1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet.

Transkript

1 KOL-VEJLEDNING TIL DE PRAKTISERENDE LÆGER DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006

2

3 1. Indledning Vejle Amt nedsatte i 2005 en Programledelse, som fik til opgave at arbejde for en forbedring af diagnostik, behandling, patientforløb, rehabilitering m.v. for patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Vejle Amt. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet. Programledelsens indledende status viste, at der såvel inden for diagnostik, behandling, forebyggelse og rehabilitering er behov for en styrket indsats bredt i sundhedsvæsenet. Udgangspunktet for Programledelsens arbejde har været den model for indsatsen i forhold til kronisk sygdom, som er beskrevet i Sundheds-styrelsens rapport Kronisk Sygdom patient, sundhedsvæsen og samfund fra Det er således målet, at KOL-indsatsen skal tilrettelægges i overensstemmelse med Kronikermodellen. Dette indebærer bl.a., at der satses på en bred indsats, hvor de forskellige aktører (almen praksis, sygehus, kommune og patienten) samarbejder om en samlet og sammenhængende indsats. Det indebærer endvidere, at indsatsen for den største del af patientgruppen varetages i primærsektoren (almen praksis og kommunerne) i et koordineret samspil med specialister på sygehusene. Der lægges stor vægt på støtte til patientens aktive indsats for selv at kunne mestre livet med en kronisk sygdom. Denne pjece er en del af resultatet af Programledelsens samlede arbejde. Den er tiltænkt som et praktisk arbejdsredskab for de alment praktiserende læger, og den afspejler de mål for diagnostik, behandling m.v. som parterne er enige om. SIDE 3

4 2. Definition 1) Der anbefales apparater: - Som kan akkumulere volumen i mindst 15 sekunder. - Som har display/ strimmel, der angiver volumentid (flow-volumen kan desuden give oplysning om risikopatienter og yderligere oplysning om sværhedsgrad). - Som kan gemme såvel numerisk værdi som kurve. SIDE 4 Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en sygdom, som er karakteriseret ved luftvejsobstruktion (FEV1/FEV < 70%), der ikke er fuldt reversibel. Obstruktionen er både progredierende og associeret 3. Diagnostik og opsporing Spirometer bør være standardudstyr hos alle praktiserende læger 1). Diagnosen KOL kan kun stilles ved spirometri i stabil sygdomsfase. Diagnostik af KOL foretages som hovedprincip i almen praksis. Mistanke om KOL Alle patienter med mistanke om KOL skal have foretaget spirometri. Røntgenundersøgelse af thorax ved behov. med et abnormt inflammatorisk luftvejsrespons over for skadelige partikler og røg/dampe. ICPC-kode: R95 ICD-10-kode: DJ440 DJ449 Hjælpepersonale kan efter uddannelse varetage udførelse af spirometri, desuden instruktion i inhalationsteknik, kost, motion og handleplan ved sygdomsforværring. Opsporing af KOL Tidlig diagnostik skal prioriteres, derfor bør der ske en forøget diagnostisk indsats blandt de årige. Alle patienter med mistanke om KOL bør have lavet spirometri, og alle rygere eller

5 eks-rygere >35 år med ét eller flere af følgende symptomer: hoste ekspektorat åndenød ved fysisk anstrengelse (f.eks. trappegang) recividerende luftvejsinfektioner Hvis spirometri viser obstruktion, skal der udføres reversibilitetstest ved første undersøgelse for at afsløre eventuel astma. Opfølgende indsats: Spirometrien bør gentages med følgende intervaller: Normal spirometri: Hvert andet år. Mild/moderat KOL: Min. én gang årligt. Svær/meget svær KOL: Min. to gange årligt. Reversibilitetstest 6 inhalationer med beta-2-agonist, spirometri 30 minutter efter eller: Prednisolon 37,5mg dagligt i 10 dage. FEV1 stigning på 500ml eller > 15% tyder på astma. Stigning på < 150ml tyder på KOL. Værdier imellem kan være både astma og KOL. SIDE 5

6 4. Stadieinddeling Stadieinddeling efter sygdommens sværhedsgrad (GOLD 2005) Trin Karakteristika 0. Risiko Normal spirometri Kroniske symptomer (hoste, opspyt) 1. Mild/let FEV1/ FVC < 70%; FEV1 80% af forventet +/- kroniske symptomer 2. Moderat FEV1/FVC < 70%; 50 % FEV1 < 80% af forventet +/- kroniske symptomer 3. Svær FEV1/FVC < 70%; 30% FEV1 < 50% af forventet +/- kroniske symptomer 4. Meget svær FEV1/FVC < 70 %; FEV1 < 30% af forventet eller FEV1 < 50% af forventet + respiratorisk insufficiens SIDE 6

7 5. Risikofaktorer (samlet vurdering af sygdommens sværhedsgrad) Ved bedømmelse af sygdommens sværhedsgrad har følgende faktorer betydning: Stadieinddeling på basis af FEV1 i % af forventet. Tobaksforbrug, aktuelt og udregnet i pakkeår 2). Dyspnoegrad bedømt efter MRC (se nedenfor). Antal akutte exacerbationer årligt. Underernæring bedømt ved BMI. Influenzavaccinationsstatus. Comorbiditeter f.eks. osteoporose og hjerte-karsygdom. Nedsat saturation (Bør måles ved FEV1 < 50 %). MRC grad (Medical Research Council) 1. Kun åndenød ved kraftig anstrengelse. 2. Kun åndenød ved hurtig gang eller opad lille bakke. 3. Kan ikke følge med jævnaldrende ved almindelig gang eller må standse pga. åndenød ved almindelig gang. 4. Kan kun gå 100m eller få minutter før der skal holdes pause. 5. Åndenød ved af- og påklædning, eller åndenød, så hjemmet ikke kan forlades. 2) Pakkeår måles i gram tobak pr. dag x rygeår : 20. (1. cigaret indeholder 1 gram tobak, 1 cerut indeholder 3 gram tobak og 1 cigar indeholder 5 gram tobak. Et pakkeår svarer til 20 cigaretter dagligt i ét år.) SIDE 7

8 6. Behandling og opfølgning ud fra stadieinddeling Mild KOL Moderat KOL Svær og meget svær KOL Rygeophør (det eneste tiltag, som bremser det accelererede fald i lungefunktion) Farmakologisk behandling: 1. Berodual p.n. Farmakologisk behandling: 1. Spiriva fast x 1 2. Korttidsvirkende beta-2- agonist (SABA) p.n. (ikke Berodual) 3. Forsøg langtidsvirkende beta-2-agonist (LABA) Farmakologisk behandling: 1. Som ved moderat KOL 2. Inhalationssteroider ved mere end 2 exacerbationer om året 3. Anvend kombinationspræparat ved samtidig brug af LABA Vejledning i selvadministration af medicin, inhalationsteknik KOL-rehabilitering i kommunalt regi (for indhold se Idékatalog) Træning hjemme og hos fysioterapeut Ernæringsvejledning Årlig influenza-vaccination Det samme Træning hjemme og hos fysioterapeut KOL rehabilitering på sygehus (ved MRC > 3) evt. efterfølgende opfølgning i kommunalt regi Vedligeholdelsestræning. Evt. indlæggelse på Livsstilscentret Evt. hjemmeiltbehandling Vejledning om håndtering af akutte exacerbationer. Støtte til egenomsorg/handle-plan

9 7. Patienter, der bør henvises til lungemedicinsk ambulatorium Hovedformålet er at bekræfte diagnosen, udføre yderligere undersøgelser, eventuelt optimere behandlingen eller ekskludere andre sygdomme. Dette er indiceret for KOL-patienter med: Alder < 50 år. Svær KOL, dvs. FEV1 < 50% Hyppige exacerbationer ( 2 pr. år) trods adækvat behandling Hurtigt progredierende sygdomsforløb (fald i FEV1, progredierende dyspnoe, nedsat evne til træning, ikke-intenderet vægttab). Comorbiditeter såsom osteoporose, hjertesvigt, bronchiectasier. Behov for rehabilitering (MRC 3). Behov for vurdering af indikation for hjemmeiltbehandling (kan kun ordineres af sygehus). 8. Behandling af akut exacerbation 1. Øg dosis og hyppighed af inhaleret, hurtigtvirkende bronkiedilaterende medicin. 2. Prednisolon 37,5 mg dgl. i 10 dage. 3. Antibiotika ved: Tiltagende dyspnoe, øget ekspektorat, tiltagende purulens. Påvirket almentilstand. Præparatvalg: penicillin 1,6 gram x 3 i 10 dage Ved utilstrækkelig effekt: Skift til SIDE 9

10 Spektramox 500/125 x 3 i 7-10 dage. Ved penicillinallergi: Roxitromycin 150mg x 2 i 10 dage eller Zitromax 500mg x 1 i 3 dage. Ved klinisk mistanke om pneumoni er første valg penicillin. Antibiotikavalg i øvrigt efter dyrkningssvar eller hvad der tidligere har haft effekt. 4. Opfølgning med henblik på effekt. Ved akutte problemstillinger er der i dagtiden mulighed for telefonisk rådgivning ved sygehusenes lungemediciner. Der er endvidere mulighed for EDI-fact baseret korrespondance med sygehusenes lungemediciner. Forhold der indicerer indlæggelse: Anamnese: Øgning i symptomintensitet, f.eks. udvikling af hviledyspnø, tiltagende immobilitet, sove-spise-problemer Manglende respons på medicinsk behandling Ældre patient Utilstrækkelig hjemlig observation eller pleje Objektive fund: Kliniske tegn på pneumoni. Nyopstået: cyanose, perifere ødemer, dehydrering, konfusion, udtrættethed, angst. Nyopstået arytmi. Høj feber. Signifikant comorbiditet. Respirationsfrekvens > 25/min. Puls > 120/min. SIDE 10

11 9. Henvisningsmuligheder og nyttige telefonnumre 1. Rygestop Der er en række henvisningsmuligheder for hjælp til rygestop bl.a.: Kolding kommune: Dorthe Lykke Jensen, Tlf , Horsens: Medicinsk ambulatorium, Tlf Tlf. tid: og I kommunerne På sygehusene På apotekerne På findes kontaktpersoner, adresser og telefonnumre + links til nationale rygestoptilbud. 2.Rehabilitering i kommunalt regi Findes p.t. kun i Kolding og Ny Horsens kommune Kontakt: Ny Horsens kommune: Det Kommunale Sundhedsteam, v. Birthe Pors sygeplejerske, Tlf , ssbpc@horsens.dk 3. KOL skoler Patienter med svær og meget svær KOL kan henvises til sygehusenes KOL-skoler (eventuelt vil pt forinden blive forundersøgt i medicinsk ambulatorium). Kontakt: Vejle/Give: Lungemedicinsk ambulatorium, Sengeafsnit A120, Tlf Fredericia: Lungemedicinsk ambulatorium, Tlf Kolding: Medicinsk visitationsafsnit, Tlf Rådgivning og ambulant kontakt Overlæger i lungemedicin Horsens Sygehus: overlæge Tina Brandt Sørensen, Tlf Vejle Sygehus: overlægerne Bente Juhl og Lars Haugaard, Tlf Kolding Sygehus: overlæge Anders Fjendbo, Tlf Fredericia Sygehus: overlæge Sven-Jørn Guul, Tlf

12 Henvisningsmuligheder og nyttige telefonnumre - fortsat fra side Ernæring Kliniske diætister/ ernæringssygeplejerske på Kolding, Fredericia og Horsens sygehuse. 6. Mestring og egenomsorg Livsstilscentret på Brædstrup Sygehus modtager også KOLpatienter i internatforløb. Kontakt: Susanne Bøgelund, Tlf.: Interesseorganisationer Danmarks Lungeforening, Herlufsholmvej 37, 2720 Vanløse, Tlf , info@lunge.dk Lungeforeningen Boserup Minde, Ole Gyde 74, 5620 Glamsbjerg, Tlf , info@boserup-minde.dk 8. Referencer DSAM : Dansk selskab for almen medicin, Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning og rehabilitering af KOL ( Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark: Rehabilitering af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Fakta, definition og anbefalinger, Maj Sundhedsstyrelsen: Kronisk sygdom, Patient, Sundhedsvæsen og samfund KOL-Programledelsen: www. kol-programledelse.dk Her kan bl.a. findes: Skabelon til vejledning i selvadministration af medicin/ Lungebog Skabelon til udarbejdelse af Patientens egen handleplan 9. Ansvarlig Denne vejledning til de praktiserende læger i Vejle Amt er udarbejdet af: KOL-Programledelsen, herunder Ebbe Wendel Eriksen, Praktiserende læge, Vejle Gudrun Kjær Steffensen, Overlæge, speciallæge i intern medicin og nefrologi, Fredericia og Kolding Sygehus. Tina Brandt Sørensen, Overlæge, speciallæge i lungemedicin og intern medicin, Horsens og Brædstrup Sygehus. Elisabeth Bendstrup, 1. reservelæge, speciallæge i intern medicin, ph.d. Vejle og Give Sygehus Mediasyd, Vejle Amt UDGIVET AF VEJLE AMT, KOL- PROGRAMLEDELSEN KONTAKT: PROGRAMCHEF ANNA BIRTE SPARVATH abs@ hs. vejleamt. dk FLERE OPLYSNINGER: www. kol- pro gramledelse, dk