LOKALPLAN 5-18 Gl. Hastrup landsby KØGE KOMMUNE 2003
KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-18 GL. HASTRUP LANDSBY. INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Lokalplanens formål... 5 Lokalplanens indhold... 7 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 14 LOKALPLANEN 1 Lokalplanens formål... 17 2 Lokalplanens område og zonestatus... 17 3 Områdets anvendelse... 17 4 Udstykning... 19 5 Vej- og stiforhold... 20 6 Tekniske anlæg... 20 7 Bebyggelsens omfang og placering... 21 8 Bebyggelsens ydre fremtræden... 22 9 Særlig værdifuld bebyggelse... 24 10 Ubebyggede arealer... 24 11 Lokalplanens retsvirkninger... 25 Vedtagelsespåtegning... 26 KORTBILAG Kortbilag 1, Grundkort med matr. nre. Kortbilag 2, Arealanvendelse Kortbilag 3, Fremtidige forhold. Kildemateriale: J.P. Trap Danmark, Præstø amt, 4:1 femte udgave 1955. Lokalplanvejledning. Bevarende lokalplanlægning. Miljø- og Energiministeriet 1998. Køge Kommunplan 1993-2005. 3
KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-18 Gl. Hastrup landsby. REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund Køge Byråd har fundet, at den øgede interesse for udstykning og opførelse af ny bebyggelse i kommunens landsbyer gør det nødvendigt overordnet at vurdere landsbyernes udvikling under ét og herunder det ønskelige i en yderligere udbygning og fortætning af landsbyerne. Herudover har det været et ønske at skabe et fælles administrativt grundlag for den fremtidige arealanvendelse og bebyggelse af landsbyernes ejendomme samt at sikre, at der ikke sker unødige indgreb i landbrugets driftsforhold. Lokalplanlægningen af Gl. Hastrup landsby indgår som en del af en samlet lokalplanlægning for i alt 15 landsbyer. Planlægningen er tilrettelagt så der opnås en stor grad af borgerdeltagelse. Der er afholdt et borgermøde for alle 15 landsbyer primo 1999 og efterfølgende et arbejdsmøde med tilmeldte kontaktpersoner, hvor den enkelte landsbys problemer og ønsker er blevet behandlet inden for lokalplanens muligheder. Lokalplanområdets beliggenhed og afgrænsning ses af oversigtskortet på modstående side og af kortbilag 1 og 2. Lokalplanens formål Formålet med lokalplanlægningen er at sikre følgende hovedpunkter i Køge Kommuneplan 1993-2005 : Byudviklingen skal ske i kommunens bybånd og i de tre byzonelandsbyer Ll. Skensved, Lellinge og Algestrup. 5
Gl. Hastrup landsby ved udskiftningen år 1800. Det er ikke oplyst, hvor mange gårde, der udflyttede ved udskiftningen, men Kastaniegården mod sydvest og Hyldegård mod nordøst forblev i landsbyen. 6
En udbygning i landsbyerne skal i princippet kun ske i meget begrænset omfang og fortrinsvis på grundlag af en forudgående lokalplanlægning. Landsbyerne skal boligmæssigt kunne udgøre et alternativ til byboligen eksempelvis i form af større parceller med mulighed for jordbrug og dermed sikre en stor variation i kommunens boligudbud. Landsbyernes væsentligste bevaringsværdier skal sikres, og der skal sikres landbrugserhvervene forsat udviklingsmuligheder her. Lokalplanens indhold. Landsbyens beliggenhed Landsbyens udvikling Landsbyens anvendelse Gl. Hastrup ligger syd for Køge i et svagt kuperet terræn omgivet af marker og mod syd og øst af golfbanen. Landsbybebyggelsen er placeret på skråningerne mod det lave og flade moseområde, der gennemstrømmes af Tangmosebækken. Landsbyen er en slynget vejby, som det ses af kort over Gl. Hastrup fra 1800, med gårde, der lå omkring vej og grønne arealer. I dag er der kun få gårde tilbage og landsbyen er bebygget med boligbebyggelse. Mod nord er der siden udskiftningen sket en udvidelse af landsbybebyggelsen i form af enfamiliehuse på mindre parceller. Som de fleste landsbyer i Køge kommune, kan Gl. Hastrup spores tilbage til middelalderen omkring år 1300, men flere er formentlig endnu ældre. Landsbyernes beliggenhed er bestemt af muligheden for at drive landbrug, adgang til fx vand, vejforbindelser, samt af klimaet. Landsbyen er overvejende en boliglandsby, med landbrug, samt enkelte liberale erhverv, som er indrettet i forbindelse med boligen. Herudover har der tidligere været gartneri og håndsværksvirksomheder i landsbyen. Den østlige del af landsbyen præges af områdets anvendelse til fritidsformål i form af golfbanen. 7
Landsbyen skal fortsat kunne rumme disse formål og området fastlægges derfor til bolig- og erhvervsformål, herunder jordbrugsformål og til offentlige formål. Mindre erhvervsvirksomheder kan endvidere indrettes i overflødiggjorte landsbrugsbygninger, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne og såfremt landsbykarakteren ikke brydes. Endvidere kan der indrettes beboelse i ovennævnte bygninger, såfremt det sker som en udvidelse af den eksisterende bolig og såfremt ejendommens samlede boligareal ikke overstiger et bruttoetageareal på 350 m 2. For ejendomme med et grundareal på over 3000 m 2 kan det samlede boligareal dog udgøre 450 m 2. Udstykning Lokalplanen giver mulighed for arealoverførelser og for udstykning på ejendommene Hastrupvej 31 og 33 og på Gl. Hastrupvej 17 i overensstemmelse med det vejledende udstykningsprincip, som er vist på kortbilag 3. Der kan udstykkes 1 grund fra hver af de ovennævnte ejendomme med en mindste størrelse på 2000 m 2. Vejadgang til de tre nye udstykninger skal udføres som forlængelse af den eksisterende vej matr. nr. 20, Hastrup By, Herfølge. Vejen udlægges som privat fællesvej med et udlæg på min. 7 meter, med vendeplads og med hjørneafskæringer iht. vejloven. Ejere af ejendommene pålægges ved udstykning om : - at anvise vejadgang - at etablere vej på egen grund - at fremskaffe brugsaftale af andres vej - selv at forhandle evt. erstatningsspørgsmål. Lokalplanen giver ikke yderligere mulighed for udstykninger til ny boligbebyggelse. 8
Vej- og sti forhold Trafik forhold På kortet over Gl. Hastrup fra 1800 ses at landsbyen har bevaret en del af sin oprindelige bystruktur, ligesom vejforløbet gennem byen stort set er forblevet uændret frem til i dag. Det er et lokalt ønske at forbedre trafiksikkerheden for de svage trafikanter idet trafikken, på trods af vejbump, afvikles for hurtigt gennem landsbyen. For at øge trafiksikkerheden ønskede beboerne en cykel/skole sti og gadebelysning gennem landsbyen op til Vordingborgvej. Disse trafikale forhold vil blive vurderet løbende i forbindelse med kommunens trafik- og stiplanlægning. Landsbyens bebyggelse Særlig værdifuld bebyggelse Landsbyen rummer i dag 15 ejendomme. Den karakteristiske boligbebyggelse i landsbyen er længehuse fra før og omkring år 1900. Husene er overvejende opført som murede huse med pudsede facader i farverne hvid, gul og rød og med røde, grå og sorte tage. Herudover er der flere bindingsværkshuse med stråtag og enkelte nyere huse mod syd og øst i landsbyen, der fremtræder med facader i blank mur i røde og gule farver og som i størrelse og ydre fremtræden adskiller sig fra den karakteristiske ældre boligbebyggelse. Landsbyen rummer flere særlig værdifulde huse, som vist på kortbilag 3, dels bindingsværkshuse med stråtag og dels enkelte huse fra bedre byggeskikperioden fra omkring år 1900, som er en vigtig del af landsbyens miljø og karakter. Særlige værdifulde huse fra før 1940 er udpeget ud fra følgende kriterier: huse, der indeholder væsentlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter huse, der har en vis kvalitet eller som repræsenterer en byggetradition 9
huse, med en acceptabel form og materialer, der støtter landsbymiljøet. Længehuset Facade snit Bedre byggeskik huset Facade gavl De særligt værdifulde bygninger, repræsenterer ikke alene en værdi som bærere af en håndværksmæssig tradition og kunnen, men repræsenterer også en del af den landsbymæssige helhed. Ved reparation og fornyelse af værdifuld bebyggelse bør man anvende det materiale, huset er født med, i sin nuværende form. Dvs. at tagsten af tegl udskiftes med tegl og ikke med et opreklameret erstatningsprodukt, der ligner. Stråtag udskiftes med stråtag, trævinduer med trævinduer osv. Lokalplanen fastlægger bebyggelsesregulerende bestemmelser først og fremmest med det sigte at støtte miljøkvaliteterne i landsbyen uden at forhindre at der kan ske en naturlig fornyelse. Dette gøres ved at sikre, at ny bebyggelse opføres i farver, der svarer til den eksisterende boligbebyggelse og ved at sikre, at karakteren af beplantning i skel og mod det åbne land søges fastholdt. Ny bebyggelse Ny boligbebyggelse kan opføres i op til 10
1 1/2 etage, med facadehøjde på max. 3,50 m og max. bygningshøjde på 7,5 m. Husdybden må ikke overstige 8,30 m. Tage skal ved ny-, om- og tilbygning fremstå i sorte, grå, gule eller røde farver. Tage kan endvidere udføres med strå. Der må ikke anvendes tagstensefterlignende metalplader, blanke eller reflekterende tagmaterialer, dog undtaget glas til udestuer, mindre bygningsfremspring, solfangeranlæg, drivhuse og lignende. Facader bør fremstå i afdæmpede farver eller jordfarver. Erhverv Erhvervsbygninger, herunder landbrugets driftsbygninger, kan opføres med en højde på 8,5 m. På landbrugets driftsbygninger samt på garager, carporte, udhuse, udestuer og lignende mindre bygninger kan anvendes andre farver, end som nævnt oven for. Dog skal landsbybebyggelsens farveholdning søges fastholdt med facader i afdæmpede farver og røde, gule, grå eller sorte tage for landbrugets driftsbygninger. Beplantning En vigtig del af landsbyens miljø og karakter er beplantningen. Den skarpe grænse mellem landsbyen og det åbne land skal altid søges bevaret ved pleje og genplantning som lægivende levende hegn, dels som vigtige levesteder for planter og dyr og dels så landsbyen udefra set fortsat kan opleves som en del af landskabsbilledet. Hegn Hegn mod gade og sti i form af lavt stakit, naturstensgærde, levende hegn eller hæk er et vigtigt karaktergivende element i landsbyen, der søges fastholdt i lokalplanens bestemmelser. Såfremt der ønskes opsat træhegn, evt. som støjhegn, skal der beplantes med hæk eller levende hegn foran. 11
Den værdifulde bebyggelse er en vigtig del af landsbyens miljø. Særlig værdifuld bebyggelse fra Bedre byggeskik perioden. 12
Tangmosebækken Tekniske anlæg Den eksisterende karakteristiske beplantning og områderne omkring Tangmosebækken skal søges bevaret som en vigtig del af landsbyen miljø, ligesom området giver mulighed for, at planter og dyr kan leve i og spredes her gennem det åbne land. For at sikre landsbygadernes karakter fastsætter lokalplanen bestemmelser for opsætning og placering af antenner, paraboler og solfangere, således at disse ikke må opsættes på tage og facader mod vej. Miljøforhold Agenda 21 Køge Kommune har besluttet at være aktivt med til, at udforme lokale bidrag til den globale udvikling til gavn for miljøet. Der igangsættes aktiviteter, der skal fremme: Kredsløbstankegang og ressoursebesparelse Helhedssyn og tværsektoriel tænkning Aktiv borgerdeltagelse Inddragelse af globale hensyn Styrkelse af det langsigtede perspektiv. Lokal Agenda 21 Lokalplanen tilsigter bl.a. gennem fastholdelse af landsbyens større grunde, med mulighed for jordbrug og videreførelse af den traditionelle byggeskik at bidrage til en udvikling til gavn for miljøet. Køge Kommune er gerne behjælpelig med råd og oplysninger om energi, ressourcer, materialer, affaldshåndtering og teknik, der kan fremme en bedre økologisk balance i bebyggelsen. Råd og vejledning Eventuelle spørgsmål, der måtte opstå i den situation, hvor ny bebyggelse, om- og tilbygning, fornyelser, indretning af fælles friarealer eller ny beplantning, ønskes udført, kan rettes til Køge kommunes plan- og byggemyndighed. Her vil man være behjælpelig med råd og vejledning. 13
Til støtte ved gennemførelse af vedligeholdelse, om- og tilbygning findes en del litteratur med beskrivelser og også med egentlige råd og anvisninger, således: Information om Bygningsbevaring Miljøministeriet/Planstyrelsen 1992. Lokalplanens forhold til anden planlægning. Kommuneplanen Lokalplanområdet er i Køge Kommuneplan 1993-2005 omfattet af rammeområde 5L01 Gl. Hastrup landsby for hvilket, der gælder følgende: Område 5L01 Områdets anvendelse er fastlagt til boligformål samt til jordbrugsformål og andre erhvervsformål med tilknytning til landbruget. Butikker, servicevirksomheder, offentlige institutioner, fællesanlæg og lignende kan tillades indpasset i området. Mindre erhvervsvirksomheder kan indrettes i overflødiggjorte landbrugsbygninger, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for omgivelserne. Lokalplanens bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Kystnærhedszone Gl. Hastrup ligger inden for kystnærhedszonen 3 km fra kysten. Lokalplanen respekterer bestemmelserne i kommuneplanen om byggeri inden for kystnærhedszonen. Planen giver mulighed for opførelse af bebyggelse op til 8,5 m svarende til kommuneplanens retningslinier. Der er således tale om byggemuligheder uden indvirkning på kysten, fordi det svarer til de bygningshøjder, som er almindelige i landsbyen. Regionplan I Regionplan 2001 for Roskilde Amt skal boligbyggeri i de mindste byer og i 14
landsbyer fortrinsvis ske inden for de pågældende byers afgrænsning eller ved mindre justeringer heraf og med størst mulig hensyntagen til kulturhistoriske og naturbeskyttelsesinteresser. Detailhandel Detailhandelsplanlægningen, uden for de afgrænsede centerområder er således, at der for hele Roskilde Amt tilsammen er fastlagt en vejledende ramme til nybyggeri og omdannelse til mindre butikker til lokal forsyning på 4.000 m 2 bruttoetageareal. Udlæg af mindre butikker til salg af den enkelte virksomheds egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler/ driftsbygninger er tilsvarende udlagt til 4.000 m 2 bruttoetageareal for hele Roskilde Amt. Lokalplanen er i overensstemmelse med regionplanens bestemmelser. Zonestatus Deklarationer Lokalplanområdet forbliver i landzone og Køge kommune er zonemyndighed. Deklarationer og servitutter, der overflødiggøres eller er uforenelig med lokalplan fortrænges af planen. 15
KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-18 GL. HASTRUP LANDSBY I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 1.1 LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanens formål er: at skabe et fælles administrativt grundlag for den fremtidige arealanvendelse og bebyggelse af landsbyens ejendomme, at landsbyen forbeholdes til bolig- og erhvervsformål, herunder jordbrugsformål samt offentlige formål, at landsbymiljøets karakteristiske bebyggelse, beplantning og gadenet bevares, at give mulighed for udstykning og opførelse af ny bebyggelse midt i landsbyen, at give mulighed for indretning af overflødiggjorte landbrugsbygninger til erhvervsvirksomheder. 2 2.1 OMRÅDE OG ZONESTATUS Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nre: 1 b, 3 c, 3 s, 4 f, 7 e, 7 y, 7 z, 7 æ, 7 n, 7 ø, 7 aa, 9 a, 9 f, 10 b, 12, 20, og del af litra nr. b og litra nr. k, alle af Hastrup by, Herfølge, samt alle parceller der efter den 8. marts 2000 udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanen medfører ingen ændring af områdets zonestatus, idet området forbliver i landzone. 3 3.1 OMRÅDETS ANVENDELSE Det på kortbilag 2 viste område A og A1 må kun anvendes til bolig- og erhvervs- 17
formål herunder jordbrugsformål, samt til offentlige formål. Boligbebyggelse skal opføres som fritliggende bebyggelse som enfamiliehuse. Der kan inden for området etableres servicevirksomhed, offentlige institutioner, beboelses- og erhvervsbebyggelse, fællesanlæg og lignende. Endvidere kan der indrettes mindre butikker til lokal forsyning, såsom kiosk, dagligvarebutik og lignende. Mindre butikker kan indrettes til salg af egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler, såsom fabriksudsalg eller som gårdbutikker og andre butikker med salg af fødevarer og planter, hvor butikken placeres i tilknytning til driftsbygninger, drivhuse og dyrkningsarealer. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik må ikke overstige 100 m 2. Det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål i landsbyen, må ikke overstige 200 m 2 for butikker til lokal forsyning og 200 m 2 for butikker til salg af egne produkter. Ovennævnte mindre butikker kan indrettes, såfremt det ikke medfører væsentlig gene for landsbybeboerne og efter forudgående tilladelse fra byrådet i hvert enkelt tilfælde. Bygninger, der ikke længere er nødvendige for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, kan tages i brug til erhvervsformål, så som håndværk, lager, kontor- og fritidsformål, forenings- og kulturelle formål og boligformål som udvidelse af den eksisterende bolig op til i alt 350 m 2, såfremt det ikke medfører væsentlige gener for de omboende og såfremt landsbykarakteren ikke brydes. For ejendomme med et grundareal på mere end 3000 m 2, kan det samlede boligareal dog udgøre max 450 m 2. 18
Der må ikke i forbindelse med udvidelse af den eksisterende bolig, etableres nye selvstændige boligenheder. Tilladelse iht. ovenstående kan jf. Planloven gennemføres uden naboorientering. Der må ikke etableres hotel- og restaurationsvirksomhed og nye boliger i eksisterende erhvervsbygninger eller overflødiggjorte landsbrugsbygninger. Ved byggeri eller ændret anvendelse gælder planlovens 36-38 om landzonebestemmelser. 4 4.1 UDSTYKNING Udstykning inden for område A1 skal udføres i overensstemmelse med det vejledende udstykningsprincip, som er vist på kortbilag 3. Der kan udstykkes 1 grund fra hver af følgende ejendomme: Hastrupvej 31, matr. nr. 1 b, Hastrupvej 33, matr. nr. 3 c og Gl. Hastrupvej 17, matr. nr. 12, alle af Hastrup By, Herfølge. Grundstørrelsen inden for område A1 skal mindst være på 2000 m 2 pr. ejendom og der kan udstykkes i alt 3 grunde jf. ovenstående. 4.2 Der kan ikke foretages udstykninger inden for område A med henblik på etablering af ny boligbebyggelse. Udstykning og arealoverførelse i øvrigt kan kun finde sted efter byrådets særlige godkendelse og for landbrugsejendomme er det Jordbrugskommissionen for Roskilde Amt, der skal meddele tilladelse til evt. udstykning eller arealoverførelser. 19
5 5.1 VEJ- OG STIFORHOLD Eksisterende vejarealer og gadejord må ikke ændres uden byrådets tilladelse. 5.2 I forbindelse med en ejendoms ibrugtagen til erhverv, skal der på ejendommen anlægges parkeringspladser efter byrådets anvisning. Undtaget denne bestemmelse er dog landbrugserhverv. 5.3 Privat parkering skal ske på egen grund. Parkeringsareal på private parceller skal mht. placering og udformning indgå som en naturlig del af grundens areal, og må ikke anlægges, så det fremstår som en del af vejarealet. 5.4 Vejadgang til de nye udstykninger i område A1 skal ske fra vejen matr. nr. 20, Hastrup By, Herfølge. Vejen og dennes forlængelse udlægges i en bredde på min 7 meter, med hjørneafskæringer og vendeplads i overensstemmelse med kortbilag nr. 3 og iht. til vejloven. Ny adgangsvej udlægges og vedligeholdes som privat fællesvej. 6 6.1 TEKNISKE ANLÆG Alle forsyningsledninger skal udføres som jordkabler. 6.2 Inden for lokalplanområdet må udvendige antenner, paraboler mv. ikke monteres således, at de helt eller delvis skjuler vigtige bygningsdele, såsom skorsten, gesims, tagskæg, vinduer og lignende. Der må normalt kun opsættes paraboler, hvis overkant målt fra terræn ikke overstiger en højde på 2,5 meter. Paraboler skal placeres min. 2,5 meter fra skel. Udvendige antenner, paraboler, antennemaster og lignende må ikke opsættes på be- 20
byggelsens facade og tagflade mod gadesiden. Fritstående antennemaster må kun opsættes med byrådets tilladelse. 6.3 Inden for lokalplanområdet må der ikke opsættes solfangere på bebyggelsens facade og tagflade mod gadesiden. Opsætning af solfangere forudsætter byrådets godkendelse. 7 7.1 BEBYGGELSENS OMFANG Inden for område A og A1 må bebyggelses- OG PLACERING procenten for den enkelte ejendom ikke overstige 25. Boligbebyggelsen på den enkelte ejendom må ikke overstige et samlet bruttoetageareal på 350 m2. For ejendomme med et grundareal større end 3000 m2, kan det samlede boligareal dog udgøre 450 m2. 7.2 Placering af ny bebyggelse i område A og A1 skal ske efter en samlet plan for den enkelte ejendom. Godkendelse kan gives uden naboorientering, såfremt placeringen ikke forudsætter dispensation fra anden lovgivning. 7.3 Al ny bebyggelse i område A1 skal placeres min. 5 m fra skel mod vej. Ny boligbebyggelse må ikke placeres i det på kortbilag 2 viste felt til havejord, og skal placeres min. 7,5 m vest for Tangmosebækkens midte. Tangmosebækken må ikke rørlægges helt eller delvist og der må ikke etableres vej over bækken. 7.4 Ny bebyggelse inden for område A og A1 må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage. Bygningshøjden for boligbebyggelse må ikke overstige 7,5 m og facadehøjden må ikke overstige 3,5 m. Ingen mindre byg 21
ningsdele, såsom skorstene og lign. må gives en højde, der overstiger 8,5 m. Beboelsesbygninger må ikke gives en større husdybde end 8,30 m. En eventuel kælder må ikke have loftet mere end 0,8 m over naturligt terræn. Erhvervsbygninger, herunder landbrugets driftsbygninger, kan opføres med en bygningshøjde på op til 8,5 m. Der kan tillades en større højde, hvor produktionstekniske hensyn begrunder dette. 7.5 Ved etablering af erhverv i eksisterende erhvervsbygninger eller i overflødiggjorte landsbrugsbygninger skal dette udføres inden for de bestående bygningsmæssige rammer og der må ikke udvendigt om- eller tilbygges i væsentligt omfang, ligesom bygningernes ydre fremtræden og karakter stort set skal bevares. Dog kan der opføres mindre tilbygninger såsom nyt indgangsparti og lign. op til 35 m 2. Der kan ikke opføres tilbygninger til produktion, lager og lignende. 7.6 Der må ikke på den enkelte ejendom etableres gavlaltaner eller altaner uden tilladelse og efter en samlet plan. Tilladelse kan gives, hvor der ikke tilsidesættes væsentlige miljøhensyn og såfremt det ikke er til gene for de omboende. 7.7 Der må ikke uden godkendelse og efter en samlet plan etableres kviste, ovenlysvinduer, altaner eller overdækkede terrasser. Tilladelse kan gives, uden naboorientering, såfremt principperne i 1 overholdes og såfremt tilladelsen ikke forudsætter dispensation fra anden lovgivning. 22
8 8.1 BEBYGGELSENS YDRE Tage skal fremstå i røde, sorte, gule el- FREMTRÆDEN ler grå farver eller udføres som stråtag. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende tagmaterialer, dog undtaget glas til udestuer, mindre bygningsfremspring, solfangeranlæg, drivhuse og lignende. Undtaget herfra er, carporte, garager, udhuse, udestuer og lignende op til 35 m 2 samt mindre bygningsfremspring, hvor andre farver kan anvendes. 8.2 Kviste skal udføres med lodrette sider (flunker), med intet eller kun lille tagudhæng og uden store vindskeder. Kvistens vindue bør aldrig have større bredde og højde end stueetagens vinduer og kvistens flunker bør ikke udføres med en større bredde end 12 cm. Opmærksomheden henledes på, at der kan kompenseres for mindre isolering i kvisten på anden måde. 8.3 Facader bør fremstå i afdæmpede farver eller jordfarver. 8.4 Hvor der på huse er gesimser og ornamenteret frise i mursten i facade og gavl, bør disse i videst muligt omfang bevares. 8.5 På erhvervsejendomme må skiltning og reklamering kun finde sted i begrænset omfang med byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. På øvrige ejendomme må der ikke opsættes skilte uden naboorientering. 8.6 For landbrugets drifts- og avlsbygninger er bestemmelserne i punkterne 8.1-8.4 ikke gældende. Dog skal landsbybebyggelsens farveholdning søges fastholdt som nævnt i 8.1 og 8.3. 23
Ved indretning af erhverv i overflødiggjorte landsbrugsbygninger og i eksisterende erhvervsejendomme skal bygningens ydre fremtræden og karakter i videst muligt omfang bevares. Ved ny- om- og tilbygning af eksisterende erhvervsbygninger skal bebyggelsens ydre fremtræden godkendes af byrådet. 9 9.1 SÆRLIG VÆRDIFULD Særlig værdifuld bebyggelse bør efter BEBYGGELSE vedligeholdelse eller ombygning fremstå med uændret bygningsudtryk. Dette gælder tagdækning incl. udhæng og skorstenes størrelse og udformning, facaders udformning, detaljering og overfladebehandling samt døre og vinduers udformning, detaljering og overfladebehandling. For eksisterende landbrugsejendomme med landbrugspligt administreres ovenstående bestemmelser udfra de praktiske muligheder, der er for, at de pågældende landbrug kan forsætte og udvikle deres bedrift. 9.2 Eksisterende beplantning mod det åbne land i lokalplanområdet og karakteristisk beplantning langs Tranemosebækken skal søges bevaret ved pleje og genplantning. 10 10.1 UBEBYGGEDE AREALER Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse eller lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materialer og lignende skal overholdes. 10.2 Hegn mod vej, sti og fællesareal skal placeres som eget hegn på egen grund. 24
Levende hegn og hæk skal dog placeres mindst 0,4 m bag skel. Hegning mod vej, sti og fællesareal må kun ske med naturstensgærde, med lavt malet stakit med en højde på 0,7 m 1,2 m, med levende hegn eller hæk evt. suppleret med indvendigt trådhegn med en højde på max. 1,2 m. Der kan endvidere opsættes træhegn, med en højde på max. 1,8 m, evt. som støjhegn eller lignende, såfremt dette mod vej, sti og fællesanlæg dækkes/ skjules af hæk eller levende hegn. Hegn mod det åbne land skal udføres som levende hegn eller hæk evt. suppleret med indvendigt trådhegn med en højde på max. 1,2 m. Beplantningen bør overvejende bestå af de for området karakteristiske løvfældende buske og træer. Ovennævnte bestemmelser hindrer ikke opsætning af hegn af driftsmæssig betydning for landbruget. 10.3 Inden for lokalplanområdet må terrænregulering på mere end +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn kun foretages med byrådets godkendelse. Undtaget herfor er terrænregulering af driftsmæssig betydning for jordbruget. 11 11.1 Lokalplanens Når lokalplanen er endeligt vedtaget og retsvirkninger offentliggjort efter reglerne i planloven, må der ikke, jf. lovens 18, retsligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende, 25
lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byggeri, udstykning, ændret anvendelse m.v., der etableres efter, at lokalplanens retsvirkninger er trådt i kraft, skal være i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og lov om planlægning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. 11.2 Efter planlovens 35, stk.1 må der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. Med vedtagelse af denne lokalplan overflødiggøres disse tilladelser jf. planlovens 36 og erstattes af de bestemmelser, der er beskrevet i lokalplanens 4, 7, 8, 9 og 10. Bekendtgørelse om planens vedtagelse er sket den 12. marts 2003, fra hvilken dato planens retsvirkninger er gældende. 26