Projekt læselyst på Midtbyskolen aug-dec 07 Sammenhæng: Mål:



Relaterede dokumenter
Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Klart på vej - til en bedre læsning

Distrikt Hede/-Magleparken

ʺIKT i de klassiske fagʺ

Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.

EVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?

Stop Dreaming - styrk din personlige handlekraft - og gør dine drømme til virkelighed

PROJEKTETS FORMÅL OG MÅLGRUPPE

Skovsgård Tranum Skole

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber

LUS LæseUdviklingsSkema

Hotel- & Restaurantskolen Opfølgningsplan 2016

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

Læs hurtigt og effektivt

Stoledesign et undervisningsforløb i håndværk og design 5. klassetrin

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Fra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode

Gruppe A. Differentiering:

Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Aktivt liv for borgere i Horsens Kommune, der modtager førtidspension

Narrativer som redskab i tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

5. Vores Skole bruger verden hver dag

Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Synlig Læring i Gentofte Kommune

IDRÆTSLEDER- AKADEMI

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Kvalitetsrapport 2011

C-niveau Elevmanual. Følgende elevmanual tager udgangspunkt i model 3, men vil med justeringer også kunne anvendes i model 1 og 2.

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar Med kvalitative svar.

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

VÆRKTØJER TIL FRIVILLIGSTRATEGI

Slotsskolens handleplan for læsning 2010/11 WEBUDGAVE SLOTSSKOLEN

Planlægning: Herunder beskrives læreplanstema, læringsmål, tegn på læring og tilrettelæggelse af aktiviteter

Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra klasse

teknikker til mødeformen

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Evalueringsfaglighed på spil

Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for Børnehuset i Aabybro!

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

FILMFESTIVAL & Læring gennem animation - et tilbud til folkeskoler

Ejbyskolens handlingsplan for læsning 2010

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side FORTOLKNING

BILLEDSKOLEN HORSENS SOMMER/EFTERÅR 2016

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Transfer og undervisning i forskellige omgivelser

Projektdeltagerens værktøjskasse

Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser

Årsplan for dansk i 6. kl

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende etablering af et projektværksted i Halsnæs Kommune 1.0 Indledning Arbejdsgruppen...

Kurser 2016 Familieplejere

AT på Aalborg Katedralskole

Risbjergskolen læsehandleplan

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

God administrativ praksis

gode grunde til at vælge en steinerskole

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

Den spil-levende bog - evaluering

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

Nyhedsbrev. Velkommen

Område Syd - et godt sted at være.

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD Merkantil. Lemvig Gymnasium

Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune

Årsplan for dansk i 2. klasse

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

Resultataftale 2016 og resultatberetning 2015

Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne

Indhold. Dagtilbudspolitik

En ny forskningsbaseret indsats udviklet til at skabe høj kvalitet og fremme inklusion i daginstitutioner i Ikast- Brande Kommune

DB Evaluering oktober 2011

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden Juli august september

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Dong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Transkript:

Projekt læselyst på Midtbyskolen aug-dec 07 Afrapportering: affyring af 3 læselystlunter omkring den faglige læsnings akse. Beskrivelse af erfaringer og selve projektet Sammenhæng: Midtbyskolens bibliotek er inddelt i fag- og skønlitterært bibliotek, desuden et aflukkeligt bibliotek mest til 0.-4.- klasse samt et stort aflukkeligt elevprojektværksted med mulighed for projektarbejde, gruppearbejde, foredrag, filmforevisning mm. Skolebiblioteket har anvendt hele arealet under forløbet. Skolebibliotekets udgangspunkt for projektet er øget fokus på faglig læsning i alle skolens fag samt at udvikle den faglige læsning som teamets fælles ansvar. Skolebiblioteket har i en længere periode arbejdet med læsning som indsatsområde ud fra flere vinkler. Mål: Skolebiblioteket på Midtbyskolen ønsker via projekt Læselyst: at være aktivt medvirkende i faglige læseprocesser at være medvirkende til at elevgruppen 5.årgang fastholdes og udvikler kompetencer som faglige læsere at åbne døre ind til nye og spændende verdener sammen med elevgrupper, vi er knyttet til. at give elever oplevelser med og i den faglige litteratur og dermed være medvirkende til, at nysgerrighed og forståelse for omverdenen styrkes gennem læsningens rum at elever og lærere oplever skolebiblioteket som en udad-agerende og medspillende pædagogisk ressource i dagligdagen. at øge elevers evne for egne faglige udtryk via faglig læseproduktion og egen formidling af produktionen at eleverne, via bogen, interesser, faglige fællesskaber og indspil af aktanter fra den virkelige verden, tænder på deres, til tider forunderlige, omverden og på en øget forståelse af den. At elevgruppen opnår flere kompetencer i forhold til at navigere sikkert i den kendte verden via læsning - samt erhverver større sikkerhed omkring egen læring.

Tegn Undervejs i forløbet iagttages det: om eleverne bruger forskellige materialetyper og læsestrategier i dagligdagen (i samarbejde med teamets lærere.) om biblioteket bliver brugt mere end sædvanligt i undervisningen. om der bliver mere snak om faglitteratur med eleverne. Her indgår overvejelser omkring illustrationsbrug, layout, elev- og lærerovervejelser omkring materialers egnethed og tilgængelighed osv. om lærerne viser øget interesse for at bruge skolebiblioteket i forbindelse med det faglige arbejde i klasserne. om lærere/elever ønsker eks. vis søgekurser o. lign om elever viser øget interesse for faglitteratur også som fritidslæsning om besøg af illustrator og fagbogsforfatter udløser opkvalificeret arbejde med faglig produktion og formidling - blandt eleverne. Tiltag Skolebiblioteket: er den igangsættende og ansvarlige i gennemførelsen af de nedenfor beskrevne forløb. tilbyder lærere ideer til forløb har altid materialer parat til udbud, såvel til lærere som elever tilbyder altid faglige indput/lunter på biblioteket i form af udstillinger, undervisning, materialeformidling, kurser osv. formidler kontakt og afvikling af gæsteinspiratorer. er tovholder i evaluering af projekt Generøst holdt fagbogsforfatter Kåre Øster sit foredrag uden vederlag, dette gav yderligere muligheder i projektet. I.flg aftale med projektlederen af Læselyst, børnebibliotekskonsulent Anna Enemark Brandt, har skolebiblioteket derfor kunnet anvende den resterende sum til andre faglæsningsaktiviteter. Resultatet blev indkøb af Elisabeth Arnbæks materiale Læsedetektiven til brug ved yderligere udvikling af gode faglige læsevaner.

Projektets handling indeholdt 3 lunter: 1 Fagligt læsekursus med 5. årgang. Faglig læsekursus i klassen, kursus på skolebiblioteket om fagbøgers opbygning og fysiske placering (decimaltal), om undervisningsdatabaser, memoryspil, læsestrategier og forståelse. 2 Fagbogsproduktion. Elevgruppen har, forud for selve produktionen, fordybet sig i forskellige materialetyper og strategier for, hvordan de bedst har kunnet angribe dem med øget forståelse og anvendelse for øje. Dernæst har eleverne fokuseret på valgte faglige emner til egen fagbog. Skolebiblioteket har undervejs undervist i faglitteratur, her er også inddraget 5. årgangs formidling til 2. årgang. Selve produktionen blev gennemarbejdet i form af en uge, hvor alle årgangens lærere, fag og timer blev inddraget. Som opkvalificering af elevernes arbejde var desuden indlagt kompetencegivende inspiration fra fagbogsforfatter Kåre Øster samt illustrator og billedunderviser Jannik Brotz. Begge undervisere forholdt sig til den aktuelle fabrikation ud fra den kommunikation og forståelsesramme bøgerne skulle indgå i med 2. årgang. Eleverne arbejdede i grupper på 2-3 med naturlig faglig sparring til følge. Enkelte arbejdede alene. Hele biblioteksområdet var inddraget i ugens arbejde, hvilken gav den nødvendige ro og pc-kapacitet.

3 Formidling og forankring af den gode læseproces. Elevproduceret fagbog formidles til elever i 2. årgang af 5. årgang. Klasserne har valgt forskellige tilgange i formidlingsprocessen. Fagbogen blev formidlet og oplæst af dens forfattere (2-3 elever) til grupper af 2. kl. elever samt oplæst til et par 2. kl. elever ad gangen. Nogle forfattere forfatterne medbragte fysiske ting til at anskueliggøre indholdet i fagbogen, andre læste og forklarede og enkelte læste alene højt. Der blev desuden til få fagbøger anvendt transparenter i formidlingen. Der er fokus på læseforståelse/-sikkerhed i 2. årgang og læsestrategier/-hastighed i 5. årgang. Evaluering Det konstateres, at det er væsentligt at have faste tovholdere i udviklingsforløb dette for at stile direkte mod målet med projektet- at eleverne opnår øget læseforståelse og anvendelsesmuligheder samt at gøre faglig læsning til et fælles teamansvar. Skolebiblioteket er vedblivende tovholdere i arbejdet omkring faglig læsning ind i det nye år. Det er væsentligt at løfte udviklingsforløb med eksperter, der bidrager til at højne det faglige indhold- kurser, foredrag, peptalk o. lign. De enkelte projektdele er evalueret løbende i mundtlig form med de involverede lærere og elevgrupper. Evalueringen har været og er en løbende proces, hvor skolebiblioteket bruger iagttagelserne til det videre arbejde.

Det er tydeligt at se 5.klasse elevernes øgede fokus på og anvendelse af faglige læsestrategier. Tydeligvis har en del flere elever end normalt fået den gode faglitteraturoplevelse og er mere aktive omkring deres faglige læse- og forståelsesproces, end de måske ellers ville have været. Denne vurdering baseres på et skøn. Lærerne melder ud fra elevernes forespørgsler og interesse, at eleverne arbejder mere bevidst med den faglige læsnings muligheder i fagene. Med gradueret resultat giver eleverne sig mere sikkert i kast med forskellige læsestrategier i forskellige materialetyper og kilder. Yderligere at eleverne er nået et lille trin videre i træning og sikkerhed af personlige og grupperelaterede fremlæggelser. Nogle elever har oplevet fagproduktionens deadlines som frustrerende - ud fra ønsket om at kunne arbejde mere i dybden under forløbet, alle har nydt at arbejde med det samme forløb over længere tid. For 2. klasses vedkommende er tilbagemeldingen fra lærerne, at eleverne har haft en god oplevelse, hvor de blev fortalt om emner, der havde umiddelbar interesse for dem. Skolebiblioteket har undervejs i hele forløbet arbejdet med faglig læsning sammen med 2. klasse. 2. klasse ved hvad faglitteratur er og kan bruges til og har opnået strategier for indholdsforståelse. Forløbet har vist nok givet øget udlån fra fagbiblioteket. Efterfølgende udlånes mere faglitteratur til fritidslæsning. (eleverne spørger efter specifikke fagbøger i øget grad.) I skrivende stund kan vi ikke tydeligt se, om 5. lærerteam har taget faglig læsning til sig som fællesansvar. Der snakkes om faglig læsning, det er et skridt på vejen. Skolebibliotekets fortsatte arbejde omkring læseprocesser, vil i skoleåret 0809 have fokus på faglig læsning. M.v.h. Midtbyskolens Skolebibliotek Skolegade 7 8700 Horsens Birgitte Søe Plougsgaard & Lisbeth Møller