Velkommen til 4. temadag Skoleledere og -forvaltning i Greve 16. december 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/greve-kommune
Ledelsesforløb for skoleledelser og forvaltning i Greve 2014-2015 Internat 1. og 2. temadag 30. og 31. oktober 2014 3. temadag kl. 9-15 25. november 2014 Opfølgning på opgave + observation 4. temadag kl. 9-15 16. december 2014 Fælles formulering af tegn på Robinson til forvaltnings -besøg 5. temadag kl. 9-15 20. januar 2015 Opfølgning på observation 6. temadag kl. 9-15 6. marts 2015 Om styring og præsentation af CALL m. Helle Bjerg 7. temadag kl. 9-15 26. marts 2015 Open-tolearning conversation Internat 8. og 9. temadag 23. og 24. april 2015 Tilbagemelding på CALL m. Helle Bjerg Her er vi Mikael Axelsen 2
Mine mål for dagen at give jer viden om Robinsons ledelsesdimension: At sætte mål og forventninger med udgangspunkt i Robinson s ledelsesmodel at formulere for mål for og indholdselementer i forvaltningens gode skolebesøg Mikael Axelsen 3
Dagens (videre) program 9.00 9.45 Intro + oplæg Om at sætte mål + sumning 9.45 10.00 Pause 10.00 10.45 Fortsat oplæg, sumning og opsamling 10.45 11.00 Pause 11.00 11.30 Oplæg til drøftelse af Forvaltningens gode skolebesøg v. Mikael og Mira 11.30 12.00 Grupper på tværs: Gode idéer til Det rigtige og 12.00 12.45 Frokost Den fede måde 12.45 13.15 Fælles opsamling: Fastlæggelse af den fælles ramme for besøg 13.15 14.00 I eget team: Design af eget besøg ift. HVAD og HVORDAN + pause 14.00 14.25 1. caférunde 14.25 14.50 2. Caférunde 14.50 15.00 Fælle afslutning Mikael Axelsen 4
Om at sætte mål og forventninger
Fra best evidence / review viden At sætte 1. Establishing mål og Goals forventninger and Expectations 0,42 Strategisk 2. ressourceforbrug Resourcing Strategically 0,31 Sikring af kvalitet 3. Ensuring i undervisning Quality Teaching 0,42 Ledelse af professionelles 4. Leading Teacher læring Learning and og Development udvikling 0,84 5. Ensuring an Orderly and Supportive Environment Sikring af et ordentligt og trygt miljø 0,27 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 Effect Size Robinson et al 2009; 39 Mikael Axelsen 6
Ledelsesdimensioner WHAT Brug af viden i praksis Ledelseskapaciteter HOW Kompleks problemløsning At sætte mål og forventninger Strategisk ressourcebrug Understøtte kvalitet i undervisningen Opbygning af tillid i relationer Ledelse af de professionelles læring og udvikling Høj Kvalitet i undervisning & læring Sikring af et ordentligt og trygt miljø Mikael Axelsen Robinson 2011 7
Vi kender jo til det at sætte mål Ofte med udgangspunkt i rationel reformteori: Problemer kan løses gennem rationelle overvejelser og formel struktur styrer adfærd. Drucker (1954) Management by Objectives Robinson har et andet og mere nuanceret syn! Mikael Axelsen 8
Opmærksomhedspunkter ift. At sætte mål og forventninger Vi skal sætte mål for det rigtige De konstitutive og vi skal gøre det rigtigt = kvalificeret effekter endelig skal vi bruge målene rigtigt = fremadrettet Mikael Axelsen 9
At sætte mål og forventninger Vi skal sætte mål for det rigtige : altså, hvad er mere vigtigt for skolen i denne kontekst på dette tidspunkt - end alt det andet vigtige? The main thing Robinson 2011 Elevernes læring Undervisningen Lærernes/pædagogernes læring Mikael Axelsen
At sætte mål og forventninger og vi skal gøre det rigtigt = kvalificeret The quality of goal setting cannot be separated from the quality of relationships. Robinson 2011 Så - hvordan kan det at sætte mål blive en mægtiggørende snarere end en straffende øvelse? Mikael Axelsen 11
At sætte mål og forventninger At sætte mål er en RELATIONEL proces ledelse er at kunne at sætte og følge mål i fællesskaber Mikael Axelsen 12
At sætte mål og forventninger i fællesskab Ledelse er nødt til at artikulere og af og til demonstrere alternative tilgange og muligheder. Men det er også nødvendigt at lytte til andres passioner og være en sensitiv observatør i forhold til, hvad der er vigtigt for dem. (Robinson 2011; 50) Mikael Axelsen Side 13
At sætte mål og forventninger Forudsætninger for at målsætning virker Der skal være en fælles accept af målene Der skal være kapacitet til at opnå målene Målene skal være specifikke og entydige Der skal være et begrænset antal mål Målsætning virker, når mennesker er dedikerede til mål, som de tror på, at de har kapaciteten til at opnå. Dedikation og kapacitet er i høj grad gensidige, for mennesker vil ikke dedikere sig til mål, som de tror, de ikke kan opnå. (Robinson 2011; 51) Mikael Axelsen Side 14
Sumning og pause til kl. 10.15 Hvad tænker I om: at skal sætte mål for det rigtige? og at gøre det rigtigt = kvalificeret? Hvad er I gode til og hvad kunne I med fordel gøre mere af eller gøre som noget nyt? Mikael Axelsen Side 15
At sætte mål og forventninger Ledelsen skal altså være opmærksom på Indholdet Det drejer sig om, hvad skal der målsættes om, og hvilke handlinger, der skal sættes i værk Indholdet skal være afgrænset, kvalificeret men også relevant og legitimt Processen Det drejer sig om, hvordan man finder ud af, hvad indholdsdimensionen skal indeholde og hvem der skal involveres i hvilke processer? Processen skal sikre, relevansen og legitimiteten men også afgrænsningen og kvaliteten Mikael Axelsen 16
Dialog og involvering mellem vigtige aktører på rigtige tidspunkter fremmer accept, kobling og ansvarlighed Mikael Axelsen 17
At sætte mål og forventninger Hvordan bruger vi målene rigtigt = fremadrettet? Analyse og accept af forskel på hvor vi er & hvor vi vil hen Arbejde med mål i fællesskab Skaber og fastholder fokus på elevers læring/ børns udvikling Mikael Axelsen 18
At sætte mål og forventninger Bliver Læringsmål for eleverne til Præstationsmål eller Læringsmål - for lærerne? At skabe en kultur, hvor man i fællesskab lærer, hvordan man gør, så man opnår kapacitet til at nå målene Mikael Axelsen 19
At sætte mål og forventninger PRÆSTATIONSMÅL Fokus på elevernes læringsudbytte SMART: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske, Tidsfastsatte Kræver specifik viden om, hvordan målet opnås LÆRINGSMÅL Fokus på kapacitetsopbygning/ læringsbehov hos de professionelle Mål for en proces/undersøgelse af, hvad der skal til for at løse en opgave Sigter på at skabe viden om behovet for kapacitets-opbygning for at nå målet Mikael Axelsen 20
At sætte mål og forventninger EKSEMPEL fra et udviklingsprojekt om bedre OVERGANG fra dagsinstitution til Skole Præstationsmål Børnenes skoleparathed skal styrkes Børnenes skal kunne indgå i forskellige sociale fællesskaber Læringsmål At pædagoger og lærere samarbejder om at undersøge og udvikle fælles kriterier for skoleparathed At pædagoger og lærere samarbejder om at få indsigt i børnenes aktuelle fællesskaber og udvikle ideer til at styrke og udvikle disse Mikael Axelsen 21
At sætte mål og forventninger Målsætning virker når lærerne får hjælp til at integrere arbejdet med målene i daglige rutiner Jeg bliver ved med at sige ordet fokus Hvis du ikke har det fokus, så går dagene, og der dukker andre ting op. Som for eksempel at du kan lave folkedans, eller du har en fantastisk time om det ene eller det andet. Men nu ved vi, at vi skal se på data om elevernes læsning hver 5. uge, så du slipper ikke læsningen. Du slipper andre ting, men du slipper ikke læsning Vi plejede at være fokuserede på at komme gennem dagen, at holde klasseværelset ryddeligt og have en rolig klasse. Og vi gik hjem med en rar diffus følelse: Det var en god dag Mere af det i morgen. Der er kommet fokus på, hvad har jeg gjort i læsning i dag. Hvem rykker sig, og hvem rykker sig ikke, og hvorfor gør de ikke det. Det er det, du gå hjem med i hovedet (Timperley 2005) Mikael Axelsen 22
At sætte mål og forventninger Hvis det at sætte mål skal blive en mægtiggørende snarere end en straffende øvelse så skal MÅLENE: Være rettede mod eller have relation til undervisning og elevernes læring Markere og skabe accept af afstanden mellem hvor vi er, og hvor vi skal hen Være begrænsede i antal 3 eller 4 er bedre end 6 Mikael Axelsen Side 23
At sætte mål og forventninger og MÅLENE skal også: Bygge på en analyse af, hvorvidt der er kapacitet hos de fag-professionelle til at nå målene. Skal der derfor fokus på fx præstationsmål for eleverne eller læringsmål for de fagprofessionelle Være SMARTE dvs. formuleret så specifikt, målbart og opnåeligt, at man kan følge med i hvorvidt og hvornår, målene er nået - dog kan der også være mål for en proces Formuleres og kommunikeres i relationer for at skabe forståelse og dedikation Mikael Axelsen Side 24
Mere sumning frem til kl. 10.50 Hvordan arbejder I med at: Bruge jeres mål rigtigt = fremadrettet Hvad er I gode til og hvad kunne I med fordel gøre mere af eller gøre som noget nyt? Mikael Axelsen Side 25
PAUSE TIL KL. 11.20 Mikael Axelsen
Forvaltningens gode skolebesøg
Vi har talt om tendenser i den (aktuelle) offentlige styring i DK Styring af økonomi, rammer og kontrol Men stadig fokus på: økonomi og cost-benefit større og mere rentable enheder store og generelle styringssystemer - kontrol ledelse som fag uafhængigt af profession. mellemlederen tættere på forvaltningen Styring af kerneopgaven Altså - nyt fokus på: velfærdsinstitutionens (skolens) grundlæggende opgave effekt af indsats ift. kerneopgaven brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven involvering og medtænkning fra de fag-professionelle Mikael Axelsen 28
Styringen er svær men der skal styres! Det offentlige ÈR politisk styret Det betyder fx: at når politikerne er blevet enige, så skal de offentligt ansatte (fx skoleledere, lærere og pædagoger) omsætte politik til virkelighed inden for de rammer, der stilles til rådighed at der er bureaukratisk styring med et tydeligt ledelseshierarki. at alle ledere både styrer og bliver styret. Og chefen har ret og pligt til at blande sig men jo gerne ift. det rigtige på den fede måde Mikael Axelsen OG HVAD ER SÅ LIGE DET? 29
I Robinsons ånd Et bud på det rigtige at sætte fokus på: Elevernes læring Undervisningen og pædagogikken Lærernes/pædagogernes læring ift. samme Mikael Axelsen Et bud på den fede måde at sætte fokus: Tal med udgangspunkt i valid information fx en observation af Begge parter går nysgerrigt, respektfuldt og undersøgende til både det virksomme og det svære
Lærer/pædagog Leder Kommune Aktørfokus Pædagogisk udvikling Forandringsledelse (Ledelse af pædagogisk udvikling og læring) Styring (styring af pædagogisk udvikling og læring) Niveau 4 Der findes viden om, læring, og hvad der kendetegner god undervisning. Fx Meyer (2005) og Hattie (2013) Der findes viden om, hvad der kendetegner skoleledelse, der fremmer elevernes læring, den gode undervisning og lærernes læring. Fx Robinson (2011) Der findes viden om, hvordan styring kan understøtte ledelse af læring. Fx Levin (2008), Majgaard (2013) Niveau 3 Niveau 2 Niveau 1 Helle Bjerg & Mikael Axelsen 31
Så, Mira hvad er forvaltningens formål med jeres skolebesøg? Hvad ligger fast og hvad er til diskussion ift. besøget? Hvilke tanker har du gjort dig ift. besøget? Hvad vil du derfor gerne ha, at forsamlingen nu kommer med bud på? Mikael Axelsen 32
Besøg på skolerne Besøgene er todelte: Dels kommer ledelsen (Charlotte, Klaus og Mira) for at følge op på jeres ledelsesmæssige arbejde med synlig ledelse/faglig ledelse. Ca. 1,5 time Dels kommer konsulenterne (Dennis, Dorthe, Jette og Vinie) med for at indsamle viden om arbejdet med skolereformen. Ca. 3-4 timer Vi kommer i løbet af januar, februar og marts Mira Hollænder
Hvorfor er det nu..? Formålet er: at vi kan udvikle en brugbar metode til fremadrettet at indsamle viden om og fra praksis, så vores konsulenterne og ledelsen i centret - arbejde bliver kvalificeret i forhold til at understøtte jeres arbejde ude på skolerne med faglig og synlig ledelse at vi kan orientere BUU og Byrådet, om det første halve års tid med reformen og progressionen i arbejdet Mira Hollænder
Så det, vi vil, er Udvikle en træningsbane sammen med jer, hvor vi i fællesskab lærer nye måder at bedrive ledelse på Vi (Charlotte, Klaus & Mira) vil bruge besøgene til selv at blive dygtigere til at observere og give hinanden feedback Hvis det passer og I har mod på det vil vi gerne være observatører på jeres praksis, som I er det blandt lærere og pædagoger Mira Hollænder
? Hvad er gode idéer ift. en fælles ramme? FREM TIL KL. 12.00 HVAD kunne Charlotte, Klaus og Mira kikke på hos jer ift. jeres ledelsesmæssige arbejde? Hvad ville Robinson fx anbefale? HVORDAN kunne det gøres? Fx observation, fælles analyse, video Mikael Axelsen 36
FROKOST TIL KL. 12.45 Mikael Axelsen
I eget team frem til kl. 14.00 Design af Charlotte, Klaus og Mira s besøg i vores ledelse! HVAD vil vi gerne have fokus på hos os? HVORDAN vil vi gerne ha, at det foregår? Mikael Axelsen
Cafémodel Café i to runder á 20 min. 1. runde Arena, Damager, Karlslunde, Hedely og Krogård De nævnte ledelsesteam udpeger hver to værter resten er gæster. Gæsterne fordeler sig på caféerne. Værternes opgave: at formidle teamets overvejelser og evt. planer for forvaltningens skolebesøg hos dem Gæsternes opgave: at lytte og spørge til gensidig inspiration Værterne fremlægger de første ca. 10 min. Derefter er der samtale med gæsterne med udgangspunkt i værternes fremlæggelse 2. runde Tune, Holmeager, Strand og Tjørnely Det samme gentages, men med værter fra disse nye skoler og andre gæster Mikael Axelsen 39