Grangårds tre værdiord anno 2013



Relaterede dokumenter
RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

5 veje til et godt liv. Styrk dit netværk Lær noget nyt Lev dit liv aktivt Vær til stede i nuet Giv af dig selv

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Inklusion. hvad er det????

Alsidig personlig udvikling

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Klatretræets værdier som SMTTE

Inklusion og Eksklusion

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Skema til beskrivelse af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner: Der udfyldes et skema pr. tema pr. aldersgruppe.

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Huset I Tveje Merløse

Vejledning til brug af Venner - din dag i børnehaven

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Min morfar Min supermand

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

I Assens Kommune lykkes alle børn

Når uenighed gør stærk

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Pædagogisk udviklingsplan

Bandholm Børnehus 2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Sonja og Arnes sølvbryllupsfest lørdag den 31. august 2013

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.

Det handler om respekt

Inklusion i Hadsten Børnehave

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

At støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.

Børn med særlige behov i SFO Globen.

PLR Børnehuset Overvænget

Hvordan underviser man børn i Salme 23

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Søskendeproblematikken

Side 1. Ulvens børn. historien om romulus og remus.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Gasværksvejens Skole & Gasværkstedet Gasværksvej København V mail@gas.kk.dk

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Hvem bestemmer over mit liv?

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

forord I dagplejen får alle børn en god start

Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven

Pædagogiske tilgange i det daglige arbejde med læreplanstemaer

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014

Velkommen på Julemærkehjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Det svære liv i en sportstaske

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Pædagogisk praksis handleplan Tusindbenshuset

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner Eriksminde Vuggestue

AFRAPPORTERING AF ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 BØRNEHAVEN HIMMELBLÅ JANUAR

Du er klog som en bog, Sofie!

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

It-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6

Kvinden Med Barnet 1

Pædagogisk Læreplan

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Personlige kompetencer Ønskede tilstande: Børnene skal have mulighed for at opleve: Tegn på, at børnene er på vej:

Dagtilbudspolitik

Barnets alsidige personlige udvikling Mål: Vi gør det fordi. Arbejdet frem mod målet ses når:

Transkript:

Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene til at lytte! Roen sænker sig over den livlige og begejstrede flok to årige. Nu skiftes de til at kaste sten i vandet gentagne gange. I fællesskab lægger de øre til lyden af hver enkelt sten, når den mødes med den blikstille vandoverflade.

Indledning Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Med udgangspunkt i Vejle Kommunes Børn&Unge politik, har afdelingen for Dagtilbud i 2012 også udarbejdet en politik, som kaldes Det er for børn. I den anledning har vi på Grangård valgt at omformulere vores tre værdiord. Det har vi gjort over en længere periode med afsæt i vores gamle beskrivelser. Gode diskussioner i den nuværende personalegruppe har været udgangspunkt for, at vi har gået dokumenterne efter i sømmene. Herefter har vi omformuleret dem med fokus på hverdagens ramme og indhold anno 2013. Beskrivelsen af hvert værdiord indledes selvstændigt med en levendegjort hverdagshistorie. Derefter følger vores generelle beskrivelse af værdien, som den kommer til udtryk i vores daglige pædagogiske arbejde blandt børn, kollegaer og forældre. Beskrivelsen af det enkelte værdiord afrundes med begrundelser i punktform for at skabe overblik for læseren. Efter endt arbejde mener vi nu, der foreligger et nutidigt og læseværdigt dokument. En skrivelse, som skaber nødvendig sammenhæng hele vejen fra rådhusets top til børnenes hverdag på Grangård. Lone Hagensen Bo Gilje Charlotte Caspersen Grangårds Leder Formand for forældrebestyrelsen Pædagog og skriftlig formidler

Nærvær Albert på 5 år er ny på Stærekassen. Han er faldet og har slået sig. Han sidder en stund i Grangårds have og kommer til kræfter sammen med Agnethe, som er pædagog. Albert fortæller, at hans mor har fået arbejde på et slot, men han kan ikke huske, hvad det er for et slot. Som samtalen skrider frem, bliver Albert bedre tilpas. Han er næsten klar til at lege igen, da Agnethes gæt falder på Engelsholm Slot. Albert konkluderer: Jeg har faktisk glædet mig til at starte her på Stærekassen men jeg har ikke glædet mig til slå mig At være nærværende er at være opmærksom, lyttende og forholdende sig til nuet. Det modsatte er at være distræt og fraværende. Alle børn og forældre på Grangård har krav på at møde nærværende voksne. Fra morgenstunden er vi omhyggelige med at få hilst på alle børn og forældre, når de møder ind på Grangård. Vi spørger ind til begivenheder derhjemme, hvis vi ved, barnet har lavet noget med sin familie, som kan have særlig betydning. Vores forældre er ligeledes gode til at bringe emner på banen, som kan være gode samtaleemner i garderoben. Den gensidige åbenhed mellem forældre og personale styrker vores samarbejde, øger vores kendskab til hinanden og optimerer barnets forståelse af, at de to verdener - hjemme og Grangård - er tæt forbundne. I børnegrupperne taler vi om, hvilke børn der er mødt op, og hvilke der ikke er kommet, og hvad årsagen dertil kan være. På den måde får børnene mulighed for at skabe sig et overblik over deres gruppe, og alle får personlig betydning. Man bliver set og nævnt. Og vi italesætter de udeblevnes fravær. Vi er generelt opmærksomme på børnenes lege og aktiviteter i hverdagen, og vi sætter os ind i situationerne omkring de enkelte børn, når de på forskellige måder giver udtryk for at have brug for hjælp. Det kan være en konflikt mellem nogle børn, hvor der er brug for guidning i forhold til håndteringen af uoverensstemmelsen. Det kan være længsel efter sine forældre, hvor der er brug for anerkendelse og trøst. Det kan også være frustration over hændelser i leg, hvor legens parter mangler fælles forståelse for problemet og derfor har brug for en udenforstående formidler. Nærvær koster tid. Det kræver, at vi som voksne kan lade noget eller nogen vente, før vi giver os den nødvendige tid til at skabe det nærvær, som der er brug for i en given situation. NÆRVÆR er vores første værdiord - fordi: vi skaber opmærksomhed på hinanden og dét, vi er sammen om vi voksne med overblikket intakt kan fokusere på det fælles nu. vi voksne møder forberedte op, men er omstillingsparate til fordel for et spontant opstået interessepunkt vi er lyttende, og gennem vores pædagogik får børnene erfaring med selv at være lyttende vi prioriterer at arbejde i mindre grupper, så individet bliver synligt og øger sin mulighed for at bidrage personligt til gruppen

Fællesskab Det er tid til samling på Dueslaget. Det er Bos tur til at tælle børnene. En opgave der er stor status i. Per og Bo er venner. De står sammen i garderoben, da Per begejstret minder Bo om dagens opgave: Jeg hjælper dig med at tælle i dag, for når du er kommet til fire og bagefter skal sige fem, så siger du jo ni, og det kan du ikke gøre for, er det ikke rigtig?...så siger jeg bare fem for dig, så skal det nok lykkes for os Vi mener fællesskab er, når man er flere sammen og oplever tilhørsforhold. Fælleskab er det modsatte af at være alene og føle ensomhed. På Grangård vægter vi fællesskabsfølelsen højt. Vi mener, det er vigtigt for alle mennesker at føle tilhørsforhold og gøre personlig forskel i en gruppe. Derfor værner vi om relationerne. Det gør vi ved at støtte børnenes fungerende venskaber og skubbe på ved nyetablerede relationer. Vi udvider børnenes sociale kontakter i hverdagens leg og aktiviteter. Og vi hjælper børn med opbygningen af venskaber, de ikke selv finder ind i ad naturlig vej. Det er en vigtig pædagogisk opgave, som vi blandt andet praktiserer ved at sammensætte børnene i mindre grupper, der bliver dannet ud fra vores refleksioner over de enkelte børns kompetencer og interesser. Den nære relation mellem to børn er det mindste fællesskab. Her finder børn sammen på egen hånd og udvikler venskab på baggrund af følelsesmæssig tilknytning, fælles oplevelser og interesser samt spontan leg og planlagte aktiviteter. Det store fællesskab er meget generelt og givet på forhånd. Man går for eksempel på den samme stue, måske er man søskende, har samme alder og er barn på Grangård. Den form for fællesskab kan muligvis synes uden større betydning. Men går det Grangårdske folk af sted i samlet flok, for at deltage i en særlig begivenhed, er fællesskabsfølelsen ikke til at tage fejl af! Det er dejligt at have en ven. Det er endnu bedre at have flere venner. Og det er bedst at kunne fungere i flere forskellige grupper. FÆLLESSKAB er Grangårds andet værdiord - fordi: Grangårds børn mærker at de bliver passet på at vi passer på hinanden vi hver især oplever at være betydningsfulde i fællesskabet. børn kan grine sammen og være godt tilpas inden i. Og at børn kan være kede af det sammen med andre, som lytter, trøster og forstår. vi opnår kendskab til egne og andres kompetencer, gennem leg og aktiviteter i grupper vi er, som vi er, og netop derfor, har vi hver især en særlig værdi i fælleskabet. vi inkluderer alle børn og voksne i hverdagen og giver hinanden mulighed for at opleve tilhørsforhold

Nysgerrighed Ea på 4 år var med til sin farfars begravelse i går. I dag fortæller hun om den stærke oplevelse. Om kirken, kisten og de triste gæster. Fortællingen udvikler sig til et fælles samtaleemne på Svalereden. Der er flere børn, der har erfaringer med døden. Minella, som er pædagog, udfordrer børnenes tankespind ved at spørge, hvad der sker, når man er død. Nogen mener, hjertet går i stå, andre at man bliver til en anden eller skal sove i meget lang tid. Endelig er der også flere, der mener, at de døde, som vi savner, knytter bånd i himlen Nysgerrighed er, når man er lille og vil vide, hvordan verden er skruet sammen. Hvis man smager på alt legetøjet og er parat til at skille en legoklods ad for at opleve den indefra. Når man har lyst til at vide, hvad andre tænker, og det føles tvingende nødvendigt at forstå, hvad andre mener. Hvis det opleves som afsindig vigtigt at finde ud af, hvad der ligger til grund for, at nogen handler, som de gør. Så er man nysgerrig. Man har appetit på livet omkring sig. Og det er vigtigt. Det modsatte af nysgerrighed er ligegyldighed og symboliserer en forsvindende lille lyst til at udvikle sig. Det er tegn, vi altid tager alvorligt på Grangård. Når man er nødt til at finde ud af, hvorfor solsorten altid sidder øverst i træet, og man finder en voksen samt andre børn, som smittes af interessen, og man sammen i videbegærlighed går i gang med at finde svaret. Så er nysgerrigheden en stærk fælles drivkraft, der kan medføre et fantastisk fællesskab af nærvær, fordybelse og viden. Nysgerrighed kræver mod. Det betyder, at vi som voksne skal anerkende, understøtte og udbygge børnenes nysgerrige spørgsmål. Vi skal være foregangsmænd og bane vejen for, at deres nysgerrighed kan være anledning til at fantasere og eksperimentere sig frem til et eller flere svar. Vi skal som kollegaer overfor hinanden og i vores forældrekontakt turde forholde os til hinandens handlinger. Vi skal have viljen til at forstå hinandens intentioner, og vi skal ønske selv at blive udfordret, når kollegaer og forældre spørger ind til vores praksis. NYSGERRIGHED er vores tredje værdiord - fordi: vi giver børnene rig mulighed for at udforske den nære omverden vi har mod på at forstå hinanden og lyst til selv at blive forstået vi praktiserer en stor del af vores pædagogik ved at tage udgangspunkt i børnenes interesser og fokuspunkter vi understøtter børnenes interesse for at finde forståelse af verden. Og det gør vi med børnenes naturlige nysgerrighed som drivende kraft