10 år med DRG konferencen 2013 Økonomi og kvalitet. regionmidtjylland, Herning. Jes Søgaard Professor, sundhedsøkonom



Relaterede dokumenter
DSKS Årsmøde januar 2015 Hotel Nyborg Strand

SYNLIGHEDSREFORMEN HVAD BETYDER KVALITETSARBEJDET? HVILKE DATAKILDER BRUGES? HAR KVALITETSFOKUSSET ØKONOMISKE KONSEKVENSER?

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

Kan de ambitiøse kvalitetsmål nås med de eksisterende økonomiske rammer for og økonomistyring i sundhedsvæsenet? Jes Søgaard, KB, AU

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

Styrings- og afregningsmodeller i sundhedsvæsenet Incitamentsstrukturer og DRG

Værdibaseret Styring. Jakob Kjellberg

Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

Munkebjerg 6. november 2009 Thomas Maribo Fysioterapeut, cand.scient.san., ph.d. studerende

Hovedspørgsmål. Hvordan påtænkes kvalitetsparametre indregnet i DRG afregningen?

DSS årsmøde 2013 Hvordan kan økonomiske incitamentsmodeller fremme en hensigtsmæssig udvikling?

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst

Kvalitet i regionerne

PERSPEKTIVERING: HVAD HAR VI LÆRT AF STYRINGSFORSØG, OG HVAD ER DEN NÆSTE UDFORDRING?

Incitamenter til kvalitet økonomiske konsekvenser af øget kvalitet

PERSPEKTIVER PÅ DRG-SYSTEMET MARIA FRIIS LARSEN Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning

Udfordringer og erfaringer fra tværsektorielt samarbejde, når det er bedst set fra et hospitalsledelsesperspektiv.

Jf lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

Kvalitet. Dagens Mål

Revision af økonomistyring og digitalisering Spor 4 Mål- og resultatstyring v. Produktionsdirektør Mahad Huniche

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2

PROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger

Økonomiske styringsmodeller i nulvækst: Er DRG systemet slidt op? Hvad gør vi med modellen for almen praktiserende læger?

Bidrag til en ny. sundhedspolitik

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?

d. Ældre e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES

En alternativ udgiftsvej ja tak!

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvad bliver vi målt på og hvordan? - set fra et hospitalsperspektiv

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

Brug af data fra kliniske kvalitetsdatabaser i Region H

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Indsæt Billede Fra fil her

Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

vi understøtter sammenhæng vi rådgiver og prioriterer vi fremmer udvikling og innovation vi er handlekraftige og effektive

Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Sammen skaber vi værdi for patienten

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. De første og de næste 20 år

Triple Aim Bedre sundhed for indsats af færre ressourcer

Når sikkerhedsinitiativer bliver interessante for økonomichefen historien om at flytte et bjerg

Ledelse af patientforløb på tværs af sektorer et opgør med silo-tænkning og forskellige kulturer

2

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors

DANSKE OG INTERNATIONALE ERFARINGER MED VÆRDIBASERET STYRING - UDFORDRINGER OG MULIGHEDER FOR UDVIKLING AF STYRING I FREMTIDEN

Sammen skaber vi værdi for patienten

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 5/2011 om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Prioriteringskoncept version 1.0, April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Akkreditering almen praksis

Kort om privathospitaler

Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt. Primærsektoren har historiske betalt sygehusmedicinen

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Triple Aim i Region Midtjylland

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?

Ny strategi for kvalitet i sundhedsvæsenet

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Statusnotat Værdibaseret sundhed

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Region Hovedstaden. VÆRDI FOR PATIENTEN principper og dilemmaer

Notat til Statsrevisorerne om beretning om regionernes præhospitale indsats. Juni 2014

Erfaringer fra DANBIO databasen

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

PRO-data som redskab til patientinddragelse

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Ny model for vurdering af medicin

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.

Økonomiske incitamenter som styringsredskab for sundhedsudgifter i det danske sundhedsvæsen

Kommunal medfinansiering

Transkript:

10 år med DRG konferencen 2013 Økonomi og kvalitet regionmidtjylland, Herning Jes Søgaard Professor, sundhedsøkonom

De næste 35 minutter 10 år med DRG (faktisk 20!) Indledende om DRG Sundhedsøkonomiske udfordringer I helikopterperspektiv Triple Aim og de nye sundhedspolitiske målsætninger Kvalitet Sammenhæng Cost-effectiveness (LEON, få patienten ud af det dyre sygehus) Kan økonomiske incitamenter understøtte de nye sundhedspolitiske målsætninger og hvordan? Afslutning og måske nogle forslag

Indledende kommentarer om DRG I DRG er kommet for at blive Under løbende udvikling og klinisk tilpasning nationalt og regionalt Ikke kun vigtig til afregning, også som commodificering af en tidligere diffus ydelsesproduktion DRG og omkostningsdatabasen giver data til rettidige, valide og reliable omkostningsestimater planlægning og forskning Det var ikke let for 30 år siden at estimere omkostninger, begyndte forfra hver gang

Indledende kommentarer om DRG II Aktivitet og økonomi: Grundlag for faglig dialog ml DJØF er og klinikere Kvalitet og økonomi: Vil udvide den dialog Klinikere på mellemlederniveau vil gerne forstå DRG regnskaberne bedre DRG er kommet for at blive, men Jeg sporer et suk også her på konferencen over at nuværende afregningssystem stadig er for aktivitetsorienteret og utilstrækkeligt aligned til den nye sundhedsdagsorden

Aktivitet og økonomi, Kvalitet og økonomi Alt til rette tid For 10-15 år siden et behov for aktivitetsfokus, rettidighed og produktivitet og det må godt koste ekstra Nu: et behov for høj aktivitet af det rette, af høj kvalitet og værdi, leveret de rette steder, sammenhængende med høj produktivitet, og uden at det koster ekstra Kvalitetsdagsordenen presser hårdere nu, og vi har partielt q- målene Sammenhæng og lægespecialisering hænger negativt sammen Sundhedsdagsordenen fordi vi ligger så dårligt Det økonomiske råderum er snævert Brændende platform? Triple Aim kommer som regn fra himlen!

Flere ældre Flere kronikere Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres 450 Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Index EU15: 1970=100 Sundhed OECD23: SU/BNP OECD23: EU15: SU/BNP Sundhed DK: SU/BNP 100 1970 1970 1980 1980 1990 1990 2000 2000 2010 2010 Fri og lige adgang, altså skattefinansiering OECD23: GDP 400 350 300 DK: Sundhed 250 200 150 Sundhedsøkonomiske udfordringer Skatterne 450 må Sundhedsudgifterne er Index: Et Finansieringsudfordringer Løsninger nyt mindset ikke stige Udgifter/cap vokset er firdoblet næsten på dobbelt 40 år The Prioriteringer Triple Aim Effektiviseringer Stærk så Næsten hurtigt dobbelt som BNP så Better Tikkende care Brugerbetaling økonomisk Bortset hurtigt fra som DK BNP før 2000 Vi Better kunne i 80 erne Men bombe health døde styring af det! DK en undtagelse Lower costs 1970 1980 1990 2000 2010 Datakilder: OECD Health Data 190 180 170 160 150 140 130 120 110 100 90 Regeringens 2020 plan 0,8% off.udg.vækst < BNP vækst 400 350 300 250 200 150 100

De tre store mål og dermed styringsparametre Kvalitet Outcome Økonomi Faglig kvalitet, proceskv (NIP)., patientsikkerhed, Service- og adgangskvalitet, ventetider, Klinisk outcome, efficacy (virker det), overlevelse Folkesundhed, befolkningens sundhedstilstand Økonomisk effektivitet, nytter det, cost/effectiveness Udgiftsstyring (budget, takst/aktivitetsstyring, produktivitet) Disse overordnede styringsparametre er vigtige i vores sundhedsvæsen, og der er fokus på dem parallelt. Ikke et koordineret og samtidigt fokus. Den samtidighed skaber Triple Aim sådan rent sprogligt!

Triple Aim Et nyt mind set for økonomi- og kvalitetsstyring i sundhedsvæsenet En effektiviserings- og prioriteringsstrategi Triple Aim: Samtidig forfølgelse af Population Health, Experience of Care & Costs per capita Bruges af Health Plans som Kaiser Permanente NHS Scotland NHS England & Wales DaR & Lægeforeningen ØA2014 Bedre patientoplevet kvalitet Bedre sundhedstilstand Lavere sundhedsudgifter pr. indbygger Kilder: Berwick et al, Health Affairs 2008, Bisognano & Kenney: Pursuing the Triple Aim, 2012 Ord er vigtige! Men skal følges op af dokumentation og handling. Triple Aim sammenhænge skal dokumenteres, også hvor de ikke umiddelbart er rigtige. Triple Aim benchmarking

Danske Regioners forventninger til effektivitet fremover: Dansk fokus her The Triple Aim Better care Better health Lower costs Smuk tanke, men det fordrer, at regionerne dokumenterer kvalitet og omkostninger i deres kvalitetsprojekter Kilde: Program for Sundhedsfagligt Forum 2011, Danske Regioner

The Health Foundation bad John Øvretveit gennemgå erfaringer og forskning om kvalitet, outcome og costs i sundhedsvæsenet SPØRGSMÅL Does Improving quality save money? (2009) Does clinical coordination improve quality and save money? (2011) Do changes to patientprovider relationships improve quality and save money? (2012) SVAR Tjah bum, bum Det kan ikke udelukkes, Mangel på gode cost-studies, og relevante cost measures De ønskede sammenhænge skal designes, nøje tilrettelægges og implementeres specifikt Overordnet styring og incitamenter ikke tilstrækkeligt

Juran Modellen for Kvalitet og Omkostninger I: Man investerer i god kvalitet Omkostninger Investeringer i god kvalitet Dårlig kvalitet God kvalitet Anne Hvenegaard: Exploring important methodological issues related to the validity and usefulmess of efficiency analysis, PhD-thesis, University of Southern Denmark 2009

Juran Q-E Modellen: II Man høster benefits af investeringerne Omkostninger Investeringer i god kvalitet Omkostninger på grund af dårlig kvalitet Dårlig kvalitet God kvalitet Anne Hvenegaard: Exploring important methodological issues related to the validity and usefulmess of efficiency analysis, PhD-thesis, University of Southern Denmark 2009

Juran Q-E modellen: III: Samlede omkostninger ses ved vertikal addition Omkostninger Samlede omkostninger Investeringer i god kvalitet Omkostninger på grund af dårlig kvalitet Dårlig kvalitet God kvalitet Anne Hvenegaard: Exploring important methodological issues related to the validity and usefulmess of efficiency analysis, PhD-thesis, University of Southern Denmark 2009

Regeringens Kvalitet og Økonomi dagsorden Svend Særkjær og Poul Erik Hansen i går/dag Behandling af høj kvalitet Kvalitetsudvikling på sygehuse og ensartet kvalitet i nære sundhedstilbud Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet Behandling på laveste effektive omkostningsniveau, sammenhængende patientforløb og effektiv forebyggelse Omkostningseffektivitet Udflytning af aktivitet fra sygehusmatriklen, afslutning af patienter, samling af behandlinger i én kontakt og omlægning fra stationær til ambulant behandling

Hvad betyder kvalitetsarbejdet ØA14 Behandling af høj kvalitet 1. Synlighedsreform 2. Regionale og lokale forsøg med afregning efter kvalitet Sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet 1. Prioritering (i regionerne) af 250 mio. kr. til indsatser for f.eks. ældre medicinske patienter og personer med kroniske sygdomme 2. Metode til dokumentation af effekter ved tiltag på tværs af sektorer Omkostningseffektivitet 1. Moderniseret aktivitetsstyring for at reducere fokus på aktivitet og fremme fokus på kvalitet og sammenhæng 2. Mere tidssvarende (forløbsorienteret) DRG-system

Triple aim tilgangen, jf. ØA13 Forbedringer af befolkningens sundhedstilstand Lavere udgifter pr. borger Forbedringer af den patienterfarede kvalitet

Indikatorer på mørkerød baggrund er ikke tilgængelige på nuværende tidspunkt Fokuspunkter i synlighedsreformen

Kvalitet i Triple Aim fokuserer på patientoplevet kvalitet Mere fokus på Patientoplevet kvalitet Patienttilfredshed (LUP) men meget mere PatientReportedOutcomeMeasures PROMs Patientinddragelse (Shared Decision Making) Patientoplevede ændringer i sundhedsrelateret livskvalitet (SF36, EuroQoL, ) Fra brug i klinisk forskning til brug i styring Skal vi systematisk registrere PROMs og HrQoL? Cost-Effectiveness: C/ QALY Donald Berwick har høre Bent Hansen snakke om Patienten I Centrum

Kan Regeringens Kvalitet og Økonomi dagsorden understøttes af afregningsordninger I Kvalitet Value based capitation Pay for Performance, P4P Kvalitetsjusterede/vægtede takster Bevillingsudmøntning betinget af kvalitetskrav og/eller målopfyldelse Samarbejde på tværs Bundled payment (betaling for hele patientforløb evt. på tværs af flere institutioner/sektorer) Tværgående/periodetakster Budgetfællesskab flere eksempler i samarbejder ml kommuner og regioner 250 mkr + 300 mkr puljerne I ØA2014

Kan Regeringens Kvalitet og Økonomi dagsorden understøttes af afregningsordninger II Omkostningseffektivitet (begrebet bruges lidt uklart) LEON. (Få/holde patienterne ude af de dyre sygehuse). Dokumenter at det er det rigtige at gøre så lægerne forstår det og anerkender det, og patienterne/borgerne ligeså Få organiseret det kliniske samarbejde omkring borgeren/patienten (kommunale sundhedspersoner, almen praksis og sygehusspecialister) Sørg for finansiering og aligned (trækker i samme retning) økonomiske (og andre) incitamenter Bundled payment og tilbageløbsmodeltankegang. Allokere efter C/ E Value based Payment Se under Kvalitet

P4P er kendt i Danmark. 16 i Reglement for Sygehuset i Nykøbing på Mors Anno 1870: Distriktlægens Honorar for de Syges Behandling, som indlægges for offentlig Regning, bestemmes til 4 Rigsdaler for hver helbredt Patient, imod at det er Lægens Pligt, uden videre Honorar, paany at tage Patienten under Behandling, såfremt denne inden 2 Aar fra denne Tid han er udskreven atter maatte komme under Kuur for samme Sygdom. Tak til Jan Højgaard Funder Holmstrom, B., & Milgrom, P. (1991). Multitask Principal-Agent Analyses: Incentive Contracts, Asset Ownership, and Job Design. Journal of Law, Economics, and Organization, 7, 24.

Internationale erfaringer med betaling for kvalitet / pay for performance Søren Rud Kristensen, Manchester University KAN MAN BETALE SIG TIL BEDRE KVALITET? Svaret =?

Hvorfor betale for kvalitet? Institute of Medicine (2001) afdækker stor national variation i kvalitet Foreslår at afregningssystemet bærer en del af ansvaret Foreslår at designe afregningssystemer der giver incitament til at levere ydelser af høj kvalitet

Hvad er betaling for kvalitet / (Pay for performance (P4P)) Sammenhæng mellem resultat og belønning Belønning knyttet til opnået resultat på en eller flere kvalitetsindikatorer Skal give incitament til at fokusere på kvalitet Til sygehuse Til sygehusafdelinger Til sundhedsfagligt personale

The definition of quality may be almost anything anyone wishes it to be although ordinarily a reflection of values and goals current in the medical system and in the larger society of which it is part (Donabedian, 1966, p. 167)

Kvalitetsdefinitioner (et udvalg) Kvalitetens dimensioner (Donabedian, 1966) Struktur Proces Resultat Kvalitet fra forskellige perspektiver (Worning et al., 1992) Organisatorisk kvalitet Professionel kvalitet Patientoplevet kvalitet Kvalitet for den enkelte (Campbell et al., 2000) Effektivitet Adgang

P4P er kendt i Danmark. 16 i Reglement for Sygehuset i Nykøbing på Mors Anno 1870: Distriktlægens Honorar for de Syges Behandling, som indlægges for offentlig Regning, bestemmes til 4 Rigsdaler for hver helbredt Patient, imod at det er Lægens Pligt, uden videre Honorar, paany at tage Patienten under Behandling, såfremt denne inden 2 Aar fra denne Tid han er udskreven atter maatte komme under Kuur for samme Sygdom. Tak til Jan Højgaard Funder Holmstrom, B., & Milgrom, P. (1991). Multitask Principal-Agent Analyses: Incentive Contracts, Asset Ownership, and Job Design. Journal of Law, Economics, and Organization, 7, 24.

Udbredelse Kilde: OECD (2010), Value for Money in health spending, p. 114

Incitamenter og multidimensionelle mål En organisation kan have flere opgaver En opgave kan have flere dimensioner Hvis opgaver/dimensioner er substitutter og ikke alle dimensioner måles eller belønnes Agenten får incitament til at fokusere på de belønnede dimensioner Der gives indirekte incitament til at nedprioritere de ikke belønnede dimensioner Holmstrom, B., & Milgrom, P. (1991). Multitask Principal-Agent Analyses: Incentive Contracts, Asset Ownership, and Job Design. Journal of Law, Economics, and Organization, 7, 24.

Forbehold om 4P4 I Styring med incitamenter kræver at man ved hvad man skal styre efter Med et komplekst og mangedimensionelt kvalitetsbegreb kan definition og måling af effekter i sig selv være en udfordring Betaling for kvalitet enkelte dimension af kvalitet kan føre til en skævvridning af indsatsen i forhold til det tiltænkte Belønning af det umiddelbart målelige kræver derfor betydelig omtanke Og ved hvordan man skal håndtere opportunistisk klinisk adfærd

Forbehold II Usikkert om det virker at betale for kvalitet Men måske er belønningen bare ikke stor nok? Usikkert om det virker at straffe sig til kvalitet Og kan medføre høj grad af detailstyring fra centralt hold Demonstrationsprojekter er velkomne før nationale programmer udrulles

Sammenfatninger I Triple Aim skal operationaliseres ellers dør den Elementerne skal måles, monitoreres samtidigt og korreleres Patientoplevet kvalitet skal defineres og måles Synlighedsreform ja tak! Men er synlighed nok! Kan/skal økonomiske incitamenter bruges? Valuebased, riskadjusted capitation P4P, bundled payment, alle buzz wordsne

Sammenfatninger II Kan/skal økonomiske incitamenter bruges? Valuebased, riskadjusted capitation P4P, bundled payment, alle buzz wordsne Lettere sagt end gjort Regionale og lokale forsøg Sæt dem I system (sammenligne før/efter, kontrol regioner) Cost-effectiveness dagsordenen Reelt er det LEON, og det er ok Få det organiseret, finansieret og dokumenteret Tak for opmærksomheden