En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder
Baggrund Børn, som i dag begynder i dagtilbud og skoler, har helt andre forudsætninger end deres forældre havde. De møder tale- og skriftsproget gennem mange typer medier; telefon, computer, tv, ipad, bøger osv. Læsning har ændret sig fra at være noget, der primært var knyttet sammen med bøger, til at foregå i mange sammenhænge og i mange typer af medier. Begrebet en tekst er blevet kraftigt udvidet. Børn skal kunne forstå, fortolke, skabe og bearbejde trykte og skriftlige materialer i forskellige kontekster, men også den digitale kommunikation. Derfor er der behov for en strategi for sprog - og læseudvikling, der omfatter mange forskellige typer tekster. Der stilles i dag høje krav om læsefærdigheder og kommunikative evner i næsten alle uddannelser. Holbæk Kommune har en udfordring i at øge antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er derfor brug for en strategi for sprog - og læseudvikling, der sætter rammer og retning for de nye sprog- og læsekompetencer, som gør børn i stand til at opnå personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundet. Udarbejdelsen af en strategi for sprog - og læseudvikling, er en del af Fremtidens Folkeskole. Målet med Fremtidens Folkeskole er at højne elevernes trivsel, styrke fagligheden og skabe gode rammer for inklusion og øge uddannelsesparatheden. En strategi for sprog - og læseudvikling skal have fokus på en sammenhængende indsats fra barnets tidlige leveår og helt indtil barnet forlader skolen. Derfor beskriver en strategi for sprog - og læseudviklin g både tiltag fra 0 til 6 års alderen, hele skoleperioden, samt et afsnit om, hvordan de almene tilbud kan tilrettelægge deres pædagogiske praksis, så børn i sprog- og læsevanskeligheder kan inkluderes. Undervisningsparat uddannelsesparat Undervisningsparat Når børn begynder deres skolegang, er det vigtigt, at de besidder tilstrækkelige sproglige forudsætninger og har haft gode oplevelser med skriftsproget inden skolestart. Det understøtter en nemmere læsetilegnelse. Forældre og pædagoger har derfor stor indflydelse på, hvordan den senere læseudvikling vil forløbe. Uddannelsesparat Skolelederen og lærerne har ansvaret for, at der gives en systematisk, vedvarende læseundervisning i alle fag i henhold til Fælles Mål. Gode læsefærdigheder er en forudsætning for at kunne indgå i en ungdomsuddannelse. 2
Fagligt syn på sprog og læsning Dagtilbud: Sproget er grundlæggende for barnets udvikling og er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Det er derfor vigtigt at styrke børns sproglige kompetencer. Børn lærer især sproget af de voksne, der omgiver dem, og derfor har personalet i dagtilbud og forældrene stor betydning for denne udvikling. Den sproglige udvikling starter allerede fra fødslen. Det betyder, at der skal rettes opmærksomhed på den tidlige sprogudvikling, som udvikles ved kontakt og kommunikation i relationen mellem barn og voksen. I dagtilbuddet skal der være opmærksomhed på ordforråd, grammatik, narrative og kommunikative færdigheder, og det skal fremgå af de pædagogiske læreplaner, hvordan dagtilbuddet arbejder med at udvikle disse færdigheder. Skoler: Sprog og læsefærdigheder har en afgørende betydning for børn og unges personlige og faglige udvikling. Sprog er tæt knyttet til menneskets identitetsdannelse og socialisering. Forudsætningerne for en god læseudvikling skabes før skolestarten, derfor er arbejdet med sproget og skriftsproget i dagtilbud så vigtigt. Her er forældre og pædagoger nøglepersoner. For at nå de overordnede mål er det vigtigt, at der er en fælles forståelse af, at læring foregår i sociale sammenhænge gennem leg og bevægelse, kommunikation og læsning. I skolen er læsning såvel et mål som et middel; børn skal kunne læse for at lære. Sprog, læsning og skrivning hører sammen og skal udvikles gennem hele forløbet i alle fag. Undervisningen skal tage udgangspunkt i det, børnene allerede kan. Det nye skal knyttes til kendt stof. Der skal på alle årgange arbejdes med læselyst og læsevaner. Undervisningen skal tilrettelægges, så målet er synligt for eleven og indeholder passende udfordringer til alle. Direkte undervisning, hvor læreren guider eleven gennem processen, vil i høj grad tilgodese et inkluderende undervisningsmiljø. For at muliggøre inklusion skal alle elever kunne anvende læseteknologi, når tekster bliver vanskelige at læse. Børn i sprog- og læsevanskeligheder: Sproglige vanskeligheder kan vise sig gennem hele barndommen, hvorimod forskellige typer af læsevanskeligheder først viser sig ved skolestarten. Holbæk Kommunes Børne- og Ungepolitik siger: Menneskers livssituationer er forskellige, og de skal derfor til tider behandles forskelligt: Alle børn og unge skal mærke, at de er en del af et fællesskab Ingen børn eller unge med behov for støtte må blive overset, glemt eller opgivet Både i Fremtidens Folkeskole og i Børne- og Ungepolitikken står der, at kommunen tilstræber størst mulig grad af inklusion. Øget inklusion skal bæres af et højt fagligt engagement fra ledere, pædagoger og lærere. Alle børn har krav på at være en naturlig del af et fagligt og socialt fællesskab såvel i dagtilbud, som i skoler. Det betyder, at fokus skal flyttes fra barnet til det lærings- og undervisningsmiljø, barnet befinder sig i. Vi skal se på, hvordan en læringsog undervisningssituation kan bidrage til en positiv udvikling hos barnet. Her er også forældreinddragelse af stor betydning for børns trivsel og succes. For at øge sammenhængen mellem dagtilbud og skoler bør et tværfagligt udvalg drøfte fælles fokusområder f.eks. sprog i Fremtidens Dagtilbud og Fremtidens Folkeskole. Konkrete tiltag beskrives i lærerplaner og handleplaner. 3
Mål for dagtilbud og skoler Dagtilbud: Det er vigtigt, at alle børn udvikler sproglige forudsætninger, som gør dem i stand til at lære at læse og lære andre skriftsproglige færdigheder. Skoler: Målet er: At eleverne klarer sig fagligt mindst på niveau med gennemsnittet for Danmark At skolen er orienteret mod, at eleven hele tiden gør fremskridt At it er en integreret del af fagene At man gør brug af multimodale tekster som en del af det udvidede tekstbegreb Det betyder, at: Der skal være en brobygning mellem dagtilbud og skole At der årligt testes i læsning, og resultaterne tages op på læsekonferencer og omsættes til elevplaner At skolens læsevejleder understøtter den almene undervisning i læsning At den almene undervisning benytter sig af undervisningsdifferentiering, holddannelse og læseteknologi At alle dagtilbud og skoler har kvalificerede medarbejdere til at arbejde med sprog og læsning At alle dagtilbud har mindst en sprogpædagog, og alle skoler har mindst en læsevejleder Strategier, der i praksis understøtter mål for dagtilbud og skoler Dagtilbud: Fokuspunkter: 0 5 åriges sprog understøttes og udvikles i lege og hverdagsaktiviteter 0 5 årige udvikler interesse for og leger med både det talte og skrevne sprog 0 5 årige udvikler ordforråd, fonologisk opmærksomhed, narrative færdigheder, grammatik og kommunikative færdigheder 0 5 årige kender til bøger, skriftsproglige begreber (bogstav, ordkendskab, læseretning, forfatter m.m.) Børnene gøres undervisningsparate i dagtilbuddet ved at arbejde med deres nysgerrighed og fange deres interesse. Det giver dem motivation og lyst til at lære. Børnene skal præsenteres for en bred vifte af temaer og aktiviteter i hverdagen, som giver anledning til dialog, og som understøtter deres impressive og ekspressive sprogudvikling. Centrale tiltag i dagtilbud: Konsultative råd og vejledninger fra tale-hørekonsulenter til ledere og medarbejdere i forbindelse med både den sproglige udvikling og den skriftsproglige udvikling Netværksmøder for sprogpædagoger 4
Decentrale tiltag i dagtilbud: Pædagogiske læreplaner med fokus på sprog Sprogpædagoger i alle dagtilbud Adgang til bøger og materialer til dialogisk læsning Brug af sprogvurderinger Brug af sprogindsatser fra Sprogpakken (se bilag 3) Særlig opmærksomhed på tosprogede børn Særlig opmærksomhed på børn med sproglige vanskeligheder Styrkelse af overgangen mellem dagtilbud og fra dagtilbud til skole med konkrete planer i det enkelte børnehus It-understøttende faciliteter Skoler: Fokuspunkter i indskolingen Udvikling af ordforråd og begrebsdannelse (ex. Dialogisk oplæsning) Direkte og systematisk undervisning i sammenhængen mellem bogstav og lyd Tidlig/opdagende skrivning med anvendelse af børnestavning Afkodnings- og stavestrategier Begyndende læseforståelse Begyndende læsning i alle fag Naturlig anvendelse af oplæsning og ordforslag på computer Fokuspunkter på mellemtrinnet Udvikling og konsolidering af læsningen med henblik på flydende læsning De funktionelle læsefærdigheder skal være i centrum. Man læser for at lære. Eksplicit undervisning i læseforståelsesstrategier og teknikker 5
Der lægges vægt på læsning og skrivning i alle fag Fokus på ordforråd og begrebsdannelse i alle fag Forståelse, indlevelse og fordybelse er vigtige elementer i genrearbejdet i alle fag Begyndende metakognitive tanker om egen læring Eleverne skal kunne arbejde med interaktive medier og kunne anvende læseteknologi Fokuspunkter i overbygningen Eleven skal kunne arbejde fleksibelt med genre og læsestrategier i alle fag Der arbejdes med hastighed, læseformål og læseteknikker Fortsat udvikling af ordforråd og begreber Opøve en kritisk anvendelse af internet og andre medier Eleverne skal kunne udtrykke sig skriftligt gennem forskellige medier i alle fag Bevidsthed om metakognitive tanker om egen læring Med udgangspunkt i Fremtidens Folkeskole er der sat en række centrale tiltag i gang, som skal understøtte en fælles kommunal indsats både i form af investeringer og i form af centrale evaluerings- og udviklingstiltag. Centrale tiltag Et kompetenceløft af ledere og medarbejdere Alle elever og medarbejdere skal problemfrit kunne tilsluttes et driftsikkert internet og intranet i alle skolens lokaler Der skal ske en styrkelse af fagligheden især på mellemtrin og i udskolingen Kommunens læsekonsulent kan bruges til sparring ved udarbejdelse af handleplan for læsning og drøftelse af nye læsetiltag For at nå målene i Fremtidens Folkeskole er der også behov for decentrale tiltag. Decentrale tiltag At skolerne har en handleplan for læsning, der tager udgangspunkt i kommunens strategi for sprog - og læseudvikling At skolerne bruger en læsevejleder til vejledning af lærere/teams vedrørende faglige udfordringer i den almene undervisning. Til opfølgning på læseresultater og vurdering af individuelle testresultater. Læsevejlederne indgår i et fælleskommunalt netværk med fokus på videndeling. At man tester i det omfang og med de prøver, der anbefales i strategi for sprog - og læseudvikling At eleverne fra 1. kl. skal kunne benytte oplæsningsfunktion og ordforslag for at øge inklusionen af alle elever At skolernes praksis understøtter strategi for sprog - og læseudvikling afsnit Initiativer til inklusion af børn i læsevanskeligheder At tosprogede elevers udfordringer medtænkes på alle klassetrin 6
Tidlig indsats og initiativer til inklusion af børn i sprog - og læsevanskeligheder Sundhedsplejen Alle familier i Holbæk tilbydes som minimum tre hjemmebesøg af en sundhedsplejerske indtil barnet er 8 10 måneder, samt deltagelse i mødregrupper. En del af sundhedsplejerskens arbejde er en almindelig vurdering af, om barnet er alderssvarende i sin sproglige udvikling. Sundhedsplejens opmærksomhed på sprogudvikling følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011. Når barnet er 8-10 måneder laver sundhedsplejersken en BOEL-prøve, som mere er en kontaktprøve end en høreprøve. Hvis der er tvivl om hørelsen, gentages prøven. Sprogkonsulenten for småbørn tilbyder alle mødregrupper at få besøg med et oplæg om nonverbal kommunikation som forudsætning for udvikling af talesprog og senere læseudvikling. 7
Dagplejen og dagtilbud Sprogindsats og sprogvurdering: I Holbæk Kommune laves en sprogvurdering af de tre årige børn, hvor der efter pædagogisk overvejelse formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Alle anvender det sprogvurderingsmateriale, som er udsendt af Socialministeriet. Sprogvurderingen udmøntes i en sprogunderstøttende indsats. Nogle anvender desuden materialer som TRASS og Før skolestart. Målet er at sikre, at alle har lige muligheder, når de begynder i skole. Sprogkonsulenten for småbørn tilbyder alle dagplejere og dagtilbud oplæg om sprogudvikling i forbindelse med personalemøder eller forældrearrangementer. I sprogstimulering af tosprogede børn er målet at fremme og forbedre tosprogede børns sproglige udvikling, så de derved lettere kan indgå på det almindelige niveau i folkeskolen. Medarbejderne i Sprog og integration arbejder konsultativt i dagtilbuddene. Når et dagtilbud har behov for at oprette en sproggruppe, sker det i samarbejde med Sprog og integration i forløb af 9-10 uger med aktivitet to gange om ugen. Man kan efter behov desuden screene enkelte børn med materialet Vis hvad du kan og dernæst evt. arbejde en til en. Der er aktuelle planer om et samarbejde mellem Sprog og integration og sundhedsplejen omkring sprogstimulering. Den sprogunderstøttende indsats kan opdeles i tre niveauer: Generel indsats: for børn, der alene har behov for en generel sproglig indsats, som den blandt andet er beskrevet i den pædagogiske læreplan. Fokuseret indsats: den tilrettelægges, så et barn eller flere i en gruppe får den nødvendige opmærksomhed omkring sproget i de daglige aktiviteter. Pædagogerne er med til at vejlede forældrene om, hvordan de kan understøtte barnets sprog i hjemmet. Særlig indsats: her inddrages Børnekonsulentcentret. Det er vigtigt, at forældrene inddrages og deltager aktivt, så barnet oplever udfordringer og støtte både i hjemmet og i daginstitutionen. Al fokuseret og særlig indsats evalueres af det pædagogiske personale. Hvis der er behov, kan der laves en sprogvurdering af femårige. Resultater af tiltag i dagtilbud skal overleveres til lederen af 0. klasse. 8
Skolen Initiativer til inklusion af børn i læsevanskeligheder Elever i læsevanskeligheder skal opleve, at skolen fra start til slut danner ramme om en sammenhængende indsats. Formålet er todelt. Dels skal elever i læsevanskeligheder fra skolestart deltage i en differentieret undervisning, der sigter mod at udvikle deres afkodningsfærdigheder, læseforståelse og skriftsprog, og dels skal eleverne gennem hele skoleforløbet have mulighed for at deltage ligeværdigt i den tekstbaserede undervisning. Indsatsen kan forgå på tre niveauer: generel, fokuseret og særlig indsats, henholdsvis i indskoling, mellemtrin og udskoling. Den generelle indsats er beskrevet i afsnittet om skolen, i nedenstående afsnit beskrives alene tiltag, der er særligt væsentlige for elever i læsevanskeligheder. Indskoling: Generel: Direkte og systematisk instruktion i bogstavernes lyde og navne Direkte og systematisk undervisning i genre og læsestrategier Fokus på sprog og læsekrav i alle fag Læseteknologien introduceres og bruges i undervisningen, som et redskab, der kan støtte alle elevers læseudvikling Forældre orienteres om betydningen af at læse i hjemmet Forældre orienteres om muligheder for e/læsning Forløb med særlig fokus på automatisering af afkodningsfærdigheder Fokuseret: 0-3. kl.: der tages årligt test med henblik på at identificere elever i læsevanskeligheder eller med ringe forudsætninger for læseindlæring. Bh. klasseleder eller klasselærer samt lærer fra specialundervisningsteamet udarbejder en undervisningsplan for elever med særlige behov Elever i læsevanskeligheder tilbydes intensivt forløb med fokus på bogstavkendskab og afkodningsstrategier med udgangspunkt i den enkelte elev. Det intensive forløb kan foregå som en naturlig del af klassens undervisning. Særlig: For elever, der i 3. kl. fortsat er i læsevanskeligheder, og som er testet ordblinde, ansøges der om itrygsæk, så eleven har adgang til at anvende læseteknologi. Mellemtrin: Generel: Direkte og systematisk undervisning i genre og læsestrategier Læsehastighed Fokus på sprog og læsekrav i alle fag Læseteknologi bruges som et redskab, der kan støtte alle elevers læseudvikling Forældre orienteres om muligheden for e/læsning Forældre orienteres om den fortsatte læsning (se forældrefolder) 9
Fokuseret: Årlig test med henblik på at identificere elever i læsevanskeligheder. Klasselærer og lærer fra specialundervisningsteam udarbejder en undervisningsplan for elever med særlig behov Elever i læsevanskeligheder deltager i den tekstbaserede undervisning med læseteknologi Elever i læsevanskeligheder har adgang til digitale materialer, hvor der er mulighed for oplæsningsstøtte. Særlig: Projekt e/læsning i skolen (central bevilling) Elever i læsevanskeligheder, der bruger læseteknologi tilknyttes en e-lærer, der understøtter implementeringen af læseteknologien som elevens læse- og skriveværktøj Projekt e/skolen (central bevilling) Udskoling: Generel: Direkte og systematisk undervisning i genre og læsestrategier Læsehastighed Fokus på sprog og læsekrav i alle fag Forældre orienteres om muligheden for e/læsning Fokuseret: Årlige test med henblik på at identificere elever i læsevanskeligheder. Klasselærer og lærer fra specialundervisningsteam udarbejder en undervisningsplan for elever med særlige behov Elever i læsevanskeligheder deltager i den tekstbaserede undervisning med læseteknologi Elever i læsevanskeligheder har adgang til digitale materialer, hvor der er mulighed for oplæsningsstøtte Særlig: Projekt e/læsning i skolen (central bevilling) Projekt e/ skolen (central bevilling) Skolens tiltag Elever i læsevanskeligheder skal identificeres så tidligt, at en differentieret undervisningsindsats kan iværksættes. Undervisningsdifferentiering er af afgørende betydning for, at elever i læsevanskeligheder kan styrke deres faglighed og have mulighed for at deltage ligeværdigt i undervisningen. Undervisningsdifferentiering kan fx ske ved, at alle elever får tekster af passende sværhedsgrad eller ved at læreren lader eleverne arbejde på andre måder fx med lydbøger, film eller læseteknologi. Skolens e-lærer støtter elever med it rygsæk. Ved indkøb af undervisningsmaterialer skal skolerne prioritere materialer, der giver elever i læsevanskeligheder mulighed for at få oplæsningsstøtte. Skolerne har et ansvar for at stille digitale materialer til rådighed for elever i læsevanskeligheder. Selvom der arbejdes med læseteknologi, skal eleven fortsat have støtte og vejledning til sin læseudvikling. Skolerne har ansvar for at lave et tilbud til elever, der bruger læseteknologien, som har til formål at understøtte implementeringen af læseteknologien i klassen og skabe kontinuitet ved lærerskift/klasseskift. Her er skolens e-lærer en central person. 10
Alle fokuserede og særlige indsatser evalueres i samråd med relevante lærere, forældre, lærer fra specialundervisningsteam og evt. skolens ledelse og eventuelle eksterne konsulenter. Det er skolelederens ansvar, at de lærere der arbejder i specialundervisningen (nu: anden faglig støtte), har den fornødne kompetence og kan bruge relevante test. Skolerne indfører et elevnotat (se bilag 5), der følger elever i læsevanskeligheder, så det er tydeligt ved overgange, skoleskift o. lign., hvilke tiltag der er lavet omkring eleven. Test Alle elever testes i slutningen af 2. kl. eller august 3. kl. med Udvikling og afprøvning af procedure til identifikation af elever i risiko for dysleksi (Kaldet: DVO) De elever, som er i risiko for at udvikle dysleksi, skal dernæst deltage i et målrettet og intensivt undervisningsforløb, senere gentages testen. Ved afdækning af ordblindhed bruges følgende test på 3. 6. klassetrin: DVO, Testbatteriet SPF, samt IL- Mellem DPF. Til elever i 7. 9. kl. anvendes: Il Ungdom DPF, Testbatteriet, og hvis der ikke ligger en DVO, så vil DIAVOK AOF være relevant. Såfremt der er tvivl om resultaterne, kontakter man kommunens læsekonsulent. Ovenstående strategi for sprog - og læseudvikling revideres hvert år. Læsekonsulenten indkalder styregruppen til møde. 11