Randers Kommune. Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen



Relaterede dokumenter
Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august Fem hovedindsatser

Ishøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Læringsmå l i pråksis

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Brogården og Moeskærskolen bygger vejen mens vi går den

Behovsundersøgelse om intensive læringsforløb Præsentation af hovedresultater

Folkeskolereform i København

Kære kommunalbestyrelse

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

Egen-analyse af bevægelse i udskolingen. Til understøttelse af ledelsens og teamets strategiske arbejde med bevægelse. Titel 1

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Kollund Skole og Børnehus, Inklusionsstrategi.

Information til alle forældre på Humlebæk Skole. Nr. 7 juni 2012

En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang

Pædagogiske læreplaner isfo

Skole. Politik for Herning Kommune

Ledelse & Organisation/KLEO. Om de professionelles læring og udvikling

Frivillighed og. motivation

Status på folkeskolereformen i Odense

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

TAVLEMØDER. n INTRODUKTION

Idékatalog. Skolereform: Hvordan gør vi?

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Skovsgård Tranum Skole

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

tænketank danmark - den fælles skole

Velkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole Vedr. Folkeskolereformen

SKOLEPOLITIK

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Inklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag

Strategiplaner for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2016/18 Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole Skolebestyrelse

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Målet er.. Sommeruni Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback

Ledelse af læringsmiljøer

INFORMATIONSMØDE FOR FORÆDLRENE DEN 9. APRIL

Fanø Skole her uddannes dygtige børn med livsmod, gejst og selvstændighed

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret Emne: Inklusion

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

LEDER-TOVHOLDERTRÆF 22/1 16

Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe

Kære elever og forældre,

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle Rønde Telefon:

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Sommeruni Teamsamarbejde og læringsdata

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

LP-modellens fokusområder og resultaterne af forskningen i øvrigt

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Børne- og Ungepolitikken

Årsberetning for Skolebestyrelsen

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Statusbeskrivelse fra Søndersøskolen april 2015

Pædagogiske principper på Tech College Aalborg

Kompetencemål for Madkundskab

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Læringsmålstyret undervisning. Tinderhøj skole 04. marts 2015 Lene Heckmann

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Kompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel

KATTEGATSKOLEN Folkeskolereformen - sådan gør vi!

Folkeskoleområdet skoleåret Politikker, mål og resultataftale

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Uddannelsesplan 1. praktikniveau Saksild Skole og Børnehus - Odder

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Transkript:

Randers Kommune Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen

Arbejdsgruppen Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen Malene Kongpetsak, skoleleder Helen Guldbæk, udviklingsafdelingen Mogens Thomassen, skoleleder Tenna Poulsen, lærer Gitte Lindberg, lærer Pernille Heibøl, pædagog Anne Bendixen, lærer Michael Sørensen, skoleleder Trine Vasegaard, pædagogisk leder Ulla Andersen, læsekonsulent PPR 2

Overskrifter Fælles værdigrundlag og sammenhæng i skoledagen Synlig læring Klasseledelse Lektieintegreret undervisning 3

Værdier og sammenhæng i skoledagen Hvad vil det sige at arbejde med et fælles værdigrundlag? Værdierne er grundlaget for at kunne lave fælles aftaler, forventninger, regler og rammer Værdierne bør afspejle et anerkendende og ressourceorienteret menneskesyn Hvad vil det sige at skabe sammenhæng i hverdagen? At man kan genkende og bruge færdigheder og kompetencer fra skolen i andre sammenhænge og omvendt 4

Værdier og sammenhæng i skoledagen Hvorfor arbejde med fælles værdigrundlag? At knække skolekoden kan være svært Ofte er værdier og normer underforstået Hvorfor skabe sammenhæng i skoledagen? Hvad skal jeg lære? Hvorfor skal jeg lære det? Hvordan skal jeg lære det? Fordi det bl.a. hjælper børn med faglige vanskeligheder eller børn fra ressourcesvage hjem 5

Værdier og sammenhæng i skoledagen Hvordan arbejde med værdier og sammenhæng? At man inddrager elever og forældre i arbejdet med at formulere fælles værdier, regler og rammer for samarbejde Sikre at alle parter får en fælles forståelse af værdiernes betydning Bruge understøttende undervisning i samarbejde med pædagoger til at have fokus på udvikling af børns relationer, motivation og mestring i hverdagen Arbejde med sprog og begreber i alle sammenhænge Have fokus på klasseledelse, læringsmål og hyppig feedback 6

Synlig læring Læringsmål Feedback Elevinddragelse 7

Feedback Hvad er feedback? Skal være kvalificeret tilbagemelding på elevens læreproces Skal være i relation til et mål Skal anvise det næste skridt Hvorfor feedback? Opfylder personers grundlæggende behov for at opleve mestring 8

Hvordan arbejde med feedback? Som skole finde frem til en fælles model, der sikrer at man både vurderer elevernes læreproces og resultat giver konstruktiv og anerkendende feedback inddrager eleverne i vurdering af egen lærerproces man bruger sin viden om elevens læreproces til videre planlægning af undervisning Give feedback og feedforward gennem hyppige elevsamtaler Samarbejde med f.eks. professionshøjskoler om udvikling af en fælles feedback model Samarbejde i fagteams om implementering af en feedbackmodel

Klasseledelse Hvad kendetegner god didaktisk klasseledelse? Et trygt læringsmiljø, hvor det er OK at tage fejl At der er en lærer eller pædagog i klassen, før det ringer ind At man sætter tydelige mål for læring og organisering af undervisning gennem synlig struktur At man benytter varierende undervisningsformer Undersøgende og eksperimenterende Høj grad af lærerstyret undervisning Randers Kommune arbejdsgruppe 1 10

Hvorfor fokus på klasseledelse? Tydelig rammesætning af regler, strukturer samt organisering af undervisning er til stor gavn for elever, der har sværere ved at tyde skolekoden Sætter ord på det, der er underforstået 11

Hvordan arbejde med klasseledelse God klasseledelse starter i teamsamarbejde Fælles værdier og visioner Refleksion over egen og fælles praksis Fælles fokus på elevers læring Enighed om regler og rutiner samt konflikthåndtering Arbejdet med værdigrundlag og synlig læring kommer til udtryk i god didaktisk klasseledelse 12

Lektier Hvornår virker lektier? Jo ældre eleverne er Når det er tilpas udfordrende Når man kan finde ud af det Når man får en tilbagemelding fra læreren Hvornår virker lektier ikke? Når man skal have hjælp til det! 13 Randers Kommune arbejdsgruppe 1

Lektiecafe Anbefalinger til frivillig lektiecafe At skolen får en fælles forståelse af formål med lektier At skolen får en fælles holdning til lektieformer At skolen prioriterer hvilke fag, der skal tilgodeses i lektiecafe 14

Lektieintegreret undervisning På sigt anbefales at skolerne arbejder med lektier som en integreret del af skoledagen Lektier kræver samme didaktiske planlægning som alt andet undervisning At skabe faglig fordybelse gennem Forforståelse Træne færdigheder Arbejde med udfordrende problemstillinger Selvstændigt at planlægge sine arbejdsprocesser 15

Forældre og lektier Forældre skal have mulighed for at støtte og følge sine børn Hjemmeopgavekataloger Spil Samtaleemner Spørgsmål til tekster Dagens nyheder, dagens ord 16

Generelle anbefalinger At en skole arbejder fokuseret med et eller flere udviklingsområder Samarbejde med professionshøjskoler inddrage forskning At skolerne samarbejder om at igangsætte pilotprojekter Samarbejde i kommunale netværk på tværs af skole Styrke teamsamarbejde og fagligt samarbejde Randers Kommune - Titel på præsentation - 17 17