STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE

Relaterede dokumenter
KOL FOR PRAKSISPERSONALE

Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Lungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.

KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl?

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Indhold. KOL i Danmark. Mangelfulde oplysninger om medicinstatus, og. 4 ud af 45 patienter blev indlagt af e.l.

KOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne

1 Poul Henning Madsen

RUNDT OM KOL KLYNGEMØDE

Tidlig opsporing af KOL

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008

KOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl

Forløbsprogram for KOL

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør.

UDKAST FORLØBSPROGRAM FOR KOL

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk

Udvikling af KOL fra vugge til krukke

KOL Anbefalinger for tidlig opsporing, behandling, rehabilitering og opfølgning HØRINGSUDKAST

FORLØBSPROGRAM FOR KOL

Forløbsprogram for KOL Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden

KOL behandling i Harlev Lægehus. Forskningstræningsprojekt af Anders Heslop Tine Søndergaard Anders Langelund. vejleder Morten Bondo Christensen

Den Tværsektorielle Grundaftale

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL

Kender du din lungefunktion?

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

MedComs kronikerprojekt

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne kr. I alt kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Kender du din lungefunktion?

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?!

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Inhalationssteroid til KOL-patienter

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

Vejledning til forløbsplaner i

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med KOL

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde


Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data

Online KOL-rehabilitering

N O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Kronisk obstruktiv lungesygdom - KOL

Telemedicin til borgere med KOL i Midtjylland- sundhedsfagligt indhold. Godkendt af Sundhedsstyregruppen i Region Midtjylland den 6.

Kol i almen praksis. diagnostik, behandling, opfølgning, rehabilitering

negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.

Beregningsregler for indikatorer i DrKOL

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

MENUKORT. Kompetencecenter for lungesygdom. Tilbud til jer. Kontakt Kompetencecenter for lungesygdom

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM PIA HOLLAND GJØRUP

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

et Nationale Indikatorprojekt Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom DrKOL Dokumentalistrapport

Forløbsprogram KOL. Praktiserende læges opgaver: Tovholder. Tidlig opsporing og diagnosticering. Forebyggelse og intervention

Lungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse

Hvilke værdier får vi?

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

NOVAX manual Indholdsfortegnelse

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

MENUKORT. KOL kompetencecenter. Tilbud til jer. Kontakt KOL kompetencecenter

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Indholdsfortegnelse. Bilag 1 - Eksempler på formidling af information...36

KOL programmet Syddanmark. Hvad er det? Hvem er vi?

Sundhedssporet: Bidrag til udvikling af løsning, det sundhedsfaglige indhold: principper for grænseværdier

Online Prediction of Exacerbation in Patients with Chronic Obstructive Pulmonary Disease Using Linear Discriminant Pattern Classification

Beslutningsoplæg vedrørende

Den palliative KOL-patients behov

Vejledning til forløbsplaner i

DrKOL, standardrapport, 28. august 2013

ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis

Klyngepakker. KiAP Kvalitet i Almen Praksis

SARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

KOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

DAGSORDEN. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte

Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. DrKOL. Datadefinitioner

Kliniske retningslinier for ambulant astma udredning, opfølgning og behandling Resume Indholdsfortegnelse:

DrKOL. Dansk register for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Kronisk obstruktiv lungesygdom

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Transkript:

STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019

Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006

KOL i Danmark En af de 8 folkesygdomme 100.000 i medicinsk behandling 3.hyppigste dødsårsag 200.000 med symptomgivende KOL 400.000 med KOL 25.000 indlæggelser årligt 160.000 udiagnosticerede 3500 årligt dødsfald pga KOL Kan forebygges og behandles 2200 dødsfald årligt med KOL som medvirkende årsag

Symptomer Hoste Ekspektoration Åndenød ved fysisk anstrengelse Recidiverende luftvejsinfektioner

Disposition Rygning Arv (α-1-antitrypsin mangel) Erhvervsmæssig eksposition Luftforurening

Rettidig diagnostik Rygere > 35 år bør spørges nærmere om symptomer. Obs underrapportering. Personer, som har vedvarende lungesymptomer bør tilbydes undersøgelse med spirometri uanset rygestatus. Spirometri tilbydes ikke rutinemæssigt til asymptomatiske rygere. Uddrag af Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Parametre ved spirometri FEV1 FVC FEV1/FVC FEV1% af forventet

Diagnosticering Initial spirometri Diagnostisk spirometri FEV1/FVC 70 % efter bronkodilatator

Initial spirometri Undersøgelsen anvendes til tidlig identifikation af mulig KOL Mistanke om KOL hvis FEV1 < 80 pct. af forventet normalværdi eller FEV1/FVC < 0.75

Diagnostisk spirometri Foretages m.h.p. endelig diagnose Foretages før og efter inhalation af bronkodilatator. Patienten har en obstruktiv lungelidelse hvis: FEV1/FVC < 0.70 efter inhalation af en bronkodilatator Ved mistanke om astma udføres steroidreversibilitetstest

Klinisk klassifikation af KOL på baggrund af patientorienteret risikostratificering Modificeret efter GOLD Få symptomer Mange symptomer 2 + eksacerbationer pr. år Høj risiko C D el. indlæggelse for KOL 0-1 eksacerbationer pr. år Lav risiko A B MRC1-2* MRC 3-5 *Kan suppleres med CAT ( COPD Assessment Test )

Spirometrisk sværhedsgrad GOLD-klassifikation FEV1% af forventet GOLD 1 >80 GOLD 2 50-80 GOLD 3 30-50 GOLD 4 <30 eller <50 og respirationssvigt

Sufficient indtag af kalk og D-vitamin (1.000 mg og 800 IE) tilrådes

Fordeling af arbejdsopgaver Personale Spirometri (ved diagnose og årskontrol) Tobaks- og erhvervsanamnese, inkl. aktuel rygestatus Evt. lab og EKG BMI Evt. SAT MRC Fysisk træning, evt. rehabilitering Eksacerbationer Medicinstatus Vaccinationer Inhalationsteknik Patientdefinerede behandlingsmål

Fordeling af arbejdsopgaver Læge Sikre korrekt diagnose Diagnoseregistrering Klassificering A-D Medicinordination Billeddiagnostik Komorbiditeter

MRC MRC mmrc Symptomer 1 0 Ingen åndenød undtagen ved kraftig anstrengelse 2 1 Åndenød ved hastværk og gang op ad lille bakke 3 2 Går langsommere end andre på samme alder på grund af åndenød og må stoppe op for at få vejret, når jeg går frem og tilbage 4 3 Må stoppe på grund af åndenød efter ca. 100 m 5 4 Kan ikke forlade hjemmet på grund af åndenød eller får åndenød ved af- og påklædning

Patient Stratificering ( DLS og DSAM ) Vejledende stratificering (OBS! Komorbiditet) A (Lav risiko - Få symptomer) B (Lav risiko - Mange symptomer) Almen praksis Interval: 12 mdr. * Almen praksis Interval: 12 mdr. * C (Høj risiko - Få symptomer) D (Høj risiko Mange symptomer) Almen praksis Interval: 12 mdr.** Evt. lungemedicinsk ambulatorium Interval: 12 mdr. samt efter behov # A,B C almen praksis er tovholder *Patienten bør henvises til lungemedicinsk ambulatorium ved behov, fx utilstrækkelig effekt af standard KOLbehandling, usikker diagnose, komorbiditeter. **henvises til lungemedicinsk ambulatorium efter behov feks. ved gentagne eksacerbationer, hypoxi ( SAT < 92% i hvile) # For patienter i kategori D vil behandlingsansvaret som hovedregel være placeret i hospitalsambulatoriet. Der kan dog være årsager til, at patienter alligevel skal følges hos egen læge udover besøg i speciallægeambulatoriet. I de tilfælde er det vigtigt, at der indgås en specifik aftale mellem læge på speciallægeambulatoriet og patientens egen læge om, hvem der varetager tovholderfunktionen.