Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering til stillingerne som Direktør for Innovation og Netværk samt Velfærd i Assens Kommune



Relaterede dokumenter
Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering til stillingen som kommunaldirektør i Assens Kommune

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Direktør til velfærdsområdet i Guldborgsund Kommune. Guldborgsund Kommune

Arbejdsmarkedschef og Jobcenterchef til Gribskov Kommune

Hjørring Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Kommunaldirektør til Hjørring Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Direktør for Velfærd, Arbejdsmarked og Sundhed i Frederikssund Kommune

Uddannelsesdirektør til. Slagelse Kommune

Centerchef til Center for Bydesign, Københavns Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering af

Leder af Kommunal Drift i Vækst og Bæredygtighed, Holbæk Kommune. Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen... 2

Job og personprofil for kommunaldirektøren i Frederikshavn Kommune

Job og personprofil for skolechef

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

Job- og personprofil til stillingerne som afdelingsledere ved. Kultur- og Sundhedscenter InSide og Hinnerup Bibliotek & Kulturhus

Job- og personprofil til stillingen som sekretariatschef for Børn og Skole i Favrskov Kommune

Jobbeskrivelse for kultur- og fritidschef i Billund Kommune

Allerød Kommune Job- og personprofil for Familiechef

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016

Direktør for Børn & Skole i. Aabenraa Kommune

JOB- OG PERSONPROFIL TIL UDVIKLINGSCHEF

Du vil få et udfordrende job og vil blandt andet kunne se frem til følgende ansvarsområder

Souschef til Familie og Dagtilbudsafdelingen. Hvidovre Kommune

Vilkårene Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Holbæk Kommune rammerne for stillingen...

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune

Allerød Kommune Job- og personprofil for planchefen

LEDER AF MYNDIGHEDSAFDELINGEN

Job og personprofil for kommunaldirektøren i Odder Kommune

Velfærdsdirektør i Dragør Kommune

Skolechef. Frederikssund Kommune

Børne- og Uddannelsesdirektør i Kolding Kommune

Din primære portefølje er den del af organisationen, der hedder Skoleafdelingen : Skoleafdeling. Udviklingsenheden. Folkeskolen

Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Job- og personprofil til stillingen som juridisk konsulent for Teknik og Kultur i Favrskov Kommune

Plejecenterleder Krogstenshave Hvidovre Kommune

Job- og personprofil for den nye skolechef til Holstebro Kommune

Job- og personprofil Udviklingschef Greve Kommune

Job- og personprofil, leder til Alle kan Bidrage

1. Indledning og baggrund for stillingen Ansættelsesvilkår Faxe Forsyning Faxe Forsynings bestyrelse...

Skoleleder på Låsby Skole

Job- og personprofil for ny skoleleder, Karensmindeskolen

Rammer og perspektiv Stillingen Ansættelsesvilkår Sønderborg Kommune Økonomistaben... 4

Kommunaldirektør til Ishøj Kommune

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Chef for Jobcenter Aalborg Aalborg Kommune

Skolechef til Varde Kommune

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Rekruttering af Afdelingsleder til Genbrug & Affald i Center for Natur, Miljø og Byggeri. Teknik og Miljø, Herning Kommune. Job- og kompetenceprofil

DEN KOMMUNALE DIGITALISERINGFORENING Projektchef - JOB- OG PERSONPROFIL Februar 2016

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Centerchef for Innovation og Karriere

Varde Kommune Plan, Kultur og Teknik Rekruttering af chef til Teknik og Miljø

Direktør. Job- og personprofil Februar 2016

Region Sjælland. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Sygehusdirektør til Holbæk Sygehus. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit:

Indhold. To visionære skoleledere Odsherred Kommune. To skoleledere til henholdsvis Vig Skole og Højby Skole

Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune

Slagelse Kommune. Job- og personprofil for Kultur-, fritids- og borgerservicechef Februar 2016

Stillings- og personprofil Skoleleder

Genopslag Tønder Kommune Job og personprofil for fagchef for Børn og Unge

Børne- og ungedirektør til Hvidovre Kommune

GENOPSLAG. Job- og personprofil til stillingen som leder af Borgerservice i Favrskov Kommune

2 vicedirektører til Udlændingestyrelsen

Job og personprofil for kommunaldirektøren i Fredericia Kommune

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Allerød Kommune Job- og personprofil for distriktsskoleleder til Engholmskolen og Ravnsholtskolen

Klinikchef til regionstandplejen i Den Regionale Tandpleje

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE. Byrådet forventes endeligt at godkende stillingens oprettelse den 27. august 2014 JOB- OG KRAVPROFIL

BilagØU_141208_pkt Skoleleder Risbjergskolen Hvidovre Kommune

Virksomhedsdirektør til Den Præhospitale virksomhed i

Greve Kommune Job- og personprofil for kommunaldirektør

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Faxe Kommune Rekruttering af kommunaldirektør. 24. april 2013

Job- og personprofil til stillingen som koordinator for køb og salg af jord og fast ejendom i Favrskov Kommune

Decentralisering i Slagelse Komme Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Job- og personprofil. Skoleleder. Jyllinge Skole. Roskilde Kommune. Den 6. august 2014

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer

Job- og personprofil. Vicedirektør Kunder & Produktion NaturErhvervstyrelsen

Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud

Leder af Familieværket

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Region Sjælland. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Sygehusdirektøren til Næstved - Slagelse Sygehus og sygehusdirektøren til Nykøbing F.

Skoleleder til Glostrup Skole

Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune

Fra sammenlægnings- til udviklingskommune Nordfyns Kommune Notat vedrørende den politiske struktur mv.

Job- og personprofil for stillingen som. direktør (direktionsmedlem) i Egedal Kommune

Høje-Taastrup Kommune Job- og personprofil for direktør med ansvar for HR-Center, Jobcenter, Sundheds- og Omsorgscenter, samt Social- og

JOBPROFIL. Skolechef, Roskilde Kommune

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering til stillingen som Direktør for Velfærd i Assens Kommune.

JOB- OG KRAVPROFIL STILLINGSPROFILBESKRIVELSE

strategi for Hvidovre Kommune

Indledning Byrådet har en ambition om, at Aarhus Kommune er med til at gå forrest og markant reducere den CO 2, som Aarhus udleder

Planlægnings- og Udviklingschef FynBus

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil. Jobcenterchef i Borger- og Arbejdsmarkedscentret

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Rekruttering af direktør

AFDELINGSCHEF FOR UNGE OG SKOLE

Transkript:

Lundgaard Konsulenterne bistår ved rekruttering til stillingerne som Direktør for Innovation og Netværk samt Velfærd i Assens Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Vilkårene... 2 1. Stillingerne... 2 2. Ansættelsesvilkårene... 3 3. Assens Kommune... 3 4. Direktørområdet Velfærd... 7 5. Direktørområdet Innovation og Netværk... 8 Forventninger... 9 6. Direktøren for Velfærd:... 9 7. Direktøren for Innovation og Netværk:...10 8. Person/lederprofil i øvrigt begge direktørstillinger...12 Ansættelsen...12 9. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen...12 10. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne...13 11. Tidsplan for ansættelsen...14 12. Efter ansættelsen...15 www.lundgaard-konsulenterne.dk

Vilkårene 1. Stillingerne Da man i december 2011 ville sprænge de 2 gamle sukkersiloer fra den gamle sukkerfabrik i Assens, væltede de ikke i første forsøg. På samme måder er det med de danske kommuners forsøg på at - om ikke vælte så - perforere de siloer, der bliver opbygget i de komplekse administrative strukturer. Og det er ikke nok at kigge på dem og håbe at de vælter af sig selv - det kræver en målrettet og gennemtænkt organisatorisk indsats. En indsats Assens Kommune nu intensiverer med en helt ny organisationsstruktur. 2 nye direktørstillinger får til opgave på hver deres måde at fortsætte det stærke organisations- og kulturarbejde, der har pågået siden kommunesammenlægningen i 2006-2007. Et arbejde som den administrative ledelse og politikerne på tværs af partier med rette kan være stolte af. I Assens behøver man nemlig ikke minde de decentrale ledere eller medarbejdernes repræsentanter om at man er i samme båd. Alle fremhæver en vi-følelse på tværs af organisationen, der er næsten enestående i de danske kommuner. På sæt og vis har man fastholdt det, den lille kommune var god til det nære og sammenholdet med de komplekse krav til den store kommune. Man har derudover formået på tværs af de politiske partier at skabe en politisk platform hvor de uenigheder, der skal være i et politisk system går hånd i hånd med ordentlighed og evnen til at være gode venner når debatten er slut. Politikerne arbejder sammen på platformen vision 2018 hvor de 3 vækstspor; Aktivt medborgerskab, Innovation samt velfærdsteknologi er væsentlige strategiske indsatsområder. Derudover er der etableret en bæredygtig og solid økonomi i en kommune, der ellers i udgangspunktet var 6 økonomisk nødlidende, små kommuner. Så når der nu skal arbejdes med siloerne, er det i en naturlig progression, hvor man bygger ovenpå de gode udviklinger, der er foregået indtil nu. En ny velfærdsdirektør skal søge at skabe en bedre sammenhæng imellem de borgernære tiltag med god hjælp og bistand fra de stærke fagligheder der er etableret. En ny innovation- og netværksdirektør skal i de næste 3-4 år facilitere, at innovation udvikler sig videre fra hverdagsinnovation til innovation på tværs og måske endda radikal innovation det hvor de helt nye tiltag udvikler sig. Det er dette scenarie, man får lov til at bevæge sig i som ny velfærds- eller innovationog netværksdirektør. En veldrevet organisation, et dygtigt samarbejde imellem administration og politik samt en organisation, der er kittet godt sammen og som er klar til næste udviklingsskridt. side 2

2. Ansættelsesvilkårene Stillingen som direktør for Innovation og Netværk forventes besat på åremål på overenskomstvilkår og ansættes for en periode på 4 år. Forventet lønniveau inkl. åremålstillæg er 1-1,1 mio. kr. afhængig af kvalifikationer. Stillingen som direktør for Velfærd forventes ligeledes besat på åremål på overenskomstvilkår og ansættes for en periode på 5 eller 6 år. Forventet lønniveau inkl. åremålstillæg er op til 1,2 mio. kr. for ansøgeren med de rette kvalifikationer. 3. Assens Kommune Kommunen har 41.443 indbyggere og opstod ved kommunesammenlægningen ved en sammenlægning af 6 kommuner: Aarup, Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup og Vissenbjerg. Assens by er med 6.000 indbyggere den største by i kommunen. Kommunen var i de første år udfordret på den økonomiske bane men fremstår i dag som økonomisk solid og generelt veldrevet. Kommunen har i alt ca. 3.500 medarbejdere. Den 1. januar 2011 slog Assens Kommune dørene op til det nye rådhus - nogle vil kalde det Danmarks mest spændende - der er opført i de gamle Danisco-bygninger, hvor der i en lang årrække har været produceret sukker. Man har formået at skabe et samlet nyt område i det gamle industrikompleks med et kombineret idræts-, fritids- og kulturhus, kaldet Arena Assens, lige ved siden af rådhuset og et 30.000 m² stort udendørsområde, hvor kommunens borgere og turister kan få pulsen til at stige eller falde alt efter temperament. Jobcentrets medarbejdere har udgangspunkt i Glamsbjerg men ellers er den resterende administrative organisation samlet i Assens, hvilket formodentligt er medvirkende til, at man har kunnet skabe en af de billigst drevne administrationer i de danske kommuner. Den politiske organisation Den politiske organisation består i indeværende periode (til ultimo 2013) af Byrådet, Økonomiudvalget og 5 fagudvalg. De er Job- og Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget, Miljø- og Teknikudvalget samt Kultur- og fritidsudvalget. Der er dog det mål at spejle den administrative og den politiske struktur så godt det lader sig gøre også i den kommende periode. side 3

Det politiske samarbejde er som nævnt rigtigt godt, og det er med til at skabe positive vibrationer ned i den administrative organisation. Der er en uformel stemning, der også giver sig udslag i, at man fra politisk side efterspørger en administration, der giver deres faglige holdninger til kende men selvsagt i respekt for, at det er politikerne der i sidste ende træffer beslutningerne. Citat fra en udvalgsformand; Vi har ikke brug for en mikrofonholder eller en sekretær.vision 2018 er i fuld gang med at blive implementeret, således at det nye byråd fortsat får indflydelse og ejerskab til de udviklingsprocesser, der skal lede Assens Kommune ind i en fremtid, hvor vækst er i hovedsædet. I sammenhæng med denne vision ligger de 3 strategispor; Innovation, Velfærdsteknologi samt Aktivt Medborgerskab. Læs mere herom på: http://www.vision2018.assens.dk/ Den administrative organisation: Den er som nævnt indledningsvist en ombygning af den administrative organisation i gang. Det tager afsæt i et beslutningsoplæg vedrørende en ny administrativ organisering, der skal til behandling i det nye byråd i den 18. december 2013 med implementeringsdato 1.april 2014 - samtidigt med tiltrædelsen af de 2 nye direktører. Det er derfor med forbehold for den politiske behandling, at oplægget beskrives her nedenfor. Den nuværende administrative organisation består overordnet af en direktion med 4 medlemmer. Det er ud over kommunaldirektøren, direktørerne for By, Land og Kultur, Børn- og Undervisning samt Social, Sundhed og Arbejdsmarked. Du kan læse mere om den nuværende organisering på: http://www.assens.dk/om-kommunen/administrativog-politisk-organisation.aspx Den nye administrative organisering består ligeledes af 4 direktører men således at de nuværende stillinger som direktører for Social, Sundhed og Arbejdsmarked samt for Børn- og Undervisning nedlægges. I stedet for oprettes der 2 stillinger som direktører for Innovation og Netværk samt for Velfærd. Det nye Byråd konstituerer sig endeligt på møde den 11. december 2013, og det forventes, at der foruden Byrådet og Økonomiudvalget etableres følgende 6 udvalg: Erhvervsog Beskæftigelsesudvalget, Miljø og Teknikudvalget, Innovations- og Medborgerskabsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget. side 4

Illustration af forslaget til ny administrativ struktur: Det overordnede mål med organisationsomlægningen er 2-delt. For det første skal vækstsporet i forlængelse af Vision 2018 forfølges endnu mere konkret end det gøres i dag. Der skal fokus på at skabe nye arbejdspladser og på at manifestere Assens Kommune som et attraktivt bosætningsområde. For det andet skal der sættes turbo på arbejdet med de 3 strategispor: Innovation, Velfærdsteknologi samt Aktivt Medborgerskab. Dette forudsætter, at der skabes sammenhæng på tværs at siloerne væltes men uden at det stærke faglige fundament ødelægges. Det er en velgennemtænkt og rolig proces, der tager afsæt i en stadig udvikling af organisationen, så den hele tiden kan matche de krav borgere, erhvervsliv og politikere med rette kan stille. Man kan illustrere den udviklingsproces den politiske og administrative organisation er gået igennem således: side 5

I denne proces som i tidligere udviklingsprocesser kan man forudsætte et godt og konstruktivt samarbejde med medarbejdernes repræsentanter. MED-samarbejdet i Assens Kommune er nemlig usædvanligt velfungerende. Såvel ledere som medarbejdere går ind i samarbejdet med det konstruktive fælles ønske, at udvikle arbejdspladsen til den bedst mulige udgave. Der vil derfor være engageret med- og modspil herfra, når den nye organisation skal på skinnerne. Der er arbejdet struktureret med at skabe fælles forudsætninger for samarbejde og udvikling imellem kommunens ledere på alle niveauer. Man har prioriteret at have fælles processer og mødeaktiviteter, og det har medført en udpræget vi-følelelse i organisationen. Som led i de samlede aktiviteter har alle kommunens ledere og en lang række medarbejdere gennemgået en innovationsuddannelse. Du kan læse mere om de 2 nye direktørområder nedenfor: side 6

4. Direktørområdet Velfærd Direktørområdet kommer samlet set til at bestå af omkring 2.800 medarbejdere og et budget på knap 2 milliarder kroner. I forbindelse med oprettelsen af direktørområdet ændres der ligeledes i strukturen under direktørområdet, i respekt for den store ledelsesopgave det samlet set bliver at drive og udvikle direktørområdet. 3 dygtige, nuværende fagchefer får titlen vicedirektør og får det daglige ledelsesansvar for de 3 fagsøjler; Social, Sundhed og Arbejdsmarked, Dagtilbud og Skole samt Familie, Unge og Uddannelse. Det betyder, at der er et ledelsesmæssigt og fagligt stærkt fundament at bygge på, når det nye direktørområde skal videreudvikles. Man står ingenlunde alene. Det er en sammenlægning af 2 tidligere direktørområder, så der er selvfølgelig en opgave med at kitte den nye organisation sammen. Det skal dog samtidigt siges, at der i udgangspunktet er et fint kendskab på tværs i organisationen, og det vil ikke være en opgave, der medfører et behov for radikale kulturtiltag eller lignende. Chefgruppen kommer fremadrettet til at bestå af den nye direktør, de 3 vicedirektører med tilhørende stab, og der skal i denne gruppe udvikles en evne til løbende at tænke fælles og på tværs. Der skal nemlig arbejdes med synergier, der kan skabe bedre tilbud til de borgere, der er berørt samtidigt med at den fortsatte fokus på en bæredygtig økonomi altid bør være in mente. Som et allerede besluttet eksempel på det tværgående er det besluttet at oprette en ny ungeenhed, der skal tage hånd om Ungeindsatsen (under 30 år). Det bliver en linjeorganisation under vicedirektøren for Familie, Unge og Uddannelse Direktørområdet referer i den nuværende struktur til 3 politiske udvalg, nemlig Job- og Arbejdsmarkedsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Børne- og Undervisningsudvalget. Den fremadrettede politiske struktur besluttes som nævnt i afsnit 3 på det nye Byråds konstituerende møde den 11.december. Vicedirektørerne er tillagt en særlig rolle i den politiske struktur, hvor de får den faciliterende og sagsforberedende rolle i udvalgsbetjeningen for at understøtte den nye direktør. side 7

5. Direktørområdet Innovation og Netværk Direktørområdet kommer samlet set til at bestå af knap 100 medarbejdere og et budget på 0,3 milliarder kroner. Direktørområdet er sammensat af de 2 afdelinger; Borgerservice og Digitalisering (hidtil organiseret under området Social, Sundhed og Arbejdsmarked) samt Organisation og Personale. Derudover ligger den praktiske drift af rådhusfunktionerne organiseret her. For at fastholde fokus på kerneopgaverne netværk og innovation - og for at undgå at det bare bliver en stabsforvaltning- er Økonomområdet og Byrådssekretariatet netop ikke en del af det nye direktørområde. Samtidigt er der dog et koordinationsbehov imellem stabene, og man har derfor valgt at skabe en chefgruppe på stabsområdet bestående af den nye direktør, kommunaldirektøren, samt de 4 chefer for Økonomi, Byrådssekretariat, Organisation- og Personale samt Borgerservice- og Digitalisering Den nye direktør får ikke mindst en særlig opgave, der retter sig imod at sætte turbo på arbejdet med de 3 strategispor: Innovation, Velfærdsteknologi samt Aktivt Medborgerskab. Det er opgaver alle direktører og chefer er forpligtet til at medudvikle. Samtidigt vil der i en sådan konstruktion bestå en særlig opgave i at være vedholdende og samarbejdende på en måde, der gør at organisationen holdes fast i opgaven og har lyst til at indgå i den. På den måde er man som direktør med til at skabe rammerne for ens job på et niveau, der er sjældent set i kommunale direktørstillinger. I forhold til dagsordenen innovation har alle ledere, samt en stor del af medarbejderne, herunder MED-repræsentanterne fået en innovationsuddannelse. I forlængelse af dette uddeles der en årlig innovationspris til projekter udviklet i kommunen. Hverdagsinnovationen har derfor et stærkt fundament. Dette skal suppleres med mere tværgående innovationsprocesser, hvor afgrænsede resultater bliver til organisatorisk læring. Endelig er der et håb om at Assens formår at sætte radikale innovationsprocesser i spil helt ude på innovationskanten. I forhold til den del af udviklingsopgaven der retter sig imod netværksstrukturen er afsættet en organisation med gode netværk, men hvor der skal arbejdes med netværksforståelse og netværksledelse med fokus på professionalisering, uden at man mister det gode uformelle touch der eksisterer i dag i hele organisationen. Det er oplagt at netværksudviklingen skal medvirke til at skabe en grobund for videreudviklingen af organisationens innovative kapacitet. De to dagsordener hænger tæt sammen. Stillingen er helt bevidst etableret som værende tidsbegrænset til 4 år. Det er en bevidst satsning på mellemlang sigt, og det er ikke sikkert, at det er den samme satsning, der vil være det rigtige om 4 år. side 8

Direktøren for Innovation og Netværk refererer i den fremtidige politiske struktur til Innovations- og Medborgerskabsudvalget og vil få ansvaret for at forberede sager og facilitere dette udvalg. Forventninger 6. Direktøren for Velfærd: Stillingen indgår organisatorisk i direktionen med ansvar for opgaver inden for områderne sundhed, ældre, arbejdsmarked, social, skole, dagpasning, specialtilbud børn og unge, børnesundhed og administration og refererer til kommunaldirektøren. Direktøren agerer samarbejdsmæssigt i direktionen med udgangspunkt i det værdigrundlag og de opgaver, og det tværgående fokus der indgår i direktionens fælles ledelsesgrundlag. Som led i denne opgave har man et særligt ansvar for at medsikre arbejdsbetingelserne for den nye direktør for Netværk og Innovation. Direktøren bidrager aktivt til realisering af de til enhver tid gældende visioner og strategiske indsatsområder i Assens Kommune herunder udvikling og drift af nye samarbejdsformer. Direktøren skal derudover: Være rådgiver og sparringspartner for de politiske udvalg herunder være garanten for udmøntning af politiske beslutninger på direktørområdet. Udøve den overordnede personaleledelse og være ansvarlig for forvaltningens daglige drift, udvikling, mål- og kvalitetsopfølgning samt ressourceudnyttelse Være administrativt ansvarlig for den økonomiske styring inden for eget direktørområde og ansvarlig for budgettet inden for egne politikområder. Være overordnet ansvarlig for udarbejdelse af forvaltningens budgetter, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse. sikre den nødvendige faglige koordinering med både interne og eksterne samarbejdspartnere Sikre udarbejdelse af kompetence- og delegationsplan. Bruge MED-organisationen konstruktivt og aktivt. Direktørens opgaver på kortere sigt (1. år): Man skal på kort sigt (inden for det første år) særligt vie sin opmærksomhed til at: Opbygge og udvikle det nye direktørområde Skabe en god og konstruktiv arbejdsdeling med vicedirektørerne, hvor man bliver gode til at blande sig i hinandens arbejdsområder på en måde der skaber udvikling side 9

Jagte de potentielle synergier i den nye organisationsstruktur Være en opmærksom sparringspartner i gennemførelsen af Folkeskolereformen (der er i rigtigt god gænge). Have fokus på at sikre at den nye Ungeenhed bliver en succes Have opmærksomhed omkring udviklingen på arbejdsmarkedsområdet, herunder etableringen af en ny ramme og mål for jobcentret. Baggrund/ledererfaring Udgangspunktet er formodentlig en akademisk uddannelse, men du er velkommen til at udfordre os på dette udgangspunkt. Ledelseskompetence er den væsentligste evne af alle, og den skal have været demonstreret på et godt niveau og med gode resultater til følge. Man hverken kan eller skal være sagsbehandler på nogen af de faglige felter, man får ansvaret for som direktør, men det er en fordel at have en faglig erfaring, hvor man har bevæget sig på dele af velfærdsområdet. Man kan nemlig ikke nøjes med at svæve over vandene men skal evne, at være med til at dykke ned i den faglige udvikling, der hvor man vælger at sætte fokus. I forlængelse af dette er det en fordel at kende til kommunerne direkte eller - solidt - indirekte. Kandidaterne til denne direktørstilling skal fremvise en evne til at forstå - og spille sammen med - det politiske niveau, og det er derfor af afgørende betydning at have prøvet at arbejde i en politisk styret organisation. 7. Direktøren for Innovation og Netværk: Stillingen indgår organisatorisk i direktionen med ansvar for opgaver inden for områderne Organisation og Personale, Borgerservice, Digitalisering samt servicefunktioner på Rådhuset. Direktøren agerer samarbejdsmæssigt i direktionen med udgangspunkt i det værdigrundlag og de opgaver, og det tværgående fokus der indgår i direktionens fælles ledelsesgrundlag. Direktøren bidrager aktivt til realisering af de til enhver tid gældende visioner og strategiske indsatsområder i Assens Kommune herunder udvikling og drift af nye samarbejdsformer. side 10

Direktøren skal derudover: Udøve den overordnede personaleledelse og være ansvarlig for forvaltningens daglige drift, udvikling, mål- og kvalitetsopfølgning samt ressourceudnyttelse Være administrativt ansvarlig for den økonomiske styring inden for eget direktørområde og ansvarlig for budgettet inden for egne politikområder. Være overordnet ansvarlig for udarbejdelse af forvaltningens budgetter, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse. sikre den nødvendige faglige koordinering med både interne- og eksterne samarbejdspartnere Sikre udarbejdelse af kompetence- og delegationsplan. Bruge MED-organisationen konstruktivt og aktivt. Direktørens opgaver på kortere sigt (1. år): Man skal på kort sigt (inden for det første år) særligt vie sin opmærksomhed til at: Opbygge/ opfinde det nye direktørområde. Heri ligger evnen til sammen med dygtige medarbejdere at udtænke nye tværgående samarbejds- og udviklingsstrukturer i organisationen. Netværkssamarbejdet i organisationen skal professionaliseres og blive en del af kulturen Innovationsprocesserne skal op i en version 2.0, men det er op til direktøren at facilitere, hvordan det konkret kan gøres. Baggrund/ledererfaring Udgangspunktet er formodentlig en akademisk uddannelse, men du er velkommen til at udfordre os på dette udgangspunkt. Det er en fordel at have arbejdet konkret med innovative processer og/eller stærke udviklingsprocesser. Det er dog vigtigt her at signalere, at det ikke alene er mængden og omfanget af processer man bliver målt på, men i højere grad om det er processer, der har ført til at resultaterne i den organisation, man har arbejdet i, er blevet bedre. Det er ikke kun idémageri, men også sejtræk der efterspørges her. Man skal være dygtig til at arbejde tværgående. Det forudsætter, at man ejer evnen til at samarbejde med mange på en måde, hvor der er givende og inspirerende for deltagerne i samarbejdet. Det er derfor en leder med særskilt gode kompetenecer til at lede udad, der er brug for. Kandidaterne til denne direktørstilling kan ideelt set fremvise en evne til at forstå - og spille sammen med - det politiske niveau, men det behøver ikke at være tung, langvarig side 11

erfaring. Det er af afgørende betydning at kende til den kommunale organisatoriske kontekst. 8. Person/lederprofil i øvrigt begge direktørstillinger Person-/lederprofil for begge direktørstillinger Ingen ansøgere kan det hele - men ansættelsesudvalget vil derudover kigge efter: Visionær. Mod til at gå nye veje og har en god fornemmelse for udviklingsbehov på tværs i hele organisationen. Kommunikationsevne. Kan gribe ordet i mange situationer og kommunikerer med stor overbevisning og gennemslagskraft. Humor og god til at inspirere og motivere andre Analytisk format. Ser og arbejder med de store linjer og evner hurtigt at danne sig overblik over en sags sammenhæng. Det at kunne tale med - og lytte til - andre på en respektfuld måde uanset ståsted. Personlig integritet og ordentlighed. Evnen til at træffe beslutninger og til at omsætte disse i handlinger. Ansættelsen 9. Ansøgernes vurdering af arbejdspladsen Alle interesserede er velkomne til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt. Henvendelse kan rettes til Jakob Lundgaard, Lundgaard Konsulenterne, tlf. 4033 2414 Eller Kommunaldirektør Henning Qvick på tlf. 6474 7361/2142 1909. Under de to samtalerunder, der indgår i ansættelsesproceduren, vil der som udgangspunkt ikke være anledning for ansøgerne til at stille spørgsmål. De ansøgere, der går videre til sidste samtalerunde, opfordres i stedet til at aftale et møde med Kommunaldirektøren for at få mulighed for at danne sig et personligt indtryk af arbejdspladsen og få svar på eventuelle spørgsmål inden sidste runde. side 12

10. Arbejdspladsens vurdering af ansøgerne Til de to stillinger er der ét samlet ansættelsesudvalgt sammensat på følgende måde: Borgmester 1. Viceborgmester 2. Viceborgmester Formand for Social- og Sundhedsudvalget Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget Formand for Innovations- og Medborgerskabsudvalget Kommunaldirektør Direktør By, Land og Kultur Vicedirektør for Social, Sundhed og Arbejdsmarked Vicedirektør for Dagtilbud og Skole Næstformand i Hovedudvalget Organisations- og personalechef Ansættelsesudvalget vil naturligvis sikre fortrolighed i ansættelsesprocessen. Ansættelsesudvalget udvælger ansøgere til 1. samtalerunde og gennemfører herefter 1. og 2. samtalerunde. Ansættelsesudvalget vurderer ansøgerne ud fra de faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer, der er beskrevet her i jobprofilen. Ansættelsesudvalget har efter sidste samtalerunde følgende grundlag for vurderingen af de sidste 2-3 ansøgere: Den skriftlige ansøgning. Det personlige indtryk fra 1. samtalerunde. Et skriftligt resumé af en dialogtest afholdt af chefkonsulent Jens Kaptain, Lundgaard Konsulenterne. Resuméet udarbejdes på baggrund af en dybtgående, struktureret samtale om ansøgerens faglige, ledelsesmæssige og personlige kompetencer. Resuméet sendes også til ansøgeren, der får lejlighed til at kommentere det ved 2. samtalerunde. Et skriftligt resumé af 3-4 referencer, der indhentes telefonisk fra ansøgerens leder, kolleger og medarbejdere. Referencerne indhentes umiddelbart før anden samtalerunde og kun efter aftale med ansøgeren. Referencerne er fortrolige og forelægges ikke ansøgeren. Det personlige indtryk fra 2. samtalerunde. side 13

11. Tidsplan for ansættelsen Hos Lundgaard Konsulenternes sekretariat er det Mette Kaarup Andersen, der er tovholder på ansættelsen. Mette Kaarup Andersen kan træffes på tlf. 3318 7207 eller mail: mka@signatur.dk Ansøgning sendes via det elektroniske stillingsmodul på Lundgaard Konsulenternes hjemmeside senest den 13. januar 2014 kl. 08.00. Bemærk at du skal vælge det rigtige link under annonceteksten på hjemmesiden for henholdsvis stillingen som innovationsdirektør og velfærdsdirektør. Lundgaard Konsulenternes sekretariat sender kvittering for modtagelsen af ansøgningen til den mailadresse, der angives i forbindelse med ansøgningen. Det forudsættes, at denne mailadresse kan anvendes til den fortrolige kommunikation mellem ansøger og sekretariat i resten af ansættelsesprocessen. Den 17. januar træffer ansættelsesudvalget beslutning om, hvem der indkaldes til 1. samtalerunde. De udvalgte ansøgere får besked samme dag. 1. samtalerunde afvikles med op til seks ansøgere således: Stillingen som innovationsdirektør den 21. januar klokken 8.00 16.00 Stillingen som velfærdsdirektør den 22. januar klokken 8.00 16.00. Dialogtesten for de ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde afvikles således: Stillingen som innovationsdirektør den 22. januar. Stillingen som velfærdsdirektør den 23. januar. Testen tager ca. to timer. 2. samtalerunde afvikles med op til tre ansøgere pr stilling den 30. januar således at der er 2. samtalerunde til innovationsdirektørstillingen om formiddagen og til velfærdsdirektøren om eftermiddagen. Stillingerne godkendes endeligt i Byrådet den 27. februar og ansøgerne forventes at tiltræde den 1. april 2014. side 14

12. Efter ansættelsen For de 2 ansøgere, der udvælges til stillingerne, tilbyder konsulenten en opfølgende, personlig samtale efter, at beslutningen om ansættelse er truffet. I samtalen vil der bl.a. blive lejlighed til sparring omkring, hvordan den nye direktører kommer godt i gang med jobbet. 3-4 måneder efter de nye direktørers tiltræden vender konsulenten tilbage og holder opfølgende samtaler med de 2 direktører samt med kommunaldirektøren for at evaluere, hvordan samspillet er kommet fra start. November 2013. Jakob Lundgaard Konsulent på ansættelsessagen side 15