Lokalplan nr. 113.2a Asylcenter i Hjørring Vedtaget 1. udkast, marts 2001 LOKALPLAN- OMRÅDE HJØRRING KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING
Den kommunale planlægning. er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 har man i Danmark arbejdet med 4 plantyper i den såkaldte fysiske planlægning, som beskæftiger sig med arealanvendelse. Mest overordnet er landsplanlægningen, som sorterer under miljøministeren, (jfr. den årlige landsplanredegørelse). Næste trin er regionplanerne, som udarbejdes af amtsrådene. Kommuneplanerne udarbejdes af kommunalbestyrelser og byråd, som desuden har ansvaret for udarbejdelsen af lokalplaner, det sidste led i kæden af planer, der alle skal være afstemt efter hinanden. Lokalplanen er desuden den eneste af de 4 plantyper, som har bindende virkning for grundejere, og som tinglyses på de ejendomme, der omfattes af planen. Lokalplanen. Nærværende tekst; er opdelt i 3 afsnit, som har baggrund i bestemmelser i Lov om planlægning. Afsnit I er en almindelig beskrivelse af lokalplanens indhold, d.v.s. af de anlæg, der ønskes sikret med lokalplaner. Afsnit II er en redegørelse for lokalplanens forhold til andre planer i området, kommuneplan, evt. fredningsplaner, særlige regionplanforhold og lignende. Afsnit III er selve lokalplanen, kun dette afsnit tinglyses på ejendomme inden for lokalplanens område. Lokalplanteksten er opdelt i paragraffer. Lokalplanens bilag er dokumenter, som tinglyses sammen med teksten. Lokalplanen beskriver også retsvirkningerne, d.v.s. lokalplanens juridiske konsekvenser for grundejere i lokalplanens område. Supplerende oplysninger m.m. kan indhentes på teknisk forvaltning, planlægningsafdelingen, tlf. 99 23 23 23.
Indholdsfortegnelse Side I Beskrivelse 1 1.1 Lokalplanens baggrund og formål 1 1.2 Lokalplanens indhold 2 Luftfoto 3 II Redegørelse 4 Lokalplanens forhold til øvrig planlægning 2.1 Kommuneplan 1996-2005 4 2.2 Lokalplanlægning 4 2.3 Vejforhold 4 2.4 Tekniske forhold m.v. 5 2.5 Tilladelse fra andre myndigheder 5 III Lokalplanens bestemmelser 6 1 Lokalplanens formål 6 2 Område- og zonestatus 6 3 Områdets anvendelse 6 4 Udstykninger 7 5 Vej- og parkeringsforhold 7 6 Ledningsanlæg m.v. 7 7 Bebyggelsens omfang og placering 8 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8 9 Ubebyggede arealer 8 10 Aflysning af lokalplan 9 11 Servitutter 9 12 Lokalplanens retsvirkninger 9 Kortbilag: Kort nr. 1 Matrikelkort mål 1:4.000 11 Kort nr. 2 Lokalplanens kort mål 1: 2.000 12 Vedtagelsespåtegning 13 Landinspektørpåtegning 13 Byrådets påtegning 14 Tingslysningspåtegning 14 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning,Hjørring kommune.
I Beskrivelse: 1.1 Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanområdet på ca. 5 ha er beliggende centralt i kommuneplanens rammeområde til fritidsformål mellem Skelbækvej/Tøtmosen og Ringvejen og mellem Thomas Morildsvej og Tørholmsvej/Vester Thirupvej. Her findes boldbaner, tennisanlæg, Vendiahallen, vandrerhjem, campingplads og friluftsbad samt endnu uudnyttede arealer til fremtidige fritidsformål og offentlige anlæg. Der findes to ældre lokalplaner for rammeområdets vestlige dele, nemlig en lokalplan for tennisanlægget og en lokalplan for campingplads og vandrerhjem m.v. Sidstnævnte lokalplan nr. 113.2 blev vedtaget af byrådet i 1990 med det hovedformål at etablere en ny campingplads på de kommunale arealer ved friluftsbadet. Asylcenterområdet ligger i lokalplan nr. 113.2 s delområde I - område til campering. Arealet har været anvendt som asylcenter siden 1994. Centret blev opført som en hytteby til 270 asylsøgere, og der blev opført fællesbygninger. Centrets 54 hytter er indrettet som campinghytter efter campingreglementets bestemmelser. På den måde kunne Hjørring Campingplads udvides med hytteafsnittet, når brugen til asylcenter ophørte. Hytterne er placeret i 6 afsnit omkring en grønning. I hvert afsnit er 9 hytter samlet om to fællesbygninger: en bade- og toiletbygning og en bygning med køkken m.v. Desuden blev der ved centrets indkørsel opført bygninger til administration og undervisning m.v. og anlagt p-pladser. Udlændingestyrelsen har ved årsskiftet 2000/2001 tilkendegivet, at styrelsen fortsat har behov for at bruge asylcentret. Udlændingestyrelsen og Hjørring kommune drøfter en ny aftale, f.eks. en lejeaftale for en halv snes år. Et asylcenter er udsat for intens brug, og centrets bygninger, specielt køkkenbygningerne, er slidt ned. Det er derfor en forudsætning for den videre anvendelse at der sker ombygning og forbedringer af bygningerne. Der overvejes forskellige muligheder, f.eks. at flytte køkken-, bad- og toiletfaciliteterne fra fællesbygningerne ud i de enkelte hytter, og at renovere fællesbygningerne og ombygge dem til depotformål eller fællesaktiviteter eller til beboelse. 1
Det må forudses, at bygningerne igen vil være nedslidte efter endnu en periode på en halv snes år. Til den tid skal der tages stilling om der fortsat er behov for asylcenter, eller om bygningerne ønskes anvendt til andet formål såsom campingsplads, vandrerhjem, motel eller sportsindkvartering - eller om arealet helt eller delvist ryddes med henblik på sportsanlæg. 1.2 Lokalplanens indhold Lokalplanens formål er at sikre områdets fortsatte anvendelse til asylcenter, og på lang sigt at muliggøre andre anvendelser til fritidsformål / offentlige formål. Lokalplanens bestemmelser sigter i øvrigt på at sikre en passende standard af bygninger og friarealer til gavn for brugerne og omgivelserne. På luftfotoet næste side ses hyttebyen med omgivelser. 2
På luftfotoet ses hyttebyen med omgivelser Skelbækvej ASYLCENTER Camping Friluftsbad Idræts Alle Tennis Vandrerhjem Børge Christensens Vej Ringvejen Vendia hallen Thomas Morilds Vej 3
II Redegørelse for anden planlægning Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området 2.1 Lokalplanens forhold til kommuneplanen Området er i den gældende kommuneplan 1996-2005 beliggende i rammeområde 1.4.D, der er udlagt til fritidsformål. En lokalplan der træffer bestemmelser for område 1.4.D eller dele deraf, skal sikre: - at området kun anvendes til fritidsformål f.eks. sportshaller, klubhuse, sportsbaner, campingplads samt offentlige anlæg, som efter byrådets skøn naturligt hører til i området. Anvendelsen til flygtningelandsby er et offentligt anlæg, der efter byrådets skøn naturligt hører til i området. Anvendelsen er således i overensstemmelse med kommuneplanen. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. 2.2 Lokalplanlægning Asylcentret er omfattet af lokalplan nr. 113.2 beliggende i område I til campering. Etableringen af asylcenteret blev fritaget for planlovens krav om en ny lokalplan for en periode på 7 år ved Miljøministeriets beslutning den 7. januar 1994 efter bestemmelserne i planlovens 3 a om tilvejebringelse af indkvarteringssteder for asylansøgere. Den tidsbegrænsede fritagelse skete med anbefaling fra Hjørring Byråd og Nordjyllands Amtsråd, efter en forudgående offentlighedsfase. Det var forudsat, at asylcenterets hytter efter udløbet af den 61/2-årige brugsaftale med Udlændingestyrelsen skulle anvendes til campinghytter. Planlovens 3 a blev ophævet i 1997. Det er derfor ikke muligt at få forlænget fritagelsen fra lokalplanpligten. Skal anvendelsen til asylcenter fortsætte efter udløbet af tidsbegrænsningen den 19. maj 2001 (7 år efter udstedelse af byggetilladelsen), er det nødvendigt at tilvejebringe en lokalplan herom efter planlovens almindelige regler. 2.3. Vejforhold Vejadgangen til området sker fra syd ad Børge Christensens 4
Vej, som også giver adgang til tennisanlægget og vandrerhjemmet. Børge Christensens Vej er en kommunevej. Denne adgang kan erstattes af eller suppleres med en vejadgang fra øst, såfremt vejsystemet i fremtiden udvides med en nord-syd-gående fordelingsvej fra Thomas Morildsvej til Tørholmsvejs forlængelse. Såfremt lokalplanområdet engang skal fungere i sammenhæng med Hjørring Campingplads, kan der etableres en intern forbindelsesvej til den eksisterende campingplads. 2.4 Tekniske forhold m.v. Kloakforhold: Områdets administrationsbygninger og fællesbygninger er kloakerede. Spildevandet føres til Søndre renseanlæg. Kloaksystemet udvides til de enkelte hytter. Vandforsyning: Asylcentret vandforsynes fra eksisterende ledning i Thomas Morildsvej. Varmeforsyning: Asylcentret opvarmes med el. Det vil være uforholdsmæssigt dyrt at indlægge fjernvarme, og med det begrænsede volumen i hytterne kan Fjernvarmeværket ikke anbefale tilslutning. Elforsyning: Asylcentret forsynes med el fra ENV Elforsyningen Nordvendsyssel, Ørstedsvej i Hjørring. Antenneforhold:Asylcentret er i dag tilsluttet Hjørring Antenneforening. Antenneforbindelsen kan i øvrigt ske ved eget fællesanlæg eller paraboler. Skoleforhold: Asylcentret gør ikke brug af Hjørring kommunes folkeskoler, idet børnene frekventerer en tosproget skole i Ålborg. 2.5 Tilladelser fra andre myndigheder Efter asylcentrets eventuelle ophør kan en fremtidig anvendelse til camping, vandrerhjem eller lignende forudsætte tilladelse efter bl.a. Lov om sommerhuse og campering. 5
III Lokalplanens bestemmelser I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000 ) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: - at sikre mulighed for fortsat at anvende asylcentret som flygtningelandsby til max. 270 beboere, - at fastsætte byggeregulerende bestemmelser, som sikrer et velordnet og pænt indtryk af området, - at sikre at de ubebyggede arealer fungerer hensigtsmæssigt for brugerne og ved sin beplantning og arealdisponering bidrager til et velordnet og frodigt indtryk, samt - at sikre en eventuel fremtidig anden anvendelse, der efter byrådets skøn naturligt passer til området, såsom camping, vandrerhjem, motel, indkvartering i forbindelse med sportsaktiviteter eller andet. 2 Område- og zonestatus 2.1 Lokalplanens område er ca. 5,6 ha og afgrænses som vist på kortbilag nr. 1. Området omfatter en del af matr.nr. 1-a Vester Thirup by, Skt. Olai, der tilhører Hjørring kommune. 2.2 Lokalplanområdet er byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området skal anvendes til asylcenter med helårsbeboelse for maksimalt 270 personer. Desuden kan området anvendes til de nødvendige bygninger og anlæg til beboernes fælles benyttelse, administration, børnehave og undervisning m.v. i relation til centret. 3.2 Når brugen til asylcenter ophører, kan lokalplanområdet anvendes til campingplads, vandrerhjem, motel, indkvartering i forbindelse med sportsaktiviteter eller andre fritidsformål eller offentlige anlæg, som efter byrådets skøn naturligt passer til området. 6
4 Udstykninger 4.1 Udstykning kræver byrådets tilladelse. 5 Vej- og parkeringsforhold 5.1 Adgangen til lokalplanområdet sker fra den eksisterende kommunevej Børge Christensens Vej. Se kort nr. 2. 5.2 Vejadgangen fra Børge Christensens Vej kan erstattes af eller suppleres med en vejadgang fra øst, hvis vejsystemet i fremtiden måtte blive udvidet med en nord-syd-gående fordelingsvej fra Thomas Morildsvej til Tørholmsvej. 5.3 Der kan anlægges en intern forbindelsesvej mellem lokalplanområdet og Hjørring Campingplads såfremt der opstår behov for dette. Se kort nr. 2. 5.4 Der kan indrettes fælles p-pladser til asylcentrets brug ved ankomstvejen og administrationsbygningerne. Se kort nr. 2. Ved en anden fremtidig anvendelse end asylcenter kan der i hytteafsnittene etableres maksimalt én p-plads pr. beboelsesenhed. Den ovale grønning må ikke anvendes til parkering. 6 Ledningsanlæg m.v. 6.1 Nye forsyningsledninger skal fremføres som jordkabler. 6.2 Paraboler på bygninger skal opsættes således, at de ikke rager op over bygningernes tagryg. Paraboler kan desuden opsættes på en indtil 8 m høj fællesmast placeret ved administrationsbygningerne. Paraboler må ikke rage op over mastens top. 6.3 Projektering og udformning af vejbelysningsanlæg skal opfylde kravene i henhold til de til enhver tid gældende vejbelysningsregler. Belysningen skal være baseret på lavenergi. Belysningsanlæggenes visuelle udformning, arkitektoniske indpasning i omgivelserne og anlæggenes materialespecifikation, armaturtype og mastehøjde m.v. skal godkendes af bygningsmyndigheden. Vejbelysningsanlæggets tændingstidspunkter vedrørende aften- og nattænding skal minimum følge tidspunkterne for, hvad der til enhver tid er gældende i kommunen. 7
7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bebyggelsen skal placeres inden for de på kort nr. 2 viste byggefelter. Byggefelterne friholder det centrale område og de perifere arealer for bebyggelse, se bestemmelserne i 9. 7.2 Byggefelterne A på ca. 17.500 m 2 i alt er forbeholdt byggeri til beboelse i form af hytter og dertil hørende fællesbygninger. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 10 inden for byggefelterne A. Byggefelt B på ca. 3.200 m 2 er forbeholdt bygninger til administration, undervisning og fælles aktiviteter for lokalplanområdets brugere. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 25 inden for byggefelt B. 7.3 Bygningernes højde fra terræn til rygning må ikke overstige 5,5 meter. 7.4 Bygningernes facadehøjde målt fra terræn til overkant tagskæg må ikke overstige 2,5 meter. 7.5 Bygningernes tag skal udføres som symmetrisk sadeltag med hældning mellem 20 og 45 grader. 7.6 På legepladsen, se kort nr. 2, kan opstilles legeudstyr samt et redskabshus. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Bygningers ydersider skal udføres med bræddebeklædning. 8.2 Tagmaterialer skal være eternit eller tagpap i farverne grå eller sort. 8.3 Til alt udvendigt træværk skal anvendes farver i jordfarveskalaen (f.eks. engelskrød, okkergul, brun), sort, hvid eller farveløs trykimprægneringsvæske. 9 Ubebyggede arealer 9.1 Den centrale ovale grønning udlægges fortrinsvis i græs og holdes ubebygget. Ovalen kan dog på baggrund af brugernes ønsker indrettes med beplantning og beskedne anlæg til leg, sport og ophold. 8
9.2 Friarealerne øst, nord og vest for hytteafsnittene holdes bevokset med lægivende skovplantninger. 9.3 Friarealerne i lokalplanområdets sydlige del og omkring administrationsbygningerne holdes ubebyggede, men kan på baggrund af brugernes ønsker indrettes med beplantning og anlæg til parkering og fritidsudfoldelse, såsom havelodder, bålplads, leg, sport og ophold. 9.4 Hytteafsnittene adskilles med 2-5-rækkede buskplantninger, der plejes og efterplantes. 10 Aflysning af lokalplan 10.1 I forbindelse med vedtagelsen af denne lokalplan aflyses den hidtil gældende lokalplan nr. 113.2 for matr.nr. 1-a V. Thirup by, Skt. Olai. 11 Servitutter 11.1 Der er ikke på ejendommen tinglyst servitutter, som er til hinder for lokalplanens gennemførelse. 12 Lokalplanens retsvirkninger Det er vigtigt at vide, at en lokalplan ikke kan tvinge nogen til at foretage sig noget bestemt. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen skal derimod følges, hvis man beslutter sig til at foretage ændringer i det bestående. I mere specielle tilfælde kan lokalplanen gennemføres ved, at kommunen ekspropierer og således gennemtvinger ændringer. Dette sker normalt, når der skal gennemføres offentlige anlæg (veje, stier, skoler, parker o.s.v ). Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen, jfr. ovenfor. Når lokalplanen er vedtaget, kan den kun ændres ved, at der vedtages en ny lokalplan for området indeholdende de påtænkte ændringer. 9
Byrådet kan dog give dispensationer fra bestemmelserne i lokalplanen. Dette gælder kun i tilfælde, hvor dispensationerne ikke er i strid med principperne i planen (jfr. Planlovens 19). 10
L o k a l p l a n n r. 1 1 3. 2 a 1bg N 1cø 1ce 1cd 1cc 1ca 1cb 1bø 1bh 1a 1a 6hf 6ok 1dc 1r 1q 6mv 6nø 6mu 6nv 6mt 6qg 0 6ms 40 80 120 160 200 240 6px 280 320 360 400 440 6 h 480 530 560 600 640 680 ajour d. 25.01.2001 Signaturforklaring: Lokalplangrænse Matrikelkort Hjørring kommune Asylcenter i Hjørring Kort nr. 1 Mål 1 : 4.000 Februar 2001 11
N 50 m 50 m 200 m A 150 m 150 m 200 m A 100 m Legeplads 33 m B 29 m Intern vej se 5.3 Parkering Vejadgang se 5.1 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 m Lokalplanens kort Hjørring kommune Asylcenter i Hjørring Kort nr. 2 Mål 1 : 2.000 Februar 2001 12
Vedtagelsespåtegning Således vedtaget som forslag af Hjørring byråd den 28. marts 2001. Forslaget har været offentligt fremlagt fra den 4. april til den 30. maj 2001. Der er ikke foretaget ændringer i lokalplanen i forhold til det fremlagte forslag. I henhold til 27 i lov om planlægning vedtages foranstående lokalplan endeligt den 27. juni 2001. p.b.v. Bent Brown / Jørn Johansen Landinspektørpåtegning Det attesteres herved, at lokalplan nr. 113.2a for et område til asylcenter i Hjørring vedrører del af matr. nr. 1-a V. Thirup By, Sankt Olai. Der er ikke efter den 25.01.2001 sket matrikulære forandringer, der vedrører de af lokalplanen berørte ejendomme. Hjørring, den 3. september 2001 f. Birk & Boe I/S Jørgen Boe landinspektør 13
Byrådets påtegning Lokalplan nr. 113.2a for Hjørring Kommune begæres tinglyst med påtaleret for Hjørring byråd på matr. nr. : del af 1-a V. Thirup By, Skt Olai. Med henvisning til lokalplanens 10 aflyses lokalplan nr. 113.2, tinglyst den 17. august 1990 på følgende matr. nr.: del af 1-a V. Thirup By, Skt Olai. Den endelige vedtagne lokalplan er bekendtgjort den 4. juli 2001. p.b.v. Bent Brown / Jørn Johansen Tinglysningspåtegning Tinglyst som begæret den 20.09.2001 og aflyst som begæret 17.12.2001. Retten i Hjørring den 02.01.2002 Helle Buus 14
Aflysning af lokalplan Med henvisning til lokalplanens 10 aflyses lokalplan nr. 113.2, tinglyst den 17. august 1990 på følgende matr. nr.: del af 1-a V. Thirup By, Skt Olai. p.b.v. Bent Brown / Jørn Johansen 1