Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020



Relaterede dokumenter
INTEGRATIONSPOLITIK 2012

Horsens Kommunes integrationspolitik En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

VISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Visionen for strategien er, at den skal:

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge

Horsens Kommunes integrationspolitik

Side 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik

Det forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.

Indhold. Dagtilbudspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Lær det er din fremtid

Odense Kommunes Integrationspolitik

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Strategi for Integration. Lemvig Kommune

Integrationspolitik. Marts Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Øget beskæftigelsesfokus i integrationsindsatsen Februar 2016

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Den gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Handlingsplan. Styregruppe. Tværfaglig Task force - praktikernetværk. Årlig status

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

SKOLEPOLITIK

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Udkast - september Politik for voksne med særlige behov

Puls, sjæl og samarbejde

Børne- og Ungepolitik

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016

ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Integrationspolitik for Fanø Kommune

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Integrationsstrategi. En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode

Integrationspolitik. Furesø Kommune

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Integrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Fritidsvejledning og fritidspas

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf Epost DSA@aarhus.dk

Det sammenhængende børne- og ungeliv

8722 Hedensted Web: Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

I Assens Kommune lykkes alle børn

Bilag til styrelsesvedtægten

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Integrationspolitik i Horsens Kommune

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001

Koordineret Integrationsindsats for nytilkomne flygtninge i Fredericia Kommune. Alle skal bidrage

Sammenhængende Børnepolitik

Integrationspolitik i Horsens Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Politik for Børn og Unge på Nordfyn

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Notat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Udgave 26. februar Indledning

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Frivillighed, fællesskab og samskabelse

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

Det hele menneske. Integrationspolitik. Gentofte Kommune

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Integrationspolitik (udkast)

Integrationspolitik Furesø Kommune. Oktober 2014

Integrationspolitik Furesø Kommune

Transkript:

Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1

INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for samarbejde og retning for integrationsindsatsen. Politikken indeholder vision, værdier, mål og bidrag til handlinger. Det vil sige Hvor vil vi hen?, Hvordan kommer vi derhen? og Hvem gør hvad? Politikken vil løbende blive fulgt op af handlingsplaner, som vil sikre, at målene nås. Vision - sunde og aktive medborgere Det bærende i en vellykket integration er, at flygtninge og indvandrere er aktive medborgere på lige fod med øvrige borgere, med samme rettigheder og pligter. Alle skal efter evne gøre brug af de fælles tilbud og indgå i, og bidrage til, fællesskabet. Dette skal ske gennem hele livet børne-, unge-, familie-, arbejds-, fritids- og seniorlivet. Visionen for integration i Rebild Kommune er: Alle borgere i Rebild Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund - ind- går i og bidrager som sunde og aktive medborgere til det fælles samfund med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier. Værdier - integration er et fælles ansvar Politikken tager udgangspunkt i, at integration går begge veje. Integrationen er et fælles ansvar, som bygger på gensidig respekt og accept af forskellighed. Kommunen har ansvaret for at skabe rammerne, men kan ikke løfte opgaven alene. Der er brug for, at alle bidrager og samarbejder. Det vil sige kommunen, frivillige, foreninger og virksomheder med flere. Alle er blevet inddraget i udarbejdelsen af politikken og har bidraget til, hvordan opgaven kan løftes. Værdier for integration i Rebild Kommune: Integration er et fælles ansvar for alle Integration bygger på gensidig respekt og accept af forskellighed. Integration kræver en tværgående indsats Integrationen spænder over det hele liv; modtagelse og bosætning, beskæftigelsesindsats, dag-, skole- og fritidstilbud, sundhedspleje og ældrepleje med mere. Politikken går derfor på tværs af politik- og forvaltningsområder og beskrives i fire temaer: Modtagelse og bosætning, Børn og unge, Job og uddannelse og Seniorliv. Forskellige roller i integrationsindsatsen Kommunens rolle i integrationsindsatsen er at være myndighed. Herunder at udarbejde integrationskontrakt og tilbyde danskuddannelse med mere. De frivilliges rolle er et vigtigt supplement til kommunens tilbud, hvor der kan ydes støtte og hjælp. Virksomhedernes rolle er at være åbne overfor flygtninge og indvandrere. Foreninger såsom kultur- og idrætsforeningers rolle er at tilbyde fritidsaktiviteter for alle. For at sikre god integration er det vigtigt med et godt samarbejde med tydelig forventningsafstemning. Flygtninge/indvandrere = Flygtninge, indvandrere og efterkommere. 2

INTEGRATION Tema: Modtagelse og bosætning En god start på et sundt liv Modtagelsen af nye borgere skal sikre en målrettet indsats i forhold til undervisning og vejledning i danske samfundsforhold og kulturelle forhold. Nye borgere skal have kendskab til dag-, skole-, kultur-, fritids-, beskæftigelses- og sundhedstilbud, der kan understøtte at de bliver aktive og sunde medborgere. Bosætning sker under hensyn til muligheden for at integrere sig. Modtagelse og integration af flygtninge er et fælles ansvar. Vi tilrettelægger modtagel- sen under hensyn til den enkeltes kompe- tencer, ønsker og særlige behov. Vi ønsker at understøtte, at flygtninge bliver aktive medborgere og forventer derfor, at de tager ansvar for egen integration i dialog og samarbejde med de frivillige, lokale råd, foreninger og kommunen. Vi har et fleksibelt modtagelsesprogram, der træder i kraft, så snart en ny flygtning kommer til kommunen. Det er suppleret med et bosætningsprogram, der starter, når en permanent boligplacering bliver aktuel. Vi tilstræber, at boligplacere flere flygtninge i det samme lokalområde, dog ikke i et omfang så det får karakter af ghettoer. Resultatmål 90 % har inden for tre måneder efter deres ankomst til kommunen gennemgået modtagelsesprogrammet. Vi har indgået forpligtende partnerskaber med 8 lokalråd, landsbyråd og beboerforeninger, om deres bidrag til bosætningsprogrammet. 70 % bosættes permanent inden for 6 måneder, hvor der er transportmuligheder, der tilgodeser behov for adgang til daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og fritidsaktiviteter. Hvordan kommer vi derhen? Et fleksibelt og målrettet modtagelsesprogram En god integration forudsætter en grundig introduktion til danske forhold og kultur. I Rebild Kommune sikrer vi det sker ved, at den enkelte deltager i et individuelt tilrettelagt modtagelsesprogram. Programmet skal bestå af lovbundne elementer som visitationssamtale og integrationskontrakt samt områder som sundhed, arbejdsmarked og økonomi. Modtagelsesprogrammet skal være fleksibelt i sin opbygning, og sammensættes med hensyn til den enkeltes ressourcer, ønsker og behov. I programmet skal rollefordelingen mellem flygtningen, de frivillige og kommunen tydeligt fremgå. bosætning i lokalsamfundet. Bosætningsprogrammet skal være lokalforankret med udgangspunkt i de lokale ressourcer og interesser. Præmisser for boligplacering Boligplacering er en stor udfordring. Når en flygtning kommer til Rebild Kommune kortlægges flygtningens kompetencer, baggrund, relationer og fremtidige livsvilkår. Kendskabet til den enkelte vil være et af parametrene, når flygtningen skal boligplaceres i permanent bolig. Boligudbuddet kan være afgørende for, hvor flygtninge bliver permanent boligplaceret og der opfordres til, at der tænkes i alternative løsninger. Et lokalforankret bosætningsprogram Vi vil indgå forpligtende partnerskaber med lokale foreninger og råd om integration og 3

INTEGRATION Hvem gør hvad? Kommun en Er ansvarlig for modtagelsen. Afholder visitationssamtale med flygtningen, hvor ressourcer, kvalifikationer, ønsker og særlige udfordringer afdækkes. Udarbejder sammen med flygtningen et individuelt modtagelsesprogram. Laver integrationskontrakt med fl ygtningen, herunder ret og pligt i forhold til opholdstilladelsen og integrationsprogrammet. ge/ Flygtnin er e r d n a v d in Skal bidrage med det, de kan. Har et medansvar for at egen integration lykkes. Skal være nysgerrige og åbne over for lokalsamfundene. Kan deltage aktivt i modtagelse af nye flygtninge. åd og r e l a k o L er forening Frivillige Er aktive medspillere i modtagelsesprogrammet. Supplerer den kommunale indsats. Er aktive medspillere i Har en særlig rolle i introduk- Kan være med til at skabe Er netværksopbyggende. bosætningsprogrammet. kulturel mangfoldighed. Indgår i forpligtende partnerskaber. tionen til samfundsforståelse. Kan støtte i forbindelse med ansøgning om familiesammenføring. 4

INTEGRATION Tema: Børn og unge Et sundt og aktivt børne- og ungeliv Alle børn og unge inkluderes i dag- og skoletilbud, så de trives og bliver så dygtige, som de kan. Alle børn og unge sikres mulighed for deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter. Vi vil give alle børn og unge mulighed for at udvikle sig til aktive og ligeværdige deltagere i dagtilbud, skole-, kultur- og fritidslivet. Det enkelte barn skal leve et sundt og velfungerende liv, så barnet udvikler sig positivt med udgangspunkt i egne ressourcer. Alle børn og unge i Rebild Kommune har ret til et godt børneliv, hvor børn og unge trives og alle børn inkluderes. Vi har fokus på børnenes ressourcer og potentialer og vil give børn med dansk som andet sprog lige så gode muligheder for at tilegne sig kundskaber, færdigheder og udtryksformer i skolen som andre elever. Vi ønsker, at børnene og de unge skal udvikle sig til socialt ansvarlige og tolerante mennesker gennem aktiv deltagelse i kultur- og fritidstilbud. I foreninger og kulturinstitutioner er der mulighed for at mødes om fælles interesser og aktiviteter på tværs af forskelle i køn, alder, social eller kulturel baggrund. Kultur- og fritidslivet er en vigtig samarbejdspartner i integrationsindsatsen. Resultatmål Børn af flygtninge/indvandrere som har dansk som andetsprog opnår tilsvarende færdigheder i skolen som an- dre elever og forlader folkeskolen med lige muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Flygtninge/indvandrere benytter sig af dagtilbud i samme udstrækning som øvrige familier. Flygtninge/indvandrere benytter sig af kommunens kultur- og fritidstilbud i samme udstrækning som kommunens øvrige borgere. Hvordan kommer vi derhen? Fælles ansvar og tæt samarbejde Skoler og dagtilbud skal i dialog og i samarbejde med forældrene understøtte børn og unges udvikling, læring og trivsel. Dette gøres blandt andet ved at skabe meningsfulde kontakter og fællesskaber. Det indebærer, at det enkelte barn/unge oplever at blive værdsat for sine unikke kompetencer og forudsætninger med fokus på åbenhed og gensidig respekt. Engagerede forældre Som forældre er det vigtigt at være opsøgende og engageret i forhold til sit barns dagtilbud, skolegang samt fritidstilbud og deltage aktivt i samarbejdet om barnets trivsel og udvikling. Det er desuden vigtigt, at både børn og forældre kender deres rettigheder og pligter og har viden om, hvor man kan søge hjælp og rådgivning, hvis man som forældre er bekymret for sit barns udvikling. Kultur- og foreningslivet som aktive medspillere Flygtninge og indvandrere modtager information om kommunens kultur- og fritidsliv og mulighederne for at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter samt i øvrige sociale fællesskaber. Informationen tilpasses den enkeltes forudsætninger og udformes på en måde, så den motiverer de nye borgere til at opsøge kommunens tilbud og inspirerer til at deltage aktivt i lokalsamfundet. Skoler og dagtilbud hjælper med at skabe kontakt til de lokale fritidstilbud. Kommunen giver mulighed for, at foreninger kan få støtte til særlige indsatser eller tilbud i forhold til at få flygtninge og indvandrere til at deltage i foreningslivet. 5

INTEGRATION Hvem gør hvad? Kommun en Sikrer en målrettet informa- tion og indsats før familien skal benytte sig af skole- og dagtilbud. Sætter klare rammer for integrationsindsatsen og er tydelig i forventningerne til borgerne. Sikrer målrettet information om kultur- og fritidslivet. Understøtter etablering af nye typer af kultur- og fritidsaktiviteter, som fremmer deltagelse og inklusion af foreningsmedlemmer og kulturaktører med flerkulturel baggrund. Rådgiver om opstart og drift af foreninger og kulturprojekter, hvor de bærende kræfter har flerkulturel baggrund. Forældre Forældre skal være rollemodeller for deres børn i forhold til at: Udvise nysgerrighed, åbenhed og gensidig respekt overfor andre kulturer. Deltage i aktiviteter i kulturog foreningslivet. Engagere sig i det frivillige arbejde. Sætte kolorit på det so- ciale samvær ved at vise egne traditioner, normer og vaner. Forældreråd kan eksempelvis invitere til temaaftener med fokus på forskellige landes særlige mad og kulturer. Inddrager ressourceperso- ner med henblik på at nedbryde sproglige og kulturelle barrierer. 6 og Frivillige r e forening Frivillige uanset kulturel baggrund kan være ambassadører for kultur- og fritidslivet. Kan etablere kontakt til flygtninge/indvandrere og introducere dem til forskellige sociale fællesskaber. Foreninger kan gøre forsøg med nye aktiviteter til nye borgere med fl erkulturel baggrund. Sætte integration på dagsordenen i alle former for sociale fællesskaber fremme dialogen om integration.

INTEGRATION Tema: Job og uddannelse En aktiv og selvforsørgende medborger En målrettet beskæftigelsesindsats med udgangspunkt i mulighederne på arbejdsmarkedet og den enkeltes uddannelses- og erhvervsmæssige kompetencer. Nye borgere skal deltage aktivt i danskuddannelsen med henblik på at styrke deres grundlæggende kompetencer og viden, der er relevant for at kunne klare sig i det danske samfund. Alle voksne sikres mulighed for deltagelse i kultur- og fritidsaktiviteter. Vi vil sætte fokus på det hele liv og mulig- heden for at opnå selvforsørgelse. Vejen til selvforsørgelse går gennem uddannel- se og arbejde. Derfor skal vi aktivt støtte op og øge sandsynligheden for, at de nye borgere gennemfører en uddannelse og/ eller kommer i arbejde. Det sker blandt andet gennem brug af mentorer og ved et stærkt samarbejde med lokale virksomheder i kommunen. Udgangspunktet for indsatsen er, at man har både ret og pligt til at bidrage til arbejdsmarkedet. Resultatmål: Beskæftigelsesfrekvens skal øges og nærme sig gennemsnittet i kommunen. Beskæftigelsesgabet skal reduceres fra 25 % til 20 %. Andelen af borgere omfattet af integrationsprogrammet, der består en prøve i dansk inden 5 år fra påbegyndelse af danskuddannelse skal øges fra 89 % til 95 %. Andelen af unge mellem 20 og 24 år, der mindst har gennemført en ungdoms- uddannelse skal være på niveau med danske unge (61 %). Hvordan kommer vi derhen? Samarbejde med virksomhederne For at integrationen lykkes i forhold til beskæftigelse kræver det et samarbejde mellem forskellige aktører såsom kommunen, de nye borger, frivillige og virksomheder. Det kræver et stærkt samarbejde med de lokale virksomheder - offentlige som private at løse den fælles opgave. Et øget kendskab til hvilken arbejdskraft, der efterspørges lokalt og regionalt er en forudsætning for at relevante jobåbninger bliver synlige. Det gør det muligt at foretage målrettet kompetenceudvikling og machtning mellem virksomheder og flygtninge/ indvandrere. Brobygning mellem uddannelser Det er vigtigt, at de unge får en uddannelse og dermed et fundament for selvforsørgelse. Derfor vil vi fokusere på brobygning mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, men også på at de unge modtager støtte til at gennemføre uddannelsen. Det kan eksempelvis være uddannelsesmentorer og frivillige lektiecafeer. Intensiv sproglæring og aktiv brug af sproget En vigtig forudsætning for at få og fastholde et arbejde er, at man behersker det danske sprog og har et vist kendskab til arbejdspladskultur og samfundsforhold. Kommunen skal tilbyde et kvalificeret sprogskoletilbud, hvor sprogdannelsen sker både på sprogskole og i virksomheder. Det er vigtigt, at flygtninge/indvandrere, der kommer i arbejde inden de har afsluttet deres danskuddannelse, færdiggør denne løbende med deres arbejde. Sprog læres ikke kun i skolen men i mødet med danskerne. Mødet sker på arbejdspladsen og i fritiden. Derfor skal der være tilgængelige informationer om fritidstilbud i kommunen og mulighed for at prøve forskellige aktiviteter og opleve, hvad det vil sige at deltage i foreningslivet. 7

INTEGRATION Hvem gør hvad? Kommun en Understøtter og kobler sprogindlæring med virksomhedspraktik. Sikrer, at flygtninge og indvandres kompetencer og udfordringer bliver inddraget i integrationsindsatsen og, at der opstilles valgmuligheder. Initiativtager til aktivi- teter, hvor borgerne og virksomheder kan opnå viden om, hvad de kan bidrage med i forhold til integrationsindsatsen. ge/ n i n t g y l F er e indvandr Virk somh e de r n e Være aktive medspillere så Frontløber der vil stå i spidsen for, at flygtninge får en tidlig virksomhedskontakt. Udnytte de jobmuligheder Formidle de gode historier/ erfaringer. Tilbyde praktikophold og mentorforløb. Se flygtninge/indvandrere som et potentiale og en mulighed for at sikre den nødvendige arbejdskraft. de tilegner sig sproglige, sociale og faglige kompetencer. der er ved at tilegne sig de rette kompetencer. Flygtninge/indvandrere der har opnået indsigt i det danske samfund kan hjælpe nytilkommende. Være åbne og nysgerrige. Under støt ter mangfoldighed ved ansættelser i kommunen. Tilbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Frivillige Bidrage med praktisk viden om arbejdsmarked. Være mentor og understøtte den sproglige udvikling. Skabe rammer for socialt samvær. 8

INTEGRATION Tema: Seniorliv Et liv med indhold og mening Sikrer ældre borgere mulighed for at gøre brug af relevante tilbud med henblik på at styrke deres livskvalitet og den fortsatte integration. At understøtte den enkelte til at kunne klare sig selv, så vidt det er muligt, med udgangspunkt i individuelle behov og ressourcer. Alle ældre flygtninge/indvandrere skal have muligheden for et liv med indhold og mening, hvor der er plads til kulturelle forskelligheder. Der kan være forskellige udgangspunkter i forhold til det at blive ældre. Vi vil give de ældre borgere og deres pårørende støtte og information om den hjælp de kan modtage. Der skal i plejen af de ældre flygtninge/indvandrere tages hensyn til deres kultur. Fællesskab kan gavne integrationen. Vi vil give ældre flygtninge/indvandrere muligheder for fællesskaber og muligheder for at møde andre ældre borgere på baggrund af fælles interesser. Vi har den enkeltes behov og ressourcer i centrum. Vores udgangspunkt er hverdagsrehabilitering, hvor vi vil give borgeren et selvstændigt liv og styrke deres livskvalitet. Resultatmål: Ældre flygtninge/indvandrere og deres pårørende er informeret om mulighe- derne for at deltage i sociale aktiviteter og fællesskaber. Ældre flygtninge/indvandrere og deres pårørende er informeret om mulighederne for tilbud om pleje og omsorg af ældre. Forebyggende hjemmebesøg tilbydes til alle flygtninge/indvandrere, når de fylder 65 år. Hvordan kommer vi derhen? Tæt dialog Vi skal i en løbende og tæt dialog med de ældre og deres pårørende finde frem til netop deres behov, ressourcer og interesser. Vi skal imødekomme deres individualitet og yde en personlig information. Vi skal hjælpe dem med at få et overblik over de kommunale tilbud og andre aktivitetsmuligheder og hjælpe dem med deltagelse i dem. Interessefællesskaber og netværk Baseret på fælles interesser, for eksempel madlavning og fællessang, vil kommunen hjælpe med at skabe kontakter og netværk mellem vores ældre og de frivillige. Vi kan bygge bro mellem flygtninge/indvandrere, andre ældre borgere og de frivillige. Vi vil også hjælpe med, at ældre flygtninge/indvandrere kan få skabt fællesskaber med andre ældre med samme kulturelle baggrund. Det er vigtigt, at alle parter er opsøgende, nysgerrige og åbne og er interesserede i at skabe en gensidig kontakt og at bidrage til fællesskaberne. Information på eget sprog Vi skal give information og vejledning til de ældre flygtninge/indvandrere og deres pårørende på eget sprog. Denne information og vejledning skal både omfatte kommunens muligheder for pleje og omsorg og mulighederne for deltagelse i netværk og fællesskaber. 9

INTEGRATION Hvem gør hvad? Kommun en Sikrer en målrettet infor- mation til frivillige, flygtninge/indvandrere og deres pårørende. Er med til at skabe den før- ste kontakt mellem flygtninge/indvandrere og frivillige. Skal sikre det forebyggende hjemmebesøg. Støtte de frivillige i deres arbejde med at skabe netværk og fællesskaber. Skal sikre informationsmateriale på relevante sprog. ge/ Flygtnin re e indvandr Flygtninge/indvandrere skal bruge egne ressourcer og interesser. Flygtninge/indvandrere skal bidrage til fællesskaberne. Skal være opsøgende og Frivillige d Pårøren e Hjælpe med at skabe fæl- Skal være opsøgende og Bidrage til at skabe en gen- Bidrage til at de ældre flygt- lesskaber og have fokus på fælles interesser. sidig kulturforståelse. Formidle kommunale og lokale tilbud. nysgerrige. 10 åbne over for kommunens hjælp og støtte. ninge/indvandrere deltager i kommunale og lokale tilbud.