Fredensborg Frikommune Forsøgsansøgning

Fredensborg Frikommune Forsøgsansøgning Godkendt i Byrådet 30. april 2012

Side 2 Indholdsfortegnelse Fredensborg Frikommune... 3 Frihed under ansvar... 3 3. runde af forsøgsansøgninger... 4 En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden... 5 Bjørneklobekæmpelse på private ejendomme...7 Fremtidens fleksible folkeskole... 9 Sammenlægning af Ullerødskolen og Spiren...11

Side 3 Fredensborg Frikommune Fredensborg Kommunes vision er tilfredse borgere. Det er ambitiøst i en tid med færre ressourcer, færre hænder og fortsatte forventninger til den offentlige service. Samtidig står landet som helhed og kommunerne i særdeleshed med en opgave om at sikre fremtidens velfærd og offentlige service inden for overkommelige økonomiske rammer. I en sådan situation må vi i fællesskab; politikere, medarbejdere og borgere forsøge at finde mulige bud på alternative løsninger til at opretholde et tilfredsstillende serviceniveau. Vi må udfordre os selv og hinanden. Her er frikommuneforsøget en kærkommen lejlighed til at rydde ud i unødige regler, der ikke giver bedre service til borgerne eller bare er overflødige, forældede og bureaukratiske. Med frikommuneforsøget har Fredensborg Kommune og de andre frikommuner en enestående chance for at bane vejen for nye og mere holdbare veje i den kommunale opgaveløsning. At være frikommune er en oplagt mulighed, som Fredensborg Kommune ønsker at gribe. En mulighed for at afprøve forsøg på en række forskellige områder. Nogle mere vidtgående end andre, men alle med det fællestræk, at de har et landsdækkende perspektiv og sigter mod at opnå en bedre ressourceanvendelse. Fredensborg Frikommune er et fælles projekt for hele kommunen. Et projekt hvor borgere, medarbejdere, ledere og politikere er i dialog om, hvilke frikommuneforsøg der skal igangsættes. Dels for at sikre en bred forankring og opbakning, som på den lange bane er en forudsætning for veltilrettelagte og velgennemførte forsøg og dels for at få igangsat forsøg der har deres udspring såvel oppefra som nedefra. Samlet set vil det sikre det bedst mulige grundlag for et frikommuneforsøg, der nyder bred opbakning. En forudsætning der er nok så vigtig, når man som Fredensborg Kommune har ambitioner om at udfordre det bestående og de gængse sandheder og antagelser om, hvordan kommunerne skal løse velfærdsopgaverne. Frihed under ansvar Frikommuneforsøget er det første af sin slags i mange år, og har derfor karakter af en slags pionérarbejde. Eller sagt med andre ord, så belægger vi frikommunevejen, mens vi går på den. Vision for frikommuneforsøget Fredensborg Kommune ønsker med frikommuneforsøget at bidrage til at få skabt en mere frisat offentlig sektor i Danmark, hvis borgere og ansatte oplever, at der er fokus på ydelser og resultater. Forsøgene skal derfor være ambitiøse, have perspektiv og give nogle brugbare landspolitiske erfaringer. For Fredensborg Kommune er det målsætningen, at der lægges en vej så bred, at der er mulighed for at folde sig ud, men samtidig en vej, der ikke er bredere, end at den kan overskues. Med andre ord: Frihed under ansvar. Det afspejles i visionen for

Side 4 frikommuneforsøget, nemlig et ønske om frihed til metode og ansvar i forhold til resultater. 3. runde af forsøgsansøgninger Fredensborg Kommune indsender i tredje ansøgningsrunde med frist den 1. maj 2012 forsøgsønsker på følgende forsøgsområder: En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden Fremtidens fleksible folkeskole På forsøgsområdet En klima-, miljø-, og energilovgivning af tiden ansøges i 3. runde om følgende forsøg: Bjørneklobekæmpelse på private ejendomme På forsøgsområdet Fremtidens fleksible folkeskole ansøges i 3. runde om følgende forsøg: Sammenlægning af Ullerødskolen og Spiren På de resterende forsøgsområder indsendes der i 3. runde ingen nye forsøg, da der er fokus på forberedelse og implementering af de forsøg, vi allerede på nuværende tidspunkt har fået godkendt. Fælles for alle de indsendte forsøgsbeskrivelser er et fokus på nytænkning, tidssvarende løsninger og afbureaukratisering. Fokus på resultater frem for regler og proces er ligeledes et centralt omdrejningspunkt for flere af ansøgningerne. Udover de enkelte forsøgsbeskrivelser indeholder ansøgningen en visionsforside for hvert område, der beskriver de bredere perspektiver og visioner bag forsøgene. På vegne af Fredensborg Kommunes Byråd Thomas Lykke Pedersen Borgmester Kim Herlev Jørgensen Kommunaldirektør

Side 5 En klima-, miljø- og energilovgivning af tiden Med frikommuneforsøget vil vi udvikle værktøjer, der giver kommunerne mulighed for at gennemføre sammenhængende, enkle og effektive miljø- og klimaindsatser på strateginiveau, på plan/programniveau og på projektniveau. Vi ønsker, at de involverede parter skal opleve processerne som mere enkle og gennemskuelige og opleve indsatsen som mere fokuseret på mærkbare resultater og mindre fokuseret på bureaukrati. Vi vil finde måder at gøre myndighedsbehandlingen mere fleksibel, uden at borgernes retssikkerhed, helheden og bæredygtigheden sættes over styr. Nye initiativers skæbne skal afgøres af deres kvaliteter set i forhold til lovgivningens formål og Byrådets strategier, og ikke standses eller forringes alene på grund af proceskrav. Fredensborg Kommune er en klimakommune, og opgaven bliver taget seriøst med krav om konkrete resultater. Fredensborg Kommune vil bidrage til omstillingen af det danske samfund til at blive fossilfrit med et klart fokus på effektivt energiforbrug, energibesparelser og øget brug af vedvarende energi. Som klimakommune har Fredensborg Kommune forpligtet sig til at reducere eget CO2-udslip med mindst 2 pct. årligt frem til 2025, og derudover arbejder vi for at nedsætte borgere og virksomheders CO2-udslip, og for at tilpasse kommunen til klimaændringer som øget nedbør. Det handler om at imødegå den globale opvarmning og skabe en grøn og robust energiforsyning i fremtiden. Udfordringerne er de samme globalt, nationalt og lokalt. Kommunen vil gå forrest i klimaindsatsen og spare på eget energiforbrug. Via innovative løsninger skal klima tænkes ind på tværs af kommunens opgaver, hvor det er relevant. Nye klima- og energitiltag skal igangsættes, alt sammen for at gøre Fredensborg Kommune endnu mere attraktiv for nuværende borgere og tilflyttere og til en bedre arbejdsplads. Fredensborg Kommune vil have mest muligt miljø for pengene. Vi vil have et højt informationsniveau til virksomheder, landbrug og borgere omkring miljø og skabe en god dialog, således at vi kan fungere som faglige sparringspartnere på miljøområdet. Vi vil fungere både som myndighed og rådgiver, der kan hjælpe og vejlede virksomheder, landbrug og borgere i deres egen indsats for miljøet. Visse regler på miljø- og planområdet er overlappende, men kræver hver sin proces. Det komplicerede samspil svækker gennemskueligheden. Samtidig risikerer fokus og ressourcer at blive flyttet fra at skabe bæredygtige initiativer til at fortabe sig i koordinering og gennemførelse af lovgivningens proceskrav. Yderligere synes tendensen i fremtiden at gå i retning af, at der opstår flere og flere hurtigt skiftende behov og ønsker til udviklingen i by og på land. Dette står i skarp kontrast til de relativt tids- og ressourcekrævende lovbundne processer, der kræves for at ændre kommunens planlægning. På klima-, miljø- og energiområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: Bjørneklobekæmpelse på private ejendomme

Side 6 I løbet af frikommuneperioden vil kommunen fremsende yderligere forsøgsbeskrivelser på klima-, miljø- og energiområdet. Beskrivelserne vil blive udarbejdet med baggrund i input fra medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere, der hver især kan give deres bud på målrettet anvendelse af ressourcerne, så vi kan få mest muligt klima, miljø og energi for pengene.

Side 7 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Bjørneklobekæmpelse på private ejendomme Startdato 01.01.2013 Slutdato 31.12.2015 Lotte Rye Vind Telefon 72565941 E-mail lorv@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. maj 2012 1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Fredensborg Kommune ansøger om en forsøgsordning, hvor kommunen får mulighed for at foretage en selvhjælpshandling. Det vil sige på grundejers regning at fjerne bjørneklo, såfremt grundejeren ikke efterkommer påbud om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo jf. kommunens indsatsplan. Ifølge bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo har private og offentlige grundejere pligt til at bekæmpe kæmpe-bjørneklo i overensstemmelse med en vedtaget indsatsplan. Kommunen har mulighed for selv at iværksætte bekæmpelse på kommunens regning, såfremt et påbud ikke efterkommes. Kommunen har også mulighed for at politianmelde grundejere med henblik på, at de straffes med bøde for den manglende bjørneklobekæmpelse. De eksisterende økonomiske ressourcer til kommunernes naturforvaltning omfatter imidlertid ikke midler til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på private ejendomme. Kommunerne bruger derfor mange ressourcer på at politianmelde grundejere i stedet. Kommunen skal ligeledes indberette manglende bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på ejendomme, hvor grundejere modtager tilskud efter EU s landbrugsordninger til Naturerhvervsstyrelsen med henblik på at grundejere trækkes i tilskud. Formål Formålet med forsøget er at sikre en effektiv og ressourcebesparende sagsbehandling for kommune, borgere og retssystem. Forsøget vil sikre en effektiv bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, så planten udryddes hurtigst muligt til gavn for naturen og borgere, der færdes i naturen.

Side 8 2. Mål og forventede resultater Mål At nedsætte tidsforbruget til sagsbehandling At sikre en effektiv bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, så planten udryddes. At sikre at bekæmpelse påbegyndes, så snart en bestand af planten opdages, så planten ikke spreder sig til nye områder. Forventede resultater At der sker et fald i forekomsten af kæmpe-bjørneklo på den enkelte ejendom. At tidsforbrug pr. sag nedsættes 3. Hvordan nås de opstillede mål? Målene nås ved en kortere og mere effektiv sagsbehandling af den enkelte sag. Dermed sikres en hurtigere og mere effektiv bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, så planten ikke spreder sig til nye områder og dermed forlænger og fordyrer processen for udryddelse af kæmpe-bjørneklo. For at sikre grundejere den mindste udgift til bekæmpelse af bjørneklo, indhentes der hvert år tilbud fra 3 firmaer med ekspertise i bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Bekæmpelsen skal ske i overensstemmelse med indsatsplanens retningslinjer for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Det billigste tilbud anvendes. Når en borgere ikke har efterkommet påbuddet indenfor den fastsatte frist for efterkommelse af påbuddet, rekvireres firmaet til at foretage bjørneklo bekæmpelse. Ejer orienteres med brev om selvhjælpshandlingen med besked om dato for bekæmpelse samt pris for bekæmpelsen. Udgiften til bekæmpelse opkræves af kommunen. 4. Forsøgshjemler Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo og bekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009 af lov om drift af landbrugsjorder, jf. 10, stk. 2 og stk. 3. 5. Evaluering Der foretages en evaluering, hvori følgende parametre indgår: Forsøget evalueres ud fra de sparede ressourcer til sagsbehandling ift. opgørelse over sagsbehandlingstid i 2012. Forsøget evalueres ud fra måling af bestandens udbredelse på den enkelte ejendom.

Side 9 Fremtidens fleksible folkeskole Regeringens målsætning om, at 95 % af alle unge hurtigst muligt skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er sammen med målet om høj faglighed og motiverede elever, udgangspunktet for frikommuneforsøgene på skoleområdet i Fredensborg Kommune. Pr. 1. august 2011 er der gennemført en omfattende skolestrukturændring, der indebærer, at kommunens 11 folkeskoler sammenlægges til 6 skoler, der nu alle har en størrelse, der gør dem fagligt og økonomisk bæredygtige i fremtiden. Flere af de sammenlagte skoler organiserer den nye skole i en indskolingsafdeling og en udskolingsafdeling. Fredensborg Kommune har store visioner for fremtidens skole, og frikommuneforsøget giver mulighed for at føre nogle af de mere vidtrækkende ud i livet. I 2009 blev der vedtaget en langsigtet skoleudviklingsstrategi. Udviklingsstrategien sætter rammen for skolernes arbejde med temaer som internationalisering, bæredygtighed, netværk og kommunikation og innovation og entreprenørskab. Frikommuneforsøgene i Fredensborg Kommune skal således bygge oven på en allerede påbegyndt udvikling mod en udviklingsorienteret og dynamisk skole, der med basis i fællesskabet og et højt fagligt ambitionsniveau kan udfordre den enkelte elev, så denne kan udvikle sig optimalt såvel fagligt som personligt. I Fredensborg Kommune skal eleverne være engagerede og motiverede, og ingen skal have lov til at blive skoletrætte. Skolerne vil derfor organisere en undervisning, hvor nye og eksisterende fag sammensættes på anderledes og spændende måder under hensyntagen til fremtidens behov og målrettet udvikling af særlige personlige og faglige kompetencer hos eleverne. Med en løbende klassedannelse er det ideen, at eleverne indgår i forskellige faglige fællesskaber, der understøtter deres faglige og personlige/sociale behov - uanset om der er tale om ressourcesvage elever eller talentfulde elever, der kræver særlige udfordringer. En styrket udskoling skal sikre elevernes fortsatte motivation forud for deres valg af ungdomsuddannelse. Skolerne vil sikre øget faglighed, motivation og læringslyst ved at tilbyde nye tematiske linjer som f.eks. en international linje, innovativ linje, kreativ/musisk linje, idrætslinje, erhvervsrettet/praktisk linje, medielinje mv. Linjerne præges af det faglige tema i både indhold og metode og understøtter på den måde den enkelte elevs interesser og talent. Faglige test skal løbende undersøge elevernes basisviden og følge deres faglige progression, og bruges til at tilpasse den enkeltes forløb. Ved forsøg med nye afgangsprøver ønsker kommunen også at afprøve elevernes forståelse for sammenhænge, evne til problemløsning, samarbejde og innovation og skal lægge sig op af de fagligheder og det indhold eleverne har arbejdet med. Skolebestyrelserne har stor indflydelse på skolernes virksomhed og ud over medarbejder-, elev- og forældrerepræsentanter, ønsker Fredensborg Kommune at gøre det muligt at supplere skolebestyrelsen med repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, ungdomsuddannelsesinstitutioner og foreninger, som kan give skolerne en tæt kobling til det omkringliggende samfund. Skolebestyrelserne skal bygge bro til det lokale erhvervsliv, der kan indgå i undervisningen med relevante cases og som gæstelærer samt skabe grundlag for ekskursioner og praktikophold. Med lokale foreningers repræsentation i

Side 10 skolebestyrelsen styrkes samarbejdet til fritidsdelen, hvor foreninger kan indgå i undervisningen, og hvor eleverne kan deltage i f.eks. idrætsaktiviteter og samtidig få indsigt i den frivillighedskultur, der er så enestående for Danmark. Ungdomsuddannelsesinstitutioners tættere tilknytning til skolerne skal bruges til at styrke brobygningen til ungdomsuddannelserne og sikre, at alle Fredensborg-elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Skolerne i Fredensborg Kommune har i de senere år gjort sig en række erfaringer med andre typer af undervisningstilbud, der skal motivere og udfordre alle elever på netop deres niveau. Som eksempel kan nævnes de kommunale talenthold, der retter sig mod elever i 8.-9. klasse, der har særlig interesse og kunnen indenfor et specifikt område, såsom science, engelsk/drama, EU, filosofi mv. Et andet eksempel er skolernes samarbejde med Krogerup Avlsgård, Projekt Haver til Maver, der giver mulighed for at tilbyde eleverne et alternativt supplement til det traditionelle klasselokale med fokus på sundhed og naturfag. Disse erfaringer trækkes der på i de konkrete ansøgninger. På skoleområdet ansøges i denne omgang om følgende forsøg: Sammenlægning af Ullerødskolen og Spiren I løbet af frikommuneperioden vil kommunen fremsende yderligere forsøgsansøgninger på området. Forsøgene vil blive udarbejdet med baggrund i input fra medarbejdere, borgere og samarbejdspartnere, der hver især kan give deres bud på, hvordan vi udvikler fremtidens fleksible folkeskole.

Side 11 Frikommune Titel på forsøg Fredensborg Kommune Sammenlægning af Ullerødskolen og Spiren Start- og Startdato 1. august 2012 Slutdato 31/12 2015 sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Lone Steensig Telefon 72562264 E-mail lste@fredensborg.dk Dato for ansøgning 1. maj 2012 1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Ullerødskolen er en specialskole for børn inden for autismespektret. Der er elever fra 0. 10. klasse, og en del af skolens elever afslutter med en hel eller delvis 9. klasses afgangsprøve. Skolen er normeret til 47 elever, der visiteres fra Fredensborg og andre kommuner gennem PPR. Ullerødskolen med tilhørende SFO har til huse i Kokkedal. Ullerødskolen fungerer efter bestemmelserne i Folkeskoleloven. Spiren er en specialinstitution for børn i 2-7 års alderen med autisme-spektrumforstyrrelser. Institutionen er normeret til 8 børn, hvor flere af børnene er på et tidligt udviklingstrin. Ca. 20 % af Spirens børn fortsætter i skole på Ullerødskolen. Spiren er beliggende i Nivå. Spiren er et behandlingstilbud, der fungerer efter Servicelovens 32 stk. 3. De to tilbud tager udgangspunkt i den mest anvendte behandlingsmetode/pædagogik i forbindelse med mennesker med autisme her i landet. Autisme er et livslangt handicap, og begge steder arbejdes der med at lære børnene/eleverne metoder og strategier, der kompenserer for deres handicap og øger deres selvstændighed. Formål Fredensborg Kommune ønsker en sammenlægning af de to tilbud for at samle de specialpædagogiske kompetencer på området, skabe en faglig forløbsmæssig sammenhæng fra børnehave til skole samt opnå større driftmæssig bæredygtighed. I første omgang tænkes lokalerne og børnenes/elevernes placering bibeholdt i hhv. Spirens lokaler i Nivå og Ullerødskolens lokaler i Kokkedal. Folkeskoleloven giver ikke mulighed for en sammenlægning af en skole og et dagtilbud. Derfor søges der i første omgang om mulighed for at afprøve en sammenlægning som en del af frikommuneforsøget. Såfremt en sammenlægning ved en

Side 12 evaluering efter 2 år viser sig at være vellykket, vil Fredensborg Kommune inden udløbet af frikommuneperioden søge en varig dispensation. 2. Mål og forventede resultater Mål Bedre udnyttelse af kompetencer og personale mellem de to tilbud Udjævning af konsekvenserne af svingende børne- /elevtal Tilbud om sammenhængende tilbud fra børnehave til afsluttet skolegang for børn inden for autismespektret Udviklingsmæssigt potentiale med sparring og fælles faglig udvikling og uddannelse Udvikling af et fagligt højtprofileret kompetencecenter for autismeområdet, som almenområdet også kan få gavn af Derudover er det ligeledes et mål, at fusionsprocessen forløber godt med inddragelse af personalet i de to tilbud. Det mål er nået når personalet i de to tilbud oplever: at fusionen har været åben og gennemsigtig at de har været inddraget i beslutninger, der vedrører områder med betydning for deres daglige arbejde og trivsel På sigt giver en sammenlægning mulighed for større fleksibilitet i forhold til normering af tilbuddet, således kan man forestille sig en antalsmæssig udvidelse af dagtilbudsdelen eller en udvidelse af skoletilbuddet til også at dække elever med retardering og autisme. Forventede resultater: At der ved (moderat) svingende elev-/børnetal kan undgås at afskedige personale At personalet fra de to tidligere tilbud får positivt fagligt udbytte af samarbejdet At overgangen fra børnehave til skole for de børn, der skal fortsætte på Ullerødskolen, opleves mere tryg fordi stedet og evt. personalet er kendt At der opnås et fagligt højt profileret kommunalt kompetencecenter indenfor autismeområdet At almenområdet skoler og institutioner gør brug af og profiterer af kompetencecentret. At forældrene oplever kontinuitet og tryghed i tilbuddet 3. Hvordan nås de opstillede mål? En sammenlægning vil betyde, at tilbuddet har en samlet bestyrelse. I bestyrelsen vil der fortsat skulle vælges 5 forældrerepræsentanter fra skoledelen (Ullerødskolen), mens der derudover vil være to pladser, som kan besættes af

Side 13 forældre fra dagtilbuddet. Da forældre har deres børn i dagtilbuddet i kortere tid, bør disse pladser kunne udskiftes f.eks. hvert andet år. Der vælges desuden 2 medarbejderrepræsentanter fra den samlede institution. Udover bestyrelsen oprettes der et forældreråd for dagtilbuddet, der kan forholde sig til de temaer, der udelukkende knytter sig til hverdagen i dagtilbuddet. Der etableres en samlet ledelse for tilbuddet bestående af en leder og to afdelingsledere. Skolelederen skal have erfaring med og viden om området. Ledelse og personale i de to tilbud indgår i en proces, hvor det afsøges, hvad en sammenlægning kan bibringe er gevinster og synergieffekter såvel på det fagligt pædagogiske område som det administrative og organisatoriske. På baggrund af denne afsøgning udformes indholdet i det samlede tilbud. 4. Forsøgshjemler En folkeskole omfatter ifølge 3 i folkeskoleloven en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse. En folkeskole kan desuden iflg. 3 stk. 4. tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning. I 24a gives der mulighed for at etablere fælles ledelse/samdrift mellem en lille skole og et dagtilbud i byområder med ikke over 900 indbyggere. Reglen i 24a kan dog ikke tages i anvendelse i dette tilfælde, da der ikke er tale om et mindre byområde, og da specialinstitutionen Spiren fungerer efter reglerne i serviceloven og ikke i dagtilbudsloven. I bestemmelsen (bekendtgørelse nr. 802 af 13. juli 2004) fremgår det i øvrigt, at der skal foreligge en indstilling fra hhv. skole- og forældrebestyrelsen på de berørte institutioner. Forslaget om en sammenlægning af Ullerødskolen og Spiren har været i høring, og her gav skolebestyrelsen på Ullerødskolen udtryk for opbakning, mens forældrebestyrelsen i Spiren er positiv overfor ideen, såfremt det ikke går ud over tilbuddet til deres børn. Udviklingen af det samlede tilbud, vil naturligvis foregå i en tæt dialog med de to eksisterende bestyrelser og siden hen den nye fælles bestyrelse. 5. Evaluering Der foretages en evaluering af forsøget efter 2 år, hvori følgende parametre indgår: Børnenes trivsel og faglige niveau Samarbejde, faglige, økonomiske og personalemæssige synergieffekter Medarbejdertrivsel og fagligt miljø efter fusionen Almenområdets brug af kompetencecentrets tilbud Følgende metoder planlægges at benytte:

Side 14 En spørgeskemaundersøgelse blandt personalet, hvor der spørges ind til medarbejdertrivsel, fagligt miljø og fusionen. Medarbejderrepræsentanter vil blive inddraget i forbindelse med udformningen af spørgeskemaerne. Kvalitative interview med tilbuddets ledelse, hvor der spørges ind til samarbejdet, faglige, økonomiske og personalemæssige synergieffekter Spørgeskema til/interview med bestyrelse/forældreråd, der bliver spurgt om trivslen for deres børn og det faglige niveau i tilbuddet før og efter sammenlægningen Analyse af tilgængelige data for ansættelser/afskedigelser af personale, sygefravær, personalesammensætning, uddannelsesniveau hos personalet mv. Opgørelse af i hvor høj grad almenområdet har gjort brug af kompetencecentrets tilbud Såfremt evalueringen viser, at sammenlægningen er en succes, vil Fredensborg Kommune inden udløbet af frikommuneperioden søge en varig dispensation.