Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Relaterede dokumenter
Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Pædagogiske læreplaner.

Alsidige personlige kompetencer

Børnehavens lærerplaner 2016

Læreplaner. Vores mål :

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Forord. Indholdsfortegnelse

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

7100 Vejle 7100 Vejle

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Pædagogiske læreplaner

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Pædagogiske læreplaner i praksis

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Vedrørende: anmodning om godkendelse af den private børnehave Solsikken, som integreret institution.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Tumlebo Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Barnets alsidige personlige udvikling

Pædagogisk Plan. Børnehaven Hedelundsgade 2011 BØRNEHAVEN HEDELUNDSGADE

Læreplan for Selmers Børnehus

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne til 2011.

Pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

LÆREPLANER FOR BØRNEHUSET HUMLEHUSET

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Maglegårdens arbejde med børns overgang fra børnehave til SFO/børnehaveklasse.

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Projekt i uge 47. Barnets alsidige personlige udvikling

Læringsmål og indikatorer

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe Tlf Mail: takas@esbjergkommune.dk

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Fatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Præsentation af Daginstitutionen Regnbuen: Pædagogisk læreplan: Tema 1, barnets alsidige personlige udvikling:... 3

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Barnets alsidige personlige udvikling

BØRNEHUSET VANDPYTTEN`S LÆREPLANER

Transkript:

Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13

Natur og naturfænomener Sammenhæng Styrkelse af børnenes kendskab til naturen. Barnet skal udfordres og understøttes i at bruge og udvikle deres sanser i naturen. De ansatte skal have kendskab og viden omkring naturen og naturfænomener. De ansatte agerer nysgerrige og undersøgende i samværet med børnene. De ansatte er bevidste om hvilken rolle de har hvornår vi er foran, ved siden af og bagved børnene. Mål Børnene får kendskab og viden om natur og naturfænomener. Børnene bliver nysgerrige og spørgende i at undersøge naturen. Børnene bliver bevidste om cyklussen i naturen. Børnene lærer, at bruge hinanden og egen krop i naturen. Børnene bliver nysgerrige på dyre- og planteliv i de omgivelser, det agerer i. Legepladsens mange muligheder bliver brugt. Børnene udvikler respekt og får erfaring med dyr og fauna. Børnene bruger deres sanser i naturen. Inklusionsperspektiv Sikre at alle børn kan deltage på deres udviklingsniveau. At vi som voksne er opmærksomme på de enkelte børns kompetencer og viden om natur og naturfænomener. Tiltag 3-6 årige Nærmiljøet benyttes til forskellige aktiviteter. Børnene får til opgave at have et undersøgende fokus på et bestemt område. Indsamle materiale, litteratur og redskaber til forskellige aktiviteter. Børnene afprøver forskellige undersøgelser, f.eks. fryser og tør vand det samme udenfor i skygge og i solen. Bruge legepladsen mange muligheder; benytte træerne, undersøge dyrelivet, lave bål, se og undersøge blomster, træer m.m. Børnene får i fællesskabet kendskab til hinandens kompetencer og ressourcer. Her er personalet meget opmærksomme på det, de enkelte børn siger, samt efterfølgende at følge op på det sagte, således medinddragelse af de øvrige børn tilgodeses. Der afholdes børnemøder, hvor børnene inddrages og har medbestemmelse. De voksne udviser interesse og er spørgende overfor børnenes ideer og ageren. Til samling, benyttes årets gang som tema. Alle børn bruger hænderne og mærker de forskellige blade, dyr og andre ting i naturen. Børnenes lugte- og smagssans bliver brugt i aktiviteter. Børnene bliver opmærksom på de forskellige lyde, der er i naturen.

Tegn Børnene fordyber sig og bruger legepladsen på en anderledes måde. Børnene er fortællende omkring deres oplevelse i naturen. Børnene er til samling er bevidste om naturens gang. Børnene har kendskab til nærmiljøets muligheder. Børnene har mod til at overskride egne grænser. Børn bliver mere nysgerrige. Børnene husker de beslutninger de har truffet på børnemøde. Børnene er bevidste om deres sanser. Evaluering Børneinterview. Billeder. Barnets bog. Gode historier. Børnene tegner deres forståelse af en oplevelse eller projekt. Evaluering af projektet. Hvad har fungeret, og hvad skal justeres til næste gang? Foto tilgår ssenere.

Krop og bevægelse Sammenhæng Styrke børnenes bevidsthed om kroppen. De ansatte skal have en basisviden omkring kroppen og den motoriske udvikling. De ansatte skal være deltagende i aktiviteter. De ansatte har kendskab til vigtigheden af kosten og hygiejne. Mål Give børnene en forståelse af og kendskab til egen og andres kroppe. Børnene skal have erfaringer med at bruge kroppen i forskellige læringsrum. I samarbejde med andre børn, lærer børnene om bevægelse og koordination. Vi styrker børnenes labyrintsans, taktilsans (følesansen) og kinæstetiske sans (stillingssansen). Sikre børnenes forståelse af kendskab til egen hygiejne og kost. Børnene skal kunne de grundlæggende fin- og grovmotoriske færdigheder inden skolestart. Inklusionsperspektiv Sikre at alle børn kan deltage på deres udviklingsniveau. Som voksne er vi opmærksomme på de enkelte børns kompetencer og viden i forhold til krop og bevægelse. Der er opmærksomhed på de sansesensitive og for tidlig fødte børn. Der igangsættes særlig aktiviteter og tiltag for at sikre alle børns deltagelse i fælles aktiviteter. Tiltag 3-6 årige Bruge salen til motoriske og kropslige aktiviteter. Bruge legepladsen og nærmiljøet til at udfordre børnenes sanser, krop og motorik. Indsamle materiale, litteratur og redskaber til forskellige aktiviteter. Børnene får kendskab til hinandens kompetencer og ressourcer. Give børnene mulighed for medinddragelse og medbestemmelse i valget af forskellige aktiviteter. Maddag en gang om måneden. dette kan være bålmad, smør-selv-dage m.m. I samarbejde med områdebestyrelse og forældre udarbejde en kostpolitik. Besøg af sundhedsplejerske, hvor det overordnede tema er hygiejne. Støtte børnene i håndvask etc.

Tegn Børnene viser glæde ved at bruge kroppen i forskellige situationer. Børnene får kendskab til kroppens funktioner. Børnene får kendskab til både sunde og usunde madprodukter. Børnene mester inden skolestart de grundlæggende fin- og grovmotoriske færdigheder. Børnene spørger og tilbyder hinanden hjælp. Børnene kender til forskellige lege og aktiviteter og er med til at udforme og infomere de andre børn om reglerne. Børnene er bevidste om, hvornår de skal vaske hænder. Evaluering Børneinterview. Billeder. Barnets bog. Gode historier. Børnene tegner deres forståelse af en oplevelse eller projekt. Evaluering af projektet. Hvad har fungeret, og hvad skal justeres til næste gang? Foto tilgår senere.

Sociale kompetencer Sammenhæng Støtte børnene i at udvise omsorg for hinanden, samt tage medansvar og medbestemmelse. Børnene skal lære at respektere hinandens forskellighed. Personalet er støttende og nærværende. Mål Børnene inddrages og støttes til at være aktive og deltagende i fællesskabet. Børnene får i deres tid i børnehaven mindst 1 eller flere venner. Børnene respekterer hinandens forskellighed. Børnene får forståelse for, hvad et venskab er. Børnene skal støttes og vejledes i konfliktløsning. Børnene kan indgå i en dialog og lytte til andre. Børnene lærer at tilsidesætte egne behov. Inklusionsperspektiv Sikre at alle børn har venskaber, samt at alle kan bidrage til fællesskabet. Sikre at alle børn lærer at være spørgende. Sikre at alle børn bliver hørt og set. Tiltag 3-6 årige Der afholdes børnemøder/samling hvor børnene har medindflydelse på de forskellige aktiviteter. Fri for mobberi - materialet bliver en aktiv del i børnemøderne/samlingen. Børnenes forskellige behov italesættes. Personalet stiller sig spørgende og undrende, sammen med børnene i forskellige situationer. I fællesskabet støttes børnene i at være lyttende og indgå i dialog. Børnene lærer at vente på tur. Børnene lærer at gå på kompromis. Børnene støttes til at danne venskaber. Tegn Børnene bliver bedre til, på egen hånd, at løse konflikter. Børnene hjælper og støtter hinanden. Børnene snakker om de emner, der er blevet drøftet på børnemøder og hjælper hinanden med at huske det. De emner og aktiviteter, som børnene har haft medbestemmelse og medindflydelse på, bliver synlige og dokumenteret. Børnene rækker hånden op og kan vente på, at det bliver deres tur. Børnene finder en fælles løsning.

Evaluering Børneinterview. Billeder. Barnets bog. Gode historier. Børnene tegner deres forståelse af en oplevelse eller projekt. Evaluering af projektet. Hvad har fungeret, og hvad skal justeres til næste gang? Foto tilgår senere.

Kulturelle udtryksformer Sammenhæng Kendskab til danske og andre landes traditioner og kultur. Kendskab til forskellige udtryksformer f.eks. tegne, synge og se/laveteater. Kendskab til de forskellige medier f.eks. radio, pc og tv. Personalet skal have en bred viden omkring traditioner og kultur, samt viden omkring farver og former. Mål Børnene skal have kendskab til farver og former. Børnene skal have kendskab til danske og andre landes traditioner og kultur. Børnene kan udtrykke sig på forskellige måder indenfor kunst. Børnene skal kunne koncentrere sig til højtlæsning af historie, samt forstå og gengive historien. Børnene skal have kendskab til forskellige sange. Inklusionsperspektiv Sikre at alle børn kan deltage på hvert deres udviklingsniveau. Udvælge en lille gruppe børn, som netop har brug for mindre grupper for at kunne fordybe og koncentrere sig. Tiltag 3-6 årige Tegn Vi vil have billeder med tekst for hver sang, så børnene lettere kan aflæse, hvilke sange, der er. Vi vil have ens sangbøger i hele huset. Vi vil bruge begreber, former og farver til samling, til opgaver, og når børnene tegner. Vi vil bruge dialogisk læsning, som redskab ved højtlæsning af bøger. Vi vil give børnene kendskab til danske traditioner og kultur (hvorfor vi fejrer jul, holder påske og fastelavn). Vi drøfter og giver kendskab til andre landes kulturer, religioner og traditioner. Vi vil mere kritisk vurdere, hvilke børnebøger vi har stående på stuen. Vi vil tilbyde børnene adgang til forskellige kulturelle udtryksformer, f.eks. teater, dans, malerværksted m.m. Vi bruger børnenes bøger til billeder af forskellige oplevelser, de har haft i børnehaven. Børnene viser interesse og synger sange. Børnene viser interesse ved at spørge efter specifikke bøger og højtlæsning af dem. Børnene benævner farver og former, og tegner tegninger. Børnene kan fortælle, hvorfor vi fejre forskellige højtider, har forskellige traditioner og hr indblik i andres kulturer og traditioner. Børnene kan fortælle og dele de fælles oplevelser, de har haft. Børnene kan aflæse sange og historier ud fra billeder. Børnene kan udtrykke sig på papir.

Evaluering Børneinterview. Billeder. Barnets bog. Gode historier. Børnene tegner deres forståelse af en oplevelse eller projekt. Evaluering af projektet. Hvad har fungeret, og hvad skal justeres til næste gang? Foto tilgår senere.

Personlige kompetencer Sammenhæng Personalet støtter børnene i deres forskelligheder. Personalet har kendskab til de enkelte børn i gruppen. Mål Børnene skal udforske og forstå deres egne grænser (Vygotsky). Børnene skal overfor andre lære at udtrykke deres egne behov. Børnene skal lære at lytte og respektere andre. Børnene skal lære at sætte egne handlinger i eget sted (spejle egne handlinger på egen krop). Børnene skal udvise glæde ved at være i børnehaven og ved forskellige oplevelser. Børnene skal blive selvstændige. Børnene skal lære at indgå i forskellige sammenhænge og husets kultur. Inklusionsperspektiv At det enkelte barn bliver set og hørt. Sikre at nogle børn ikke føler sig udstillet i forhold til resten af gruppen. Personalet er opmærksomme på de børn der har behov for ekstra hjælp i deres udvikling. Tiltag 3-6 årige Børnene lærer at rydde op efter sig selv. Børnene lærer at blive selvstændige i af- og på klædning, samt toiletbesøg. Vi drøfter forskellige situationer og efterspørger børnenes mening og handlingsforslag. Vi drøfter med børnene alternative handlingsmuligheder. Vi giver børnene mulighed for at reflektere over andres og egne handlinger i konfliktsituationer og situationer, hvor de ikke ved, hvad de skal gøre. Børnene lærer at vente på tur, for eksempel til samling, toiletbesøg, hjælp i garderoben, ønske om samtale med en voksen, som snakker. Vi er opmærksomme på børns trivsel i børnehaven ved at iagttage og observere børnene. Vi viser interesse overfor børnenes historie ved at være lyttende og spørgende. Vi udviser glæde overfor børnene og viser, at de er vigtige i gruppen. Vi fortæller børnene om husets normer, regler og værdier, for eksempel max 5 børn i salen eller legepladsen uden voksenopsyn, ikke løbe på gangen, vaske hænder efter toiletbesøg m.m.

Tegn Vi ikke skal minde børnene på at rydde op efter endt aktivitet samt at børnene er bevidste om, at de skal rydde op og minde hinanden om det. Børnene efterspørger ikke vores hjælp og har overskud til at hjælpe andre. Børnene spørger hinanden om grunden til et andet barns handling. Børnene er afventende i forhold til, det bliver deres tur og afbryder ikke andre i samtalen. Børnene fortæller om oplevelser i børnehaven. Børnene bliver spørgende overfor andre børn og voksnes fortællinger. Børnene har et tilhørsforhold til gruppen og de voksne, og nævner det overfor hinanden. Børnene fortæller hinanden om husets regler. Evaluering Børneinterview. Billeder. Barnets bog. Gode historier. Børnene tegner deres forståelse af en oplevelse eller projekt. Evaluering af projektet. Hvad har fungeret og hvad skal justeres til næste gang? Foto tilgår senere.

Sprog Sammenhæng Styrkelse af et barns sproglige kompetencer bidrager til udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer, og den tidlige indsats understøtter barnets mulighed for senere deltagelse i demokrati, uddannelse og samfundslivet generelt. Barnet skal udfordres og støttes i at udvikle sin nysgerrighed og interesse for sproglig kreativitet, samt til at udtrykke sig gennem forskellige genre som kropssprog, skriftsprog med bogstaver og tal, billedsprog og talesprog. Mål Børnene støttes i at udvikle et nuanceret ordforråd samt begreber. Børnenes læse og skriveforberedende udvikling skal styrkes gennem kendskab til bogstaver og tal. Børnene støttes i at skabe kontakt og forståelse, give udtryk for sig selv gennem sproget. Børnene lærer at eksperimentere med forskellige udtryksformer Et barn med behov for særlig indsats tilbydes specielt tilrettelagte aktiviteter. Inklusionsperspektiv Vi skal have en daglig pædagogisk praksis og tilrettelagte aktiviteter, der tager udgangspunkt i: At børn har forskellige ressourcer og dermed også bidrager forskelligt til fællesskabet. At alle børn skal understøttes i deres udvikling og læring af anerkendende, omsorgsfulde og nærværende voksne. At der skal skabes gode deltagelsesbetingelser for alle børn, så alle føler sig som ligeværdige og har en aktiv rolle i fællesskabet. At børn er forskellige og skal behandles forskelligt. Tiltag 3-5 årige Tiltag 5-6 årige Sange og/eller fagtesange i forbindelse med samling min. 3 gange ugentligt. Ugentlig brug af rim og remser. Dialogisk læsning min. 3 gange månedligt. Almindelig historielæsning. Flere gange ugentligt introducere børnene for overbegreber. Daglige samtaler, hvor barnet ved hjælp fra de voksne lærer at sætte ord på handlinger. Dagligt guide børn til verbal konfliktløsning. Indrette miljøet således der skabes ro til dialog og fordybelse barn/voksen og barn/barn imellem. Støtte op om barnets lyst til lege- Dialogisk læsning en gang ugentligt. Almindelig historielæsning. Understøtte/lære børnene at bruge sproget som konfliktløsning. Ugentlig brug af rim og remser. Dagligt synges der med børnene. Opgaver med fokus på sprog/tal en gang ugentligt. Understøtte barnet i at tale foran hele gruppen. Daglig samtale med børnene. Skabe ro omkring måltiderne samt dele børnene i mindre grupper, således samtalemuligheder hermed tilgodeses. Understøtte legeskrivning. Lære børnene at skrive eget navn. Samtale omkring det, børnene ser og

skrivning. Motivere barnet til legeskrivning. Støtte op omkring barnets lyst til at skrive eget navn. Dagligt understøtte barnets sprogbrug i legen. Hjælpe barnet med at spørge om deltagelse i leg, hjælp m.m. Daglig hverdags-samtale med børnene. Dagligt samtale med børnene om ting/begivenheder, de har oplevet. Udvise interesse for det, børnene fortæller. På baggrund af pædagogisk vurdering udarbejdes sprogvurdering og kompetencehjul. oplever i naturen. Understøtte børnene i at lære nye ord og begreber. Udvise interesse for det, børnene fortæller. Dagligt understøtte barnets sprogbrug i legen. Hjælpe barnet til at spørge barnet om deltagelse i leg, hjælp m.m. Daglig hverdagssamtale med børnene. Daglig samtale med børnene om ting/begivenheder, de har oplevet. På baggrund af pædagogisk vurdering udarbejdes sprogvurdering og kompetencehjul. Tegn Tegn Barnet får en begyndende forståelse for samtale. Barnet tager initiativ til rim og remser. Barnet synger og lærer nye sange. Barnet får kendskab til forskellige begreber/overbegreber. Barnet leger med ordene. Barnet begynder verbalt at give udtryk for holdninger og følelser. Barnet begynder at løse konflikter verbalt. Barnet får et begyndende kendskab til farver, bogstaver og tal. Barnet får en begyndende lyst til at skrive eget navn. Barnet udvider sit ordforråd. Barnet kan føre en samtale. Barnet tager initiativ til rim og remser. Barnet synger og lærer nye sange. Barnet kender forskellige begreber. Barnet leger med ordene. Barnet giver verbalt udtryk for holdninger og følelser. Barnet løser konflikter verbalt. Barnet kan stå frem og tale for de andre børn. Barnet har et begyndende kendskab til bogstaver og tal. Barnet skriver sit navn. Barnet kan benævne ugedage, måned, år og årstider. Børnene kan genfortælle tidligere oplevelser, hændelser m.m. Barnet viser læring fra tidligere erfaringer. Evaluering Der evalueres løbende på stue- og personalemøder. Der evalueres på det enkelte barns udvikling og læring ved overgangen mellem grupperne, samt ved førskolesamtalen.