Fakta oplysninger. Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn. Mailadresse. Telefon nr Antal børn 3-5 år 50

Relaterede dokumenter
SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Fakta oplysninger. Daginstitutionen Galaksen 6710 Esbjerg V Telefon De 3 afdelinger. Stjerneskuddet Krebsens kvarter

Faktaoplysninger Grundlæggende værdier Læringssyn pædagogisk tilgang Barnets alsidige personlige udvikling... 8

Faktaoplysninger. Klostergade 11, 6760 Ribe. Telefonnummer Daglig pædagogisk leder. leder. Hanne Mathiasen. Billede. Telefon nr.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Fatkaoplysninger. Alice Radoor. Billede. Telefon nr Normering 39 børn med maksimum kapacitet på 47 børn

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogiske læreplaner

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Børnemiljø i Spiren/Vester nebel 2013

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Pædagogisk læreplan Hyllinge

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Forord til læreplaner 2012.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læreplan for vuggestuegruppen

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Temaer i de pædagogiske læreplaner

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER BISTADET

Pædagogisk læreplan

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Kulturelle udtryksformer

Pædagogiske læreplaner:

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Indholdsfortegnelse. Handlinger... 17

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske læreplaner

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Fatkaoplysninger. Navn Jette Dall Lene Vejrup Jensen. Billede. Mailadresse

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplaner. Vores mål :

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

Kulturelle udtryksformer

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

7100 Vejle 7100 Vejle

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

GEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi

Pædagogiske læreplaner.

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Mopælappen. Læreplan vuggestuen

Børnehuset Bellinges læreplaner

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Vuggestuens lærerplaner

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogisk læreplan Rollingen

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Pædagogisk læreplan for Stadil Vedersø Børnehus

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Forord. Indholdsfortegnelse

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Transkript:

1

Indholdsfortegnelse Fakta oplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 9 Barnets alsidige personlige udvikling... 10 Sociale kompetencer... 11 Sociale kompetencer... 12 Sproglig udvikling... 13 Sproglig udvikling... 14 Krop og bevægelse... 15 Krop og bevægelse... 16 Naturen og naturfænomener... 17 Naturen og naturfænomener... 18 Kulturelle udtryksformer og værdier.... 19 Kulturelle udtryksformer og værdier.... 20 Dokumentation... 21 2

Fakta oplysninger Institutionens navn Integreret Ringgården Adresse Stengårdsvej 313-315 Telefonnummer 76167676 Hjemmeside www.ringgaarden.esbjergkommune.dk Navn Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder Sara Petersen Kirsten Schmidt Mailadresse Telefon nr. Antal børn 0-2 år 24 sap@esbjergkommune.dk 7616-7676 7616-7676 ksc@esbjergkommune.dk Antal børn 3-5 år 50 3

Grundlæggende værdier Dagtilbuddet skal fremme børns trivsel, udvikling og læring og ud fra kommunens Dagtilbudspolitik bygger denne indsats på følgende værdier: UDVIKLING Lege Fordybelse Proaktiv og omstillingsparat Eksperimentere, forny og forandre TRIVSEL Tryghed Omsorg og åbenhed Vise følelser Tage hensyn BARNET RESPEKT Anerkendelse Vise interesse Give indflydelse Være troværdig ENGAGEMENT Begejstring og glæde Åbenhed Bevidst om målene NÆRVÆR Være i relationen Være i øjenhøjde Give tid 4

Læringssyn pædagogisk tilgang Forudsætningen for udvikling og læring er, at barnet opholder sig i stimulerende og udfordrende læringsmiljøer. Barnet lærer af de aktiviteter de deltager i og de udfordringer de bliver stillet over for, men også ved at barnet selv er undersøgende og eksperimenterende. Læring finder derfor både sted i planlagte og voksenstrukturerede aktiviteter, som i hverdagens praktiske og spontane gøremål samt i barnets leg og udforskning. I princippet er alle situationer mulige læringssituationer. Det pædagogiske personale skal derfor tænke læring ind i de forskellige typer aktiviteter som barnet involveres i. Desuden skal det pædagogiske personale tilstræbe, at barnet aktiveres og alle sanser kommer i spil ved enhver aktivitet ud fra antagelsen: Den, der aktivt deltager, lærer noget. Barnet lærer gennem relationen til voksne og derfor er det vigtigt at barnet er omgivet af nærværende og engagerede voksne, der kommunikere anerkendende og ligeværdigt med barnet. De pædagogiske læreprocesser skal respektere individuelle vilkår og tage udgangspunkt i barnets ressourcer og muligheder. Dagtilbuddet udgør de første erfaringer i en række af forskellige institutionelle læringsmiljøer i barnets liv. Som det første institutionelle læringsmiljø er det derfor af stor betydning at barnet har en positiv oplevelse og et godt læringsmæssigt udbytte af dagtilbuddet. Ud over at udvikle barnets kompetencer, er det af afgørende betydning, at dagtilbuddet understøtter barnets lyst til at lære og glæden ved at kunne mestre nyt. Dette fundament er helt centralt for barnets møde med nye læringsmiljøer. Her tænkes specielt på overgang fra dagpleje til institution og overgang fra institution til skole og SFO. Dagtilbuddet har i den sammenhæng en vigtig opgave i at skabe sammenhængende og alderssvarende udfordringer ved overgangene mellem tilbuddene. I samarbejdet mellem tilbuddene skal dagtilbuddet derfor skabe trygge overgange for barnet, hvor der er læringsmæssig kontinuitet og progression. Omdrejningspunktet for læring er derfor den inkluderende tilgang til alle børn og et godt børnemiljø. 5

I Ringgården Vi tror på at mennesket er unikt og alle har potentialer for at kunne udvikle sig. Det vigtigste, vi kan give børnene er en følelse af selvværd, derfor tager vi positivt udgangspunkt i det barnet er god til. Det enkelte barns selvværd, dets ressourcer og styrkesider, er det vigtigste for os i pædagogikken. Derfor arbejder vi med børnene i mindre grupper, således der er tid til nærvær og fordybelse i aktiviteter og relationen mellem børnene og mellem det enkelte barn og den voksne. Dagligdagen er tilrettelagt ud fra De nære relationer samvær i mindre grupper. Her foregår aktiviteter, som er tilrettelagt ud fra de enkelte børns handleplaner. I Ringgården udarbejder pædagogerne et kompetencehjul og en handleplan ud fra SMITTE modellen på alle børn ca. hvert ½ år, således at barnets udvikling og læring kan følges og stimuleres kontinuerligt. Det vigtigste er, at det enkelte barn oplever at have den voksnes fulde opmærksomhed. Dette giver barnet ro og styrker følelsen af at være værdifuld og giver selvværd. Denne prioritering betyder, at vi kun i mindre omfang gennemfører aktiviteter i større grupper. Vi satser på oplevelserne og læringen i de små grupper som mål mere end frembringelsen af bestemte ting, der kan tages med hjem. Børnene er fordelt i 2 vuggestuegrupper, 2 mellemgrupper, 1 storgruppe. Personalet på de enkelte stuer arbejder med børnene i små grupper af 4-6- børn af gangen. De små aktivitetsgrupper sammensættes ud fra børnenes alder, udvikling og relationer. Institutionens børnemiljø er indrettet så der tages hensyn til børnenes behov og læring i et fysisk og psykisk sundt miljø. Her findes rum både udendørs og indendørs til forskellige aktiviteter, hvor børnene har mulighed for både fysisk bevægelse og mere stillesiddende leg og læring. De fleste materialer er tilgængelige for børnene så de kan lade sig inspirerer heraf. Når børnene producer kreative ting, gør vi noget ud af at få det udstillet på en smuk og præsentabel måde. I det hele taget gør vi noget ud af det æstetiske miljø både i form af udstillinger på vægge og i skabe og gennem oprydning af de enkelte rum og i legetøjet i institutionen, så børnene oplever og lærer at passe på tingene. Både børn og voksne er gennem de daglige aktiviteter i læringsprocesser. Personalet i Ringgården bruger vidensdeling og fælles refleksion som middel til videreudvikling og læring. For at sikre barnets udvikling på bedst mulige måde inddrager vi forældrene i barnets læring. Kun sammen kan vi give barnet den mest værdifulde støtte. Personalet lærer barnet at kende gennem relationerne i de mange daglige oplevelser, og vi vil altid forsøge, at give tid til en gensidig information om barnets dag. Det er personalets ansvar at denne daglige indsigt bruges sammen med vores professionelle viden og erfaringer omkring børns udvikling, til at imødekomme barnets forskellige behov og interesser. Vi er også ansvarlige for at handle og gøre opmærksom på evt. mere eller anden støtte, som et barn i kortere eller længere tid har brug for. Forældrene er altid velkomne til at være i institutionen og deltage i de aktiviteter der foregår, eller give sig god tid når barnet kommer eller hentes. Forældrene har altid ansvaret for deres barn. Forældrene er eksperter på netop deres barn og de vigtigste personer. Denne ekspertise og særlige omsorg og interesse er kernen og udgangspunktet for samarbejdet. 6

Forældrene delagtiggøres i det enkelte barns kompetencehjul og i handleplanen beskrives konkrete tiltag som både personalet og forældrene i samarbejde skal gøre for yderligere udvikling af barnet. Institutionen har inkluderet børn med særlige behov på alle grupper/stuer i hele huset. Vi vælger bevidst, at det pædagogiske arbejde tager afsæt i den inkluderende pædagogik, således at børn med særlige behov kan opleve succeser i fællesskabet på stuen, og samtidig har mulighed for også at være med til at udvikle øvrige fællesskaber i institutionen. Barnet med særlige behov er altså et ligestillet medlem af fællesskabet, samtidig med at dets særlige behov imødekommes. I Ringgården har vi udarbejdet en køreplan for børn med særlige behov, således at alle personaler ved hvordan arbejdsgange og handlemetoder er i forhold til børn som har brug for ekstra hjælp og støtte. Ringgården er sammen med øvrige dagtilbud i Esbjerg kommune med i projektet Styrk sproget, som er et ministerielt udviklingsprojekt, løbende frem til udgangen af 2015. I projektet er der indlagt temadage, hvor personalet får ny viden indenfor tosprogsforskningen og hvor der er mulighed for praktisk vidensdeling med pædagoger fra øvrige kommuner, som deltager i Styrk sproget. Ringgården er også udvalgt til at indgå i Fremtidens Dagtilbud, et ministerielt forsknings og udviklingsprojekt, som gennemføres for socialstyrelsen i et samarbejde med Rambøll Management, Syddansk universitet og Aarhus universitet. Formålet med Fremtidens Dagtilbud er at understøtte børns læring og udvikling gennem en målrettet og systematisk pædagogik og forældresamarbejde, hvor ledelse er drivkraften. Dette betyder, at alle børn i Ringgården er en del af en mindre gruppe på 4-6 børn og 1 voksen, som 2 gange om ugen af mindst ½ times varighed arbejder med aktivitets og læringstemaer, der er knyttet op på læreplanens temaer. Efter hver gruppeaktivitet reflekterer den voksne over både børnenes og egen læring for yderligere udvikling af begge parter. Overgange fra et dagtilbud til et andet Vi vil sikre os, at barnet oplever så god en overgang til andet dagtilbud som muligt med tydelig afslutning og start. I samarbejde med forældrene videregives relevante oplysninger om barnet til gavn for barnets videreudvikling. Vi forbereder det enkelte barn på, at der skal ske et skift, dette gøres ved blandt andet besøg og samtaler med barnet. Vi holder afslutning for barnet, hvor det modtager dets billedbog med spor fra hele dets tid i institutionen. I perioden op til barnets skift til andet tilbud, institution eller skole, tilbydes forældrene en samtale om barnets udvikling og ressourcer ud fra kompetencehjulet. Barnets bog gives til børn og forældre ved afslutning i institutionen, og vi opfordrer forældrene til at give dette materiale videre til den nye daginstitution eller skole, så det nye sted kan få indblik i barnets styrkesider og ressourcer, og har dermed mulighed for at arbejde videre med barnet. 7

Overgang fra vuggestue til børnehave i Ringgården: Barnet kommer på besøg på den nye stue sammen med den kendte voksen, og herefter langsom indkøring på den nye stue. Inden starten på den nye stue afholdes et møde, hvor forældrene og en pædagog fra de to stuer deltager. Formålet er at videregive relevant information til gavn for barnet. 8

Barnets alsidige personlige udvikling Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: I dagtilbud skal børn kunne opleve relevante invitationer til at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Det sociale og kulturelle liv i dagtilbud skal give plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde medlemmer af fællesskabet. Delmål for børnenes læring: I Ringgården skal børnene have mulighed for at møde nærværende, anerkendende og tydelige voksne som kan være inspirerende for børnene i trygge og genkendelige rammer. Igennem aktiviteter skal barnet have mulighed for at lære forskellige traditioner at kende. Børnene skal møde glade og inspirerende voksne som kan medvirke til at børnene oplever glæde og succes I et anerkendende og nærværende miljø, skal barnet skal have mulighed for at opleve egne og andres følelser, ressourcer, behov og meninger. Barnet skal ved hjælp af forskellige kreative tilbud opmuntres til at udvise mod og selvværd. Barnet skal have lov til at mærke respekt, ro og harmoni omkring egen og andres person. Barnet skal opleve at blive set og være værdsat. Barnet skal styrkes i at etablere venskaber. 9

Barnets alsidige personlige udvikling Handlinger. I vuggestuen og i børnehaven har børnene mulighed for at opleve succes og styrke selvværdet ved at udføre små praktiske opgaver som svarer til deres formåen. I garderoben hjælper de til med af og påklædning og ved måltiderne opfordres børnene til at håndtere spiseredskaber og selv øse maden op. Vi holder samling for at gøre dagen overskuelig for barnet. Her taler vi med børnene om dagen og relevante emner i forhold til alder. I forhold til handlinger tager vi udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Handlingerne går igen for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-5 årige. Vi vil Skabe en genkendelig hverdag med faste rutiner. Holde samling hvor vi synger og snakker om hvem der er mødt. Lade børnene hjælpe til med små praktiske opgaver. Være opmærksomme på og støtte børnenes forsøg på at danne venskaber i gruppen og på tværs af grupperne. Give børnene mulighed for, at sætte ord på og genkende følelser hos andre. Gennem aktiviteter som samling og fri for mobberi,skabe mulighed for at børnene kan lære at sætte ord på egne - og genkende følelser hos andre og handle derefter. Give børnene mulighed for at spille teater, dukketeater og rolle spil. Tegn på læring vi gerne vil se. Vi vil se glade børn som viser initiativ og handler. Børn som indgår i samspil med børn og voksne. Børn som tør være deltagende og være i fokus. Børn som kan sige fra og til Børn som kan tolke andres signaler 10

Sociale kompetencer Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal anerkendes og respekteres som de personer, de er, og de skal opleve at høre til. Børn skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både voksne og andre børn i et dagtilbud, der er kendetegnet ved rummelighed og ved, at der tages afstand til mobning, drilleri og usynlig udskilning. Børn skal inddrages og opmuntres til at være aktive deltagere, der samarbejder med andre og er med i demokratiske beslutningsprocesser. Delmål for børnenes læring. Det er for os vigtigt, at vi arbejder med de sociale kompetencer ud fra anerkendende relationer. Vi skal som personale være gode forbilleder for børnene. Være med til at skabe situationer hvor det er muligt at indgå i relationer. Børnene som har oprindelse i mange forskellige kulturer, skal have mulighed for at opleve normer, værdier og regler fra den danske kultur. Vi vil give mulighed for at Barnet kan deltage aktivt i fællesskaber, hvor de støttes i de nære relationer til børn og voksne og hvor der arbejdes med integration af forskellige kultur baggrunde. Barnet kan opleve en hverdag, der sprudler af fællesskab, hyggelige stunder, tætte relationer og voksne, som understøtter barnets udvikling og potentialer. Barnet støttes i venskaber, men også være en del af fastlagte grupper, hvor barnet kan udvikle sociale kompetencer. Barnet respekteres for egne kultur og værdinormer, men samtidig integreres i den danske kultur og de værdinormer som findes her. 11

Sociale kompetencer Handlinger. I Ringgården arbejder vi i mindre aktivitets og læringsgrupper for at tilgodese børnenes læring ud fra de kompetencer de besidder. Vi giver børnene en struktureret og overskuelig hverdag, hvor børnene tilhører en gruppe eller et fællesskab. Dagligdagen bygges op ud fra faste rytmer og rutiner, hvor barnet kan se sig selv som et enkelt individ og som en del af gruppen. Fællesskabet kan bestå i både gruppesammensætninger på tværs af alder og i alderssvarende grupper f.eks. de 3årige sammen, eller i de mindre grupper, hvor børnene er sammensat ud fra handleplanens mål for læring. I årsplanlægningen holdes fast i de årlige traditioner, som er med til at give børnene fælles oplevelser. Derudover taler vi med børnene om hinandens højtider og traditioner. I forhold til handlinger tager vi udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Handlingerne går igen for henholdsvis de 0-2. årige og de 3-5. årige. Personalet bakker op om de spirende venskaber børnene i mellem, ved at give mulighed for at lege sammen med andre børn efter ønske. Børnene opmuntres til at hjælpe hinanden i forskellige situationer, f.eks. i garderoben ved af og påklædning, eller gennem små praktiske opgaver i samarbejde med både andre børn eller voksne. Der arbejdes med Fri for mobberi i forskellige gruppesammenhænge. I perioder af året arbejdes der med fælles projekter eller temaer for hele institutionen. Tegn på læring vi gerne vil se At børnene er sikre på sig selv og udviser selvværd. At børnene er åbne omkring følelser At børnene viser omsorg for hinanden og tager initiativ til at hjælpe hinanden. At børnene er lyttende over for hinanden At børnene forsøger konfliktløsning selv At børnene kan tolke andres signaler. 12

Sproglig udvikling Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre. Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Børn skal have adgang til at bruge forskellige kommunikationsmidler og IT, herunder have mulighed for at arbejde med computere. Delmål for børnenes læring. Hovedparten af Ringgårdens børn kommer fra hjem, hvor dansk ikke er modersmålet. Det fælles sprog i institutionen er dansk, derfor har vi ekstra fokus på sproget. Der arbejdes i små grupper af 4-5 børn, så der er tid til fordybelse og nærvær i relationerne. Der arbejdes målrettet sammen med forældrene på at udvikle barnets sprog ved hjælp af fokus ord og temaer. Barnet skal have mulighed for at udvikle et alderssvarende dansk i forhold til udtale, ordforråd, begreber og grammatik. Barnet har plads og rum til at kunne udtrykke sig både sprogligt og kropsligt. Barnet bliver støttet og udfordret i videreudviklingen af sine sproglige kompetencer (verbalt og nonverbalt), gennem aktiviteter og oplevelser både i institutionen og på ture ud af huset. Barnet skal have mulighed for at tilegne sig viden om bøger og have tilgang til bøger med mulighed for legelæsning. Barnet skal have mulighed for at tilegne sig viden om tal, mængder og geometriske figurer. Barnet skal have mulighed for at udvikle sine kommunikative kompetencer. 13

Sproglig udvikling Handlinger. For at styrke børnenes sprog tilegnelse har vi særlig fokus på sproget. Vi anvender sprogpakkens materiale som grundlag for sprogstimulering. Vi er opmærksomme på at udvikle børnenes sprog gennem den daglige samtale hvor børnenes ordforråd hele tiden udfordres. I forhold til handlinger tager vi udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Handlingerne går igen for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-5 årige. For at styrke børnenes sprog vil vi Anvende dialogisk læsning og fokus ord i tilknytning til temaer. Give barnet mulighed for at deltage i en daglig samtale som tager udgangspunkt i barnets sproglige kompetence. Give adgang til spil, bogstaver, tal og symboler, som opfordrer børnene til at anvende sproget. Sætte ord på barnets og den voksnes handlinger og følelser Arbejde i små grupper så børnene oplever ro og tid til fordybelse Holde samling med børnene. Anvende sproget i forbindelse med borddækning og daglige gøremål. Bruge digitale medier, Ipads, til at udvikle den sproglige kompetence. Tegn på læring vi gerne vil se. At børnene deltager aktivt i samtalen omkring frokost bordet og viser lyst til at fortælle. At børnene stiller relevante spørgsmål At barnet kan sætte ord på en konflikt i forhold til dets sproglige kompetencer. At barnet kan forstå og handle på udsagn. At børnene viser interesse i at lege læse. At børnene får et øget ordforråd 14

Krop og bevægelse Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved deres krop, og ved at være i bevægelse samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagt fysiske udfordringer. Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som hygiejne, ernæring og aktiv livsstil. Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og tilegne sig den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem alle sanser. Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle forståelse og respekt for egen og andres kropslighed. Delmål for børnenes læring. I Ringgården bruger vi både vore inden døre og uden døre arealer til leg og bevægelse. Vi bruger vores egen legeplads dagligt. Der er mulighed for at søge motoriske udfordringer for alle aldersgrupper i de opdelte områder. Vi benytter de grønne områder i nærmiljøet som giver mulighed for boldspil og andre motoriske udfordringer. Børnene skal have mulighed for: At blive bevidst om egen krop, og om hvordan den kan bruges. At blive bevidst om, at vi alle er forskellige både af udseende og i, hvad vi kan kropslig. At få kendskab til sund og usund mad. At bruge og blive bevidst om alle vore sanser. 15

Krop og bevægelse Handlinger. Vi styrker børnenes bevidsthed om kroppen, ved at øve af og påklædning, sætte ord på de forskellige legemsdele. Vi styrker børnenes motorik ved udfordringer på legepladsen, hvor der er rig mulighed for at øve balance og koordination, og bevægelses lege. Børnene har mulighed for både selv at gå i gang med, men også i målrettet aktivitet sammen med en voksen, at få dækket de finmotoriske aktiviteter som perleplader, klippe/klistre og tegne. I forhold til handlinger tager vi udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Handlingerne går igen for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-5 årige. Derfor vil vi Opøve børnenes bevidsthed om egen krop og formåen bl.a. ved af - og påklædning. Ved at de voksne sætter ord på handlinger i forhold til kroppen og i situationer, hvor børnene skal vaske sig og kigge i spejlet. Når vi spiser, tale om maden og hvordan vi sidder ved bordet. Lave gymnastik/rytmik enten på stuen eller i gymnastiksalen. Arbejde med sanglege, musik og bevægelse, drama og mimik. Give børnene mulighed for i små grupper, at bruge kroppen og sanserne. At møde naturen i al slags vejr og i de forskellige årstider. Tegn på læring vi gerne vil se. At børnene er bevidste om egen krop og kan benævne de forskellige kropsdele At børnene er bevidste om forskellighed og kan udtrykke det sprogligt At børnene er bevidste om egen kropslig formåen. At de tør udfordre sig selv At de viser glæde ved fysisk aktivitet At børnene kan veksle mellem fysisk og stillesiddende aktiviteter 16

Naturen og naturfænomener Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at være i naturen og at udvikle respekt for natur og miljø. Børn skal kunne erfare naturen med alle sanser og opleve den som et rum for leg og fantasi og som rum for både vilde og stille aktiviteter. Børn skal have mulighed for at få mange og forskelligartede erfaringer med naturen og naturfænomener samt for at opleve naturen som et rum for at udforske verden. Delmål for børnenes læring. Vi bruger naturen på både legepladsen, i nærmiljøets grønne områder og i skoven i nærheden. Vi forsøger at være ude i alt slags vejr for at børnene får mulighed for at bruge deres sanser i oplevelsen af vejrets mange facetter. De voksne er gode rollemodeller og er opmærksom på at spare på ressourcer som lys, vand og varme. Barnet skal have mulighed for: At udforske naturen på alle årstider. At lære at behandle natur, dyr og miljø på en respektfuld måde. At opleve natur og uderum som en mulighed for at bruge fantasien og pirre nysgerrigheden At anvende alle sanser i naturen. Gennem eksperimenter, forsøg og forarbejdning opnå erfaring med årstiderne og årets gang. At lære om de fire elementer jord, vand, ilt og luft. 17

Naturen og naturfænomener Vi styrker børnenes kendskab til naturen ved at benytte os af nærområdet hvor der er adgang til vandhuller, skov og åbne arealer. Her har børnene mulighed for at eksperimentere og gøre opdagelser. Vi giver børnene kendskab til naturen ved at bruge naturens ressourcer til fremstilling af gode smagsoplevelser og kreative frembringelser af naturens materialer. I forhold til handlinger tager vi udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Handlingerne går igen for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-5 årige. Handlinger. Børnene er ude i alt slags vejr. Tage på ture i naturen afpasset til børnenes formåen. Vi besøger forskellig slags natur så som skov, strand, park, sø, og udforsker det. Vi anvender naturens produkter til at fremstille forskellige madvarer og smagsprøver Vi deltager i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i foråret. Vi arbejder med så og spire i foråret. Vi leger lege og synger sange, som passer til årstiden. Vi anvender naturens materialer til kreative fremstillinger. Vi eksperimenterer og udforsker forskellige naturfænomener (kemi og fysik) Tegn på læring vi gerne vil se. At børnene viser interesse for naturen og er nysgerrige i forhold til naturen. At børnene kan videre give viden om natur og naturfænomener. At børnene kan snakke om relevant på klædning i forhold til vejret. At børnene kan sætte ord på vejrfænomener. At børnene er nysgerrige og viser interesse for forskellige forsøg 18

Kulturelle udtryksformer og værdier. Overordnede læringsmål for Daginstitutioner i Esbjerg Kommune: Børn skal møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere og støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børn skal have adgang til materialer, redskaber og moderne medier, herunder IT, som kan bruges både i forbindelse med oplevelser og skabende kulturaktivitetet. Børn skal have lejlighed til at deltage i kulturelle traditioner og lokale kunstneriske tilbud, herunder teater, musik, dans, arkitektur og udstillinger. Delmål for børnenes læring. Vi laver forskellige aktiviteter der bredt repræsenterer de forskellige kulturelle udtryksformer, så barnet får mulighed for: At få afprøvet sine egne udtryksformer med forskellige materialer. At få kendskab til dansk børnekultur så som: eventyr, historier, sange, sanglege og lege. At få kendskab til egne og andre landes kultur og traditioner. At opleve egne og andres forskellige udtryksformer og at der er en værdi i dem alle. 19

Kulturelle udtryksformer og værdier. I dagligdagen har barnet adgang til forskellige materialer og redskaber, så som papir, farver, sakse og ude ting, pinde, sten, blade m.m. Der er også mulighed for at synge, læse i institutionens biblioteksbøger og lytte og danse til musik. Udover at bruge vores eget bibliotek, tager vi jævnligt til biblioteket i Kvaglund og på Hovedbiblioteket. På disse ture kigges, læses i bøger eller børnene deltager i de arrangementer som biblioteket står for. Der vil ske formidling af andre landes kulturskatte, både i form af bøger, musik, sange, lege og gennem inddragelse af forældrenes viden og kompetencer. De voksne er bevidste om at børnene også har mulighed for at skabe deres egen legekultur, så barnet bevarer sine egne initiativer. I forhold til handlinger tager vi udgangspunkt i barnets alder og udvikling. Handlingerne går igen for henholdsvis de 0-2 årige og de 3-5 årige. Handlinger. Vi vil læse danske eventyr og dramatisere over dem. Der vil blive arbejdet med gamle danske sange og lege og børnene skal høre både klassisk og moderne musik. Vi anvender dialogisk læsning dagligt. Børnene få mulighed for at komme på de forskellige museer, som findes i byen. Vi deltager i bydelens basar og børnefestival, hvor børnene får mulighed for at optræde med sang og teater. Vi deltager i sommerarrangementer i Byparken. Der bruges PC spil i institutionen. Og Ipads er en del af børnenes hverdag til både forskellige spil og til at indhente ny viden/læring fra nettet. Tegn på læring vi gerne vil se. Børnene viser glæde ved at synge og optræde At børnene kan genkende sange og nynner for sig selv At børnene klæder sig ud og leger rollelege At børnene viser nysgerrighed og glæde At børnene er sproglig sikre og har et udvidet ordforråd. At børnene viser glæde ved forskellige former for musik At børnene udviser kreativitet. 20

Dokumentation Beskrivelse af dokumentations metode for de enkelte læringsmål. Her i Ringgården dokumenterer vi hvert enkelt barn via kompetencehjulet kombineret med Smittemodellen ca. hvert halve år. Derudover anvender vi følgende dokumentation. Foto af forskellige forløb både til forældre, os selv og i barnets bog Praksisfortællinger nedskrevne gode historier omkring barnets udvikling og læring. Udstillinger af kreative forløb. Observationer Vi anvender fokus ord og måler børnenes læring i forhold til disse. Som dokumentation, specielt i forhold til børnemiljøet, anvender vi Udarbejdelse af relationsskemaer Børne interview Digital læring. - Børnemiljøspørgeskema. - Udarbejdelse af vendespil på Ipads - Udarbejdelse af film, fortællinger på Ipads Sprog: forholdsord, stedord og opbygningen af længere sætninger. 21