Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Relaterede dokumenter
Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Sunds-Ilskov Skoles. kerneværdier

Nyhedsbrev Vestre Skole 13. august, 2018

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Lokal udviklingsplan for. Holme Skole og lokaldistrikt Holme / Rundhøj

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Strategi for Folkeskole

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Den lokale udviklingsplan Elsted Skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Bilag 1: Elevtrivselsmåling Samlet oversigt over indsatser fra skolernes handlingsplaner

Strategi for læring på Egtved skole

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Princip for Undervisningens organisering

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Skolernes mål og handleplaner

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

D.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Antimobbestrategi for

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE

Brande, 2012 november

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Lokal udviklingsplan for

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

1.udgave 2009 Indholdsfortegnelse. Indledning...3 Hvad forstår vi ved mobning...3 Signaler ved mobning...4

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Lundehusskolens Værdigrundlag

Indledning. Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen. Det videre arbejde. Vinderød Privatskole

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Lokal udviklingsplan for

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Strategi for læring på Egtved skole

Issø-skolens værdiregelsæt

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Spørgsmål stillet af Jan Ravn Christensen (SF): Besvarelse af spørgsmål fra Byrådets drøftelse: Emne

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

Velkommen i 0. klasse på Amagerskolen 2019

HUMLEBÆK SKOLE. Skole-hjemsamarbejde. Humlebæk Skole - Gl. Strandvej Humlebæk - tlf

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Velkommen til Rundhøjskolen

Fælles Pædagogisk Grundlag

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Bilag til trivselsstrategien på Måløvhøj Skole

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017

Trivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4

Trivselspolitik for elever

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Specialklasserne på Beder Skole

Handleplan for inklusion 2014

Lokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Transkript:

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020

Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund af Kvalitetsrapporten fra 2017 og de udvalgte fokusområder. Vores tre fokuspunkter er som følger: 1) Trivsel 2) Udskoling 3) Sammenhænge i lokaldistriktet LUPéns struktur er opbygget omkring følgende overskrifter: a) Målsætninger b) Handlinger c) Tegn Derudover har vi afslutningsvis et oprids af afledte fokus på organisering, strukturer, metoder og viden (generelt) Vores arbejde med fokuspunkterne ses gennem og i sammenhæng med Stærkere Læringsfællesskaber. Her tager vi afsæt i de strukturelle betingelser, sociale og menneskelige ressourcer samt søjlerne i figuren omkring Professionelle Læringsfællesskaber.

Trivsel: Med afsæt i skolen trivselsmålinger for elever, fokus fra skolebestyrelsen og medarbejderne har vi udvalgt 4 temaer i arbejdet med trivsel. Vi er en skole med høj mobilitet i forhold til elever, der til- og fraflytter vores skole. Vores overordnede mål er, at bevarer flere af skoledistriktets elever og samtidig være tydeligere omkring de grundlæggende forventninger vi har til forældre og elever, der tilflytter vores skole midt i skoleforløbet. Derfor arbejdes der både med fælles pædagogiske tilgange og handlinger, der styrker ledelse og medarbejderes fælles indsats til at opnå god trivsel for vores elever. Skolens pædagogiske udvalg besluttede sammen med skolens ledelse følgende fire indsatsområder over 2 skoleår. Tanken er at disse derefter skal gentages hvert år. Indsatsområderne gælder både elever og medarbejdere på skolen. Samsøgade skole har 4 indsatsområder i skoleårene17/18 og 18/19: 1. Jeg møder til tiden, også efter frikvarter. (KLAR TIL LÆRING) Efterår 2017 2. Jeg taler ordentlig til, med og om alle børn og voksne. (SPROG) Forår 2018 3. Jeg bidrager til ro i klassen, et godt læringsmiljø og fællesskab på hele skolen. (ADFÆRD) Efterår 2018 4. Jeg passer på tingene og rydder op efter mig selv og andre. (ORDEN) forår 2019 Målsætninger: - At skolens medarbejdere gennem anerkendende, tydelig og rammesættende klasserumsledelse styrker elevernes muligheder for at opnå høj trivsel og læring. - At vi styrker fælles kulturen på skolen omkring hver af indsatsområderne. - At indsatserne opleves meningsfyldte og effektfulde af elever, forældre, ledelse og medarbejdere. Handlinger (se bilag 1-4):

- Alle skolens pædagogiske medarbejdere har fået et kursus i klasserumsledelse ved skoleårets start - Systematisk kollegial sparring og feedback med fokus på klasserumsledelse i efteråret for alle medarbejdere. - Tre af trivselsindsatserne er i gang. Der har været information til forældre, besøg af ledelsen i alle klasser. Indsatsernes metoder og strukturer er hængt op i alle klasser på skolen. Desuden italesættes og drøftes indsatserne i teamsamarbejde og på vores pædagogiske møder på skolen. - Skolens pædagogiske udvalg følger og evaluerer løbende indsatserne. Tegn: - At eleverne kender indsatsområderne og oplever kendte strukturer i klasserumsledelse. - At medarbejderne arbejder systematisk med klasserumsledelse og indsatserne i årgangssamarbejdet - At vi udvikler redskaber til at måle progression vedr. trivsel for vores elever - At vi i hverdagen oplever et adfærd, sprog og orden der styrker læringsparathed og trivsel. Udskoling: Igennem en årrække har skolens afgangsresultater afspejlet udfordringer når vi forholder det til den socioøkonomiske referenceramme. Særligt vores elever med dansk som andetsprog opnår dårlige resultater ved afgangsprøverne (se bilag 5 og 6) Skolens placering og mulighederne for frit skolevalg i Aarhus har samtidig betydet en stor elevmobilitet særligt i udskolingen. Alene i indeværende skoleår har vi modtaget 6 elever på 9. årgang efter uge 42. Derfor ønsker vi, sammen med indsatsen omkring trivsel og skolekultur, at sætte fokus på vores udskoling. Skolebestyrelsen blev på deres seminar d. 16. november 2018 introduceret til dette arbejde gennem oplæg fra elever, lærere, eksterne samarbejdspartenere (Aarhus Tech) og skoleledelsen. Seminaret blev således en slags kick off. for et kommende arbejde med udvikling af

udskolingen. I den kommende tid vil ledelsen sammen med medarbejdere og bestyrelse kortlægge en fremadrettet proces med målsætninger og indhold for en kommende indsats omkring udskolingen. Målsætninger: - At vi fastholder flere elever fra indskoling, der færdiggør deres skolegang på Samsøgades Skole - At vi bliver bedre til at integrere nye elever på skolen, således de hurtigt oplever sig som en del af fællesskabet. - At vi forbedrer vores resultater ved afgangseksamen og andre prøver. - At vores elever vurderes uddannelsesparate Handlinger: - At udvikle på vores introduktionsprogrammer til skolen - At styrke fællesskabet i udskolingen og gøre eleverne aktører i dette. - At organisere skoledagen og undervisningen, således den styrker samarbejde, muligheden for varierede undervisningsformer. - At arbejde med systematisk elev-feedback med fokus på faglig og trivselsmæssig progression - At fastholde forældrenes fokus og inddragelse i hele udskolingstiden. Tegn: - At flere forældre deltager i møder, oplæg og samtaler - At eleverne ved hvad de er i gang med at lære hvis man spørger - At eleverne udviser selvtillid og selvværd i hverdagen - At eleverne tager ansvar i fællesskabet - At elevfraværet daler

Sammenhænge i lokaldistriktet: Vi har et godt samarbejde i lokaldistriktet som bliver beskrevet i den lokale udviklingsplan for området. Vi har ikke nået at behandle dette fokusområde på nuværende tidspunkt. Allerede nu har vi samarbejde med Midtbyklubben omkring flere projekter, som eksempelvis International Uge. Vores 7.- 8. klasser, der sammen med 32 internationale studerende fra VIA, arbejde med FN s verdensmål. Slutproduktet er film, der på kreativ vis udtrykker og konkretiserer disse. I forhold til dagtilbuddet har vi i år styrket kommunikationen omkring skolestartere. Vores Børnehaveklasseledere har været på besøg på udvalgte tidspunkter i daginstitutionerne. Her kunne de møde storbørns grupper og være i dialog med forældre og medarbejdere i institutionen. Afledte fokus på organisering, strukturer, metoder og viden: I forbindelse med udviklingspunkterne drøfter ledelsen løbende hvordan vi kan udvikle skolen i forhold til organisering, strukturer, metoder og viden, der vil styrke nuværende og fremtidige indsatser. - Vi ønsker en organisering der kan fremme fælleskultur, fællesforberedelse, videndeling og årgangsbevidsthed. - Vi ønsker at styrke vores systematiske arbejde med datainformeret ledelse og evalueringskultur. At udvikle en kultur med fokus på faglig og trivselsmæssigt progression. - Vi ønsker at udvikle på og tilbyde varierede læringsformer, der styrker læring for flere elever. - Vi ønsker at kompetenceudvikle og kapacitetsopbygge skolen med professionelle koordinerende funktioner. - Vi ønsker at udøve ledelse tæt på med support, systematisk sparring og feedback. - Vi ønsker at styrke forældrenes deltagelse og inddragelse til understøttelse og videreudvikling af vores skolekultur og målsætninger. -

Bilag: Arbejdet med klasserumsledelse. (Bilag 1)

(bilag 2) Kære Forældre I forbindelse med skolens fokus på trivsel vil vi igangsætte flere indsatser. En vigtig forudsætning for, at vi kan arbejde med trivsel er, at vi alle er til stede på samme tidspunkt til opstart og til aktiviteter i løbet af skoledagen. Vores oplevelse er samtidig, at det ikke er rart at komme for sent som barn. Det giver en stressende opstart på dagen. Derfor har vi i første omgang valgt at fokusere på, at alle skal møde til tiden kl. 8.15 og være på de aftalte steder når klokken ringer. Dette giver god mening i forhold til, at: 1) alle får en rolig opstart på skoledagen og ved dagens aktiviteter 2) alle får på samme tid introduktion til opgaver og aktiviteter 3) møde til tiden, fjerner forstyrrelser ved timens og aktivitetens opstart I forhold til at lykkes med vores fokus har vi brug for, at alle bakker op om indsatsen forældre, medarbejdere og ledelse. Rigtig mange kan sagtens finde ud af at møde til tiden og det skal de selvfølgeligt blive ved med! I de tilfælde hvor vi flere gange registrerer for sent fremmøde, vil klassens lærer/pædagog tage kontakt til forældrene, i første omgang via en SMS.

(Bilag 3) Til forældre på Samsøgades Skole Vi ønsker i skoleåret 2017/2018 at arbejde med vores trivsel på skolen. Dette i et samarbejde mellem skolens bestyrelse og medarbejdere. I starten af skoleåret har vi haft fokus på at møde til tiden. Dette gælder stadig, og fra december sætter vi skarpt på vores sprog og omgangstone med hinanden. Vi vil, i ledelsen, besøge alle klasser i den kommende tid og forklare dem hvad vi forstår ved sprog, og samtidig, hvilke forventninger vi har til sprogbrug på Samsøgades Skole. Disse følger herunder: På Samsøgades Skole påvirker sproget vores trivsel. Derfor skal alle børn og voksne efterfølge dette mål: Jeg taler ordentligt til, med og om alle børn og voksne på Samsøgades skole Sprog er: - Det jeg siger - Det jeg skriver - Måden jeg siger det på - Det jeg viser med mit ansigtsudtryk og kropssprog Derfor forventer vi at alle på Samsøgades Skole: - Taler pænt til og om hinanden - Med sproget udviser respekt og forståelse for hinanden - Har et imødekommende kropssprog - Forstår at sprog kan være sjovt og godt for alle - Forstår at sprog kan slå og gøre ondt - Siger fra overfor dårligt sprog Konsekvens hvis man anvender et dårligt sprog:

- Man bliver påmindet om dette. - Man irettesættes evt. med inddragelse af jer forældre - Målrettet indsats altid med inddragelse af jer forældre - Man kan hjemsendes altid med inddragelse af jer forældre. Aarhus d. 10. dec. 2017 (Bilag 4) TRIVSELSINDSATS: JEG BIDRAGER TIL ARBEJDSRO I KLASSEN Kære forældre på Samsøgades Skole I den kommende tid sætter vi fokus på, at eleverne bevidstgøres og bidrager til arbejdsro i klasser og aktiviteter. Formålet er at styrke det gode samværs- og undervisningsmiljø på hele skolen, i den enkelte klasse og for det enkelte barn. Der er stor forskel på hvordan arbejdsro rammesættes og opleves. Dette i forhold til børnenes alder, klassetrin, aktivitetens indhold og arbejdsform udtrykt i fag eller frikvarter. Derudover vores egne tærskler som barn eller voksen ect. Derfor har vi i medarbejderstaben fokus på hvordan vi kan udvikle og tydeliggøre vores rammer, strukturer og rutiner i hverdagen på skolen. Vi vil tage afsæt i fælles arbejdsformer, som på sigt bliver genkendelige for alle elever og voksne på skolen. Arbejdet med udvikling af dette starter lærere, pædagoger og ledelse op i uge 38. Indsatsen vil blive evalueret igen i januar måned 2019. Hvad er arbejdsformer?

Arbejdsformer er forskellige undervisningssituationer med forskellige forventninger til eleverne. I løbet af uge 38 vil ledelsen komme på besøg i alle klasser og introducere vores indsats sammen med lærere og pædagoger. De enkelte team på skolen vil derefter yderligere introducere indsatsen for årgangen/klassen i forhold til afstemning af gensidige forventninger. Målet er at styrke vores undervisningsmiljø og trivsel på skolen. At Samsøgades Skole er et rart sted at være og et godt sted at lære. Vi glæder os til at fokusere på dette i de næste måneder og håber I bakker godt op om indsatsen.

(Bilag 5)

(Bilag 6)