MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN

MYTER OG FAKTA OM A-KASSEN

Myte 1: De danske rådighedsregler er for slappe, og derfor får de ledige, mulighed for at sige nej til relevant arbejde. I Danmark, skal alle ledige stå til rådighed fra første dag. Det betyder, at den ledige skal: - tage imod formidlet arbejde, allerede fra første ledighedsdag - skal acceptere passende aktivering til hver en tid - søge/tage imod arbejde, der ligger inden for en radius af tre timer med offentlig transport - udvise faglig mobilitet for at overholde rådighedskravet I kort form betyder ovenstående, at en ledig, i princippet, skal være klar, til at tage et hvilket som helst passende arbejde, øjeblikkeligt. Hvis en dagpengemodtager ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, så mister vedkommende, med det samme, retten til dagpenge. I den situation får den ledige først ret til dagpenge igen, når vedkommende har haft ordinær beskæftigelse, i min. 300 timer over en periode på 10 uger. I 3FA har andelen af dagpenge modtagere, der vurderes ikke at stå til rådighed, ligget nogenlunde stabilt omkring 1 % (Kilde wwww.jobindsats.dk). Det svarer i store træk til den ledighedsprocent, som flere 3F-brancher havde i slutningen af højkonjunkturen i 2008. Den ekstremt lave ledighed i 2004 viste, at a-kassemedlemmerne er i beskæftigelse, når der er job. Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med a-kassernes rådighedsvurderinger i 2011, viste at kun 2 % af afgørelserne skulle omgøres. En lignende undersøgelse i 2012 fik Styrelsen til at konkludere: Det kan dog konstateres, at de undersøgte a-kasser fortsat er gode til at foretage den samlede konkrete vurdering af, om en ledig opfylder betingelserne for at stå til rådighed for Arbejdsmarkedet. Konklusionen er, at rådighedsreglerne virker, de ledige opfylder den skrappe rådighedsforpligtelse, og de, som ikke gør, bliver sanktioneret. 2

Myte 2: A-kasserne opbevarer bare de ledige og gør intet for at få dem i job. Forkert. Langt de fleste ledige medlemmer af 3FA er yderst fleksible og tager ofte job af kortere eller længere varighed. Ser man f.eks. på de medlemmer af 3FA, som blev ledige i 1. halvår 2012 og som også var ledige 1 år senere, så havde hele 60 pct. afbrudt deres ledighedsforløb og haft ordinær beskæftigelse i løbet af de 12 måneder. 27 pct. havde f.eks. haft op til 13 ugers beskæftigelse, 14 pct. havde haft mellem 14 og 26 pct. og 15 pct. havde over 26 ugers ordinær beskæftigelse. Det vidner om, at de ledige ikke blot går rundt passivt rundt og ikke foretager sig noget. A-kasserne spiller i den forbindelse en positiv rolle for medlemmerne, ved blandt andet at afholde CV-samtaler, rådighedssamtaler og vejledningssamtaler. Samlet set afholdte 3FA i 2012: 55.943 CV-samtaler samlet set 95.167 3 måneders samtaler 33.557 vejledningssamtaler 184.667 aktiviteter i alt Alle aktiviteter har som formål, at understøtte den lediges jobsøgning og indgår i a-kassens vurdering, af den lediges rådighed. Derudover kan a-kasserne formidle arbejde. Den lovpligtige opgave med at formidle job ligger, ifølge Aktivlovens 5, hos jobcentrene, som har til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde, samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Fakta er at a-kasserne, både direkte og indirekte, formidler arbejde til ledige medlemmer. Derudover bidrager 3FA, gennem en lang række projekter, til at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet. Som eksempel kan nævnes voksenlærlingekampagnen, som skal få flere ledige i gang med en voksenlærlingeuddannelse. 3FA har budt ind med at levere 400 aftaler i kampagneperioden. 3

Myte 3: A-kasserne vil hellere bruge tid på at flytte papirbunker end ledige. A-kasserne er underlagt lovgivning, med de krav til aktiviteter og dokumentation, loven foreskriver. A-kassens opgaver afspejler derfor i høj grad de krav, som lovgiver stiller til arbejdet i a-kasserne. Kasserne finder ikke selv på bureaukratiske sagsgange, men arbejder løbende for at mindske det administrative bøvl både for de ledige og for medarbejderne. Selvbetjeningsløsninger og mere smidig kommunikation med jobcentrene, er blot nogle af de områder, hvor a-kasserne, i de senere år, har bidraget til at begrænse papir- og dobbeltarbejde. A-kasserne har i fællesskab budt ind med en lang række forslag, der vil flytte fokus fra papir og registrering til jobhjælp og vejledning (Ak-samvirkes bøvl-katalog). 4

Myte 4: A-kasserne er ikke hårde nok i deres rådighedsvurdering og holder derfor hånden over de ledige. Arbejdsmarkedsstyrelsens rådighedstilsyn, fra 1. halvår 2012, viste at a-kassernes laver fejl i ca. 2 % af sagerne. Arbejdsmarkedsstyrelsen konkluderer, på den baggrund, at de undersøgte a-kasser fortsat er gode til, at foretage den samlede konkrete vurdering af, om en ledig opfylder betingelserne for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der er således belæg for at a-kasserne, i 98 % af sagerne, overholder de gældende rådighedsregler, og at a-kasserne netop administrer i henhold til lovgivningen. I et notat til Statsrevisorerne konkluderer Rigsrevisionen i 2010 følgende: Kvaliteten af a-kassernes rådighedsvurderinger, som var fokus for Rigsrevisionens beretning, er ifølge Arbejdsdirektoratet tilfredsstillende. Af tilsynsrapporten fremgår det således, at a-kasserne er gode til at foretage den samlede konkrete vurdering af, om en ledig opfylder betingelserne for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. 5

Myte 5: A-kasserne formidler ikke job til ledige uden for deres eget fagområde. Undersøgelser viser at hver tredje ledig dansker skifter branche for at få et nyt job. Det tyder på en stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet, en fleksibilitet, som a-kasserne understøtter. Når denne store fleksibilitet ikke nødvendigvis kan aflæses i det antal danskere, der årligt skifter a-kasser, så er der for 3F s vedkommende en ganske naturlig forklaring. 3FA organiserer over 300.000 kortuddannede, specialarbejdere og faglærte, inden for snart sagt alle områder på det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked. Det betyder, at selv om mange af medlemmerne skifter fag og branche, så vil de fortsat være dækket af 3FA. Derudover gælder det særlige for mange af 3FA s medlemmer, at selv om de tager en faglig uddannelse, inden for deres fag, så vil de også blive i3fa. Det gælder f.eks.: Specialarbejdere inden for byggeriet, der tager en faglig byggeuddannelse Specialarbejdere inden for industrien, som tager en erhvervsuddannelse inden for industrien Specialarbejdere inden for det grønne område samt inden for privat service, hotel og restauration, som tager en uddannelse til faglært 6

Myte 6: Jobcentrene er bedre til at kontrollere rådighed end a-kasserne er. I denne myte blander man æbler og pærer. For mens jobcentrene har til formål at rådighedsvurdere kontanthjælpsmodtagere, så skal a-kasserne rådighedsvurdere de forsikrede ledige. Der er med andre ord tale om to vidt forskellige målgrupper; nemlig kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige. Tallene kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes. Under forskellene gemmer der sig flere forklaringer, end at jobcentrene skulle sanktionere mere end a-kasserne f.eks. at flere kontanthjælpsmodtagere end forsikrede ledige, kunne tænkes ikke at leve op til rådighedsforpligtelsen. Der mangler evidens for, at den samme overtrædelse af rådighedsreglerne skulle give forskellige sanktioner, alt efter om det er jobcentrene eller a-kasserne, der står for sanktionen. Til gengæld viste en undersøgelse, foretaget af Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Midtjylland, at kommunerne i 95 % af tilfældene, havde gennemført sanktionen over for kontanthjælpsmodtagerne på et ulovligt grundlag. Og Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med rådighedsvurderingen i a-kasser og i kommunerne viser, at kommunerne laver fejl i ca. 20 pct. af sagerne, mens a-kasserne kun laver fejl i ca. 2 pct. af sagerne. 7

Myte 7: De faglige a-kasser er meget dyrere end ikke-faglige a-kasser. A-kassekontingentet svinger i Danmark mellem 4.900-5.700 kr. om året svarende til ca. 2 kr. om dagen. Men kontingentet skal ses i forhold til antallet af transaktioner i a-kassen. I de kasser, hvor medlemmer ofte rammes af ledighed, vil antallet af transaktioner og dermed også den samlede pris være højere. Men ser man i stedet på omkostninger pr. transaktion, så viste en undersøgelse fra Pensionsstyrelsen i 2010, at f.eks. en a-kasse som 3FA, der ellers har et af de højeste kontingenter, faktisk har lave transaktionsomkostninger. Herudover har 3FA valgt, at servicere medlemmerne i en række lokalafdelinger, hvilke naturligvis medfører større omkostninger, end en ren central administration. Alle tilfredshedsundersøgelser viser, at medlemmerne ønsker en decentral administration. 8

Myte 8: A-kasserne er medlemsbaserede foreninger og beskytter derfor de ledige mod sanktioner. A-kasserne er meget bevidste om, at det er en afgørende forudsætning for a-kassernes fortsatte beståen, at kasserne lever op til deres ansvar, og administrerer de meget store offentlige midler forsvarligt, i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler. Kasserne er underkastet et meget grundigt statsligt tilsyn, hvor kasserne i de enkelte sager, bliver pålagt det økonomiske ansvar, hvis reglerne ikke er overholdt. Kasserne har altså meget kraftige incitamenter, til at forvalte administrationen af arbejdsløshedsforsikringen så korrekt som muligt, dels på grund af det økonomiske ansvar for fejludbetalinger, men ikke mindst på grund af den, til enhver tid, værende risiko for at kasserne vil blive lukket, hvis kasserne ikke lever op til deres ansvar. En sådan trussel er kommunerne ikke underkastet, da disse jo ikke bare kan lukkes ned. Om dette er årsagen til at kommunerne, dels har mange fejl i udbetalingen af kontanthjælp, og dels har en meget forskelligartet administration vides ikke, men det er en kendsgerning, at kvaliteten af kassernes administration er meget høj, hvilket ikke er tilfældet i den kommunale administration af kontanthjælp. Som nævnt ovenfor under myte 4, viser Arbejdsmarkedsstyrelsens rådighedstilsyn, at kassernes administration af rådighedsreglerne ikke kan blive bedre, ligesom a-kassernes årsregnskaber, administrationsaftaler, og revisionsprotokoller for 2011, ikke har givet anledning til bemærkninger fra AMS. 9

Myte 9: A-kasserne kan ikke levere arbejdskraft til virksomheder - det viser flere historier fra aviserne. Ingen af historierne holdt vand. Det er korrekt, at danske arbejdsgivere i medierne ytrede, at de på trods af den høje ledighed, ikke har kunnet finde dansk arbejdskraft. Men da 3F fulgte op på historierne, så viste det sig blandt andet, at de arbejdsgivere, der påstod de havde rekrutteringsproblemer, slet ikke manglede folk. Samtidig viste en undersøgelse fra Rambøll, lavet for Arbejdsmarkedsstyrelsen i foråret 2013, at 40 % af de virksomheder, som forgæves havde forsøgt at rekruttere arbejdskraft, selv vurderer, at de kunne have gjort mere ud af at annoncere og involvere relevante parter. Der er således i virksomhedskredse en vis erkendelse af, at man ikke altid søger ihærdigt nok. Virksomhederne kunne, med andre ord, i langt højere grad benytte a-kasserne som jobformidlere. 10

Myte 10: Jobcentrene er bedre end a-kasserne til at skaffe ledige i job. En evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne viste, i efteråret 2013, at jobeffekterne af a-kassernes kontaktforløb, er på niveau med jobeffekterne hos jobcentrene. Samtidig viste undersøgelsen, at a-kasserne har tilrettelagt en sammenhængende indsats, hvor CV-, job og rådighedssamtalerne sammentænkes, hvilket betyder at de lediges tilfredshed med jobsamtalerne, er større i a-kasserne end i jobcenteret. En anden undersøgelse foretaget af Analyse Danmark, viser at seks ud af 10 ledige 3F ere, helst vil have deres a-kasse til at hjælpe dem med at komme i arbejde igen, mens kun én ud af 10 ledige 3F ere, helst vil have hjælp af jobcenteret. 11

Faktakilder: Status for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med A-kasser og kommuner 2012, http://ams.dk/~/media/ams/publikationer/statsurapport%202012%20pdf.ashx Status fra Tilsynsafdelingen 1. halvår 2012, http://ams.dk/da/love-og-regler/tilsyn-og-kontrol/~/media/ams/dokumenter/tilsyn/ Tilsynsrapport%201%20halvr%202012pdf.ashx Evaluering af samarbejdet mellem Københavns Kommune og a-kasserne Et sammenhængende kontaktforløb for nyledige. Lavet for Københavns Kommune af M-Ploy Beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland: Ophør af kontanthjælp - aktivlovens 41 http://www.struer.dk/edagsorden/edagsordenpublicering/committee_2594/agenda_18981/documents/ punkt_5_bilag_1_praksisundersoegelse.pdf Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurdering, August 2010. http://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2008/82007/a106-12/