Udvikling i grovfoder

Relaterede dokumenter
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN

Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Introduktion kortfattet vejledning til MarKo

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Effektmåling og -vurdering på Grovfoderskolens bedrifter

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Afgræsningsskolen gødningsstrategi græsudbud græsvækst - græskvalitet

Styring af og opfølgning på foderproduktionen Erfaringer fra projekt Produktionsstyring på økologiske malkekvægbedrifter

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Anbefalinger fra økologiske mælkeproducenter og deres rådgivere om forebyggelse af mælkefeber

Den økonomisk robuste kvægbedrift

Kløvergræsmarken i centrum

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi

FODRING OG FODERPRODUKTION

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Kaliumindhold i foderrationen til køer

BIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Strategi for foderforsyning

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.

Grovfoderskolen så meget giver det

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Græsmarkskonference 2015

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Nettoudbytte og foderværdi

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Sidste nyt om ensilering

Hvad er økologi? Køer på græs

FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II

nyheder og information fra danish agro April 2012 læs om

Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI KG MÆLK I TANKEN

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

FRILANDSSVINEPRODUKTION

Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup

Tidskapacitet & Økonomi i Grovfoderproduktionen Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES.

Er der penge i at vande kløvergræs?

Det økologiske Akademi, Niveau 2

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D

Transkript:

Udvikling i grovfoder Ind med kløvergræs! Fokus på kvalitet og strategi Julie C. S. Henriksen, Økologisk Landsforening

Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? FNs verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion! Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer. 1. Mere fokus på kvalitetsparametre Tørstof-indhold Fordøjelighed af organisk stof Tilgængelige aminosyrer i tyndtarmen 2. Mere fokus på en strategiplan

Hvad er næste skridt i produktionen af kløvergræsensilagen? Projekt Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen : Fakta om de 20 bedrifter der indgik i projektet Fokus på kvalitetsparametre Kvalitetsparametre fra før 2018 Sammenligning med resultater fra projekt Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen 2018. Hvad er din strategi for 2019? Planlægningsværktøjer til: Gødning, Vanding, Slæt, afgræsning, og fysisk bearbejdning

Projekt Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen finansieret af MAF Interviews med 20 mælkeproducenter fra Jylland: Finn Tang, Jørgen Sønderby, Kristian Balsby, Lars og Lene Jørgensen, Per Rytter, Peter Madsen, Bjarne Nebel, Kurt Kjeldgaard, Torben Bach, Kenneth Pedersen, Jens Krogh, Alderik van der Wal, Frederik Uhre, Søren Just, Lille Harresøgård, Peter Just, Torben Jensen, Jørgen Sand, Michael Rose, Søgård Nuværende strategier og ambitioner for året (2018) og fremadrettet Analyser af næringsværdi af kløvergræsslæt

Fakta om bedrifterne

Bedriften - Mælkeproduktionen Ydelsesniveau: Mellem 6600 11800 kg EKM/år Gennemsnit 9880 kg EKM/år Ambitioner: generelt højere end nuværende niveau som før omlægning fokus på dyrevelfærd og god indtjening mere ensilage og mindre kraftfoder Fokus på grovfoderandel i stedet for ydelsesstigning

Fodring - afgrøder De fleste ligger på en selvforsyningsgrad mellem 70-90% Græs + ensilage: Alle Hvor meget fylder græs i din foderplan? Sommer: 50-70% Vinter: 50-60%

Hvilke kriterier er vigtige for hjemmedyrket foder? 1. Udbytte FEN: Scorer højest 2. Afgrøden skal være nem at passe: Scorer højt 3. Udbytte i protein: Scorer middel til højt 4. Udbytte i tørstof: Scorer middel til højt 5. Stabilt udbytte (kvalitet): Scorer middel 6. Fleksibel høstperiode: Scorer lavest

Fokus på kvalitetsparametre Kvalitetsparametre fra før 2018 Sammenligning med resultater fra projekt Øg kvaliteten af kløvergræsensilagen 2018.

Kvalitetsparametre Sammenhæng mellem tørstof og AAT-indhold 2009-2013: 1. slæt, 2. slæt, 3. slæt 1. Slæt 2018

Tørstof (DM) Græs - 1.slæt Grovfoderanalyser af økologisk kløvergræs 2015, 2016 og 2017. Tørstof

Kvalitetsparametre Sammenhæng mellem organisk stof fordøjelighed og AAT-indhold Optimal OS: 80 82%

Grovfoderanalyser af økologisk kløvergræs 2015, 2016 og 2017. Organisk stof fordøjelighed

Hvad er din strategi? Strategiplan Gødning Slæt Vanding Bearbejdning Status i dag Hvad er målet? Strategiværktøj Procedureændring Opfølgning

Gødningstype og mængde Fokus på kalium og svovl: Tildeling af vinasse eller pantentkali i foråret sikrer både kalium og svovl Kvæggylle sikrer kun tildeling af kalium Dybstrøelse i etableringsåret

Svovlgødskning Praktisk værktøj Svovlnøglen kan estimere den forventede tilgængelighed af svovl Svovlnøglen gør det nemt og overskueligt at vurdere hvilke marker der har behov for svovlgødskning

Slæt-strategi Frøblanding Kombineret slæt og afgræsning: 20-26 Frøblanding til rene slætmarker 31, 35, 42, 44 og 45 Tabel 1 Styrker og svagheder ved 3 typer slætmarker Hvidkløver/rajgræs Rødkløver/rajgræs Rødkløver/strandsvingel Frøblandinger 21, 22, 35 20, 31, 42 44, 45 Udbytte, MJ ++ +++ +++ Udbytte, protein ++ +++ +++ Ford. organisk stof +++ ++ ++ Optimalt antal slæt 4-5 5 5-6 Holdbarhed ++ +(+) +++ Roddybde + ++ +++

Slæt-strategi Hvad er ambitionen? Lang holdbarhed Fast mål (eks. 4 år) da det indgår i sædskifte med f.eks. kartofler 1-2 år for optimal binding af kvælstof i bælgplanter Fordøjelighed tilpasses til kvier (middel), køer (let) og goldkøer (tung) Er der en kvalitetsstrategi? Høj fordøjelighed Tørstof 35% Højt protein-indhold Holistisk afgræsning mere stabile marker

Vandingsstrategi Baseret på de indsamlede interviews kan det konkluderes at prioriteringen af hvilke marker, der skal vandes, er nødvendigt: Tag stilling til, hvad den nuværende vandingskapacitet er på bedriften Beslut om den nuværende vandingskapacitet passer til de mål, der er for bedriftens marker ift. slæt- og afgræsningsstrategi

Vandingsstrategi Med udgangspunkt i målet for slæt- og afgræsningsstrategien fastsæt en procedure: Igangsætning af vanding Vandingsfrekvens Prioriteringer af vanding på marker med forskellige funktioner

Fysisk bearbejdning af græsafgrøder Shredding: Udvikling af ny mekanisk teknologi til høst, bjærgning og rivning af græsafgrøder Forskningsresultater tyder på, at fysisk behandling af kløvergræsafgrøden før ensilering øger foderværdien af ensilagen. Shredding-metoden øger fordøjeligheden af kløvergræs-ensilagen. Køerne bruger kortere tid på at æde den samme mængde ensilage i kg TS.

Tjekliste Hav fokus både på udbytte og kvalitet Hav klare kvalitetsmål Fokusér især på tørstof, organisk stof-fordøjelighed og AAT-niveau Læg en strategi for hvert fokusområde Inkludér strategi for gødning, slæt, vanding og fysisk bearbejdning Indhent de relevante værktøjer til den enkelte strategi Evaluering af mål ift. reelt udbytte Udfyld strategiplanen i samråd med din kvæg- og planteavlsrådgiver

Tak til ØRD: Maike Brask Christian T. Nielsen Carsten Makussen Louise K. Hilligsoe Spørgsmål?