Beskæftigelsesplan Gladsaxe Kommune 2015 Jobcenter Gladsaxe
Indhold 1 Indledning... 1 1.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøg... 1 2 Ministerens mål for 2015... 2 2.1 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse.... 3 2.2 Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.... 3 2.3 Mål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes.... 4 2.4 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne... 4 3 Gladsaxes udfordringer og sammenligning af Gladsaxes niveau og udvikling ift. klyngekommunerne... 5 3.1 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse... 9 3.2 Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, for at sikre en større tilknytning til arbejdsmarkedet... 13 3.2.1 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere... 13 3.2.2 Førtidspension... 14 3.2.3 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere... 15 3.2.4 Fleksjobberettigede... 15 3.2.5 Sygedagpenge... 16 3.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes.... 17 3.4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne... 18 3.5 Opsummering af Gladsaxes beskæftigelsespolitiske hovedudfordringer... 20 3.6 Budgetmæssige forudsætninger for 2015... 21 4 Mål og strategi for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats... 22 4.1 Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse... 22 4.1.1 15-17-årige, som er i risiko for ikke at få en uddannelse... 23 4.1.2 Unge uddannelsesparate (LAB-målgruppe 2.12)... 23 4.1.3 Unge der er aktivitetsparate (LAB målgruppe 2.13)... 25 4.1.4 Unge handicappede (LAB målgruppe 2.3)... 26 4.2 Ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet... 26 4.2.1 Forebyggelse af langvarig forsørgelse på kontanthjælp... 27 4.2.2 Støtte til større tilknytning til arbejdsmarkedet for fleksjobberettigede... 29 4.2.3 Støtte til større tilknytning til arbejdsmarkedet for førtidspensionister... 29 4.2.4 Begrænse antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande på langvarig offentlig forsørgelse... 30 4.2.5 Forebyggelse af langvarig forsørgelse på sygedagpengeområdet... 30 4.2.6 Begrænse antallet af borgere, som modtager sygedagpenge eller jobafklaringsforløb i mere end 1 år 31 4.3 Ministermål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes... 32 4.3.1 Forebyggende indsats... 32 4.3.2 Indsatsflow... 33 4.3.3 At sikre afgang fra langtidsledighed... 34 4.4 Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder... 34 4.4.1 Det opsøgende virksomhedsrettede arbejde... 35 4.4.2 Formidling af ordinære jobs og servicering af kommunens virksomheder... 37 4.4.3 Udviklingen af Gladsaxe som en rummelig arbejdsplads... 37
5 Budget for beskæftigelsesindsatsen 2015... 39 6 Tillæg 1: Samlet oversigt over mål i beskæftigelsesplan 2015... 40 7 Tillæg 2: Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer... 42
1 Indledning Mulighederne for at føre en effektiv beskæftigelsesindsats påvirkes af konjunkturerne på arbejdsmarkedet. Økonomi- og Indenrigsministeriets prognose viser, at beskæftigelsen på landsplan vil stige med 13.000 personer i 2014 og 16.000 personer i 2015. Det markante fald i beskæftigelsen gennem de sidste fem år forventes afløst af en mere positiv udvikling på arbejdsmarkedet. Særligt har Region Hovedstaden oplevet et markant opsving i jobskabelsen. Trods den positive udvikling er der fortsat udsigt til, at ledigheden vil ligge på et højere niveau end før krisen. De aktuelle beskæftigelsespolitiske udfordringer i Østdanmark kan overordnet beskrives således 1 : Mange usynlige jobåbninger på arbejdsmarkedet. Den primære udfordring her handler om i en periode med lavkonjunktur at synliggøre jobåbninger for de ledige og langtidsledige for at sikre, at rekruttering ikke foregår via lukkede kanaler. Samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder er faldet. Siden 2013 er samarbejdet med virksomhederne faldet og færre personer deltager i virksomhedsrettet aktivering i Østdanmark. Ledighed og langtidsledighed er stigende for nogle grupper. I 2013 er det samlede antal af ledige og langtidsledige faldet i Østdanmark. Dog har der været stigende ledighed og langtidsledighed for kontanthjælpsmodtagere og unge under 30 år. Herunder har primært ikkevestlige borgere, ældre over 55 år, nyuddannede og ufaglærte voksne (30-54 år) størst risiko for langtidsledighed. Selvom langtidsledigheden generelt falder med stigende uddannelsesniveau, har nyuddannede en betydelig højere langtidsledighed end andre grupper. Flere personer modtager kontanthjælp. Antallet af borgere som modtager kontanthjælp er steget. Årsagen til dette er, at flere unge starter deres voksenliv på kontanthjælp, da de under lavkonjunkturen har haft svært ved at finde job. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er også steget på grund af de seneste reformer, som har skærpet tilgangen til førtidspension og forkortet dagpengeperioden. Mangel på praktikpladser til unge under uddannelse. I kombination med en stigning i arbejdsmarkedets kvalifikationskrav giver dette en væsentlig udfordring i forhold til at sikre, at unge finder fodfæste på arbejdsmarkedet og ikke ender på offentlig forsørgelse uden en kompetencegivende uddannelse. Der er løbende jobåbninger på det Østdanske arbejdsmarked og jobomsætningen er generelt høj. Mobilitet og brancheskift kan have stor betydning for lediges muligheder for job. Derfor skal jobcentret vejlede og støtte de ledige i at bevæge sig derhen, hvor jobåbningerne er. Det er imidlertid en udfordring, at kun hver sjette jobåbning er synlig. Beskæftigelsesindsatsen må derfor styrke og udbygge samarbejdet med virksomhederne, så jobåbninger i højere grad bliver tilgængelige for jobcentrets ledige. 1.1 Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi under frikommuneforsøg Vision/mission indsættes her, når det er politisk vedtaget 1 Jf. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, - sigtelinjer og målsætninger, Sammenfatning af Analyserapport 2015. 1
Gladsaxe Kommune er udvalgt som frikommune fra 2012 til udgangen af 2015. Som frikommune er Gladsaxe Kommune fritaget fra: Kravene til kontaktforløb med en bestemt kadence for samtaler. Formelle krav til jobplaner. Reglerne om minimumsvarighed af tilbud og maksimumvarighed for visse typer af tilbud. Regler for, hvornår dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere senest skal påbegynde et tilbud. Krav til opfølgningsforløb og opfølgningsplaner i forhold til sygedagpengemodtagere. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har som følge af deltagelsen i frikommuneforsøget revideret Gladsaxe Kommunes beskæftigelsesstrategi, så fokus i højere grad er på effekt end på proces. Den reviderede strategi indeholder seks overordnede principper om: At ingen ung må lave ingenting dvs. at alle unge løbende får et aktivt tilbud tilpasset deres individuelle behov og muligheder. At prioritere ressourcerne efter et mindste indgrebs princip med henblik på at frigøre ressourcer til de målgrupper, der har mest behov for støtte. At give rette tilbud på det rette tidspunkt på baggrund af viden om, hvad der har størst beskæftigelseseffekt. At bruge virksomheder som træningsbane med henblik på at opkvalificere ledige og bistå virksomheder med rekruttering af arbejdskraft. At yde kvalificeret støtte til de borgere, der har andre problemer end arbejdsløshed ved at inddrage fagprofessionelle fra andre dele af den kommunale forvaltning i et koordineret, tværfagligt samarbejde om udredning, planlægning og iværksættelse af den nødvendige indsats. At måle effekten af indsatsen og justere i forhold til egne og andres erfaringer, herunder forskningsresultater. Med dette grundlag har jobcentret, inden for de budgetmæssige muligheder, udarbejdet ideelle borgerforløb, der danner rammen for konsulenternes tilrettelæggelse og prioritering af beskæftigelsesindsatsen. Udgangspunktet for kontaktforløb og aktiveringstilbud er den lediges aktuelle behov frem for overholdelse af procedurer i forhold til tidsfrister. 2 Ministerens mål for 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire beskæftigelsespolitiske mål for 2015. Målene danner den overordnede ramme, mens udarbejdelsen af operationelle kvantitative mål er uddelegeret til jobcentrene. Kapitlet indeholder: En beskrivelse af ministerens fire mål. Kvantitative mål for Jobcenter Gladsaxe på baggrund af de fire ministermål. 2
2.1 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset at, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Gladsaxe Kommunes kvantitative mål: Flere unge skal være selvforsørgende: Andelen af unge (18-29 år) på offentlig forsørgelse (ikke SU) skal være faldende i forhold til 2013. Ifølge jobindsats.dk var der 1079 fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i 2013 - folketallet for aldersgruppen var 9879 ved udgangen af 2013. Det svarer til 10,9 pct. Målet for 2015 er 10 pct. Andelen af personer, der er 18 år og søger uddannelseshjælp det år, de fylder 18 år, skal være faldende i perioden. Udgangspunktet for målingen fastsættes til niveauet i 2013. 43 personer på 18 år søgte kontanthjælp i løbet af 2013. I 2013 var der gennemsnitligt 946 personer på 18 år i kommunen. Det svarer til, at 4,5 pct. af de 18-årige, det år de fyldte 18 år, søgte om uddannelseshjælp (det hed kontanthjælp til og med udgangen af 2013). Målet for 2015 er 4,1. Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse: Gennemførelsesprocenten for unge, som går på ungdomsuddannelse, skal stige i forhold til niveauet i 2013. Antallet af unge med en gennemført ungdomsuddannelse er 52,7 pct. i 2013. Målet for 2015 er 53 pct. 2.2 Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Gladsaxe Kommunes kvantitative mål: Antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal ligge mindst 10 pct. under klyngen i december 2015. I februar 2014 ligger antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 11 pct. under niveauet i klyngen. Tilgangen af personer på førtidspension skal begrænses til 52 personer i december 2015. I marts 2014 er tilgangen af personer på førtidspension 50. Der er risiko for en stigende tilgang i 2015 grundet afsluttede ressourceforløb. 3
Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse skal ligge på niveau med klyngen i december 2015. I februar 2014 er andelen i Gladsaxe på 17,4 pct., som er 0,6 procentpoint over klyngens andel på 16, 8 pct. målt i forhold til befolkningen. Andelen af fleksjobberettigede i fleksjob i Gladsaxe skal i december 2015 være på niveau med klyngens andel. I marts 2014 er andelen af fleksjobberettigede, som er i fleksjob 77 pct. i Gladsaxe, mens den var 80 pct. i klyngen. Andelen af sygedagpengeforløb og jobafklaringsforløb skal i december 2015 ligge 10 pct. under niveauet i klyngekommunerne. I marts 2014 ligger antallet af sygedagpengeforløb, som andel af befolkningen, 9 pct. under niveauet i klyngekommunerne. 2.3 Mål 3: Langtidsledighed skal bekæmpes. Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Gladsaxe Kommunes kvantitative mål: Antallet af langtidsledige i Gladsaxe dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal samlet set ligge under gennemsnittet i klyngekommunerne i december 2015. Gladsaxe Kommune har endnu ikke modtaget Beskæftigelsesregionens skøn over ledighedsudviklingen, til brug for formulering af absolut mål for bekæmpelse af langtidsledigheden (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fastsætter derfor først dette mål i forbindelse med udvalgets næste behandling af beskæftigelsesplanen 10. september 2014). 2.4 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Gladsaxe Kommunes kvantitative mål: Samarbejdsgraden mellem jobcentre og virksomheder i Gladsaxe Kommune skal stige til 35 pct. i december 2015. I december 2013 er samarbejdsgraden 30,6 for Gladsaxe. Antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettet aktivitet skal udgøre minimum XXX i december 2015 (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget fastsætter målet i forbindelse med udvalgets næste behandling af beskæftigelsesplanen d. 10. september 2014). Antallet af fuldtidspersoner i jobrotation skal i december 2015 være minimum 30. I april 2014 er der 21 fuldtidspersoner i jobrotation. 4
3 Gladsaxes udfordringer og sammenligning af Gladsaxes niveau og udvikling ift. klyngekommunerne I dette kapitel indkredses Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer ved at sammenligne ydelsesgruppernes andel af 16-66-årige i Gladsaxe og i kommuner med samme rammevilkår (klyngekommuner). 2 Fordelen ved at anvende denne komparative metode er, at det giver et mere nuanceret billede af Gladsaxes udfordringer og gode resultater. Boks 3.1 Illustration af Gladsaxes beskæftigelsespolitiske udfordringer ved at sammenligne niveau og udvikling for ydelsesgrupper i Gladsaxe med sammenlignelige kommuner En sammenligning af ydelsesgruppers andel og udvikling i Gladsaxe i forhold til sammenligningskommuner giver fire udfaldsmuligheder, som er illustreret i nedenstående figur. Andel ift. sammenligningsgrundlag, procent 15% 10% C D 5% 0% -5% A B -10% -15% -15-10 -5 0 5 10 15 Udvikling ift. sammenligningsgrundlag, procentpoint Figurens X-akse illustrerer udviklingen for en bestemt ydelsesgruppe i Gladsaxe fra en bestemt måned året før (måned A, år 1) i forhold til samme måned det efterfølgende år (måned A, år 0) set i forhold til sammenligningsgrundlaget. Hvis Gladsaxe har haft en større reduktion eller en mindre vækst i gruppen af ydelsesmodtagere, vil forskellen være negativ og Gladsaxe vil befinde sig på venstre side af y-aksen. Omvendt vil en mindre reduktion eller en større vækst placere Gladsaxe til højre for y-aksen. Y-aksen illustrer, hvorvidt Gladsaxe har en højere eller lavere andel af ydelsesmodtagere i måned A år 0 i forhold til sammenligningsgrundlaget. Hvis Gladsaxe har en lavere andel end sammenligningsgrundlaget, vil Gladsaxe befinde sig under x-aksen. Omvendt vil en højere andel placere Gladsaxe over x-aksen. 2 At kommunerne har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, der har betydning for, hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Hvor mange dage, der er tale om, afhænger af et komplekst samspil mellem en række forhold på arbejdsmarkedet og befolkningssammensætningen i kommunen. Kommuner med samme rammevilkår samles i såkaldte klynger. Gladsaxe indgår, som landets øvrige kommuner, i fem forskellige klynger, som varierer i forhold til forsørgelsesydelserne. Gladsaxes klynger ser sådan ud: A-dagpenge: Gladsaxe, Egedal, Furesø, Glostrup, Herlev, Hillerød og Lejre. Kontanthjælp: Gladsaxe, Ballerup, Esbjerg/Fanø, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenrå og Århus. Sygedagpenge: Gladsaxe, Ballerup, Fredensborg, Fuersø, Hillerød og Roskilde. Permanente ydelser: Gladsaxe Dragør/Tårnby, Hvidovre, Fredensborg, Ringsted, Hedensted, Odder, Skanderborg, Aarhus og Rebild. Alle ydelser under ét: Gladsaxe, Hedensted, Gribskov, Høje-Taastrup, København, Odder, Rebild, Greve, Fredensborg, Ballerup og Favrskov. 5
Beskrivelse af figurens fire udfaldsmuligheder: A. Hvis resultatet for ydelsesgruppen er placeret i den nederste venstre del af figuren betyder det, at Gladsaxe har haft en større reduktion (eller mindre vækst) blandt gruppen af ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget og samtidig har en lavere andel ydelsesmodtagere. Jobcenter Gladsaxe leverer således bedre resultater end sammenligningsgrundlaget både i forhold til nuværende bestand og i forhold til udvikling over tid. B. Er resultatet for ydelsesgruppen placeret i den nederste højre del af figuren, betyder det, at Gladsaxe har haft en mindre gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget, men at Gladsaxe fortsat har en lavere andel ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget. Udviklingen betyder imidlertid, at Gladsaxes forspring svinder ind. C. Hvis resultatet for en ydelsesgruppe er placeret i den øverste venstre del af figuren, betyder det, at Gladsaxe har haft en mere gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget, men at Gladsaxe stadig har en højere andel ydelsesmodtagere end sammenligningsgrundlaget. Den gunstige udvikling betyder, at Gladsaxe haler ind på sammenligningsgrundlaget. D. Er resultatet for ydelsesgruppen placeret i den øverste højre del af figuren, betyder det, at Gladsaxe har haft en mindre gunstig udvikling end sammenligningsgrundlaget og samtidig en højere andel ydelsesmodtagere. Gladsaxe har altså et ringere resultat end sammenligningsgrundlaget i forhold til den nuværende bestand. Udviklingen går således den forkerte vej. Figuren nedenfor sammenligner Gladsaxes niveau og udvikling på de forskellige ydelsestyper i forhold til klyngekommunerne. Figuren viser, at antallet af forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere fortsat er en beskæftigelsespolitisk udfordring i Gladsaxe. Figur 3.1 Forskel mellem ydelsesmodtageres niveau og udvikling i forhold til antallet af fuldtidspersoner (16-66 årige) i Gladsaxe og klyngekommunerne fra marts 2013 til marts 2014 Fuldtidspersoner fordelt på forsørgelsesydelse 60% Khj. Jobparate 40% Andel ifht. klyngen, procent 20% 0% -20% -40% -60% -80% Khj. Aktivitetsparate Kontanthjælp A-dagpenge Sygedagpenge Førtidspension Revalidering Ledighedsydelse Forrevalidering -100% -70,00-50,00-30,00-10,00 10,00 30,00 50,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Note: Sammenligningsklyngerne varierer alt efter ydelsestype. A-dagpengeområdet sammenlignes med A-dagpengeklyngen, kontanthjælpsområdet sammenlignes med kontanthjælpsklyngen etc.. 6
De forsikrede ledige udgør 2,4 pct. af befolkningen i Gladsaxe mod 2,3 pct. i klyngen. Gladsaxe har dog haft en mere gunstig udvikling sammenlignet med klyngen i det seneste år. Antallet af forsikrede ledige er således faldet med 17 pct. i Gladsaxe sammenlignet med 14,1 pct. i klyngen. På kontanthjælpsområdet har Gladsaxe både en højere andel og har haft en mindre gunstig udvikling det seneste år end klyngen. Kontanthjælpsmodtagerne udgør 3,1 pct. af befolkningen mod 2,8 pct. i klyngen. Både Gladsaxe og klyngen har oplevet et fald på kontanthjælpsområdet, fordi unge uden en kompetencegivende uddannelse, som følge af kontanthjælpsreformen, skal have uddannelseshjælp på SU-niveau i stedet for kontanthjælp. I Gladsaxe er faldet 25,8 pct., mens det i klyngen er 29,8 pct. Figur 3.1 viser, at hovedudfordringen på kontanthjælpsområdet er de jobparate kontanthjælpsmodtagere, der både har et højere niveau og en mindre gunstig udvikling end klyngen. De jobparate udgør 1,1 pct. af befolkningen i Gladsaxe mod 0,7 pct. i klyngen. Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere er faldet med 23 pct. i Gladsaxe over det seneste år, mens klyngen har oplevet et fald på 36 pct. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tegner der sig et andet billede. Her har Gladsaxe et lavere niveau og har haft en mere gunstig udvikling end klyngen det seneste år. De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere udgør 1,78 pct. af befolkningen mod 2,01 pct. i klyngen. Samlet set indikerer tallene, at der i særlig grad skal fokuseres på indsatser for ledige jobklare kontanthjælpsmodtagere. Sygedagpengeområdet ligger stadig på et lavere niveau end sammenligningskommunerne (9 pct. under). Desuden har Gladsaxe haft en mere gunstig udvikling end klyngen det seneste år. Revalideringsområdet omhandler få personer og ligger mere end 60 pct. lavere end i klyngekommunerne. Den mindre gunstige udvikling tillægges derfor ikke umiddelbart opmærksomhed. Ledighedsydelsesområdet ligger 29 pct. under gennemsnittet i klyngekommunerne. Den mindre gunstige udvikling skyldes et mindre fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere i Gladsaxe sammenlignet med klyngen. Førtidspensionisterne udgør 5,10 pct. af Gladsaxes befolkning, hvilket er 12 pct. færre end den gennemsnitlige andel af førtidspensionister i klyngekommunerne. Både Gladsaxe og klyngekommunerne har oplevet et fald i antallet af førtidspensionister det seneste år. Gladsaxe har dog haft et lidt større fald i antallet end gennemsnittet i klyngekommunerne. Gladsaxes udgifter, per 16-66-årige, til overførselsydelser sammenlignet med klyngekommunerne vises i tabel 3.1. Gladsaxe har højere udgifter til A-dagpenge og kontanthjælp, men har lavere udgifter per 16-66-årige til de øvrige overførselsydelser. Samlet set har Gladsaxe mindreudgifter på 1.533 kr. til alle offentlige forsørgelsesydelser, per person i alderen 16-66 år, sammenlignet med gennemsnittet i klyngekommunerne. 7
Tabel 3.1 Udgifter til forsørgelse (16-66 år), Gladsaxe og klyngen Gladsaxes gennemsnitlige månedlige udgifter for februar 2014 Klyngens gennemsnitlige månedlige udgifter for februar 2014 Difference - Gennemsnitlig månedlige udgifter for februar 2014 A-dagpenge kr 204 kr 196 8 Gladsaxes estimerede årlig udgift Klyngens estimerede årlig udgift Difference mellem den årlige udgift kr kr 2.446 kr 2.350 kr 96 Kontanthjælp kr 226 kr 217 kr 9 kr 2.710 kr 2.603 kr 108 Uddannelseshjælp kr 56 kr 75 kr -19 kr 668 kr 901 kr -233 Sygedagpenge kr 142 kr 145 kr -3 kr 1.707 kr 1.745 kr -38 Ledighedsydelse kr 36 kr 52 kr -16 kr 433 kr 622 kr -189 Førtidspension kr 395 kr 489 kr -94 kr 4.735 kr 5.866 kr -1.131 Revalidering kr 5 kr 18 kr -12 kr 64 kr 211 kr -147 Samlet kr 1.064 kr 1.191-128 Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. kr kr 12.764 kr 14.297 kr -1.533 Nedenfor ser vi nærmere på A-dagpengeområdet og på kontanthjælpsområdet, som udgør de primære udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe. Hvis man ser på antal fuldtidspersoner, som andel af befolkningen, består udfordringen på A- dagpengeområdet hovedsageligt i niveauet, mens udviklingen det seneste år har været mere gunstig sammenlignet med klyngekommunerne. Hovedudfordringen på det forsikrede område er derfor at få sat endnu mere skub i den gunstige udvikling, således at overledigheden i Gladsaxe nedbringes. Selv om Gladsaxes har en lidt højere aktiveringsgrad, viser tidligere analyser på det forsikrede område, at effekten af den aktive beskæftigelsesindsats er mindre i Gladsaxe sammenlignet med klyngekommunerne. Tendensen er, at beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe omfatter færre ledige men over en længere tidsperiode sammenlignet med klyngekommunerne. Analyserne peger dermed på, at aktiveringen i Gladsaxe resulterer i en lidt højere fastholdelseseffekt. I figur 3.2 ses de 10 A-kasser med den højeste ledighed for personer i aldersgruppen 30-55 år. Placeringen på y-aksen angiver, om der har været en stigende (+) eller faldende (-) ledighed det seneste år. Figuren viser, at hovedudfordringen er at nedbringe ledigheden for især medlemmerne af HK, Akademikernes og Kristelig A-kasse. Disse A-kasser er karakteriseret ved en høj ledighed samt et mindre ledighedsfald end de øvrige. 3F tillægges opmærksomhed dels på grund af medlemsvolumen og dels fordi denne gruppe er mere eksponeret over for ledighed med mange ufaglærte stillinger der nedlægges og ikke kommer igen. Ledige i denne gruppe har dermed stor risiko for langtidsledighed. Det skal dog bemærkes, at ledigheden for 3Fs medlemmer er dykket ganske betragteligt over det seneste år. FOA, FTF og lederne tillægges også opmærksomhed, da ledigheden blandt disse A-kasser ikke er reduceret så meget over det eneste år. 8
Figur 3.2 Antal bruttoledige (x-aksen) og udvikling over det seneste år (y-aksen) blandt forsikrede ledige ml. 16 og 66 år i Gladsaxe, marts 2013 ift. marts 2014 10% 0% 0 20 40 60 80 100 120 140 160-10% -20% -30% Ledernes A-kasse FTF- A-kasse ASE FOA -Fag og Arbejdes Akademikernes HK /Danmarks A-kasse Faglig Fælles (3F) A- kasse Kristelig A-Kasse -40% Det Faglige Hus -A-kasse CA, A-kasse -50% Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. Udfordringen i Gladsaxe er at reducere overledigheden blandt forsikrede ledige og at målrette indsatsen mod de A-kasser, der har høj volumen og/eller er karakteriseret ved en relativt begrænset reduktion i ledigheden det seneste år. Endvidere er udfordringen at øge effekten af de aktive tilbud, hvilket kan opnås ved at iværksætte flere forløb af kortere varighed i kombination med et mere optimalt match og en højere grad af jobfokus undervejs. På kontanthjælpsområdet har Gladsaxe flere modtagere af kontanthjælp og udviklingen har været mindre gunstig sammenlignet med klyngekommunerne det seneste år. Når der opdeles på matchgrupper, viser analysen, at udfordringen særligt er at få nedbragt antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere. En tidligere analyse har vist, at effekten af Gladsaxes beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere er sammenlignelig med klyngen. Effekten af vejledning og afklaringsforløb er en anelse højere, mens effekten af den virksomhedsrettede aktivering er lidt lavere. For den virksomhedsrettede aktivitet gælder således den samme udfordring som på A- dagpengeområdet. Nedenfor præsenteres de analyser der ligger til grund for Gladsaxes fastsættelse af kvantitative mål i relation til ministermålene. 3.1 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Ministerens mål har til formål at øge unges tilknytning til arbejdsmarkedet, således at flere unge starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse og også gennemfører denne. Dette fokus skyldes, at antallet af unge på offentligt forsørgelse er steget kraftigt under krisen og stadigt flere 9
unge tildeles kontanthjælp. 3 Den udvikling må nødvendigvis vendes, da der i fremtiden vil være et stigende behov for arbejdskraft, når ældre generationer forlader arbejdsmarkedet. Figur 3.3 viser Gladsaxes niveau og udvikling for unge i forhold til forsørgelsesydelserne. Af figuren fremgår, at Gladsaxe har større andel af unge under 30 år på A-dagpenge og på sygedagpenge. A- dagpengemodtagere udgør 2,5 pct. af befolkningen i Gladsaxe mod 2,2 pct. i A-dagpengeklyngen og sygedagpengemodtagere udgør 0,70 pct. af befolkningen i Gladsaxe mod 0,68 pct. i sygedagpengeklyngen. Derudover har Gladsaxe haft en mindre gunstig udvikling for de to ydelser i det seneste år sammenlignet med de to klynger. Generelt for udviklingen på alle ydelserne gælder dog, at den reelle stigning i antallet af personer er meget lav. Eksempelvis drejer det sig kun om en stigning på seks sygedagpengemodtagere fra februar 2013 til februar 2014. For ydelserne uddannelseshjælp, kontanthjælp og ledighedsydelse ligger Gladsaxe på eller under niveauet i de respektive klynger. Modtagere af uddannelseshjælp udgør 4,4 pct. i befolkningen mod 4,4 pct. i kontanthjælpsklyngen. Modtagere af kontanthjælp udgør 0,5 pct. i befolkningen mod 0,7 pct. i kontanthjælpsklyngen og modtagere af ledighedsydelse udgør 0,05 pct. i befolkningen mod 0,07 pct. i klyngen for permanente ydelser. Udviklingen det seneste år viser, at Gladsaxe har haft en gunstig udvikling for unge kontanthjælpsmodtagere og en mindre gunstig udvikling for unge på ledighedsydelse. For så vidt angår uddannelseshjælp kan der ikke foretages sammenligning over tid, da denne ydelse er indført i januar 2014 i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Gladsaxe ligger på samme niveau for unge på førtidspension som kommunerne i klyngen for permanente ydelser. Dog har Gladsaxe haft en mindre gunstig udvikling end klyngen det seneste år. Som figuren indikerer, er hovedudfordringen for Gladsaxe, at nedbringe andelen af unge der modtager A-dagpenge og sygedagpenge. 3 Beskæftigelsespolitiske udfordringer i jobcenternetværk 1 (2013):8. 10
Figur 3.3 Gladsaxes andel og udvikling i antal unge (mellem 16-29 år) på forskellige offentlige forsørgelsesydelser ift. klyngekommunerne, februar 2013 ift. februar 2014 30% 20% A-dagpenge Andel ifht. klyngen, procent 10% 0% -10% -20% Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Ledighedsydelse -30% -40% -20-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Note: Sammenligningsklyngerne varierer alt efter ydelsestype. A-dagpengeområdet sammenlignes med A-dagpengeklyngen, kontanthjælpsområdet sammenlignes med kontanthjælpsklyngen ect.. Note: Uddannelseshjælp er en ny ydelse per januar 2014 og det er derfor ikke muligt at vise udviklingen de seneste år. I figur 3.4 aflæses, hvordan Gladsaxes andel af unge på offentlige forsørgelsesydelser ligger i forhold til de forskellige klyngekommuner (den samlede klynge). Når Gladsaxes forsørgelsesudgifter for unge vurderes samlet set, ligger Gladsaxe gunstigt i forhold til klyngen. Gladsaxes andel af unge på offentlig forsørgelse udgør 9,3 pct. og ligger således 1,2 procentpoint under gennemsnittet i klyngen. Gladsaxe ligger samlet set nummer tre i klyngen i forhold til at have den mindste andel af unge på offentlig forsørgelse. 11
Figur 3.4 Unge på offentlig forsørgelse. Gladsaxe i forhold klyngen samt udviklingen fra marts 2013 ift. marts 2014 12,00 10,5 10,6 10,7 10,7 10,9 11,0 11,3 11,6 11,7 10,00 9,3 8,3 Andel ydelsesmodtager under 30 år 8,00 6,00 4,00 7,4 2,00 0,00 Gnm. I klyngen Fredensborg Gribskov Gladsaxe Høje-Taastrup Rebild Ballerup Odder Hedensted Greve Glostrup Favrskov Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Selvom Gladsaxe ligger godt i forhold til andelen af unge på offentlig forsørgelse, er der en udfordring i at fastholde de unge i udannelse. Benchmarkanalysen på ungeområdet fra 2013 (Ungeindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområder:2013) viser, at der i Gladsaxe er et mindre frafald fra ungdomsuddannelserne tre måneder efter påbegyndt uddannelse, men et større frafald seks måneder efter start på en ungdomsuddannelse. Som det fremgår af nedenstående tabel 3.2, er der en stor frafaldsprocent for unge, der har påbegyndt en uddannelse. Det høje frafald gælder alle aldersgrupper, men der er et særligt stort frafald for de 25-29-årige. Årsagen til frafald kan være mange. Det kan skyldes manglende lærepladser, så de unge ikke har mulighed for at gennemføre deres uddannelse. Desuden vurderes psykiske og personlige problemer, ifølge Psykiatrifonden, som en væsentlig årsag til frafald fra ungdomsuddannelser. Der må derfor være ekstra fokus på at øge samarbejdet med uddannelsesinstitutioner for at fastholde de unge, der er i risiko for frafald. Tabel 3.2 Gladsaxes andel af tilbagefald inden for 26 uger efter påbegyndt uddannelse, år 2011 Tilbagefald inden for 26 uger Andel 18-24 år 59,9 Andel 25-29 år 66,4 Kilde: Ungeindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet, 2013. Gladsaxes udfordring på ungeområdet er at fastholde den gode udvikling i forhold til andelen af unge, der modtager offentlig forsørgelse. Hovedudfordringen er at målrette og intensivere indsatsen for udsatte unge, så de unges frafald mindskes, således andelen der gennemfører en ungdomsuddannelse øges. Det er altså ikke udelukkende målet at få de unge til at påbegynde en uddannelse, men at opstille de bedste betingelser for, at de unge gennemfører uddannelsen og ikke vender tilbage til offentlig forsørgelse. 12
3.2 Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, for at sikre en større tilknytning til arbejdsmarkedet Ministerens andet mål har til formål at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser. Da alle skal have mulighed for at arbejde, skal tilgangen til førtidspension begrænses. Der skal fokuseres på at udvikle arbejdsevnen, så der opnås en større tilknytning til arbejdsmarkedet. 3.2.1 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Som det fremgår af Figur 3.1 har Gladsaxe færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med klyngen. Analyserer vi andelen af forløb over henholdsvis 13 og 40 uger, viser tabel 3.3, at andelen af aktivitetsparate borgere, der har været i forløb i over 40 uger, er lidt højere i Gladsaxe sammenlignet med klyngekommunerne. 75 pct. af de aktivitetsparate borgere har modtaget kontanthjælp i 40 uger eller derover. Klyngens andel er lidt mindre og ligger på 71,9 pct. Antallet af aktivitetsparate er dermed ikke en udfordring i sig selv, når der sammenlignes med klyngen. Udfordringen består i at få nedbragt andelen af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været på ydelsen i minimum 40 uger. Tabel 3.3 Andel kontanthjælpsforløb over 13 uger og over 40 uger ud af samlet antal på kontanthjælp, januar 2014 Forløb over 13 uger Forløb over 40 uger Gladsaxe Klyngen Forskel Gladsaxe Klyngen Forskel Jobparate 73,0 % 67,7 % 0,05 36,4 % 32,9 % 0,04 Aktivitetsparate 91,0 % 89,6 % 0,01 75,1 % 71,9 % 0,03 I alt 84,1 % 84,1 % 0,00 60,1 % 62,1 % -0,02 Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Nedenstående figur 3.5 viser, at aktiveringsgraden er faldet i Gladsaxe det seneste år for både jobparate kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringsgraden er faldet fra 28,7 i februar 2013 til 27,7 i februar 2014 for de jobparate. Aktiveringsgraden er faldet fra 16,8 i februar 2013 til 13,8 i februar 2014 for de aktivitetsparate. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad for klyngen er også faldet for de jobparate fra 33,6 i februar 2013 til 31,7 i februar 2014, mens den gennemsnitlige aktiveringsgrad for aktivitetsparate er faldet fra 20,2 til 18,0 fra februar 2013 til februar 2014. Som kurverne viser, har udviklingen været forholdsvis ens i Gladsaxe og i klyngen det seneste år. Den gennemsnitlige aktiveringsgrad ligger dog højere i klyngen end i Gladsaxe i hele perioden. 13
Figur 3.5 Aktiveringsgraden for kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe og klyngekommunerne, februar 2013 til februar 2014 40 35 30 25 20 15 10 5 0 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 Gladsaxe: jobparate Gladsaxe: aktivitetsparate Klynge: jobparate Klynge: aktivitetsparate Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. 3.2.2 Førtidspension Som Figur 3.1 viser, har Gladsaxe 12 pct. færre førtidspensionister sammenlignet med klyngen. Over det seneste år er der sket et markant fald i tilgangen til førtidspension. Dette understøttes ved, at den årlige tilgang til førtidspension i Østdanmark er faldet med cirka 7.000 tilkendelser fra januar 2010 til under 4.000 tilkendelser i september 2013. 4 Udvikling indikerer, at førtidspensionsreformen er slået igennem. Der har generelt været et fald i bevillinger til førtidspension, selvom der er forskel i bevillingsniveauet blandt kommunerne. Baggrunden for bevillingerne er ændrede, da flertallet af bevillingerne i højere grad skyldes alvorlige lidelser som kræft og hjertekarsygdomme. 5 En mindre andel skyldes psykiske lidelser end tidligere, hvilket indikerer, at flere borgere modtager en rehabiliterende indsats frem for førtidspension. Der er altså flere førtidspensionister, der kommer fra sygedagpenge og færre der kommer fra kontanthjælp. Dog er der stadig borgere, der direkte henvises til førtidspension, når et ressourceforløb ikke vurderes at have effekt. I Gladsaxe er antallet af årlig tilkendelser til førtidspensioner faldet markant fra 120 sager i løbet af de foregående 12 måneder i marts 2013 til 50 sager over de seneste 12 måneder i marts 2014, jf. tabel 3.4. Der er en risiko for, at antallet vil stige i 2015 som følge af, at en del personer har været i ressourceforløb over længere tid, hvor arbejdsevnen er blevet forsøgt udviklet og afprøvet. Nogle af disse personer forventes at blive tilkendt førtidspension herefter. 4 Analyserapport 2015:2014:39. 5 Analyserapport 2015:2014:40. 14
Tabel 3.4 Tilgangen af tilkendelser til førtidspension i Gladsaxe Måned mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 mar-14 Antal 120 121 111 106 97 89 88 80 71 68 58 56 50 Kilde: jobindsats.dk. Tilgang til førtidspension i Gladsaxe 3.2.3 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Ministermål 2 har samtidig fokus på ikke-vestlige indvandrere, da denne befolkningsgruppe er overrepræsenteret i gruppen af modtagere af langvarig offentlig forsørgelse. 17,4 pct. af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere bosiddende i Gladsaxe er på offentlig forsørgelse. I klyngen er 16,8 pct. på offentlig forsørgelse. Både Gladsaxe og klyngen har oplevet en stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere over det seneste år. Gladsaxe har oplevet en stigning på 8 pct., mens klyngen har oplevet en stigning på 7,2 pct. Figur 3.6 viser, at årsagen til det højere niveau sammenlignet med klyngen skal findes på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet. Gladsaxe har flere indvandrere og efterkommere på de pågældende ydelser sammenlignet med klyngen. På ydelserne forbundet med ledighed har Gladsaxe derimod et lavere niveau sammenlignet med klyngen. Det gælder både forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesydelsesmodtagere. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør derfor et fokusområde, særligt hvad angår sygedagpengeområdet. Figur 3.6 Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse i Gladsaxe Kommune opgjort på ydelser, februar 2013 til februar 2014 40% 30% Sygedagpenge Andel ifht. klyngen, procent 20% 10% 0% -10% -20% -30% -40% Førtidspension Ydelser i alt Ledighedsydelse A-dagpenge Kontanthjælp Uddannelseshjælp -50% -20,00-10,00 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: Beskæftigelsesregionen, status 2. kvartal 2014. Note: Anvendt den samlede klynge. Note: Uddannelseshjælp er en ny ydelse per januar 2014 og det er derfor ikke muligt at vise udviklingen de seneste år. 3.2.4 Fleksjobberettigede Af Figur 3.1 (på side 7) fremgår det, at Gladsaxe har 29 pct. færre på ledighedsydelse end klyngekommunerne. Antallet af personer på ledighedsydelse er således ikke en udfordring i Gladsaxe. Det er dog væsentligt at have fokus på, hvor stor en del af de fleksjobberettigede (dvs. ledighedsydelsesmodtagerne og personer i fleksjob), der kommer i fleksjob. 15
Tabel 3.5 viser, at 77 pct. af de fleksjobberettigede i Gladsaxe er i job i marts 2014. Det er lavere end i klyngen, hvor 80 pct. af de fleksjobberettigede er i job. Gladsaxe har altså færre fleksjobberettigede, men andelen af de fleksjobberettigede, der er i fleksjob, er lavere i Gladsaxe end klyngen. Tabel 3.5 Fuldtidspersoner i fleksjob som andel af alle fleksjobberettigede (i pct.), marts 2013 og marts 2014 Fleksjobberettigede mar-13 mar-14 Andel Gladsaxe (i pct.) 76 % 77 % Andel Klyngen (i pct.) 77 % 80 % Kilde: jobindsats.dk, Statistikbanken.dk og egne beregninger. Kombinationen af færre førtidspensionister, færre ledighedsydelsesmodtagere og flere kontanthjælpsmodtagere i Gladsaxe indikerer en forholdsvis strengere bevillingspraksis med hensyn til varige forsørgelsesydelser i Gladsaxe end i klyngekommunerne. Det kan også konstateres, at Gladsaxe har forholdsvis lange ledighedsydelsesforløb, hvilket antyder, at gruppen af ledighedsydelsesmodtagerne udgør en tungere målgruppe i Gladsaxe end i klyngekommunerne. Beskæftigelsesregionens statusnotat om beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe for 2. kvartal 2014 fremhæver, at Jobcenter Gladsaxe har en lavere andel aktiveringsberørte ledighedsydelsesmodtagere (20 %) i december 2013 end gennemsnittet for jobcentre i Østdanmark (34 %), jf. Jobindsats.dk. Forskellen i beskæftigelsesgrad kan både skyldes forskellig tilkendelsespraksis og beskæftigelsesindsats over for målgruppen. 3.2.5 Sygedagpenge På sygedagpengeområdet har Gladsaxe et lavere antal og en mere gunstig udvikling sammenlignet med klyngekommunerne, jf. Figur 3.11. Tabel 3.6 viser, at andelen af forløb over 26 uger udgør 22,6 pct. af sygedagpengeforløbene mod 28,2 pct. i klyngekommunerne. Særlig positivt er antallet af sygedagpengeforløb over 52 uger, hvor andelen kun er 3,4 pct. i Gladsaxe mod en andel på 11 pct. i klyngen. Nedenstående tabel viser imidlertid også, at der sammenlignet med året før er sket en stigning i antallet af forløb over 26 uger i Gladsaxe, hvor klyngekommunerne i samme periode har oplevet et fald. Tabel 3.6 Sygedagpengeforløb fordelt på varighed, januar 2014 Andel forløb pct. Udviklingen i antal forløb (pct.) Gladsaxe Klyngen Gladsaxe Klyngen Under 26 uger 77,7 71,8-5,8 7,1 Over 26 uger 22,3 28,2 5,3-12,0 heraf over 52 uger 3,4 11,1 50,0-3,5 Kilde: Beskæftigelsesregionen, status 2. kvartal 2014. Figur 3.7 tegner et billede af et moderat faldende antal sager fra februar 2013 til februar 2014 (-73 sager). Faldet findes især for forløbene 0-13 uger og 14-26 uger. Der er en lille stigning i intervallet 27-39 uger og i intervallet over 52 uger. Dog bemærkes at særligt 52-ugers intervallet fortsat ligger historisk lavt. 16
På sygedagpengeområdet er Gladsaxes udfordring i 2015 således at fastholde de gode resultater på området og at sikre, at udviklingen i andelen af forløb over 26 uger ikke udvikler sig mindre gunstigt end klyngekommunerne. Figur 3.7 Antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed (i uger), februar 2013 til februar 2014 800 750 700 650 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 nov-13 dec-13 jan-14 feb-14 0-13 uger 14-26 uger 27-39 uger 40-52 uger Over 52 uger I alt Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger. 3.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes. Ministerens tredje mål har til hensigt at begrænse antallet af langtidsledige. Langtidsledighed omfatter i denne sammenhæng A-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Det vil sige A- dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som har været arbejdsløse i 42 uger inden for 1 år. Beskæftigelsesregionens analyserapport viser, at langtidsledigheden er faldet for alle uddannelsesgrupper. Herunder har særligt de faglærte ledige og ledige med en mellemlang videregående uddannelse været medvirkende til faldet. Der er dog fortsat risiko for, at nogle grupper af nyledige bliver langtidsledige. Langtidsledigheden er især steget for unge under 30 år, vestlige indvandrere og nyuddannede. Ikke-vestlige borgere har den højeste langtidsledighed i Østdanmark, hvilket blandt andet skyldes, at disse borgere ofte er ufaglærte samt beskæftigede inden for brancher, hvor der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter arbejdskraft. 6 I Gladsaxe udgør langtidsledige 1,43 pct. af befolkningen, hvilket er lidt lavere end i klyngen, hvor langtidsledigheden udgør 1,47 pct., jf. figur 3.8. Figuren viser dog, at udviklingen i langtidsledigheden har været mindre gunstig i Gladsaxe end i klyngekommunerne. Det gør sig særligt gældende på kontanthjælpsområdet, hvor langtidsledigheden er mere end fordoblet i løbet af sidste år. I klyngekommunerne er langtidsledigheden blandt kontanthjælpsmodtagerne steget med 66 pct. På det forsikrede område er langtidsledigheden faldet med lidt over 40 pct., hvilket svarer til faldet i klyngekommunerne. 6 Analyserapport 2015: 2014:49. 17
Langtidsledigheden udgør derfor særligt en udfordring i Gladsaxe på kontanthjælpsområdet. På grund af reformen på A-dagpengeområdet, som har afkortet A-dagpengeperioden og skærpet genoptjeningskravet, kan fortsat fokus på indsats over for de udfaldstruede forsikrede ledige bidrage til at reducere langtidsledigheden på kontanthjælpsområdet. Figur 3.8 Langtidslediges udvikling og andel af befolkningen fra december 2012 til december 2013 20% 15% Andel ifht. klyngen, procent 10% 5% 0% -5% -10% -15% Lantidsledige A- dagpengemodtagere Langtidsledige i alt Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere -20% -10,00 0,00 10,00 20,00 30,00 40,00 50,00 Udvikling ifht. klyngen, procentpoint Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Note: Klyngen for alle ydelser er anvendt ift. ovenstående figur, hvilket svarer til sammenligningsgrundladet i jobindsats.dk. 3.4 En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Ministerens fjerde mål har til hensigt at styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrets kontakt og dialog med virksomhederne lokalt i Gladsaxe skal styrkes med henblik på at hjælpe ledige i job. Jobcentret skal opnå et bedre kendskab til jobåbninger og jobmuligheder i virksomhederne, så den aktive indsats i højere grad kan målrettes. Desuden har målet til hensigt at sikre, at jobcentret opleves som en professionel og effektiv samarbejdspartner, hvor virksomhederne får en god service og hjælp. Ministeren indførte, med beskæftigelsesplan 2014, samarbejdsgraden som et nyt kvantitativt mål for den virksomhedsrettede indsats. Målingen opgør andelen af virksomheder i den valgte kommune, som har et samarbejde med alle jobcentre i og uden for den valgte kommune. Samarbejdet omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne omkring virksomhedsrettet aktivering, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, fleksjob, mentor, opkvalificeringsjob og personlig assistance. Figur 3.9 viser samarbejdsgraden i Gladsaxe og klyngekommunerne. Det fremgår, at samarbejdsgraden er lidt lavere i Gladsaxe sammenlignet med klyngen. Samtidig er der sket et fald i samarbejdsgraden fra 2012 til 2013 både i Gladsaxe og i klyngekommunerne. 18
Figur 3.9 Forskel mellem Gladsaxe og klyngekommunernes andel og udvikling i langtidsledige personer af befolkningen, december 2012 til december 2013. 40 35 Samarbejdsgrad (i pct.) 30 25 20 15 10 5 0 2012 2013 Gladsaxe Gns. Klyngen Kilde: jobindsats.dk, statistikbanken.dk og egne beregninger. Virksomhedsrettet aktivering er et helt centralt redskab i beskæftigelsesstrategien. Sammenlignes Gladsaxes virksomhedsrettede indsats med klyngens ses, at Gladsaxes virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, opgjort som fuldtidspersoner, ligger over niveauet i klyngekommunerne, jf. tabel 3.7. Som tidligere nævnt viser analyser af beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe, at den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats har en lavere beskæftigelseseffekt end i klyngekommunerne. Det betyder, at selvom beskæftigelsesindsatsen i Gladsaxe er højere opgjort som fuldtidspersoner, så omfatter indsatsen færre ledige over en længere tidsperiode sammenlignet med klyngekommunerne. Klyngekommunerne aktiverer dermed flere ledige i en kortere tidsperiode. Tabel 3.7 Virksomhedsrettet aktivering, 2013 Antal i virksomhedsrettet aktivering Andel i virksomhedsrettet aktivering Løntilskud Virksomheds- I alt Ledige Løntilskud Virksomhedspraktik I alt praktik A-dagpengemodtagere Gladsaxe 111 45 156 1.127 10% 4% 14% Klynge 300 106 406 4.113 7% 3% 10% Hele landet 7.927 3.460 11.387 109.527 7% 3% 10% Kontanthjælpsmodtagere Gladsaxe 104 83 187 1.868 6% 4% 10% Klynge 1.074 1.882 2.956 31.952 3% 6% 9% Hele landet 4.925 9.277 14.202 146.894 3% 6% 10% Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Jobcentret må derfor ændre den virksomhedsrettede aktiveringsindsats til flere og kortere virksomhedsrettede jobtræningsforløb med fokus på, at de ledige søger ordinær beskæftigelse under jobtræningsforløbe. Jobcenteret vil desuden fortsat have fokus på at øge kendskabet til jobåbninger og jobmuligheder i virksomhederne, så den aktive indsats kan målrettes. Dette fokus findes særlig relevant, da der forventes en øget efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i 2015. 19
3.5 Opsummering af Gladsaxes beskæftigelsespolitiske hovedudfordringer På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at Gladsaxe har både styrker og beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2015: Overordnet set leverer Jobcenter Gladsaxe en effektiv beskæftigelsesindsats, som samlet set indebærer en kommunal mindreudgift til offentlige forsørgelsesydelser på ca. 1.533 kr. pr. indbygger i alderen 16-66 år set i forhold til kommuner med samme rammevilkår (klyngekommuner). Beskæftigelsesområdet er karakteriseret ved en slags forbundne kar, hvor færre personer på ét område kan resultere i flere personer på andre områder. Gladsaxe har færre sygedagpengemodtagere sammenlignet med klyngekommunerne. Gladsaxe har også færre revalidender, fleksjobberettigede og førtidspensionister set i forhold til sammenligningsgrundlaget. Dette er medvirkende til at øge presset på kontanthjælpsområdet. Nedenfor fremhæves Gladsaxes hovedudfordringer: Gladsaxes primære udfordringer på beskæftigelsesområdet er A-dagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. På det forsikrede område er udfordringen at fastholde den positive udvikling, så det forholdsvis høje antal af forsikrede ledige fortsat reduceres. På kontanthjælpsområdet udgør særligt de jobparate kontanthjælpsmodtagere en udfordring. Selv om Gladsaxe har færre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere end klyngen, er Gladsaxe dog udfordret af en højere andel af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med forløb over 40 uger. Langtidsledighed er fortsat en udfordring i Gladsaxe. Særligt langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ligger over niveauet i klyngen og har samtidig haft en mindre gunstig udvikling det seneste år. For de fleksjobberettigede er udfordringen at reducere andelen på ledighedsydelse, således andelen af personer i fleksjob øges. På ungeområdet er Gladsaxes udfordring at fastholde de unge i uddannelse og at nedbringe antallet af A-dagpengemodtagere under 30 år. Udfordringen understreges af den mindre gunstige udvikling for A-dagpengemodtagere det seneste år. Gladsaxe har en udfordring i at nedbringe antallet af indvandrere og efterkommere på førtidspension og sygedagpenge. Gladsaxe har en udfordring i at øge samarbejdsgraden mellem jobcenter og lokale virksomheder, da Gladsaxes samarbejdsgrad er lavere end klyngens. 20