområdet sikres kontraktstyret supervision fra PPR. Der tilknyttet en fast psykolog til Læringscentrene (gerne den samme på de tre læringscentre) Der etableres årlig temadag, netværk og videndeling mellem medarbejderne i de tre læringscentre. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 6 af 14

4. Kontaktoplysninger Læringscenter for generelle og specifikke indlæringsvanskeligheder Egeskovskolen Vestre Ringvej 11 8850 Bjerringbro Kontaktperson e-mail Tlf. Kirsten Gaardsøe kig@viborg.dk 87872071 Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 7 af 14

2. Læringscenter for 2-sprog 1. Opgave og formål Læringscenter for 2-sprog skal understøtte og kvalitetssikre 2-sprogsindsatsen i forhold til de konkrete børn og arbejde med at udvikle kompetencerne inden for 2-sprogsområdet i Viborg Kommune. Arbejdet med den enkelte elev foregår på tværfagligt basis for at skabe en koordineret og sammenhængende indsats. 2. Arbejdsområde og -metode Opstart af 2-sprogs-forløb Gruppen af børn med anden sproglig baggrund end dansk er meget forskelligartet, og deres behov for støtte er således også meget forskelligt. Samarbejdsforløb mellem Læringscenter og skoler tilpasses skolens erfaringsgrundlag på 2.-sprogsområdet og udfordringen i forhold til den enkelte sag. Følgende elementer kan indgå i et samarbejdsforløb: Niveauet for Læringscentrets involvering i forhold til konkrete elever, aftales mellem Læringscenter og skoleleder. Det er skolelederens ansvar at sikre, at eleven får den indsats, der er nødvendig i den konkrete situation. For børn med flygtningestatus har skolelederen i ekstraordinær forpligtigelse til at afdække behovet for en tværfaglig indsats. Der bør derfor hurtigst muligt indkaldes til møde i kompetencecentret jf. den tværfaglige model. Opstartsmøde på skole I de tilfælde hvor en skoleleder måtte ønske det, indkaldes til et opstartsmøde. Et opstartsmøde i forbindelse med at en 2-sprogselev starter på en skole, kan have karakter af et kompetencecentermøde. Skolelederen kan indkalde forældre og tolk, en 2-sprogsansvarlig lærer, en repræsentant fra lærerteam, en læringscenterlærer og en psykolog fra PPR efter behov. På opstartsmødet afklares barnets situation og baggrund nærmere, og med udgangspunkt heri beskrives elevens forventede behov for støtte og det konkrete forløb tilrettelægges. Eleven starter i skole Når en 2-sprogselev starter i skolen, iværksættes intensiv sprogundervisning, tilrettelagt efter den enkeltes behov og efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Skolelederen har ansvaret for at den intensive sprogundervisning gennemføres på kvalificeret vis. I de tilfælde, hvor skolen har mindre erfaring inden for området, kan læringscentret i et vist omfang assistere og understøtte opstart af og opfølgning på undervisningen med en praksisnær deltagelse ud fra principperne om aktionslæring. Formålet er, at opgaven på baggrund af et nøje beskrevet forløb, kan overdrages til de lærere som har undervisningsopgaven. Eleven følger herefter det tilrettelagte forløb, med henblik på at eleven inkluderes fuldt ud i klassen i alle fag og timer. Undervejs i forløbet følger Læringscentret op i forhold til eleven og har kontakt med elevens lærere og eventuelt psykologen. Denne opfølgning kan have meget forskellig karakter og intensitet afhængigt af den enkelte elevs særlige behov, og de i aktionslæringsforløbet aftalte milepæle. 3. Generel kompetenceudvikling Ud over opgaverne tilknyttet konkrete elevforløb har Læringscentret for 2-sprog en opgave i forhold til generel kompetenceudvikling i de almene skoler. Det drejer sig blandt andet om at udbrede kendskabet til problematikker og didaktikker i forhold til dansk som andetsprog, faglig læsning og udbrede viden om den kulturelle baggrunds betydning for børns læring. Dette kan blandt andet om- Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 8 af 14

fatte netværksarrangementer og oplægsarrangementer for medarbejdere på skolerne arrangeret af Læringscentret for 2-sprog. 4. Samarbejde og koordinering Læringscentret for 2-sprog har også som opgave at opbygge, understøtte og forbedre samarbejde mellem centrale aktører i forhold til 2-sprogsbørn. Det gælder samarbejde med integrationsafdelingen, såvel som PPR og tolkenetværket. Et særligt fokusområde er, at forbedre informationsdelingen på tværs. 5. Perspektiver og udvikling Vedrørende udskoling skal der laves en samarbejdsaftale mellem ungdomsskolen og læringscentret, om en helhedsindsats hvor fritid mv. tænkes ind. Centrets første år vil fokusere på erfaringsopsamling og sikker drift, 6. Øvrige opgaver Rådgivning om tolkebistand, om bedste tolkning i situationen f.eks. videotolkning, hvis det giver mening Rådgive lokalt i forhold til forældre fortælle om frivillighedsarbejdet Arbejde for helhed i forhold til integrationsprocessen med afsæt i de respektive lokale forhold 7. Kontaktoplysninger: Læringscenter for 2-sprog Houlkærskolen Skaldehøjvej 14 8800 Viborg Kontaktperson e-mail Tlf. Ole Birch olb@viborg.dk 87 87 22 01 (direkte) Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 9 af 14

3. Læringscenter for læsning 1. Opgave og formål I forbindelse med den nye struktur for specialundervisning er det besluttet at bevare Læsecenteret på Houlkærskolen, men at undervisningen i perioder afholdes på øvrige skoler. På baggrund af dette er der indarbejdet nye indsatsområder i det nye tilbud fremadrettet. De nye indsatser har flere formål. Det ene handler om at hjælpe til at sikre at eleven gør brug af de kompetencer, der er erhvervet i forbindelse med ophold på Læsecenteret. Et andet handler om at kompetenceudvikle omkring læsning til en bredere medarbejdergruppe, og derigennem påvirke en bredere gruppe elever. 2. Arbejdsområde og metodebeskrivelse Udgangspunktet for Læringscenter for Læsning fremadrettet består af et kursus, der løber over 3 år, fra 4. til 6 klasse. Eleven er af sted på kursus en gang om året, og hvert kursus har en længde på 4-5 uger. Der visiteres til et 3-årigt forløb fra starten, og der skal således ikke arbejdes med revisiteringer i løbet af de 3 år. Forud for starten af et elevforløb deltager elev og forældre i et introduktionsmøde på læsecentret, hvor kursusforløbet introduceres. Under elevens første ophold på læsecenteret, deltager elevens lærerteam i en introduktionseftermiddag. Her introduceres og forberedes lærerne til arbejdet med at støtte op om eleven på hjemskolen, så de i er forberedte og kan hjælpe eleven til at drage nytte at de erhvervede kompetencer. Under de efterfølgende ophold deltager elevens dansklærer i en introduktionseftermiddag, hvor der arbejdes med elevernes konkrete læsestrategier. Kort tid efter at eleven vender tilbage fra sit ophold på Læsecenteret kommer en læselærer på elevens skole i en periode. I denne periode skal læselæreren understøtte eleven såvel som lærerteamet i at omsætte elevens erhvervede kompetencer til brug i den daglige undervisning. Indsatsen er praksisnær og ud fra principperne om aktionslæring. I et samarbejde mellem hjemskole og Læringscenter for Læsning, elev og forældre, opstilles fokusområder og mål for eleven, der arbejdes med i perioden frem mod næste ophold på læsecenteret. For de elever, hvor deres læsevanskeligheder opdages på et senere tidspunkt i deres skolegang, eller som f.eks. er tilflyttere, tilrettelægges et særligt 1 årigt læseforløb i 7., 8., eller 9. klasse. Det består at et ophold på Læsecenteret, og på samme måde som med det 3-årige forløb, er der introduktionseftermiddage for lærerteamet, og efter elevens ophold kommer en lærer på hjemskolen og arbejder med både elev og lærerteam 3. Kompetenceudvikling Der er ikke planlagt særlige kompetenceudviklingsforløb ud over det fælles forløb for læringscentermedarbejdere medio september 2013 4. Perspektiveringer og udviklingspotentialer Anvendelse af digitale læringsmidler som kompenserende hjælpemiddel skal undersøges og øges. Læringscentrets første år skal fokusere på sikker drift, på implementering og at gøre erfaringer. I år 2 skal udarbejdes kommissorium for følgegruppe og for portal for 2-sprog. Herudover skal læringscenter for Matematik og naturfag udvikles. Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 10 af 14

5. Kontaktoplysninger Læringscenter for 2-sprog Houlkærskolen Skaldehøjvej 14 8800 Viborg Kontaktperson e-mail Tlf. Ole Birch olb@viborg.dk 87 87 22 01 (direkte) Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 11 af 14

4. Læringscenter for motorik 1. Opgave og formål Formålet med Læringscenteret og målet med indsatsen er at højne bevidsthed om og forståelse for motorik og bevægelses betydning for børns kognitive udvikling og læring i skolerne. Visionen er, at motoriske overvejelser altid indgår som en del af det tværfaglige samarbejde omkring de enkelte børn. At læringscenteret for motorik styrker de almene skolers muligheder/kompetencer for at hjælpe børn med motoriske og sansemotoriske udfordringer 2. Arbejdsområde og metodebeskrivelse De første skridt i processen har stor fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere på Rosenvængets Skole, samt en bredere bevidstgørelse blandt medarbejdergruppen omkring Rosenvænget Skoles nye rolle og tilknytning i forhold til det almene område. Samtidig med denne proces arbejder en arbejdsgruppe videre med udvikling, opstart og tilrettelæggelse af Læringscenterets kommende aktiviteter. Udviklingsarbejdet sker i samarbejde og koordinering med PPR, således at PPR og Læringscenteret for motorik differentierer og supplerer hinanden. Et udgangspunkt i denne forbindelse er Læringscenterets fokus på motorikkens betydning for børns læring. Derudover startes netværksaktiviteter for de medarbejdere der i dag løser motorikopgaven på de enkelte skoler. 3. Kompetenceudvikling Der er ikke planlagt særlige kompetenceudviklingsforløb ud over det fælles forløb for læringscentermedarbejdere medio september 2013 4. Perspektiveringer og udviklingspotentialer Parallelt med Rosenvængets skole interne proces iværksættes en minianalyse til afdækning og afgrænsning af læringscentrets koordinerende og inspirerende opgave herunder også den tværfaglige indsats. Arbejdsgruppen har desuden til formål at afklare de mange snitflader til andre dele af kommunens tilbud og Forvaltningen. 5. Kontaktoplysninger Læringscenter for motorik Rosenvænget Skole Rosenvænget 2 8800 Viborg Kontaktperson e-mail Tlf. Anne Borup Svendsen asv@viborg.dk 87 87 28 01 Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 12 af 14

5. Læringscenter for hjælpemidler Øget inklusion medfører, at der i de almene skoler bliver større behov for forskellige typer af hjælpemidler. Læringscentret yder derfor fra august 2013 rådgivning i forhold til hjælpemidler. I august 2013 igangsættes en analyse, der skal Beskrive hvordan en fremtidig hjælpemiddelindsats kan organiseres, således at bedst mulig udnyttelse af hjælpemidler på tværs af institutioner sikres. Beskrive hvilken rolle læringscentret skal spille i forhold til koordinering af udlån af hjælpemidler mellem institutioner og skoler. Beskriver sagsgange, procedurer og kompetencer i forhold til visitering/rekvirering og opbevaring. Beskrive økonomi og praktisk organisering Afklare og beskrive, hvilke rådgivnings- og vejledningsopgaver læringscentret skal varetage i forhold til institutioner og skoler Beskrive snitflader og samarbejde med andre aktører, herunder PPR, Visitation Sundhed, Hjælpemiddelservice og CKU Beskrive hvordan centeret skal arbejde med at indsamle viden omkring hjælpemidler og dele denne viden med institutioner og skoler Afklare intern organisering af det samlede læringscenter for motorik og hjælpemidler Kontaktoplysninger: Læringscenter for hjælpemidler Rosenvænget Skole Rosenvænget 2 8800 Viborg Kontaktperson e-mail Tlf. Anne Borup Svendsen asv@viborg.dk 87 87 28 01 Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 13 af 14

6. Heltidsundervisning 1. Opgave og formål Heltidsundervisning på Viborg Ungdomsskole er et undervisningstilbud rettet mod elever på 8. 10. årgang, der af faglige eller sociale årsager ikke modtager undervisning på deres distriktsskole. Tilbuddet modtager også elever, der akut skal i gang med et skoletilbud og skal sikre overgang til distriktsskolen hvor og når, det er muligt. 2. Arbejdsområde og metodebeskrivelse Heltidsundervisning er et fleksibelt og individuelt tilrettelagt forløb for unge i livskrise. Forløbet har generelt en varighed på et til to måneder, som i undtagelsestilfælde kan forlænges. Forløbet har til formål at være brobygger til grundskoleforløb, ungdomsuddannelse eller arbejde. Ungdomsskolen er opsøgende overfor målgruppen. Visitation sker i tæt samarbejde mellem UU, PPR, SSP og ungeteamet samt den unge og dennes forældre. Distriktsskolen har som sådan ansvaret for den unge, indtil et andet tilbud er etableret 3. Kontaktoplysninger Heltidsundervisning Viborg Ungdomsskole Reberbanen 13 8800 Viborg Kontaktperson e-mail Tlf. Børge Hansen 87 87 19 01 Håndbog Læringscentre, juni 2013 Side 14 af 14