Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 00/ Virklund Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 00/ Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 00/ omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet med Den gode skole i Silkeborg. Skolens vurdering af kvaliteten i arbejdet er udtrykt i udfyldelsen af et antal dialogspind, omfattende Silkeborg Kommunes skolepolitik, og i skolens vurdering af arbejdet på en række andre områder. Silkeborg Byråd har det politiske ansvar for kommunens folkeskoler, og skolens kvalitetsrapport er et vigtigt redskab for Byrådet i varetagelsen af sit lovpligtige tilsyn. Silkeborg Byråd vægter kvalitet og dialog højt. Kvalitetsrapporten og dens Dialogspind er et væsentligt udgangspunkt for dialogen mellem Børne- og Ungeudvalget, Skoleafdelingen og skolerne om skoleudvikling på kommunens skoler og i skolevæsenet. Kvalitetsrapporten danner baggrund for udvikling på skoleområdet. Samtlige oplysninger om skolen findes på hjemmesiden, www.virklund.skole.silkeborg.dk. Væsentligt for udvikling i 00/ I skoleåret 00/ har der i særlig grad været arbejdet med fokusområde, Skole-hjem samarbejdet, fokusområde, Læringsmiljø, fokusområde, Læsning og endelig det for os gennemgående fokusområde 5, Forpligtende fællesskaber, hvor elevdemokrati og medarbejdertrivsel er et vedvarende, fælles fokus. Ad.: Skole-hjem samarbejdet: Vi er i en kontekst, som nødvendiggør nytænkning vedrørende skole-hjem samarbejdet: Vi har en ny arbejdstidsaftale, der placerer skole-hjem samarbejdet under opgaver i tilknytning til undervisningen, som er afregnet under faktoren på,. Vi er væsentligt færre lærere om det samme antal elever, så den enkelte lærer har flere elever og fag. Endelig har vi stærke kommunikationsmidler, som vi ikke havde tidligere, f.eks. Forældre- og ElevIntra og Elevplaner. Vi har derfor stillet spørgsmålene: Hvordan
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 00/ udvikler vi et tidssvarende skole-hjem samarbejde: Som sikrer høj faglig og informativ kvalitet i skole-hjem samarbejdet? Som sikrer et godt arbejdsmiljø uden for store belastningsgrader? Som skaber tilfredshed hos både elever, forældre og medarbejdere/ledelse? Disse spørgsmål har vi arbejdet med i 00/. Arbejdet vil fortsætte i 0/, hvor skolebestyrelsen på baggrund af indhøstede erfaringer og grundige drøftelser vil formulere nye principper for skole-hjem samarbejdet. Ad.: Læringsmiljø: Oprindeligt var det planen, at vi i slutningen af 00/, efter afslutningen af udarbejdelsen af et nyt værdigrundlag, skulle beskrive skolens læringsgrundlag, som det foreskrives i Skolepolitikken. Vi har valgt ikke at bruge meget tid på denne beskrivelse, da vi finder, at det giver mere mening at afvente den Lærings- og Trivselspolitik, der på kommunalt grundlag skal laves for 0-8 års området. Vi er imidlertid meget optaget af at arbejde med læringsmiljøet. I 00/ afsluttedes et spændende udviklingsarbejde, Klog på den fede måde, med fokus på udforskning af uformelle læringsrum uden for skolen og med samarbejde med folkebiblioteket og eksterne samarbejdspartnere fra erhvervslivet. Her havde Virklund Skole spillet en væsentlig rolle, og de erfaringer, der blev gjort i projektet, videreføres på skolen i fremtiden. I slutningen af 00/ blev skolen tilmeldt et andet udviklingsprojekt, Smil(e), hvor der skal arbejdes med innovative læreprocesser og entreprenørskab i undervisningen. Projekterne er vigtige elementer i bestræbelsen på at skabe den skole, hvor eleverne bevarer lysten til at lære gennem hele forløbet.. Fremtidig udvikling Fokusområde, Læringsmiljø, vil fortsat være i fokus, dels gennem fortsættelse af ovenstående, dels gennem arbejdet med IT i læreprocesser. Vi er hæmmet af ventetid på bestilt hardware, men der sker stor udvikling på området dette til trods. Endnu et lokalt udviklingsprojekt skal her nævnes, nemlig arbejdet med Virtuel lektiecafe. Vi er i gang med at skabe et alternativt tilbud om lektiehjælp til folkeskolens ældste elever. Et tilbud der virker mere motiverende for eleverne end de traditionelle, fysiske lektiecafeer. Vi tager afsæt i de webservicer, de kender i forvejen, og anvender de kommunikations former, som de er fortrolige og velkendte med. Et fleksibelt tilbud, der tilgodeser unges vaner i forhold til fritidsjob og fritidsinteresser. Et dynamisk tilbud, der til stadighed udvikles og kan tilpasses de unges behov. Der vil være to typer lektiehjælpere. Den ene type er faglærere, den anden type bygger på principperne om makkerhjælp / sidemands oplæring, således at eleverne gennem chatfunktionen får mulighed for at hjælpe hinanden og således at elever/unge kan ansættes som lektiehjælpere. Den virtuelle lektiecafe vil forhåbentlig virke motiverende på eleverne og bidrage til at fastholde dem i en positiv tilgang til skolearbejdet, ligesom den kan være med til at højne det faglige niveau, udfolde videndeling i praksis og bidrage til implementering / facilitering af IT på et højere niveau. Endelig giver det forældrene bedre mulighed for at støtte eleven, idet de sammen kan gå online og få hjælp. I løbet af efteråret 0, efter en lokal afprøvningsperiode, vil den virtuelle lektiecafe blive tilbudt andre skoler. Fokusområde 5, Rummelighed, bliver også centralt i 0/. Dels deltager Virklund Skole i det generelle kompetenceløft i forhold til inklusion, dels vil vi arbejde med nye former for holddeling og med differentiering som et bærende princip.
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 00/. Samlet vurdering Trods stramme budgetter og et reduceret personale har Virklund Skoles ledelse og medarbejdere holdt fast i målene for den gode skole, og der er arbejdet engageret med de udviklingspunkter, som arbejdet med dialogspindene havde identificeret. En meget detaljeret, praksisnær og grundig Læsepolitik er blevet til i en proces styret af vores pædagogiske leder og vores læsevejleder. Sideløbende hermed har vi gennem en lang proces, der involverede såvel skolebestyrelse som medarbejdere, fået skabt et nyt, aktuelt Værdigrundlag, som alle har del i. Det har stor betydning i vores arbejde med Forpligtende fællesskaber. Medarbejderne har i en svær tid ydet en stor og engageret indsats. Virklund Skole er fortsat en faglig stærk og udviklingsorienteret skole.. Skolens værdigrundlag og pædagogiske grundlag Se www.brugerinformation.dk, vælg Folkeskoler, vælg Sammenlign Folkeskoler. Skriv skolens navn i feltet Andet, søg (der kan søges på adresse). Markér skolen og klik Vælg. Klik på Sammenlign. 5. Skolens rammebetingelser (fælleskommunalt bilag) Silkeborg Kommune har fået dispensation (via udfordringsretten), så den enkelte skole ikke særskilt præsenterer rammebetingelser. Rammebetingelserne er bilag til den kommunale kvalitetsrapport, se på www.silkeborgkommune.dk under Skole og uddannelse > Folkeskole. Fakta: Planlagte undervisningstimetal I 00 blev det fastlagt, at timetallet fremover skulle opgøres på en ny måde, og der blev indført minimumstimetal for enkelte fag og fagblokke (humanistiske fag, naturfag og praktisk/musiske fag). Det blev her fastlagt at følge elevernes timetal over flere år og dermed beregne minimumstimetallene over en treårs periode. UNI C Statistik & Analyse har hvert år indsamlet planlagte timetal pr. 5. september. Se statistikken på http://statweb.uni-c.dk/uvmtimetal, vælg Silkeborg Kommune. 6. Skolens Dialogspind - pædagogiske processer Dialogspindene, Skole-hjem samarbejde og, Læsning er blevet behandlet grundigt i Skolebestyrelsen, Pædagogisk Råd og ledelsen. Dialogspindet om Sundhed er blevet behandlet i en tværfaglig arbejdsgruppe: sundhedsplejerske, sf-leder, ssp-lærer og skoleleder. (Den manglede elevrepræsentation skyldes, at arbejdet blev udført inden elevrådet var konstitueret.) Spindene og har i begge fora givet frugtbare dialoger, og evalueringen angiver fokus og retning på det videre arbejde, dels i lærernes daglige arbejde med implementering af den nye læsepolitik, dels i skolebestyrelsens arbejde med at udforme nye principper for skolehjemsamarbejdet. Begge spind vil blive taget op i samme fora om et år for at se, hvordan opmærksomheden og indsatsen har sat sig spor. Skolebestyrelsens principper findes på skolens hjemmeside, www.virklund.skole.silkeborg.dk
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 00/ 7. Skolens resultater Skolens læseresultater fremgår af det fælleskommunale bilag. Læseresultaterne er resultatet af et kontinuerligt arbejde omkring elevernes læsning. Dette arbejde er i skoleåret 00/0 samlet i Virklund Skoles læsepolitik Skolen har i løbet af skoleåret tre læsebånds perioder, der sikrer en fastholdelse og udvikling af elevernes læselyst og læseniveau. Skolen har fokus på den tidlige indsats og har derfor prioriteret eksterne og interne kurser omkring læsning, bl.a. børnehaveklasseledernes videre uddannelse inden for læsning. Elevernes læseudvikling og læsestandpunkt evalueres løbende og der tilbydes f.eks. læseløft for de elever, der har behov. Link til offentlig statistik om eleverne i folkeskolen: http://www.uvm.dk/service/statistik/folkeskolen og frie skoler/elever.aspx. Her findes Elevtal, Karakterer, Undervisningstimer, Tosprogede, Vidtgående specialundervisning, Tilmelding til Ungdomsuddannelserne og Alder for skolestart. Links til selve tallene er til højre på skærmbilledet, søg gerne via (Region Midtjylland >) Silkeborg Kommune > Skole. Karakterer for Folkeskolens Afgangsprøve 0 kan findes på www.virklund.skole.silkeborg.dk 8. Skolebestyrelsens anbefalinger iht. årsberetning Følg dette link for at se skolebestyrelsens årsberetning for 00: www.virklund.skole.silkeborg.dk Skolebestyrelsen anerkender, at man selv i økonomisk trængte tider er nødt til at tænke nyt og have fokus på udvikling. Derfor hilser vi også inklusionsprojektet velkommen, men føler os samtidig nødsaget til fremhæve nogle omstændigheder, der løbende skal være fokus på, hvis det skal lykkes at implementere et nyt tiltag: - Ledelsesmæssig opbakning og understøtning. Det eksisterende system er designet til at levere det eksisterende output. Ønsker man et nyt/andet output kræver det en ændring af systemet, så det understøtter de nye resultater, man ønsker. Fokus på outputtet skaber motivation. - Hvilke ting skal ikke længere gøres for at give plads til det nye? Behovet for at skabe forståelse for implementering bliver større og større. Praktikerne oplever, at der hele tiden skal implementeres noget nyt uden, at der tages noget væk og der tilføjes ikke ekstra midler til organisationen. - Feedback loops. Evaluering og feedback mellem praktikere ledelse - administration - det politiske niveau skal
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 00/ ske løbende, så der er mulighed for at justere. - Sikre bæredygtighed. Praktikerne har brug for coaching og træning i praksis, ellers vil der ikke ske ændringer. Desuden er det vigtigt at sørge for, at praktikerne ikke bliver afhængige af projektmedarbejdere for at kunne fastholde den nye indsats. Alle praktikere skal klædes ordentlig på til at tage over og holde fast i arbejdet med det nye tiltag. Implementering er en LANG rejse. Hvis der ikke kan bevilliges tid nok til at implementere et tiltag, er det ikke værd at bede folk om at gøre det (Robert Horner, Global Implementation Conference, Washington, august 0) 9. Skolelederens anbefalinger Dialogspindene er fortsat et godt redskab for den enkelte skole med henblik på at identificere udviklingspotentialer og registrere virkningen af indsatser. Skolevæsnet kan på et andet niveau udvikles gennem større tillid, respekt og anerkendelse. Mindre kontrol og mere afbureaukratisering er et ønske. Større forståelse for skolens egenart og større vilje til at bevare og fremme de vilkår, der befordrer skolens succesfulde løsning af sin opgave efterlyses. Knappe ressourcer og i skolesammenhæng problematiske tiltag som Fælles ejendomsdrift trækker i den forkerte retning. En skole er en levende organisme med et mylder af aktiviteter og samspil. Den tekniske serviceleder er her en nøgleperson, en vital del af dette samspil. Med sit indgående kendskab til skolens liv og sin lokale forankring i det nære har han fingeren på pulsen, er tilgængelig og engageret i at få den levende organisme til at fungere. Vil dette blive respekteret og denne vitale rolle anerkendt, når kommunen pr...0 overgår til Fælles ejendomsdrift? Vi vil fortsat gerne udvikle skolevæsnet. Det gør vi bedst fra en hverdag, der fungerer. Vi er med på forandring, men vi har også brug for forankring. En anbefaling herfra skal være at
Kvalitetsrapport for Virklund Skole, skoleåret 00/ man udviser forståelse for, at en skole er uendeligt meget mere end ejendomsdrift og at man sikrer skolerne lokalt forankrede teknisk serviceledere, der kan agere i den nære dagligdag. Valgmøde på Virklund Skole for 6.-9.klasse. Alle politiske ungdomspolitikere var inviteret:
Dialogspind En dynamisk, dialogbaseret evalueringsmodel til sikring af sammenhæng og kvalitet i udarbejdelsen af Silkeborg Kommunale Skolevæsens kvalitetsrapport Det fælles mål for skolens medarbejdere og ledelse er at sikre kvaliteten! Kvalitetsrapporten angiver status og giver retning i forhold til værdierne i Den gode skole, som er beskrevet i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt Skolepolitikken. Kvalitetsrapporten bygger på dokumentation, som synliggøres i dialogspindene. Dialogspindene bygger på selvevaluering på skolen. Evalueringsmodellen, der er illustreret nedenfor, kan anvendes. Dialogspindene danner baggrund for samtale, refleksion og kommunikation i skolen om skolen. På det formelle niveau foregår dialogen mellem skolen og det politiske niveau i samtalen med Skoleafdelingen om institutionsaftalen (ud fra Silkeborg Byråds bevillingsmål), der normalt indgås for det kommende år i december. To Dialogspind, det politisk udvalgte Læsning og skolens eget udvalgte udfyldes således: En indgående undersøgelse og vurdering af, hvordan det står til indenfor det udvalgte fokusområde. Den bygger på analyser og dokumenterbare data, der viser, hvordan vi ved det. Undersøgelsen involverer ledelse, medarbejdere, fagudvalg, elever og forældre (skolebestyrelse). Interessen er her, udover at finde frem til skolens status på området, også at udpege fremtidige forbedringsmuligheder. Hvad vil vi gøre ved det? Opfølgning foregår i forbindelse med indgåelse af institutionsaftalen. Øvrige Dialogspind udfyldes efter eget valg, evt. således. En generel og overordnet vurdering af, hvordan det står til på skolen indenfor de kommunale fokusområder. Denne foretages af skolens ledelse i samarbejde med udvalgte medarbejdere og bygger på dokumentation ( hvordan ved vi det? ). Denne form for selvevaluering kan foregå på alle fokusområder. Eventuelle ændringer skal være synlige, med ændret farve/skrift. Dialogspindene skaber dialog på alle niveauer: Den enkelte medarbejder i eget team Teamets egen status og målsætninger: Hvor er vi - og hvad vil vi fokusere på? Mellem teams - og på hele skolen Mellem skolen og skolebestyrelsen Mellem skolen og Skoleafdelingen Giver grundlag for videndeling i skolevæsenet. Evaluering i praksis Omdrejningspunktet er at samle de gode kræfter til en kritisk analyse af organisationens egen praksis. De fem faser i evalueringen er: Dialogspindene synliggør via progressionstrin* i de enkelte kategorier: Skolens vurdering af, hvor vigtigt fokusomr ådets kvalitetskategori er for skolen Skolens vurdering af, hvordan status er Anvender skolen ikke progressionen, så kan skolen vælge at anføre summen af opfyldte niveauer i kvalitetskategorierne (har man f.eks. niveau og = ). I dette tilfælde skal der skrives baggrund i feltet "Vurderingerne bygger på" i arket for det enkelte dialogspind. Alternativt ændres der på progressionen, men tydeligt markeret. * Progression kan ses som en kvalitetstrappe, hvor trappens nederste trin skal være nået, inden man kan gå videre til trin osv. Trin er højeste kvalitetsniveau. Evalueringsmodellen er resultatet af et udviklingsarbejde, som er gennemført i Silkeborg Kommunale Skolevæsen i perioden marts 007-april 00.
Læsning - skolepolitikkens fokusområde (obligatorisk, med særligt fokus på mellemtrin og udskoling): Gode læsefærdigheder er en væsentlig forudsætning for, at alle elever kan få optimalt udbytte af undervisningen. Læsning skal læres, udvikles og vedligeholdes gennem hele skoleforløbet. Derfor skal skolen: arbejde systematisk med udvikling af metoder, som giver alle elever mulighed for at hæve eget læseniveau udvikle redskaber til dokumentation af alle elevers læseniveau Dokumentation af elevers læseniveau Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Elevernes læseniveau dokumenteres ved hjælp af summative standardiserede tests Dokumentation læseniveau,5 Elevernes læseniveau dokumenteres gennem anvendelse af summative og formative evalueringsformer Metodeudvikling,5 Elevernes læseniveau dokumenteres og synliggøres i elevplanen Stimulerende læsemiljø,5 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem lærere og læsevejleder i en fremadrettet indsats Strategier for læsning Udvikling,5 Dokumentation læseniveau Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Metoder indenfor læsning Den enkelte lærer vælger læsemetoder for eleverne Teamets lærere inddrages i drøftelser om metodevalg Læsevejlederen medvirker som faglig inspirator i drøftelser om valg af læsemetoder Læsevejlederen fungerer som metoderådgiver for alle skolens lærere indenfor læsning i alle skolens Udvikling Metodeudvikling Stimulerende læsemiljø Alle elever har adgang til en vifte af hjælpemidler i forbindelse med læsning Lærerteamet og teamet fra pædagogisk læringscenter sikrer eleverne nyeste viden om nye materialer og søgemuligheder Skolens fysiske rum giver mulighed for ro og plads for børnenes individuelle læsning 0 Skolens pædagogiske læringscenter har rum og muligheder for understøttelse af elevernes læsning Strategier for læsning for elever Alle elever læser dagligt Eleverne anvender forskellige teknikker og strategier, når de læser Skolen har en læsepolitik, der beskriver indsatsen for læsning i hele skoleforløbet og i alle fag Eleverne anvender læsestrategier og arbejder systematisk med læsning i alle fag ud fra den formulerede læsepolitik Strategier for læsning Stimulerende læsemiljø Vurderingerne bygger på: Grundige drøftelser i henholdsvis Skolebestyrelsen og Pædagogisk Råd. Spindet er udfyldt som et gennemsnit af besvarelserne fra henholdsvis Sb og PR. Det skal bemærkes, at Skolebestyrelsen overvejende vurderer status højere end lærerne. Lærerne vurderer status lidt lavere end sidste år til trods for, at der har været arbejdet meget med området. Dette skyldes sansynligvis et kritisk fokus på mellemtrin og overbygning, som der også er lagt op til. Der er fortsat udviklingspotentialer, som vi vil arbejde med i overensstemmelse med den nye Læsepolitik. Udvikling af elevers læseniveau Eleverne har individuelle og differentierede læsematerialer Elevernes arbejde med læsning er disponeret ud fra deres læseudviklingsstandpunkt Eleverne arbejder hjemme og på skolen med udgangspunkt i en formuleret målsætning, og elevernes læseniveau evalueres Elevernes læsestandpunkt drøftes som fast punkt på teammøder, og der træffes beslutninger om fortsat indsats i samarbejde med læsevejlederen Vurdering er foretaget af: Skolebestyrelsen, pædagogisk råd og ledelsen
Skole-hjem samarbejde - skolepolitikkens fokusområde : Det er en fælles opgave for skolen og hjemmet at give det enkelte barn mulighed for trivsel og vækst. For at samarbejdet kan få et reelt indhold, er det vigtigt, at gensidige forventninger afklares, og at den indbyrdes kommunikation er tydelig og forståelig. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: tydelig og forståelig kommunikation former og rammer for skole-hjem samarbejdet, herunder udvikling af enkle og informative elevplaner procedurer til afstemning af de gensidige forventninger, som alle omkring skolen har til hinanden anvendelsen af IT ved kommunikation mellem skole og hjem Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skole-hjem samtaler,7 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler,5 Elevplaner,5 Kommunikation Skole-hjem samtaler Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skole-hjem samtaler Skolen gennemfører årlige skole-hjem samtaler for alle elever Skole-hjem samtalen er forberedt af teamet, og dagsorden med indhold for samtalen er meddelt hjemmet inden samtalen Hjemmet bidrager til samtalens indholdspunkter og er forberedt Målene i elevplanen evalueres i samtalen, og nye mål indskrives. Teamet og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på samtalen Forventnings- og rolleafklaring Skolebestyrelsen har principper for skole-hjem samarbejdet, og arbejder med klasseforældreråd Skolen har et klart beskrevet værdigrundlag som grundlag for samarbejdet med forældre Skolen har tydeligt formulerede forventninger til hjemmets indsats i skole-hjem samarbejdet Skolens og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves Kommunikation 0 Forventnings- /rolleafklaring Elevsamtaler Der gennemføres mindst en elevsamtale årligt afholdt af klasselæreren eller elevens primærvoksen Der gennemføres to årlige elevsamtaler på grundlag af skriftligt oplæg fra elevens lærere Samtalens indhold opnåelse af faglige og sociale mål afhængig af alder - er forberedt af elev og team. Nye mål skrives i elevplanen. Skolen har udarbejdet en beskrivelse af den gode elevsamtale, som bruges som udgangspunkt for samtalen. Beslutninger efterleves og fastholdes skriftligt. Elevplaner Elevsamtaler Elevplaner Skolen udarbejder årligt en elevplan, hvor mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner, der beskriver barnets aktuelle læring Elevplaner skal kunne håndteres elektronisk Elevplanen er et væsentligt procesredskab i kommunikationen og samarbejdet med elever og forældre Vurderingerne bygger på: Grundige drøftelser i Skolebestyrelsen og Pædagogisk Råd. Skolebestyrelsen vurdrer skolehjemsamarbejdet mere positivt end PR, bl.a. med topkarakterer på Skole-hjemsamtaler, Kommunikation og Elevplaner., hvilket ikke ses, når spindet udfyldes som et gennemsnit af besvarelserne. Besvarelserne vil indgå i Skolebestyrelsens overvejlser om nye principper for skolehjemsamarbejdet. Vurdering er foretaget af: Skolebestyrelsen, Pædagogisk Råd og ledelsen Kommunikation Skolen udsender nyhedsbreve til alle hjem mindst gange årligt Skolens kommunikationspolitik sikrer opdatering af nyheder Skolen anvender Intranet i dialogen med hjemmet Intranettet (SkolePorten/ForældreIntra) anvendes i stor udstrækning i den skriftlige kommunikation med hjemmet
Læringsmiljø - skolepolitikkens fokusområde : Børn og unge har krav på et læringsmiljø, hvor de møder udfordringer og kan blive støttet i deres faglige og personlige udvikling. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af læringsmiljøer, som: er beskrevet i forhold til skolens læringsgrundlag understøtter mangfoldige og kreative læreprocesser giver alle elever faglige og personlige udfordringer har systematik i forhold til at IT integreres i undervisnings- og læreprocesser Læringsgrundlag Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Læringsgrundlag IT-integration,5 Undervisningens tilrettelæggel Fysiske rum Kreativ proces,5 Læringsgrundlag Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? IT-integration i læreprocesser Skolen har formelle fora, hvor der diskuteres læring Skolen har beskrevet mål for sin pædagogiske praksis Skolen har skriftligt formuleret pædagogisk læringsgrundlag for den pædagogiske praksis Skolens læringsgrundlag drøftes løbende, evalueres og justeres i samarbejde med elever og forældre Der undervises i IT på alle klassetrin i skolen IT indgår i undervisningen af alle elever Eleverne bruger IT-medier til at differentiere undervisningen Anvendelse af brugbar teknologi indgår som en væsentlig del at undervisningen Kreativ proces IT-integration Undervisningens tilrettelæggelse Årsplanen sikrer variation af undervisningsmetoder og mål Eleverne inddrages løbende i undervisningens tilrettelæggelse De enkelte team sikrer sammenhængen mellem fagene gennem årsplanen 0 Årsplanen sikrer, at teamets lærere koordinerer undervisningen i forskellige fag med Fælles Mål Det fysiske rum Skolen prioriterer æstetikken i det fysiske rum Skolen har læringsrum, der understøtter læringsgrundlaget Eleverne inddrages i indretningen og udsmykningen af de fysiske rammer Fysiske rum Undervisningens tilrettelæggelse De fysiske rammer er fleksible, så de understøtter mange forskellige måder at lære på Den kreative proces Vurderingerne bygger på: Vurderinger af, hvad der er sket på området i det forgangne skoleår. Trods tekniske barrierer sker der meget på ITfronten, Skolens praktisk-musiske fag skaber rammerne for elevernes kreative arbejde hvorfor denne er hævet ½ point. Tilsvarende på de kreative processer, hvor udbredelsen af "Klog på den fede måde" og deltagelse i "Smile" er kreativitetsfremmende. Besvarelsen ved "fysiske rum" afspejler er realisme ift. at skolens fysiske rammer er som de er uden udsigt til radikale ændringer. Skolen prioriterer de mange "rum" Skolen skaber rammerne for faglige og tværfaglige elevprojekter Skolen har læringsmiljøer, hvor flere faglærere samarbejder om kreative projekter udenfor skolens rammer. Skolen har en plan for kreativitetsfremmende undervisning Vurdering er foretaget af: Skoleledelsen
Forpligtende fællesskaber - skolepolitikkens fokusområde 5: Børn og unge, forældre og skolens medarbejdere skal i fællesskab sikre, at alle på skolen trives i trygge rammer. Skolen er forpligtet til at sikre elevernes medbestemmelse og inddragelse i undervisningens planlægning og gennemførelse. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: fællesskaber præget af tryghed og respekt for alle, der har tilknytning til skolen rammer, som understøtter alle børns trivsel, elevdemokrati og elevernes medbestemmelse Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion Elevdemokrati, Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på beslutninger om de fysiske rammer Skolen har formulerede principper for, hvordan eleverne inddrages i beslutninger, der har Fællesskaber,8 betydning dem Eleverne oplever, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af undervisningens organisering Trivsel elever,8 og gennemførelse Trivsel medarbejdere,8 Spilleregler,8 Elevdemokrati Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Elevdemokrati og medbestemmelse Fællesskaber på skolen Skolen har en beskrivelse af, hvordan samarbejdet mellem undervisnings- og fritidsdel foregår Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter inkluderende fællesskaber Skolen arbejder inkluderende og værdibaseret med udvikling af en fælles kultur Skolen har organiseret samarbejdet i tværfaglige teams og praktiserer systematisk videndeling Trivsel for elever Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Spilleregler 0 Fællesskaber Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål Trivsel for medarbejdere Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af arbejdsmiljøet Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter arbejdsmiljøet Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt arbejdsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken til gavn for arbejdsmiljøet i alle samarbejdsforhold Trivsel medarbejdere Trivsel elever Vurderingerne bygger på: Vurderinger af, hvad der er sket på området siden det blev vurderet mere omfattende sidste år. Det væsentligste nye på området er skolens nye værdigrundlag, som sætter fokus på og understøtter arbejdet med det gode læringsmiljø og arbejdsmiljø. Der er fortsat et udviklingspotentiale vedrørende elevernes medbestemmelse i undervisningen. Projekter som "Klog på den fede måde" bidrager positivt til elevernes indflydelse i undervisningen. Tydelige rammer og spilleregler for alle Skolen har beskrevne rammer for måden at være sammen på Skolen har sociale mål for alle elever og klasser Skolen og forældrene har tydeliggjorte forventninger til hinandens forpligtelser og rettigheder Skolen, forældrene og eleverne arbejder i et forpligtende samarbejde om at udvikle den gode skole Vurdering er foretaget af: Skoleledelsen
Sundhed Børns og unges sundhed og trivsel er først og fremmest forældrenes ansvar, men Silkeborg Kommune har et ansvar for at skabe sundhedsfremmende og trivselsskabende rammer for eleverne, mens de opholder sig i skolen. Skolen har desuden et medansvar for at styrke elevernes sundhedsmæssige handlekompetence, så de lærer at tage vare på deres egen sundhed og trivsel. For Silkeborg Kommune er sundhed oplevelsen af at kunne mestre livet både fysisk, psykisk og socialt, og derfor er et liv med selvværd, trivsel, glæde og fællesskab vejen til et sundt liv. Derfor skal skolen arbejde med udvikling af: Et sundhedsfremmende miljø, hvor det sunde valg er det lette valg Dialogbaserede undervisningsformer indenfor det obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, der styrker elevernes sundhedsmæssige handlekompetence Udfyldelsen af sundhedsspindet i et forum, hvor sundhedsplejen, skolens ledelse og personale samt evt. skolebestyrelsen og elever er repræsenteret. Fra bilag.0 i styrelsesvedtægten: Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har udviklet et gratis materiale til undervisningsmiljøvurdering, som findes på www.dcum.dk. Skolen skal anvende dette materiale, hvis ikke den selv har udviklet sammenligneligt materiale. Den lovpligtige undervisningsmiljøundersøgelse skal offentliggøres på skolens hjemmeside og gentages minimum hvert. år. Se i øvrigt lovhenvisninger mv. på siden Dialogspind. Kvalitetskategorier Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Bevægelse Mad og måltider Fysiske forhold og hygiejne Risikoadfærd Bevægelse Trivsel Mad og måltider Bevægelse Hvor vigtigt er det for os? Status: Gør vi det? Skolens initiativer fremmer børn og unges muligheder for bevægelse Skolen har retningslinjer for fysisk aktivitet i skoledagen Børn og unge er fysisk aktive i mindst 0 minutter i skoledagen Skolen fremmer i samarbejde med forældre og lokalsamfund fysisk aktivitet i undervisning og fritid Fødevarestyrelsens otte kostråd er grundlag for skolens tilbud af mad- og drikkevarer Skolen har retningslinjer for mad og måltider i skoletiden Skolens indbydende spisemiljøer understøtter børn og unges måltider Børn og unge har kendskab til betydningen af sunde madvaner Trivsel Mad og måltider Fysiske forhold og hygiejne Skolens klasser har ordninger for udluftning, rengøring og hygiejne Skolen har retningslinjer for indeklimaet og hygiejnen i skolens lokaler Skolen foretager i samarbejde med børn og unge undersøgelser af miljøet 0 Børn og unge er bevidste om betydningen af gode fysiske forhold og hygiejne Risikoadfærd - rygning, alkohol og misbrug Skolen sikrer tid og rum til åbne drøftelser om rusmidler Skolen har retningslinier i forhold til rusmidler og børn og unges risikoadfærd Skolen samarbejder med forældrene om fælles holdninger til rusmidler Risikoadfærd Fysiske forhold og hygiejne Børn og unge er bevidste om og kan handle overfor oplevet risikoadfærd Trivsel for elever (overført fra Forpligtende fællesskaber, fokusområde 5) Vurderingerne bygger på: Undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø (DCUM), skolens trivselspolitik og værdigrundlag. Fritidsdelen er certificeret bevægelses-sfo under DGI og efterlever kravene her. Kommentarer: Hvad angår "Bevægelse" har vi endnu ikke Vurdering er foretaget af: undhedsplejerske, SSP-medarbejder, repræsentanter fra ledelse og Skolefritidsdele Skolen undersøger og arbejder med krav til og forbedringer af elevernes læringsmiljø Skolen har et kendt værdigrundlag, som understøtter elevernes læringsmiljø Skolen har en trivselspolitik, som understøtter et godt, inkluderende læringsmiljø I skolens dagligdag anvendes trivselspolitikken i samarbejdet med elever og forældre om sociale mål