Beskæftigelsesplan 2019

Relaterede dokumenter
Beskæftigelsesplan Godkendt af Kommunalbestyrelsen 12. december 2017

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Fællesmøde arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Arbejdsmarkedsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

(Synopsis for) Beskæftigelsesplan. Om Hørsholm Kommunes beskæftigelsesindsats

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - August

Status på reformer og indsats RAR Nordjylland

Status på reformer og indsats RAR Vestjylland

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Statistik for Jobcenter Aalborg

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - November

Beskæftigelsesområdet og pejlemærker for en ny beskæftigelsespolitik Handicaprådet den 31/ Christian Harsløf Direktør, Social, job og Sundhed

Status på reformer og indsats RAR Sjælland. AMK-Øst

Statistik for Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status på mål og nøgletal pr. 1. kvartal 2017 Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Resultatrevision 2015

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Ledelsesinformationsoversigt Arbejdsmarkedsområdet Område Side Fuldtidspersoner Udgifter

Status på indsats RAR Sjælland

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

Statistik for Jobcenter Aalborg

Status på indsats RAR Bornholm

Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Fyn

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Indholdsfortegnelse. 47 Revidering af Beskæftigelsesplan Udviklingen i ydelsesgrupper i Herlev (maj maj 2018) 4

Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

Status på reformer og indsats. Jobcenter Esbjerg

Beskæftigelsesplan 2019 Oplæg til drøftelse af fokusområder

Statistik for Jobcenter Aalborg

Status for beskæftigelsesplan 2019

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Indhold Forord...3 Resultater i beskæftigelsesindsatsen...4 Udviklingen på arbejdsmarkedet i Skanderborg...4 Besparelsespotentialet...

Status på indsats RAR Hovedstaden

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2018

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.

Resultatrevision. Jobcenter Skive

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Dato: 23. maj Denne kvartalsvise statusopfølgning er den første status på beskæftigelsesplanen for 2017 og består af fire dele:

Det Lokale Arbejdsmarkedsråd 23. maj 2018

Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2016

RAR Fyn Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Fyn

Sagsnr.: 2015/ Dato: 18. november 2016

DECEMBER 2017 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HELE LANDET

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Beskæftigelsesplan 2019

Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017

Resultatrevision 2017

Statistik for Jobcenter Aalborg

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

MARTS 2018 NØGLETAL FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HØRSHOLM

Resultatrevision 2018

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

Status på indsats RAR Hovedstaden

Udkast Beskæftigelsespolitikken

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Beskæftigelsesplan 2017

AMK-Syd. Status på resultater og indsats RAR Fyn

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Herning

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland

Resultatrevision Svendborg Kommune

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

BESKÆFTIGELSESPLAN

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Beskæftigelsesplan 2016

Status på mål i beskæftigelsesplan 2016

Sagsnr.: 2015/ Dato: 6. september 2016

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

AMK-Syd. Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Resultatrevision for Helsingør 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Ledelsesinformation på beskæftigelsesområdet

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på indsats RAR Sjælland

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Bytorvet Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Status på reformer og indsats RAR Østjylland

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2015

Transkript:

Beskæftigelsesplan 2019 Godkendt af kommunalbestyrelsen 11. december 2018 Justeret iht. beskæftigelsesministerens ændringer 11. december 2018

Indhold Beskæftigelsesplan 2019... 3 Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune... 3 Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune... 4 Udfordringer i Norddjurs Kommune i 2019... 6 Sammenhæng til erhvervsområdet... 8 Samarbejde med eksterne parter... 9 Indsatsområder og mål for Beskæftigelsesplan 2019... 10 Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål... 12 Indsats for personer med risiko for langtidsledighed... 13 Udsatte ledige får mulighed for selv at komme i job... 14 Kontaktforløb for sygemeldte borgere... 14 Norddjurs Kommunes mål for varighed af forsørgelsesperioder... 15 Norddjurs Kommunes mål for fleksjobordningen... 16 Norddjurs Kommunes mål for førtidspension... 17 Norddjurs Kommunes mål for integrationsydelse... 18 Norddjurs Kommunes mål for uddannelseshjælp... 19 Norddjurs Kommunes mål for virksomhedsindsatsen... 20 Norddjurs Kommunes mål for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger... 21 Bilag 1 - Oversigt over mål i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan 2019... 22 2

Beskæftigelsesplan 2019 Beskæftigelsesplan 2019 er en beskrivelse af, hvordan arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune ser ud, hvilke lokale udfordringer der er, samt hvilke målsætninger og indsatser der sættes fokus på for at løse disse. Beskæftigelsesplan 2019 skal informere og sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering på beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune. Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Beskæftigelsesplan 2019 tager udgangspunkt i de visioner og rammer, der er opstillet i arbejdsmarkedspolitikken for Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommunes arbejdsmarkedspolitik bygger på borgerne og deres behov for arbejde og uddannelse. Desuden bidrager den til, at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Arbejdsmarkedspolitikken inddrager borgeren i beslutninger, der vedrører vedkommendes arbejdsliv, på en anerkendende og inkluderende måde. Arbejdsmarkedspolitikken bygger på, at den enkelte borger har et ønske om et job, at kunne forsørge sig selv og tage ansvar for eget arbejdsliv. Arbejdsmarkedspolitikken tager udgangspunkt i, at alle har gavn af at deltage på arbejdsmarkedet eller at blive uddannet til at deltage. Det giver den enkelte borger værdi, selvværd og udvikling at have et aktivt arbejdsliv uanset om det er på deltid eller fuldtid og det øger udbuddet af arbejdskraft i en tid, hvor demografien lægger pres på arbejdsstyrken. Med baggrund i arbejdsmarkedspolitikken og nationale målsætninger har forvaltningen på arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune defineret en kerneopgave, som alle dagligt arbejder efter: Vi understøtter, at borgerne bidrager med egne ressourcer på arbejdsmarkedet 3

Fakta om arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune I 2018 bor der 38.197 personer i Norddjurs Kommune. Omkring 5.900 borgere pendler ud af kommunen for at arbejde. Omkring 3.400 pendler ind i kommunen for at arbejde. Arbejdsstyrken i Norddjurs pendler i gennemsnit mellem 20 og 21,9 kilometer for at komme på arbejde. Arbejdsløsheden i Norddjurs Kommune er 3,9 % pr. juli 2018. Arbejdsstyrken (18-64 årige) i Norddjurs Kommune er i 2018 på 22.293 personer. Antal borgere Ændring 2018-2019 Ændring 2018-2022 Aldersinterval 2018 2019 2020 2021 2022 Antal % Antal % 0-2 år 973 974 986 990 996 1 0,1% 23 2,4% 3-5 år 1.005 989 972 1.012 1.013-16 -1,6% 8 0,8% 6-16 år 4.405 4.360 4.330 4.235 4.208-45 -1,0% -197-4,5% 17-25 år 4.207 4.055 3.906 3.797 3.712-152 -3,6% -495-11,8% 26-42 år 6.527 6.578 6.697 6.785 6.874 51 0,8% 347 5,3% 43-64 år 12.067 12.006 11.850 11.710 11.603-61 -0,5% -464-3,8% 65-79 år 6.852 6.974 7.150 7.285 7.376 122 1,8% 524 7,7% 80+ år 2.161 2.210 2.242 2.297 2.345 49 2,2% 184 8,5% i alt 38.197 38.146 38.133 38.111 38.127-51 -0,1% -70-0,2% Figur 1: Befolkningsfremskrivning 2018 2022 for Norddjurs Kommune fordelt på aldersgrupper. Kilde: Norddjurs Kommunes befolkningsprognose 2018-2027. Ovenstående figur viser, hvordan antallet af borgere i forskellige aldersgrupper forventes at udvikle sig i perioden fra 2018 til 2022. Desuden er ændringerne for hver aldersgruppe angivet både i antal og procent. Figur 2 illustrerer netto til- og fraflytningen i Norddjurs Kommune for perioden 2015 2017. Mest markant er den store fraflytning af unge i 4

aldersgruppen 20-29 år. I 2015 sås samlet set en positiv nettotilflytning til Norddjurs Kommune, mens antallet af fraflyttede borgere i 2016 og 2017 oversteg antallet af tilflyttere. Figur 2: Netto til- og fraflytning til og fra Norddjurs Kommune i 2015-2017. Kilde: Danmarks Statistiks kommunale flytteanalyse. 5

Udfordringer i Norddjurs Kommune i 2019 Norddjurs Kommune står aktuelt og i de kommende år overfor en række arbejdsmarkedspolitiske muligheder og udfordringer. Overordnet set oplever Norddjurs Kommune store økonomiske udfordringer med at levere et budget for årene 2019-2022, som er i balance. Derfor vil der i 2019 og årene frem blive iværksat besparelser på både drift og anlæg, og på alle områder vil det være en realitet, at der er færre midler til at løse kommunale opgaver. Der forventes at være et konstant fokus på budget og budgetoverholdelse i 2019. Derudover ses udfordringer, som er specifikke for arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune, og de gennemgås nedenfor. En stor andel unge vurderes ikke-uddannelsesparate; det stiller krav om indsats for at sætte de unge i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. 34 % af de unge valgte i 2018 en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Deres jobmuligheder er afhængige af, at der oprettes et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Der er udfordringer med at opnå en tilstrækkelig arbejdsstyrke, da der bliver færre unge og flere ældre. I fremtiden vil der opstå rekrutteringsudfordringer indenfor produktions- og servicefagene. Derfor er der øget fokus på samarbejdet mellem virksomhederne og kommunen for at sikre den nødvendige arbejdskraft. Integrationsborgere, der er ankommet til Danmark før 2016, har fortsat udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet Desuden er Norddjurs Kommune udfordret af sæsonledighed; kommunen vil derfor have fokus på at flytte fuldt arbejdsdygtige borgere fra sæsonarbejde til fast varig beskæftigelse indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Dette vil samtidig give mulighed for at borgere, der ikke kan være i fuldtidsbeskæftigelse, kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. For kommunen er fordelene ved at sikre borgerne fuld beskæftigelse året rundt, at de pågældende borgere ikke vil skulle have udbetalt forsørgelsesydelser, ligesom de får oparbejdet et tilstrækkeligt antal timer til at kunne starte forfra på refusionsstigen. Det betyder, at kommunen vil 6

kunne få udbetalt den højeste refusionssats, hvis borgeren på et senere tidspunkt bliver ledig eller sygemeldt. For borgeren er der den fordel ved at være i fuld beskæftigelse året rundt, at vedkommende får flere indbetalinger på sin pensionsopsparing end i et arbejdsliv med sæsonledighed. Dermed vil borgeren have en større pensionsopsparing til rådighed ved pensionering. 7

Sammenhæng til erhvervsområdet Der er hovedfokus på de brancher i kommunen, hvor der er gode muligheder for beskæftigelse, og som ligger indenfor kommunens styrkepositioner. Det medfører, at arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige efter hhv. tre og seks måneders ledighed bliver omfattet af brancheskift rettet imod disse områder. Dette sker efter princippet om branchespor. På den måde får virksomhederne arbejdskraft indenfor mangelområder, og den lediges mulighed for job øges. I vejledningsindsatsen rettet mod de unge er der fokus på den enkeltes interesser og kompetencer kombineret med viden om områder med gode jobmuligheder. De unge bliver vejledt hen mod brancher med mangel på arbejdskraft og dermed gode beskæftigelsesmuligheder. Branchesporerne er sammenfaldende med de erhvervspolitiske styrkepositioner og understreger dermed, at Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune, Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi på arbejdsmarkedsområdet og Beskæftigelsesplan 2019 gensidigt understøtter hinanden. Følgende fremgår desuden af Norddjurs Kommunes budgetaftale 2019-2022: Aftalepartierne lægger vægt på, at vi fortsat kan tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdskraft gennem et styrket samspil med virksomhederne. Fokus skal være på et stærkt, gensidigt og forpligtende samarbejde, der kan skabe synergi mellem erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet herunder sammen med virksomhederne formidle de gode historier om erhvervspolitiske emner med stor interesse og synlighed. 8

Samarbejde med eksterne parter Norddjurs Kommune har et tæt samarbejde med de østjyske kommuner blandt andet gennem det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) og Business Region Aarhus. Endvidere har Norddjurs Kommune et godt samarbejde og en konstruktiv dialog med arbejdsmarkedets parter ikke mindst i Norddjurs Beskæftigelsesråd (NBR), der har til opgave at rådgive kommunen om udfordringer på det lokale arbejdsmarked samt foreslå initiativer, som kan afhjælpe disse udfordringer. 9

Indsatsområder og mål for Beskæftigelsesplan 2019 På baggrund af ovennævnte udfordringer har Norddjurs Kommune opstillet mål og iværksat indsatser for at sikre et solidt arbejdsmarked nu og i fremtiden. Disse mål er fastsat på baggrund af erfaringer fra opnåede resultater, konjunkturudviklingen samt kommunens aktuelle budgetter. Målene vurderes at være både ambitiøse og realistiske. I en periode, hvor der skal udmøntes besparelser både på beskæftigelsesindsatserne og generelt i forvaltningen, ses det som værende ambitiøst med mål for 2019, hvor hovedparten stiler mod et forbedret niveau i forhold til 2018. Med udgangspunkt i viden og erfaringer på området vurderes målene samtidig også at være realistiske og dermed opnåelige og i overensstemmelse med den godkendte investeringsstrategi på arbejdsmarkedsområdet. Målene understøtter kommunens politisk besluttede målsætninger samt beskæftigelsesministerens mål for 2019. Beskæftigelsesministerens mål for 2019 er: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende. 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 5. Udsatte ledige skal have en indsats. 6. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Beskæftigelsesministerens målsætning er, at frem til 2025 skal ca. 15 procent af midlertidige ydelsesmodtagere med et større selvoplevet handicap, ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten være i ordinær beskæftigelse eller i et fleksjob. Det svarer til, at cirka 13.000 personer kommer i beskæftigelse. 10

Målene for Norddjurs Kommune vurderes at dække alle områder nævnt i beskæftigelsesministerens mål. For at bidrage til en budgetforbedring på arbejdsmarkedsområdet blev i 2018 iværksat en række handlemuligheder, som skal skabe rum i forvaltningen til investeringer i nedbringelse af forsørgelsesydelserne fra 2019 og frem. De egentlige budgetreduktioner skal sikres af investeringer i 6 beskæftigelsesindsatser, som igangsættes pr. 1. januar 2019. Disse er beskrevet i forbindelse med de mål og forsørgelsesgrupper, de relaterer til. Investeringernes titler er: 1. Tidlig forebyggende indsats for personer med risiko for langtidsledighed. 2. Kvinder med anden etnisk baggrund skal forsørge sig selv. 3. Udsatte ledige skal have mulighed for at komme i job. 4. Fastholdelseskonsulent. 5. Videreførelse af psykologpulje. 6. Første møde med ungeindsatsen. 11

Norddjurs Kommunes overordnede beskæftigelsespolitiske mål I beskæftigelsesministerens benchmark-system ranglistes kommunerne ud fra, hvor mange offentligt forsørgede den enkelte kommune kan forventes at have på baggrund af kommunens rammevilkår. Kommuner med færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse end beregnet på baggrund af rammevilkårene vil rangere højest, mens kommuner med flere fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse end beregnet vil rangere lavest. Benchmarksystemet ranglister landets kommuner indenfor følgende 4 områder: Alle ydelser (alle benchmark-rapportens ydelsesgrupper) Dagpengeområdet (dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse) Sygedagpengeområdet (sygedagpenge og jobafklaringsforløb) Kontanthjælpsområdet (kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og forrevalidering) Benchmark-systemet anvendes som udgangspunkt for Beskæftigelsesplan 2019 s mål 1-4 nedenfor. Mål 1: Norddjurs Kommune vil reducere antallet af dagpengemodtagere, kontanthjælpsydelsesmodtagere, arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, sygedagpengemodtagere, jobafklaring, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere samt revalidender til et niveau, der er som forventet eller bedre, end rammevilkårene tilsiger. I benchmark-rapporten fra november 2018 modtog 2.160 fuldtidspersoner offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune, hvilket var 20 fuldtidspersoner flere end det forventede antal. Det placerede kommunen som nr. 69. Mål 2: Norddjurs Kommune vil reducere antallet af dagpengemodtagere, kontanthjælpsydelsesmodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere til et niveau, der er som forventet eller bedre, end rammevilkårene tilsiger. I benchmark-rapporten fra november 2018 modtog 520 fuldtidspersoner fra denne ydelsesgruppe offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune, hvilket er 60 fuldtidspersoner flere end det forventede antal. Det placerede kommunen som nr. 91. 12

Mål 3: Norddjurs Kommune vil reducere antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere samt revalidender til et niveau, der er som forventet eller bedre, end rammevilkårene tilsiger. I benchmark-rapporten fra november 2018 modtog 990 fuldtidspersoner fra denne ydelsesgruppe offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune, hvilket er 10 fuldtidspersoner færre end det forventede antal. Det placerede kommunen som nr. 49. Mål 4: Norddjurs Kommune vil reducere antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb til et niveau, der er som forventet eller bedre end rammevilkårene tilsiger. I benchmark-rapporten fra november 2018 modtog 650 fuldtidspersoner fra denne ydelsesgruppe offentlig forsørgelse i Norddjurs Kommune, hvilket er 30 fuldtidspersoner færre end det forventede antal. Det placerede kommunen som nr. 19. I Norddjurs Kommune arbejdes kontinuerligt med at bringe ledige eller sygemeldte borgere hurtigere i job eller uddannelse gennem målrettede indsatser; heraf kan særligt fremhæves følgende: Indsats for personer med risiko for langtidsledighed Investeringen Tidlig forebyggende indsats for personer med risiko for langtidsledighed er en af de 6 investeringer, som bliver indført pr. 1. januar 2019. Den involverer et intensivt og individualiseret kontaktforløb for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som er i fare for at blive langtidsledige. Forskningen viser, at forebyggende forløb med tidligt udførte samtaler afkorter borgerens forløb. Ved at afkorte denne gruppe borgeres forløb og få dem hurtigere tilbage i beskæftigelse spares udgifter til forsørgelse. Det er målsætningen for kontaktforløb, at borgere, der i første omgang ikke får job indenfor deres oprindelige fag, motiveres til at tage beskæftigelse i virksomheder indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Her 13

tænkes virksomheder indenfor kommunens erhvervsmæssige styrkepositioner. Udsatte ledige får mulighed for selv at komme i job Norddjurs Kommune har god erfaring med Beskæftigelsesministeriets arbejdsform i Flere skal med for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Arbejdsformen består i, at flest muligt gennem intensive og helhedsorienterede forløb søges hjulpet med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdsformen bliver indenfor den givne ramme søgt udbredt til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere for at få et øget antal af disse borgere videre i ordinært job eller uddannelse indenfor brancher med rekrutteringsudfordringer; især områder prioriteret i erhvervspolitikken. Dette sker gennem investeringen Udsatte ledige skal have mulighed for selv at komme i job. Indsatsen består af et mere intensivt kontaktforløb og personlig jobvejledning. Som en sidegevinst forventes indsatsen ligeledes at mindske tilgangen til førtidspension. Kontaktforløb for sygemeldte borgere Niveauet for udbetaling af sygedagpengerefusion i Norddjurs Kommune er blandt landets højeste; det vil med andre ord sige, at der i Norddjurs Kommune er en betydelige gevinst at hente ved at arbejde med området. Det kommer i 2019 til at ske gennem investeringen Fastholdelseskonsulent, hvor en fastholdelseskonsulent iværksætter kontaktforløb for sygemeldte borgere i beskæftigelse. De er alle i risiko for at blive ramt af ledighed grundet deres sygdomsforløb. Ved at iværksætte kontaktforløb forkortes perioden med sygedagpengerefusion, og virksomheden kan måske fastholde en medarbejder. For at understøtte Norddjurs Kommunes erhvervspolitiske mål er indsatsen i første omgang rettet mod virksomheder, som er blandt kommunens styrkepositioner indenfor brancher med mangel på arbejdskraft. Det er anerkendt viden, at 3 måneders sygemelding efterfulgt af ledighed medfører en markant øget risiko for efterfølgende at komme på førtidspension. Fastholdelseskonsulentens arbejde skal dels afkorte de involverede borgeres sygdomsperioder, dels bidrage til at mindske tilgangen til førtidspension. 14

Norddjurs Kommunes mål for varighed af forsørgelsesperioder På beskæftigelsesområdet i Norddjurs Kommune er hovedsigtet, at flest muligt borgere kommer i arbejde og bidrager med deres ressourcer på arbejdsmarkedet. Mål 5 styrker sammenhængen mellem Beskæftigelsesplan 2019 og Budget 2019, hvor antal forsørgede og varighed på den enkelte ydelse indgår som vigtige parametre. Mål 5: Nedenstående tabel viser målsætningen for den gennemsnitlige varighed for ydelsesperioder samt antal fuldtidspersoner på hver enkelt ydelse i 2019. Antallet af fuldtidspersoner svarer til angivelserne i Budget 2019. Ved opnåelse af de angivne antal fuldtidspersoner og den gennemsnitlige varighed af forsørgelsesperioderne overholdes Budget 2019 med den givne forudsætning for enhedsomkostninger. Samlet oversigt over måltal for antal personer, gennemsnitlig varighed i uger samt antal fuldtidspersoner, som modtager offentlig forsørgelse i 2019 i Norddjurs Kommune Ydelse Antal personer Gns. varighed, uger Antal fuldtidspersoner A-dagpenge 1.724 15,9 527 Kontanthjælp 647 36,1 449 Integrationsydelse 237 38,4 175 Uddannelseshjælp 410 26,6 210 Sygedagpenge 3.005 8,5 491 Jobafklaringsforløb 235 32,0 145 Ressourceforløb 180 37,7 131 Ledighedsydelse 380 21,0 153 Fleksjob 871 46,1 772 Førtidspension 1.980 45,7 *1.740 Figur 3: Oversigt over antal personer, den gennemsnitlige varighed for ydelsesperioder i uger samt antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i 2019. Kilde: jobindsats.dk. * Budgettallet er 1.665 fuldtidspersoner. Dertil kommer 75 fuldtidspersoner, som får deres førtidspension betalt af fraflytningskommunen; i alt 1.740 fuldtidspersoner. 15

Norddjurs Kommunes mål for fleksjobordningen Mål 6: I perioden 4. kvartal 2017-3. kvartal 2018 var 17,0 % af alle fleksjobvisiterede ledige og modtog derfor ledighedsydelse. Det er målet, at ledighedsprocenten i fleksjobordningen reduceres til 15,7 %. Det vil betyde tilsvarende tilgang til fleksjob, men den udvikling er ønskelig, da fleksjobbere forsørger sig selv med deres fulde arbejdsevne. Desuden er en fuldtidsperson i fleksjob markant billigere end en person på ledighedsydelse. Indsatsen for nedbringelse af ledighedsprocenten vedrørende fleksjob sker ved en intensiveret opsøgende virksomhedskontakt. I erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets investeringsplan er endvidere arbejdsformen Flere skal med et væsentligt element i, at udsatte ledige og handicappede skal i job. 16

Norddjurs Kommunes mål for førtidspension Mål 7: I budgetforudsætningen for Budget 2019 antages, at tilgangen til førtidspension i 2019 maksimalt vil være på 150 personer med overholdelse af gældende lovgivning. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget har i forlængelse af budgetaftalen for 2019-22 udarbejdet en ny visitationsramme, som er taget i anvendelse ved tildelingen af førtidspension. Visitationsrammen fastslår bl.a., at dokumentationen i forbindelse med tildeling af førtidspensioner skal forbedres. 17

Norddjurs Kommunes mål for integrationsydelse Det er helt centralt for den enkelte borger og kommunens økonomi, at flygtninge og familiesammenførte kommer i job og bliver selvforsørgende. En virksomhedsrettet indsats gennemføres på en måde, så der er størst mulig sandsynlighed for beskæftigelse. Dette gøres ved at tage udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og i den enkeltes forudsætninger, når et beskæftigelsesmål fastlægges. Indsatserne er midler til at opnå beskæftigelse og ikke mål i sig selv. Flygtninge og familiesammenførte skal gøres klar til at indtræde på det danske arbejdsmarked; repatriering understøttes dog i form af efteruddannelse, som i mange tilfælde vil kunne bruges i borgerens hjemland. Da der ses en overledighed blandt kvinder med anden etnisk baggrund, bliver investeringen Kvinder med anden etnisk baggrund skal forsørge sig selv iværksat for at styrke denne gruppe borgere. Der arbejdes målrettet mod at hjælpe kvinderne med at finde jobs indenfor især turisme- og sosuerhvervene, som begge er blandt kommunens styrkepositioner. Når det er lykkedes at finde beskæftigelse til kvinder med anden etnisk baggrund, iværksættes der indenfor den økonomiske ramme et efterværn, som skal understøtte, at kvinderne fastholdes på arbejdsmarkedet. Mål 8: 10 % af integrationsborgerne er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen, 25 % er i beskæftigelse eller uddannelse to år efter modtagelsen, og 50 % er i beskæftigelse eller uddannelse tre år efter modtagelsen. Dette gælder for de borgere, der er modtaget i 2017, 2018 og 2019. For de borgere, der er omfattet af integrationsloven og modtaget før 2017, skal 15 % være i beskæftigelse eller uddannelse ved udgangen af 2019. Medio 2018 var 9 % af de 45 integrationsborgere, der er ankommet til Norddjurs Kommune i 2017 og 2018, i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen. 211 integrationsborgere er modtaget før 2017. Blandt dem er 13 % kommet i job eller uddannelse. 18

Norddjurs Kommunes mål for uddannelseshjælp De unge skal, når de forlader grundskolen, have de faglige, personlige og sociale kompetencer, som gør dem i stand til både at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende opfylde kravene på arbejdsmarkedet. Nogle unge har behov for en ekstra indsats for at blive fastholdt i uddannelse, hvilket er baggrunden for at igangsætte investeringen Videreførelse af psykologpulje. Den omfatter kortvarige psykologforløb for unge i aldersgruppen 15-25 år. De skal udstyres med værktøjer, som sætter dem i stand til at mestre relevante kompetencer og tage ansvar for eget liv, så de kan deltage i ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Målet er, at de unge skal undgå at få kontakt til/forblive i det offentlige forsørgelsessystem. Desuden er investeringen Første møde med Ungeindsatsen målrettet de unge. Gennem en øget indsats vil de unge uddannelsesparate under 30 år umiddelbart efter deres første møde med Ungeindsatsen blive igangsat med en indsats, der er målrettet mod job eller uddannelse. Dette sker for at sikre, at motivationsarbejdet kan påbegyndes fra dag ét for at afkorte de unges forløb. Indsatsen vil i meget høj grad blive en virksomhedspraktik, som dels retter sig mod den unges uddannelsesønske, dels er medvirkende til at afklare den unges ønsker i forhold til uddannelse og job. Ved at igangsætte en hurtigere indsats vil denne gruppe borgeres forløb blive afkortet, og de kommer hurtigere i gang med uddannelse eller job. Dermed forsøges undgået, at de unge borgere kommer i langvarig forsørgelse. Mål 9: Mindst 35 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2019 samme mål frem til 2025. 34 % af de unge i Norddjurs Kommune har valgt en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2018. På landsplan er tallet 19 %. Mål 10: Mindst 85 % af en ungdomsårgang skal i 2019 påbegynde en ungdomsuddannelse. Dette mål skal frem mod 2025 stige til 90 %. 19

Norddjurs Kommunes mål for virksomhedsindsatsen Kommunens virksomheder skal sikres den arbejdskraft, de efterspørger, og i den proces er det afgørende, at jobcentret er en attraktiv samarbejdspartner. Langt de fleste arbejdsgivere og ansatte finder selv hinanden. Det viser, at arbejdsmarkedet virker. Men i de situationer, hvor en arbejdsgiver mangler arbejdskraft, skal jobcentret være klar til at træde til. Viden om arbejdsmarkedet og overblik over gode beskæftigelsesmuligheder lokalt i kommunen er afgørende for, at sagsbehandlerne i jobcentret kan give vejledning til borgerne og bringe dem tættere på beskæftigelse. Dette kræver en offensiv og udadvendt tilgang med højt individuelt serviceniveau. 1 Beskæftigelsesindsatsen i Norddjurs Kommune er baseret på nøgleværdierne om aktive og jobrettede indsatser for den enkelte borger. Indsatsen udspringer af en tro på, at det enkelte menneske kan noget, og at vedkommendes ressourcer kan udvikles ved at handle. Mål 11: Norddjurs Kommune vil ligge blandt de 30 kommuner i landet, som har den højeste samarbejdsgrad med virksomhederne; 2 dog således at denne del af målet er nået med en samarbejdsgrad over 35 %. Desuden skal jobcentret i gennemsnit udføre 25 jobformidlingsopgaver (ordinært arbejde eller formidling til fleksjob) pr. måned for at målet er opfyldt. Med en samarbejdsgrad på 32,1 % i juli 2018 indtager Norddjurs Kommune en 14. plads blandt alle landets kommuner. Medio 2018 havde Norddjurs Kommune et samlet gennemsnit på 23 jobformidlingsopgaver pr. måned. 1 Norddjurs Kommunes virksomhedsstrategi, godkendt af kommunalbestyrelsen 21. februar 2017. 2 Målingen opgør antal af virksomheder i kommunen, som har et samarbejde med det lokale jobcenter og/eller jobcentre i andre kommuner. Samarbejdet omfatter jobcentrenes kontakt til virksomhederne ang. løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotationsvikarer, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob. 20

Norddjurs Kommunes mål for at styrke bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger Norddjurs Kommune har fokus på, at ydelser udbetales på et korrekt grundlag og uden fejludbetalinger. Der arbejdes målrettet og strategisk med at være synlige eksternt ved virksomhedskontroller, hvor der er særlig opmærksomhed på udbetaling af forsørgelsesydelser til borgere, der udfører arbejde for virksomhederne i kommunen. Hensigten er at undersøge og stoppe uretmæssige ydelser så tidligt som muligt, så borgerne ikke oplever store krav om tilbagebetalinger for længere perioder; herunder mistanke om socialt bedrageri. Det er afgørende for kontrol med ydelser, at borgerne er tilmeldt den adresse, hvor de rent faktisk bor og opholder sig. En stabil boligsituation er samtidig en væsentlig faktor og motivation for beskæftigelse. Udbetaling Danmark har udviklet Den Fælles Dataenhed, der har til formål at udvide mulighederne for registersamkøring i samarbejde med kommunerne og andre offentlige myndigheder. Mål 12: I 2019 udbygges det formaliserede samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdets afdelinger og HOK-gruppen (HelhedsOrienteret Kontrol), som skal munde ud i styrket bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. I dette samarbejde skal der trækkes på forskellige medarbejdergruppers kompetencer ved gennemgang af arbejdsgange i og mellem afdelinger, der fører til udbetaling af ydelser. Mål 13: HOK-gruppens økonomiske målsætning for 2019 er et provenu på 1,7 mio. kr. i kommunal besparelse. 21

Bilag 1 - Oversigt over mål i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan 2019 Mål 1 Norddjurs Kommune vil reducere antallet af dagpengemodtagere, kontanthjælpsydelsesmodtagere, arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, sygedagpengemodtagere, jobafklaring, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere samt revalidender til et niveau, der er som forventet eller bedre, end rammevilkårene tilsiger. Mål 2 Norddjurs Kommune vil reducere antallet af dagpengemodtagere, kontanthjælpsydelsesmodtagere og arbejdsmarkedsydelsesmodtagere til et niveau, der er som forventet eller bedre, end rammevilkårene tilsiger. Mål 3 Norddjurs Kommune vil reducere antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere samt revalidender til et niveau, der er som forventet eller bedre, end rammevilkårene tilsiger. Mål 4 Norddjurs Kommune vil reducere antallet af sygedagpengemodtagere og jobafklaringsforløb til et niveau, der er som forventet eller bedre end rammevilkårene tilsiger. Mål 5 Målet består af en tabel, som viser målsætningen for den gennemsnitlige varighed for ydelsesperioder samt antal fuldtidspersoner på hver enkelt ydelse i 2019. Antallet af fuldtidspersoner svarer til angivelserne i Budget 2019. Ved opnåelse af de angivne antal fuldtidspersoner og den gennemsnitlige varighed af forsørgelsesperioderne overholdes Budget 2019 med den givne forudsætning for enhedsomkostninger. Mål 6 I perioden 4. kvartal 2017-3. kvartal 2018 var 17,0 % af alle fleksjobvisiterede ledige og modtog derfor ledighedsydelse. Det er målet, at ledighedsprocenten i fleksjobordningen reduceres til 15,7 %. Mål 7 I budgetforudsætningen for Budget 2019 antages, at tilgangen til førtidspension i 2019 maksimalt vil være på 150 personer med overholdelse af gældende lovgivning. 22

Mål 8 10 % af integrationsborgerne er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter modtagelsen, 25 % er i beskæftigelse eller uddannelse to år efter modtagelsen, og 50 % er i beskæftigelse eller uddannelse tre år efter modtagelsen. Dette gælder for de borgere, der er modtaget i 2017, 2018 og 2019. For de borgere, der er omfattet af integrationsloven og modtaget før 2017, skal 15 % være i beskæftigelse eller uddannelse ved udgangen af 2019. Mål 9 Mindst 35 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2019 samme mål frem til 2025. Mål 10 Mindst 85 % af en ungdomsårgang skal i 2019 påbegynde en ungdomsuddannelse. Dette mål skal frem mod 2025 stige til 90 %. Mål 11 Norddjurs Kommune vil ligge blandt de 30 kommuner i landet, som har den højeste samarbejdsgrad med virksomhederne; dog således at denne del af målet er nået med en samarbejdsgrad over 35 %. Desuden skal jobcentret i gennemsnit udføre 25 jobformidlingsopgaver (ordinært arbejde eller formidling til fleksjob) pr. måned for at målet er opfyldt. Mål 12 I 2019 udbygges det formaliserede samarbejde mellem arbejdsmarkedsområdets afdelinger og HOK-gruppen (HelhedsOrienteret Kontrol), som skal munde ud i styrket bekæmpelse af socialt bedrageri og fejludbetalinger. I dette samarbejde skal der trækkes på forskellige medarbejdergruppers kompetencer ved gennemgang af arbejdsgange i og mellem afdelinger, der fører til udbetaling af ydelser. Mål 13 HOK-gruppens økonomiske målsætning for 2019 er et provenu på 1,7 mio. kr. i kommunal besparelse. 23