Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Den specialpædagogiske indsats på Søholmskolen

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Skolens handleplan for sprog og læsning

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

Skovvangskolens. Specialcenter

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

SPECIALUNDERVISNING OG DANSK SOM ANDETSPROG

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Sortedamskolens ressourcecenter

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 23. juli 1998 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udarbejdet af: Joanna Duedahl Baltzersen Eva Melchior Bente Snog Tejs Lund Tafdrup Hans Thaysen

Handleplan for inklusion jan 2018

Antimobbestrategi. Begreber:

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen

at minimere mobning i og udenfor skolemiljøet gennem oplysning, forebyggelse og aktiv handling.

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Nordbyskolens evalueringsplan

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

1 Bilag 1 arbejdsbeskrivelse for specialundervisningslærerne

LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]

Konsultativ støtte til elever og skoler

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Specialundervisning og supplerende undervisning på frie grundskoler Vejledning

Princip for undervisningens organisering:

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt

Handlingsplan for læseindsats

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret

Antimobbestrategi for

Tema Beskrivelse Tegn

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Skolens ledelse Didaktisk leder

Ressource. Augustenborg skole 2017/18

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 7 Specialundervisning

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Antimobningspolitik for Gesten Centralskole.

Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole

Primære aktører: Forældrene, den pædagog som kender barnet bedst i SFO og den modtagende pædagog i klub Barnet/den unge kan deltage

Handleplan til forbedring af trivsel

Gældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab

Evalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tal- og ordblindecenter. Skoleudvalgsmøde 19. juni 2018

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole

Principper for skolehjemsamarbejdet

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Hvad er Kompetencecentret? Fordybelseshold PIT Ressourcefordelingen i Kompetencecentret - hvorfor gør vi, som vi gør?

SK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune

Handlingsplan for læseindsats

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Rudersdals indsats for ordblinde elever

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Vi tror på en tidlig og målrettet indsats, og derfor bruges der flere ressourcer i indskolingen end i udskolingen.

BEKYMRET FOR DIT BARN?

Parkskolens. Ressourcecenter. Park Allé 2, 7600 Struer

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Transkript:

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne Iværksættelse af specialundervisning Tilrettelæggelse af specialundervisning Evaluering og information Handleplan Den specialpædagogiske bistand Reading Recovery AKT Vejledning vedr. elever der modtager vidtgående specialundervisning Indledning Det overordnede mål ved prioritering og tilrettelæggelse af skolens specialundervisning er at fremme en alsidig udvikling hos elever med særlige behov i overensstemmelse med folkeskolens formålsparagraf. Specialundervisningen må derfor bygge på et helhedssyn på eleven. Se også: Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og specialpædagogisk bistand Ønske om specialundervisning hos specialteamets lærere skal fremsættes skriftligt via et indstillingsskema til specialundervisning til den koordinerende specialundervisningslærer. Specialundervisningen organiseres på baggrund af en vurdering af de indkomne indstillinger til specialundervisning, evt. elevhandleplaner samt evt. pædagogiske tests. Den ledelsesansvarlige Trine Fehrn-Christensen, skolens psykologer Yet Schaufuss og Elisa Troen samt den koordinerende specialundervisningslærer Ruth Finne vurderer i fællesskab, hvorvidt der for nogle børn skal udarbejdes en indstilling til PPR. Hvis en elevs vanskeligheder primært vedrører adfærd, kontakt og trivsel, kan skolens AKTkoordinator Marianne Sundby kontaktes.

Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurser i specialteamet foregår i et samarbejde mellem den ledelsesansvarlige, koordinator for specialundervisningen og skolens psykolog. Dette foregår i 4 gange årligt i primo oktober, december, april og juni. Specialteamets arbejde forsøges planlagt inden den kommende periodes start, så undervisningen kan påbegyndes umiddelbart herefter. Det tilstræbes, at den enkelte elev kun møder 1 højst 2 specialundervisningslærere i et specialundervisningsforløb. Iværksættelse af specialundervisning Inden iværksættelse af specialundervisning tilstræbes følgende opfyldt: at der foreligger en grundig fælles problembeskrivelse, hvor de for eleven centrale personer har været involveret (eksempelvis lærere, forældre, specialundervisningslærere, psykologer). at elev og forældre har accepteret iværksættelse af specialundervisning. at der er etableret en klar samarbejdsstruktur mellem elevens lærere, specialundervisningslæreren og forældrene. at den almene undervisning og specialundervisningen er koordineret. at der mellem de involverede er aftalt løbende evaluering og justering af undervisningen. at der udarbejdes en handleplan (jf. punktet Handleplan ). Tilrettelæggelse af specialundervisning Tilrettelæggelsen foretages af specialcenterteamet og finder sted kvartalsvis. Justeringer kan finde sted med kortere intervaller, hvis der er behov herfor. Mødedatoer fastsættes i maj måned. Tilrettelæggelse af den enkelte elevs specialundervisning foregår i et samarbejde mellem klassens lærere og specialundervisningslæreren. I fællesskab udfylder de målet/målene for undervisningen (jf. punktet Handleplan ). To gange årligt, ultimo november og ultimo maj, afholdes konferencer. Her deltager skolens leder, den ledelsesansvarlige, skolepsykolog, AKT-koordinator og den koordinerende specialundervisningslærer. Her drøftes de elever, hvis sociale og/eller faglige udvikling kræver særlig opmærksomhed. Formålet er at følge elevernes trivsel og udbytte af undervisningen. Det er ligeledes på disse møder, det drøftes, om eleverne er velplacerede i en almindelig folkeskole. Vurdering af og opfølgning på læseprøverne foretages af den koordinerende specialundervisningslærer og skolepsykologen.

Evaluering og information Ved iværksættelse af specialundervisning modtager hjemmet en kort skriftlig orientering fra specialundervisningslæreren. Ved specialundervisningens afslutning modtager forældrene en skriftlig evaluering af forløbet. Der føres dagbog over elevernes fremmøde. I primo oktober, december, april og juni holdes en periodeevaluering, hvor specialteamet drøfter deres opgaver med den koordinerende specialundervisningslærer. Handleplan For hver elev, der modtager specialundervisning, skal der i forbindelse med udslusning af eleven i klassen udfyldes en skriftlig handleplan, der skal indeholde nedenstående punkter. De tilhørende spørgsmål og kommentarer er ment som støtte ved udarbejdelse af handleplanen. Status Den enkelte elevs lærer udfylder og afleverer et indstillingskema ved iværksættelse af specialundervisning. Dette skema indeholder beskrivelse af følgende områder: Hvad er problemet? Hvordan har en evt. tidligere indsats været? Med hvilken effekt? Hvordan ser eleven sine kompetencer og potentialer? Testresultater Mål Hvad er målet for indsatsen? Hvad er elevens mål og forventninger? Målene skal være målbare, dvs. de skal kunne evalueres. Handlingsplan Hvad skal bidrage til målets/målenes opfyldelse? Hvilken/hvilke metoder? Hvilke materialer tænkes anvendt? Hvordan skal de bruges? Tilstræb, at undervisningsindsatsen også ses i relation til klassens arbejde. Evaluering Hvordan skal målene/indsatsen evalueres? Hvornår, hvor ofte og med hvem? Forslag til videre arbejde Hvordan kan der arbejdes videre i klassen og i hjemmet efter udslusning Materialer

Den specialpædagogiske bistand fra 0. 9. kl. Opgaver for specialteamet samt for RR- og PEP-lærere 1. Vejledning og rådgivning. Faglæreren/klasselæreren kan fra specialteamet modtage vejledning og rådgivning om forslag til undervisning af enkelte elever i klassen herunder valg af materialer. 2. Konfrontationsundervisning: Forebyggende indsats: - Arbejde med børnehaveklasserne med henblik på at eleverne får fornemmelse for sproget så tidligt som muligt. - Kurser om konflikthåndtering for hele klasser Indgribende indsats ved faglige vanskeligheder: - Støtte i klassen - Kurser rettet mod hele klasser, grupper, og enkeltelever inden for læsning, stavning, matematik, CDORD og engelsk - Reading Recovery - PEP Indgribende indsats ved socio-emotionelle vanskeligheder: - Kid Skills - PEP - Observation af enkeltelever - Samtale med enkeltelever - Klasseintervention 3. Testtagning: Afdækning af kompetencer og potentialer hos enkeltelever 4. Samarbejde med: faglærere/klasselærere læsevejledere forældre psykolog, specialundervisningskonsulent, tale/hørelærer, sundhedsplejerske og socialrådgiver 5. Materialefremstilling, eksempler kunne være: - Fremstilling af materialer til elever, hvis behov ikke kan tilgodeses med de eksisterende materialer. - Fremstilling af kursusmateriale til et bestemt stavetrin, hvor eksisterende materialer ikke er dækkende - Huskesedler til CDord

Reading Recovery Reading Recovery er et tilbud til elever med læsevanskeligheder i 1. (2.) klasse. Eleverne får eneundervisning i 30 minutter om dagen i 16-20 uger. Der tilrettelægges et intensivt og struktureret undervisningsprogram for dem i tæt samarbejde med forældrene. Målet er, at eleven skal nå op på klassens gennemsnitsniveau, så eleven er selvhjulpen fremover. Undervisningen varetages af specielt uddannede Reading Recovery lærere, og her på skolen er det læsevejlederne Jane Thrane og Jeanne Mahler, som underviser eleverne. AKT AKT står for adfærd, kontakt og trivsel. Hvis et barn har dårlig trivsel, går det ud over barnets læring. AKT arbejdet sigter derfor mod at opnå størst mulig trivsel for det enkelte barn, såvel som for klassen. Indstilling til AKT-koordinatoren sker på et indstillingsskema til AKT-undervisning. AKTvejlederne tager kontakt til lærerteamet. På et møde med teamet drøftes problemet, og der udarbejdes en handleplan, herunder formuleres målet med interventionen. Handleplanen indeholder en plan for hvem, der gør hvad og i hvor lang tid. Der besluttes, hvordan en evaluering skal foregå, og der fastsættes dato for afsluttende møde. Ved akutte sager rettes direkte henvendelse til en af AKT-vejlederne, som vurderer det videre forløb. AKT-vejlederne kan yde støtte på mange niveauer på skolen. Elevniveau Samtaler om trivsel. Der gives fra 3-5 timer. Ved længerevarende behov bør der indstilles til skolepsykolog Kid Skills, et løsningsfokuseret korttidsterapiprogram, hvor børns vanskeligheder i skolen betragtes som noget, de endnu ikke har lært, men som de efter arbejdet med Kid Skills aktivt selv kan træne. Arbejdet sker i tæt samarbejde med lærere, kammerater og forældre. Kid Skills programmet tager 2-3 timer med eleven, og opfølgningen tager ca. 5 timer. PEP, et kognitivt træningsforløb, som forbedrer perceptionen herunder opmærksomhed og organisation gennem løsning af mange forskelligartede opgaver. Elever kan modtage PEP træning på tre niveauer. Hvert niveau tager ca. 10 timer. Der skal gå mindst tre måneder før arbejde på nyt niveau igangsættes. Klasseniveau Observation i klasser Intervention i klasser Klassemøder - pige/drenge møder Klassekurser i samarbejde, konflikthåndtering, kommunikation og antimobning Lærerniveau Supervision Deltagelse i teammøder Udarbejdelse af handleplaner for klasser eller elever i samarbejde med lærer/team Deltagelse i forældremøder med diverse oplæg Samarbejde om skriftlige indstillinger og udtalelser

Forældreniveau Rådgivning Tilbagemelding på PEP AKT-vejlederne udarbejder en læseplan for Nærum Skoles arbejde med elevernes sociale kompetencer. Der vil for hver afdeling være en beskrivelse af, hvor fokus bør ligge, og der vil være en beskrivelse af, hvordan man kan arbejde med kernebegreberne: Anerkendelse af sig selv og andre, kommunikation, samarbejde og konstruktiv konflikthåndtering. Der arbejdes med kernebegreberne på tre niveauer; begynder-, mellem og højniveau. Der vil være obligatoriske kurser indenfor de nævnte kernebegreber hen over skoleforløbet. På Nærum Skole varetager Marianne Sundby og Dorte Bennike arbejdet som AKT-vejledere. Vejledning vedr. elever der modtager særlig specialpædagogisk bistand Der er behov for et tættere forældresamarbejde omkring elever, der modtager særlig specialpædagogisk bistand. Der vælges en tovholder, der er den kontaktperson, som lærere, forældre, evt. støttelærer og psykolog kan henvende sig til ved opståede problemer. Tovholderen vil ofte være identisk med støttelæreren. Det er ligeledes tovholderen, der indkalder til møder og indsamler relevante oplysninger fra lærerteamet. Tovholder og psykolog afgør i fællesskab hvem, der skal deltage i møderne. I nogle tilfælde vil det være relevant at bede en specialist inden for et givent område om at deltage i møderne for at sikre den fornødne rådgivning og vejledning. Forud for mødet udarbejder tovholder en dagsorden el. andet skriftligt materiale, der sendes ud til mødedeltagerne. Før skemalægning afgør lærerteamet og psykolog, hvordan de tildelte timer fordeles bedst. Det tilstræbes, at støttelæreren og lærerteamet tilbydes relevant efteruddannelse. Genansøgning om støttetimer til den særlige specialpædagogiske bistand for næste skoleår skal indgives allerede 1. december. Støttelærer og de enkelte faglærere udarbejder i fællesskab en handleplan for eleven, der beskriver, dels hvordan støtten hidtil har været anvendt og med hvilken effekt og dels elevens fortsatte behov for støtte. 05-01-2010 Ruth Finne