Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE
... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budgettal 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Mission og vision... 7 Værdigrundlag... 7 Udviklingsmål... 7 Indsatsområder 2010-2012... 8 1. Et godt og fagligt læringsorienteret miljø... 9 2. Faglige udfordringer for alle... 9 3. Forpligtende fællesskaber... 10 4. Den alsidige udvikling... 11 5. Professionalitet... 12 6. Tryghed, trivsel og tolerance... 12 Indsatsområder 2011-2013... 13 1. Inklusion... 13 2. Mål- og indholdsbeskrivelse for Torsted SFO.. 14 3. Fra Pædagogisk servicecenter til Pædagogisk læringscenter... 14 4. Cooperative Learning... 15 5. Læring og multimodalitet... 15 6. Sprogpolitisk handleplan... 16 Udfordringer... 17 Den røde tråd... 17 Byggeri og renovering... 17 Tabeller... 18 Rammebetingelser... 18 Resultater... 21 Lærernes uddannelsesniveau... 23 Midler til efteruddannelse... 26 Elevtal og SFO-andel... 28 Elevfravær... 29 Procedure ved fravær... 30 2 2
Tlf.: 76 29 32 30 Fax: 75 64 47 39 Hjemmeside: E-mail: si.torstedskolen.horsens.dk torstedskolen@horsens.dk Skoleleder: Per Bentsen Viceskoleinspektør: Klaus Schubert Afdelingsleder: Kari Edvardsen Ledende pædagog: Hanne Juul Gørlitz er en dynamisk og udviklingsorienteret 4- sporet folkeskole med ca. 900 elever fordelt på 17 klasser i skolestaten og 21 klasser samt to læseklasser på mellemtrin og i udskolingen. Der er ca. 300 pladser i s SFO. Skolen er beliggende centralt i et parcelhuskvarter, som er under udbygning i den sydvestlige del af Horsens. Skolen er et naturligt samlingspunkt i lokalområdet. Med de aktuelle klassekvotienter og en forventet forsat elevtalsstigning betyder det, at skolen nu er 4-sporet og på en enkelt årgang 5-sporet. Renovering og nybyggeri fortsættes ifølge den vedtagne plan. 3 3
Samlet vurdering af skolen arbejder målrettet med udvikling af alle dele af organisationen. Der er fokus på både den faglige udvikling, elevernes alsidige personlige udvikling, det psykiske arbejdsmiljø og læringsmiljøet. Skolen er meget opmærksom på at inddrage både interne og eksterne resultater i analyser og overvejelser og bruge dem til udvikling af organisationen. Skolen er på den måde langt i forhold til etablering af en evalueringskultur. Sprogvurderingerne i børnehaveklassen viser, at en gruppe af elever ikke har de ønskede forudsætninger for en god læseudvikling, og der er behov i samarbejde med dagtilbud at samarbejde om udvikling på dette område. Det drejer sig både om fonologisk opmærksomhed og ordkendskab. Problemet afspejler sig ikke umiddelbart i skolens læseresultater. s resultater ved folkeskolens afgangsprøve ligger over gennemsnittet for Horsens Kommune, og resultaterne for de sidste to år er stabile. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne ligger på 55 %, hvilket er under gennemsnittet for Horsens Kommune. Her kunne det være vigtigt at kende baggrunden. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er på alle områder inden for linjefag eller lignende kompetencer, - bortset fra det specialpædagogiske område. Andelen af elever i SFO er højt både på 0. årgang og 1. årgang, og det er lykkedes at hæve andelen på 3. og 3.klassetrin. SFO2 har næsten udelukkende elever fra 4. klassetrin.. 4 4
Elevfraværet på skolen er på 8,7 dage i gennemsnit pr. elev, og der er primært tale om fravær på grund af sygdom.. Ekstraordinær frihed er fordelt på 57 % af eleverne, som i gennemsnit har ca. 4 dages ekstraordinær frihed. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. Kommentar: Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet Side 3-17 er - bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen - skrevet af skolen Side 18-30 er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og de centrale systemer 5 5
Rammebetingelser Budgettal 2010 Lønbudget - skolen kr. 31.268.344 Lønbudget - SFO kr. 4.574.651 Driftsbudget - skolen kr. 7.194.882 Driftsbudget - SFO kr. 311.976 Personaletal 93 (62 lærere og 5 børnehaveklasseledere, 15 pædagoger, 6 teknisk/administrative medarbejdere, 4 ledere) 6 6
Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Mission og vision skaber lærings- og udviklingsmiljøer, der understøtter det enkelte barns faglige, sociale, personlige og kulturelle udvikling For at alle børn kan lykkes, skal høj faglighed, dialog, innovation og empati karakterisere. Værdigrundlag Horsens kommunes værdier Helhed, resultat, kvalitet, respekt s værdiregelsæt ansvar: alle med relation til skolen tager medansvar og har ansvar for hinanden trivsel: vi møder hinanden åbent, positivt og anerkendende også når det er svært alsidig udvikling: alsidig skole = alsidig udvikling faglighed med kvalitet: undervisning i tiden for fremtiden Værdiregelsæt og ordensregler er formuleret i skoleåret 2010-11 med involvering af elever, forældre og ansatte. Udviklingsmål Mission Hvad er vi til for? formål med skolens virksomhed læring dannelse og tradition mestring af livet 7 7
Grundlæggende kundskaber Viden, faglighed, læsning, skrivning, engelsk, kulturel forståelse, historieindsigt m.v. Værdier - Hvilket fundament står vi på? Medansvar og social ansvarlighed, høj faglighed, udvikling, fællesskaber, åben og ligeværdig kommunikation, engagement og arbejdsglæde Vision - Hvilken verden skal eleverne ud i? hvad skal eleverne uddannes til? kompetencer? det digitale samfund globalisering det grønne / blå samfund det fleksible arbejdsliv, skiftende fællesskaber innovation og nichevirksomhed Nytænkning, undersøgende (=innovation) uddannelse (95 %) fleksibilitet, deltagelse i skiftende fællesskaber undervisning ud fra kompetencer og på tværs, dreng/pige m.v. omstillingsparathed Indsatsområder 2010-2012 fælles ansvar og samarbejde om undervisningen de enkelte elevers faglighed i top eleverne bevarer lysten til at lære og udfordres på deres evner blandt andet gennem undersøgende og eksperimenterende undervisning og læring vi påtager os lederskab med henblik på at sætte ambitiøse mål ny teknologi bruges i alle fag/tværfaglige projekter sundhed bredt forstået 8 8
1. Et godt og fagligt læringsorienteret miljø opdaterede, tidssvarende materialer didaktisk viden og videndeling baseret på forskning elevernes rolle i forbindelse med formulering af målene for undervisningen og egne individuelle mål Opfølgning Materialeindkøb foregår nu koordineret mellem de enkelte faggrupper. Materialeindkøb forstås bredt, så de er rettet imod børnenes forskellige behov, udviklingen inden for it, medier m.v. Den gode lærer, den gode undervisning har på baggrund af pædagogisk forskning flere gange været drøftet i afdelingerne og ved teamsamtaler. Denne videndeling fortsætter i det kommende skoleår. En stor gruppe af medarbejdere har fået en større viden på specialområder fx AKT (adfærd, kontakt, trivsel), dyskalkuli (talblindhed), læsning, naturfag, systemisk tænkning m.v. Målrettet dialog med eleverne om deres individuelle læringsmål, formuleret i elevplaner og uddannelsesplaner. Når der er tale om undervisningsmål, skal eleverne engageres mere målrettet med henblik på motivation og lyst til at lære. 2. Faglige udfordringer for alle Byggende på mål og evaluering undervisning ud fra elevernes kompetencer fagsamarbejde på tværs af årgangen i den daglige undervisning, holddannelse, kønsopdelt undervisning, fagdage, temadage, emneuger m.v. udviklingsprojekt i samarbejde med Lundskolen: tidlig identificering af elever med dyskalkuli (talblindhed) deltagelse i projekt First Lego League (FLL) m.fl. 9 9
Opfølgning Forskning bygget på mål og evaluering viser, at vi stadig ikke er gode nok til afgørende at gennemføre undervisningsdifferentiering, som er en afgørende betingelse for, at inklusion giver mening. Efter nøje drøftelser og analyse af fordele og ulemper har vi besluttet at satse på Cooperative Learning for at tilgodese den enkelte elevs motivation og aktive deltagelse i undervisningen. Vi ser et øget fagsamarbejde. Dette samarbejde forventer vi styrket yderligere på grund af forventninger til læseudvikling, test- og prøveresultater. Opfølgning på resultaterne kræver videndeling og øget fagsamarbejde for at skabe den nødvendige pædagogiske fornyelse. Samarbejde med Lundskolen om tidlig identificering af dyskalkuli har skabt en klarhed over, at de test vi har p.t. ikke er gode nok til at identificere elever med matematikvanskeligheder. Desuden har projektet rejst en række spørgsmål ved den måde, vi driver matematikundervisning på. Der skal i højere grad lægges vægt på matematisk forståelse og fagets anvendelighed. Projektet fortsættes. Skolen deltog med flere hold i projektet First Lego League. Det var meget tidskrævende, men samtidig så vi en øget ansvarlighed hos både forældre og elever. Projektet viste, at elevernes motivation og medejerskab stiger, når der er tale om konkrete opgaver, der munder ud i en konkurrence, hvor de skal stå til ansvar for deres indsats. Skolen deltager med flere hold i det kommende skoleår. 3. Forpligtende fællesskaber Herunder samarbejdet i afdeling, årgang, klasse og fag samt samarbejdet med elever og forældre aktiv forældreinddragelse i opgaveløsningen (punkt på afdelingsmøder) 10 10
fælles ansvar i forhold til oprydning på alle områder for at fremme læringsmiljøet Opfølgning Ledelsen er gået i aktiv dialog med forældrene til børn, der starter i de enkelte afdelinger med udgangspunkt i forventninger, ansvar, dialog og fokus på den fælles opgave. Forældrene inddrages aktivt i implementeringen af værdiregelsættet støttet af skolebestyrelsen, som deltager i alle klassemøder i det kommende skoleår. Vi arbejder fortsat på at gøre læringsmiljøet til et fælles ansvar med de forpligtelser, der hermed følger. Selvom der gøres fremskidt, er der plads til forbedringer. Det kræver, at vi vedvarende og aktivt arbejder med det. 4. Den alsidige udvikling Ministeriet for Børn og Unges faghæfte 47 (Dyrke elevernes faglige, personlige, sociale, kulturelle udvikling) fællesaktiviteter som fremmer elevernes alsidige udvikling: skolens mærkedage (translokation, første/sidste skoledag, skolefest m.v.) emneuger venskabsklasser, elev-til-elev formidling hvordan fremmer ovennævnte alsidige udvikling? hvordan tænker vi alsidig udvikling ind i den daglige undervisning? Spørgsmålene tages op i udviklingsteamet, i afdelingerne m.v. Opfølgning Oplæg om alsidig udvikling ved Anna Marie Illum oktober 2010. Alsidig udvikling set i et samfundsmæssigt perspektiv og i forhold til uddannelsesparathed m.v. skabte en fælles platform og et fælles sprog om begrebet. Efterfølgende er der fokus på emnet i teamarbejdet. 11 11
Skolens mærkedage, temauger, skolefest og lignende er med til at fremme fællesskabet og elevernes alsidige udvikling. Der er bevidsthed om, at elevernes alsidige udvikling indgår i den daglige undervisning ( Det hele menneske ). Teamene medtænker det i årsplanen, og der følges op ved teamsamtaler med ledelsen. 5. Professionalitet Baseret på fagligt opdateret viden om læring og undervisning systematiseret videnformidling og videndeling om undervisning, læring og Classroom Management Workshop: Hvad er god undervisning? Opfølgning Gennem efteruddannelse, kurser og faglitteratur opbygges specialviden, som deles i forskellige fora. En målrettet uddannelsesindsats er med til at styrke professionaliteten, og på afdelings- og teamniveau er der stor opmærksomhed på, hvad god undervisning og klasseledelse er. Lærernes og pædagogers deltagelse i afdeling, fagteam, årgangsteam og klasseteam er en nødvendighed for den professionelle pædagogiske udvikling. Det har vist sig, at teamarbejdet bl.a. står og falder med, at teamgrundlaget er i orden, og at medarbejderne oplever værdien i teamarbejdet. Vi satser i skoleåret 2011-12 på Cooperative Learning på skoleplan. 6. Tryghed, trivsel og tolerance værdiregelsæt nyformuleres (MED-udvalget) Den røde tråd i hele skoleforløbet kulturforståelse integration af de 2-sprogede: Arrangement m/tosprogskonsulent Lisbeth Glerup 12 12
elevernes glæde ved at gå i skole øges ved involvering. Eleverne spiller en afgørende rolle for fællesskabets trivsel og udbytte af undervisningen LP-modellen introduceres Opfølgning Der er formuleret et værdiregelsæt efter en grundig proces i elevgruppen, i medarbejdergruppen og i skolebestyrelsen. Implementeringsprocessen fortsættes i skoleåret 2011-2012, hvor skolebestyrelsen har tilbudt at deltage i forældremøder i alle klasser. Implementering i afdelingerne og klasserne. Oplæg ved tosprogskonsulent Lisbeth Glerup for lærere og pædagoger december 2010. Oplægget medførte et skridt fremad med hensyn til forståelse for den udfordring, der kan ligge i undervisningsopgaven. Vi har stadig mange udfordringer i forhold til optimal undervisning for tosprogede børn. Vi har taget en række konkrete initiativer med hensyn til organisering i skoleåret 2011-2012. LP-modellen bliver ikke et fælles sats på. Vi har efter en grundig proces blandt alle lærere og pædagoger valgt at satse på et målrettet arbejde med systemisk analyse og Cooperative Learning. Indsatsområder 2011-2013 1. Inklusion Der skabes en fælles forståelse af inklusion og de konsekvenser, det har for indretning af undervisningsmiljøet. Der sker et perspektivskifte fra individ til fællesskabet, hvor læringsmiljøet er optimalt for alle børn. Fokus flyttes fra barnets særlige behov (mangler) til læringsmiljøet og de sociale fællesskaber og oplevel- 13 13
sen fællesskab, aktiv deltagelse og højt trivsels- og udviklingsmæssigt udbytte for alle børn skal øges. Fælles temadag med oplæg af pædagogisk konsulent Thue Fast Jensen med analyse af konsekvenserne og de nødvendige tiltag. Processen styres af skolens resursecenter og bygger på de mange gode erfaringer vi har gjort i forhold til inklusion 2. Mål- og indholdsbeskrivelse for Torsted SFO På baggrund af den kommunale beskrivelse er der udarbejdet mål- og indholdsbeskrivelse, som er godkendt i skolebestyrelsen juni 2011. Den videre proces er implementering i hverdagen 3. Fra Pædagogisk servicecenter til Pædagogisk læringscenter Skolens læringscenter medvirker til skolens udvikling af innovative, formidlende og pædagogiske tilgange, der bidrager til skolens udvikling Grundlaget er Horsens Kommunes visioner for læringscenteret og Danmarks skolebibliotekarers hæfte Skolebibliotek som læringscenter 2010. Læringscentret understøtter lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige kompetencer og faglige udvikling. Læringscentret tilbyder rådgivning og vejledning i forhold til læringsmål, læreprocesser, læremidler og læringsrum Medarbejdere tilknyttet læringscentret og ledelsen har igangsat den proces, som skal udvikle skolens læringscenter som beskrevet i fælles kommunale visioner og mål samt oplæg fra Danmarks Skolebibliotekarer. Udmøntning af udvalgte områder i skoleåret 2011-2012 14 14
4. Cooperative Learning Flere aktive og motiverede elever i læring og udvikling af elevernes ansvarlighed gennem aktiv deltagelse i skiftende team og makkerpar. Gennem samarbejdsbaseret læring udvikles det sociale og faglige klassemiljø. Kursus med teoretisk baggrund og præsentation af forskellige strukturer afpasset afdelinger og klassetrin (Mette Maria Rydén). Herefter afprøvning i praksis, og en opfølgende temadag i september. Temamøde med opfølgning - fagudvalg udarbejder praksiseksempler 5. Læring og multimodalitet Et skoleudviklingsprojekt på 4. årgang i samarbejde med Hattingskolen og Lundskolen Udvikling af en multimodal tilgang til undervisning og læring, der gennem brug af teknologi motiverer og kvalificerer med henblik på at fastholde og udvikle lyst og fortsat læring hos alle elever. Fremadrettet, kvalitativ og eksperimenterende læring - som skaber basis for at sikre en højere grad af selvhjulpenhed hos eleverne - skal understøtte den enkelte elevs oplevelse af at være i læring samt udvikle en tydelig bevidsthed hos den enkelte elev om, hvad der skal læres og hvorfor Gennem en praksisnær udvikling af kvalifikationer og kompetencer hos den enkelte lærer og pædagog fokuseres på sammenhængen mellem teknologi og læring. Gennem brug af moderne teknologi udvikle undervisningsformer, organisering og læringsmiljøer, der styrker mulighederne for, at alle elever kan blive udfordret og finde ejerskab, højner personalets arbejdsglæde og deres kreative udfoldelse i det daglige arbejde. 15 15
6. Sprogpolitisk handleplan Børnene udvikler et aktivt sprog og skriftsprog til læring og personlig udvikling, tilegnelse af viden og forudsætninger for at indgå i et senere uddannelsesforløb Rød tråd i arbejdet med sprog med målrettede og sammenhængende sproglige miljøer Der gøres en særlig indsats på førskoleområdet ved et udvidet samarbejde mellem institution og skole for yderligere at forbedre børnenes sproglige forudsætninger Forbedre resultaterne af indsatsen på 4.-9. klassetrin Fælleskommunal kick-off dag Arbejdsgruppe udarbejder lokal handleplan for. Arbejdsgruppe på tværs af dagtilbud og skole udarbejder en distriktshandleplan 16 16
Udfordringer Den røde tråd Dispensationen ophører pr. maj 2012, hvor indgår på lige fod med de øvrige skoler i Den røde tråd I forbindelse med nybyggeri og renovering vil der være lokalemæssige udfordringer i 2012. Et af emnerne i samarbejdet mellem institution og skole skal fra maj 2012 være et konkret naturfagligt projekt Byggeri og renovering Nybygning i 2011-12 indeholdende fagområderne musik, håndarbejde/tekstil og naturfag med et udpræget tværfagligt sigte og anvendelse af både inde- og udefaciliteter Den del af skolen, som endnu ikke er renoveret, renoveres fra maj 2012 til årsskiftet 12-13 Generationsskiftet er delvis sket inden for de sidste to år. Gruppen af personaler over 60 år er på 12 personer Fortsat tilgang af elever både fra distriktet og fra andre distrikter giver løbende udfordringer, idet skolen i sin organisering er opbygget som en firesporet skole. 17 17
Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt. 388 20 2010/2011 895 38 0.-9. klasse 2 læseklasser 2009/2010 844 36 0.-9. klasse 2 læseklasser 2008/2009 833 35 0.-9. klasse 3 læseklasser 2007/2008 789 34 0.-9. klasse 4 læseklasser Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/2011. Tabel 4.12 Elevoplysninger *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,2 11,4 11,7 2010/2011 23,1 13,6 8,7 2009/2010 23,0 13,3 8,6 2008/2009 18,9 13,4 8,1 2007/2008 22,8 13,7 8,8 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. 18 18
Tabel 4.13 Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 34,4% 656 21,9 2010/2011 34,7% 667 22,2 2009/2010 36,1% 695 23,2 2008/2009 35,9% 690 23,0 2007/2008 35,9% 690 23,0 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og 2011. Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på 1924. Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september 2009. Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med 1.924. Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. 19 19
Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3,0 2.157 1.702 2010/2011 3,5 2.042 1.348 2009/2010 4,4 1.852 1.398 2008/2009 5,0 2.665 2.394 2007/2008 3,9 1.782 1.417 Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune 2011. Tabel 4.15 Økonomioplysninger Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til Budget til specialklasser, modtagelsesklasser og hold enkeltintegr. og hold i kr. HK gnsnt. 83.114 - - - 2010/2011 43.992 39.372.438 1.194.381 617.606 2009/2010 43.752 36.927.079 1.158.334 541.332 2008/2009 42.224 35.172.601 1.096.680 55.498 2007/2008 42.391 33.531.605 1.004.834 54.611 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2008/2009. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. 20 20
Tabel 8.15 Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Antal elever HK gnsnt. 367 2010/2011 41 2009/2010 36 2008/2009 12 2007/2008 0 Datagrundlag: Skolernes indberetninger maj/juni 2011. Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene 2008-2011 Afgangsprøve HK gnsnt. 2009 2010 2011 2011 Dansk, læsning 5,1 6,6 6,4 5,5 Dansk, retstavning 6,2 7,2 7,2 6,0 Dansk, skriftlig 5,2 6,1 6,5 6,1 Dansk, orden 5,0 6,9 5,6 5,4 Dansk, mundtlig 6,5 7,1 7,4 7,2 Matematik, færdighedsregning 7,6 7,1 7,0 6,3 Matematik, problemregning 7,4 7,2 6,8 5,7 Engelsk, mundtlig 6,5 7,1 7,4 6,9 Engelsk, skriftlig * 5,3 7,0 7,4 Fysik/kemi 5,7 5,2 6,6 5,5 Biologi, skriftlig 6,6 9,1 7,8 7,2 Geografi, skriftlig * 6,4 8,8 9,4 8,2 Kristendomskundskab * 6,9 Obligatorisk projektopgave 6,0 5,6 5,2 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk 21 21
Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Overgang til 2009 2010 2011 Ungdomsuddannelse 44% 55% 55% 10. klasse tilbud 55% 45% 45% Andet 2% 0% 0% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 0% 0% 59% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 0% 0% 37% HK gnsnt., andet 0% 0% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. Horsens/Hedensted Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt. 0 0 97% 0 3% 0 1% 2010/2011 28.950 28.731 99% 1.024 4% 219 1% 2009/2010 8.100 7.950 98% 647 8% 50 1% 2008/2009 27.570 25.755 93% 788 3% 27 0% 2007/2008 8.502 7.762 91% 702 8% 38 0% Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for 1.-10. klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. 22 22
Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 76% 23% 1% 2010/2011 33 85% 15% 0% 2009/2010 34 82% 18% 0% 2008/2009 31 81% 19% 0% 2007/2008 34 76% 0% 24% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. Lignende Andre i faget kompetencer kompetencer HK gnsnt. 64% 32% 4% 2010/2011 33 79% 21% 0% 2009/2010 34 88% 12% 0% 2008/2009 31 84% 16% 0% 2007/2008 30 77% 0% 23% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 23 23
Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget 24 24 Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 11% 2% 2010/2011 25 84% 16% 0% 2009/2010 26 88% 12% 0% 2008/2009 24 88% 13% 0% 2007/2008 24 88% 0% 12% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. Lignende Andre i faget kompetencer kompetencer HK gnsnt. 40% 50% 10% 2010/2011 22 50% 50% 0% 2009/2010 23 48% 52% 0% 2008/2009 21 29% 71% 0% 2007/2008 21 19% 5% 76% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. Lignende Andre i faget kompetencer kompetencer HK gnsnt. 66% 33% 1% 2010/2011 11 100% 0% 0% 2009/2010 12 75% 25% 0% 2008/2009 10 70% 30% 0% 2007/2008 9 56% 0% 44% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011
Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget 25 25 Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 80% 18% 3% 2010/2011 11 73% 27% 0% 2009/2010 12 33% 67% 0% 2008/2009 10 10% 90% 0% 2007/2008 9 56% 0% 44% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. Lignende Andre i faget kompetencer kompetencer HK gnsnt. 83% 17% 0% 2010/2011 11 100% 0% 0% 2009/2010 12 92% 8% 0% 2008/2009 10 90% 10% 0% 2007/2008 9 89% 0% 11% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Uddannelsesniveau Antal lærere /klasser Liniefag el. Andre lignende kompetencer HK gnsnt. 78% 22% 2010/2011 13 38% 62% 2009/2010 8 25% 75% 2008/2009 2 0% 100% 2007/2008 2 0% 100% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-aug. 2011. Beregningsmetode varierer fra år til år. Se bemærk. i tekst.
Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,47% 2011 428,0 0,25 2010 292,3 0,15 0,32% 2009 553,5 0,33 0,60% 2008 496,0 0,30 0,48% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,16% 2011 42,0 0,03 2010 324,0 0,16 0,35% 2009 192,0 0,11 0,21% 2008 379,0 0,23 0,36% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 26 26
Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,48% 2011 353,0 0,21 2010 554,8 0,28 0,60% 2009 412,0 0,25 0,45% 2008 52,0 0,03 0,05% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,63% 2011 218,0 0,13 2010 416,5 0,21 0,45% 2009 232,0 0,14 0,25% 2008 285,0 0,17 0,27% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 27 27
Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2010/2011 HK gnsnt. 2011 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 0 83% 0 73% 0 62% 0 43% 2011 104 87% 80 92% 76 72% 42 44% 2010 84 91% 84 79% 52 57% 30 36% 2009 87 90% 66 69% 41 53% 6 8% 2008 71 75% 57 73% 36 50% 38 42% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.17 SFO2-andelen i skoleåret 2010-2011 HK gnsnt. 2011 Antal % Antal % Antal % Antal % 0 29% 0 17% 0 13% 0 1% 2011 16 20% 1 1% 0-0 - 2010 2009 2008 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 28 28
Elevfravær Tabel 9.1 Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK 2011 - - - - - - - - 2011 898 8,7 5451 806 2045 515 288 56 2010 2009 2008 Datagrundlag: KMD Elev Tabel 9.2 Elevfravær for normalklasser fordelt på fraværstyper Alle Ekstraordinær Sygdom Ulovligt fravær fraværstyper frihed Dage Elevtal Dage Elever Dage Elever Dage Elever pr. elev HK 2011 - - - - - - - - 2011 882 8,5 5281 793 2002 503 237 54 2010 2009 2008 Datagrundlag: KMD Elev 29 29
Tabel 9.3 Elevfravær for specialklasser fordelt på fraværstyper Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK 2011 - - - - - - - - 2011 16 16,3 168 13 41 11 51 2 2010 2009 2008 Datagrundlag: KMD Elev Procedure ved fravær Klasselærerne laver månedligt en elektronisk opgørelse over fraværet. Denne afleveres på skolens kontor og videresendes til forvaltningen. Hvis der i opgørelsen er forhold, som giver anledning til reaktioner, kontakter klasselæreren elev og forældre angående fraværet, og der skrives et notat i elevplanen. Ved yderligere bekymring involveres ledelsen og sundhedsplejerske samt PPR efter behov. I de få vanskelige sager laves en underretning til BFR så vidt muligt i samråd med forældrene. NB. Holdningen er, at vi skal passe på elevernes 200 skoledage. 30 30
31
Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsenskommune.dk BØRN OG UNGE