Evaluering af Forsøg med Børnehavebibliotek i Hadsund Kommune Forhistorie I forbindelse med lanceringen af læselystkampagnen i 2003 gik Hadsund Bibliotek ind i overvejelserne om at etablere et antal børnehavebiblioteker i kommunens institutioner. Der er pt. 6 børnehaver - hvoraf de 2 ligger i Hadsund by. De øvrige ligger dels i udkanten af Hadsund (naturbørnehave) og i to landsbyer. Institutionerne betjenes i forvejen med depoter, som børnebibliotekaren sammensætter, samt enkeltlån, når pædagogerne har brug for materialer til emnearbejder, eller når en gruppe børn selv finder bøger på biblioteket. Når vi til trods for den relativt gode dækning alligevel ønskede at forbedre institutionsbetjeningen, var det fordi, vi havde en klar fornemmelse af, at mange småbørnsfamilier pga. en presset hverdag vælger biblioteksbesøg fra. Ganske vist besøges biblioteket af børnefamilier lørdag formiddag, men slet ikke i den målestok, som kommunens børnetal kunne tilsige. For at få afprøvet om der ville være forskel på by og land, søgte vi derfor om tilskud til betjening af to institutioner. "Børnehavebibliotekerne skal afspejle de forskellige institutioners profiler: by/land, naturbørnehave mv.". skrev vi bl.a. i ansøgningen. Formålet med børnehavebiblioteket. Etableringen af børnehavebiblioteket har det helt overordnede formål at fremme og stimulere læselysten ved at stille materialerne til rådighed dér, hvor børn og forældre naturligt færdes. At præsentere et spændende læsemiljø at der i børnehavebiblioteket er en lille samling forældrebøger at personale vil være ambassadører for projektet.. og at der forventes en synergieffekt, så interessen også smitter af på de øvrige børnehaver. (uddrag af ansøgningen) Efter ansøgningsfristens udløb bevilligede Biblioteksstyrelsen tilskud til etablering af ét børnehavebibliotek. Dette betød, at by x land-problematikken udgik af vores fremtidige overvejelser. De første skridt tages. Vi gik i gang med at informere forvaltning og børnehaver. Projektet blev præsenteret på et institutionsledermøde (6.11.2003) med deltagelse af lederne af kommunens børnehaver samt afdelingslederen for kultur- og familieafdelingen. For at imødegå evt. betænkeligheder vedr. børnehavebiblioteker (i det følgende forkortet BHB) lagde vi i vores oplæg især vægt på, at BHB skulle være omkostningsfrit for børnehaven m.h.t. såvel personale - samt tidsforbrug. Efter fremlæggelsen viste det sig dog, at vi havde et positivt problem, nemlig at samtlige 6 børnehaver viste interesse. Vinderen blev børnehaven Spiren, som er kommunens største børnehave med plads til 66 børn og med en beliggenhed i udkanten af Hadsund by. Præsentation af Spiren 66 børn 10 ansatte bygning fra 1970 erne Det praktiske forløb Startskuddet på projektet blev Læselystkampagnens Kursus i biblioteksbetjening af børnehaver d. 27. november 2003, hvorefter det egentlige samarbejde med børnehaven blev iværksat. Lederen af børnehaven, Lone Peters har undervejs videreformidlet projektet til både forældrebestyrelse, personale, forældre og børn. Børnehaven var fra starten meget positiv omkring projektet og har også med stor opbakning deltaget i det praktiske arbejde med indkøb vedr. indretning o.s.v. 1
Vi lagde vægt på, at BHB skulle placeres centralt, men afskærmet, og at BHB gerne skulle udstråle et spændende, hyggeligt og farvestrålende læsemiljø kort sagt: LÆSELYST. BHB blev placeret i et stort lyst hjørne af fællesrummet, og som afskærmning ville vi sy et eventyrforhæng med flotte applikationer, som børnene kunne trække for og fra efter behov. Vi indrettede med nyindkøbte møbler, lamper, tæpper, puder, plakater og diverse skægge og hyggelige pyntegenstande alt sammen i dybeste hemmelighed, så vi kunne overraske vores nye lånere på indvielsesdagen. Fredag d. 26. januar 2004 kunne vi så afsløre det flotte nyindrettede BHB ved en stor indvielsesfest med festtaler, guldsaks, rød silkesnor, højtlæsning, bogvogterkursus* og sidst men ikke mindst - Alfons Åberg kage. Alle børn/forældre fik desuden udleveret en lille folder (se bilag 1) om BHB med oplysninger om projekt børnehavebibliotek samt regler for hjemlån. Personalet i børnehaven har desuden løbende orienteret børnene om færdselsreglerne i BHB: Bl.a. at legetøj ikke må medbringes på BHB og - når det har været nødvendigt - refereret fra bogvogterkurset. Børnehaven har også orienteret nye børn og forældre om BHB og udleveret folderen om BHB. PR På indvielsesdagen havde vi inviteret pressen, som kvitterede med billeder og flotte omtaler af projektet i aviserne, så alle børn og voksne i kommunen havde mulighed for at få kendskab til BHB og Læselystkampagnen. *Bogvogterkursus hvor børnene på en humoristisk måde lærer at omgås bøger på en hensigtsmæssig måde I løbet af projektperioden har børnebibliotekaren deltaget i forældrekaffe samt højtlæsning for børnene i forbindelse med udskiftning af depoter. I efteråret 2004 afholdt vi to arrangementer med forfatteren og musikeren Thorstein Thomsen, et lukket arrangement for børnehavebørnene i Spiren, samt et åbent arrangement: Hvad sproget kan, som var henvendt til alle voksne interesserede i kommunen. Artikel i Institutions Lederen (bilag 2) Materialer i Børnehavebiblioteket Sammensætningen af bøgerne i depotet har i hele projektperioden afspejlet vores intention med BHB, nemlig at vi ser BHB som et meget aktivt middel til at fremme og udvikle børnehavebarnets læselyst og læseglæde samtidig med, at barnets tidlige sproglige udvikling styrkes. Med børnehavebiblioteket har vi altså primært valgt at fokusere på de 3 6 årige og herigennem også de travle og bog-svage familier. Størsteparten af bøgerne i BHB har derfor været et bredt udsnit af billedbøger, sangbøger, rim og remser samt højtlæsningsbøger til målgruppen. I depoterne har vi også tilgodeset mindre søskende med et lille udvalg af pegebøger, ligesom vi også har præsenteret et udvalg af forskellige forældrebøger typisk lettere fagbøger om pædagogik, psykologi og forskellige hobbybøger. Udover bøger har vi også en del forskellige emnelister til såvel børn som voksne. Bogdepotet indeholder ca. 300 bøger og depotet udskiftes hver 3. måned. Registrering af udlån foregik i BHB s første 2 måneder på gammeldags manér, d.v.s. selvbetjening via notering på hvide bogkort. I vores BHB-research havde vi erfaret, at andre BHB havde brugt samme udlånsregistrering, og vi mente, at udlånsregistrering samt udlånsstatistikken på denne måde ville blive nem og overskuelig for såvel forældre som personale. Efter at have brugt tid og ressourcer på at klargøre bøgerne med boglommer og bogkort måtte vi dog hurtigt sande, at registrering med bogkort er helt umulig i et BHB, fordi bogkort ofte forbyttes eller bliver væk. Meningen med BHB er jo netop, at børnene selv må kigge i bøgerne, når de får hang til læselyst. En lille statistik Efter samråd med børnehaven blev vi derfor enige om, at forældrene noterer udlån i vores BHB-bog (kina-bog), som oprindelig var tiltænkt som en slags meddelelsesbog mellem BHB og børnebibliotekaren. I BHB-bogen noterer forældrene barnets navn, udlånsdato samt titel, og ved aflevering overstreger forældrene selv udlånet. 2
Eftersom udlånet i BHB foregår via selvbetjening, har vi ikke hjemkaldt bøger. Udover at gøre opmærksom på, at udlånstiden er én måned, er det vores opfattelse, at udlånsnoteringen har en afsmittende effekt på alle forældre - samtidig med at udlånsnoteringen signalerer kontrol med udlånet og appellerer til forældrenes moral. Eftersom BHB er fortsat efter projektperiodens udløb, har det været svært at måle et evt. svind, men et forsigtigt skøn ved sidste depotudskiftning viser, at svindet ligger omkring 2%. Udlånstallet for hele 2004 har været ca. 1350 bøger, et meget flot udlån, selvom vi kan aflæse, at udlånet var størst i opstarten. Efter at BHB har fundet sit leje, er udlånet ca. 60 pr. måned. EVALUERING Succeskriterier og målopfyldelse: At alle børn og voksne i Hadsund Kommune får kendskab til børnehavebibliotekerne og hermed Kulturministeriets Læselystkampagne. At alle børn/forældre i de pågældende børnehaver benytter sig af børnehavebiblioteket! At der efter kampagnen fortsat vil være fokus på vigtigheden af børns tidlige sproglige udvikling og læseglæde. At opnå bevidste og engagerede forældre som giver børn så gode oplæsningsstunder at børnene møder i skolen med positive forventninger til bøger. Evaluering af børnehavebiblioteket hvilke redskaber blev anvendt? Den løbende kontakt med børnehavens personale ris og ros Deltagelse i forældremøde Interviews med 4 forældre (mødre) til børn i børnehaven Spørgeskema til alle forældre Uddybende interview med Pia Jensen Spørgeskema til de ansatte i børnehaven Interview med børnehavens leder, Lone Peters Optælling af registrerede udlån i børnehavebiblioteket bogkort og senere Kinabog. Optælling gælder både børnebøger og forældrebøger Extern evaluering v. Jens Peter Gam, afdelingsleder i Børne- og Kulturforvaltningen. Evalueringen vedlægges rapporten. Fra ansøgningen og projektets start var det planlagt at børnehavebiblioteket skulle evalueres eksternt. Biblioteket kontaktede derfor Jens Peter Gam for at bede ham give sin vurdering dels af rapporten dels af projektets succes i forhold til de opsatte succeskriterier. Spørgeskemaer og Interviews med forældre og personale Som supplement til denne kvantitative evaluering valgte vi at supplere med interviews med forældre og leder samt korte spørgsmål til personalet. Denne del af evalueringen har naturligt nok den svaghed, at man i udvælgelse af interview-personer ofte vil komme i kontakt med dem, der i forvejen er positive, og som har brugt tilbudet i større eller mindre grad. De, der ikke har brugt tilbudet, vil enten ikke blive spurgt eller vil ikke melde sig som interviewpersoner. Ligeledes har vi en fornemmelse af, at de heller ikke i så høj grad har svaret på det omdelte spørgeskema til forældrene. I spørgeskemaundersøgelsen deltog 32 forældre ud af 66 mulige. Svarende til knap halvdelen. (bilag 3-8) 3
Spørgeskema til forældrene 97% mener at børnehavebiblioteket skal fortsætte at det er en god ide. 66% låner bøger med hjem en gang om måneden, knap 20% hver 14. dag og 16% låner aldrig (nogle af disse svarer imidlertid, at de benytter det store bibliotek. Godt halvdelen af lånerne tager 0-2 bøger med hjem, mens den anden halvdel tager mellem 3-5 bøger med hjem. Kun en enkelt angiver at tage mellem 6-8 bøger med hjem. Valg af bøger er enten et fælles valg (34%) eller barnet suveræne valg (66%). 72% angiver at de også lånte bøger på det store bibliotek før børnehavebiblioteket, men 35% siger nej til dette spørgsmål. De samme godt 72% siger at de ikke er ophørt med at bruge folkebiblioteket. Af disse angiver en del, at de hér låner musik, pc-spil mv. som ikke findes i børnehavebibliotekets sortiment. 72% siger at udvalget af bøger er tilpas, mens 6% mener at det er for lille. Både pædagoger og forældre giver i bemærkningerne udtryk for, at netop udvalgets størrelse og sammensætning har øge lysten til at låne med hjem, men også til at læse højt i institutionen. Knap 60% angiver at børnehavebiblioteket har givet barnet større interesse for at læse og kigge bøger, mens resten næsten ligeligt siger nej eller ved ikke. Også forældrenes evt. øgede lyst til at læse op bliver kommenteret. Godt 40% siger ja, mens halvdelen siger nej. Blandt nej-sigerne er en del der fortæller, at de altid har læst meget for deres børn. 20 af forældrene har udover deres X også skrevet en eller flere kommentarer. ( bilag 4 og 6). Spørgeskema til personalet Det var planlagt at biblioteket skulle have deltaget i et personalemøde i børnehaven for derved at få nogle mundtlige kommentarer (udover dem vi fik, når vi var på besøg i børnehaven). Af praktiske grunde var dette ikke muligt, så vi udarbejdede en liste med stikord, som vi gerne ville have personalet til at besvare. (bilag 3 og 5) I korthed gives der udtryk for at BHB har betydet at flere forældre og børn er blevet biblioteksbenyttere, og at lysten til at læse og læse højt er blevet større hos såvel børn som personalet. På spørgsmålet om BHB s rolle i sprogstimuleringen er der nogen usikkerhed, men en positiv holdning til spørgsmålet. Personalet har også tidligere været opmærksomme på vigtigheden af at forældre læser for deres børn, men de mener, at BHB har gjort dem mere bevidste om det, og at det oftere bliver nævnt på forældremøder og ved samtaler med forældrene. Selve de praktiske ting vedr. BHB ser personalet ikke som noget problem, og de anbefaler, at de andre børnehaver i kommunen også får tilbudt BHB. I et interview med lederen Lone Peters gives der endnu kraftigere udtryk for denne holdning, idet Lone i høj grad ser BHB som et led i en større sammenhæng sprogstimulering og ikke mindst samfundets krav om at alle borgere herunder også børnene bliver i stand til at søge viden for at forstå og medvirke i samfundsudviklingen. (bilag 8). Lone ser også BHB som et godt tilbud til de ikke bogligt stærke forældre, der nemt får adgang til at tage bøger med hjem. Interviews med forældrene En eftermiddag ved lukketid mødte en repræsentant fra Biblioteket op. I forvejen havde personalet valgt et par forældre, der havde givet tilsagn om at medvirke. Af praktiske grunde blev det nogle helt andre forældre, og på et tidspunkt stod de næsten i kø for at medvirke. (bilag 7). Som tidligere nævnt var det de BHB-aktive forældre, der medvirkede hvilket naturligvis giver en lysere bedømmelse af BHB, og det var måske ikke helt uventet mødrene der tager sig af lån fra BHB. 4
Der bliver læst flere bøger end tidligere, det er meget nemmere end det store bibliotek, det er børnene der vælger, mindre søskende får også glæde af bøgerne, læsning har betydning for den senere evne til selv at kunne læse, ok med kontrol af udlån (Kinabogen) og JA, Børnehavebiblioteket må endelig fortsætte. Var nogle af de ord, som mødrene gav i interviewene. Det er som nævnt tidligere klart, at ordene nok ville have været knap så positive, hvis vi havde fået fat i en ikke-bruger. Konklusion har Børnehavebiblioteket en fremtid? Hvad siger forældrene På baggrund af dels de statistiske opgørelser, som har været få ( men som heller ikke har været prioriteret voldsomt højt set i forhold til de kvalitative interviews), mener vi at kunne konkludere at Børnehavebiblioteket i Spiren har været en succes. Og at det skal fortsætte som et tilbud udover forsøgsperioden. Ganske vist er succeskriteriet om at alle børn skulle bruge BHB ikke blevet opfyldt til fulde. Et kriterium, der set i bakspejlet måske også har været for ambitiøst. Set i forhold til spørgeskema- og interviewundersøgelserne må vi konstatere, at kun knap halvdelen af forældrene besvarede skemaet, og at 4 interview-personer ikke er et repræsentativt antal - samtidig med at de alle var meget positive overfor BHB. Personalet har imidlertid overfor biblioteket givet til kende, at det ikke kan tolkes som manglende interesse, men også dækker over manglende tid hos forældrene. Alligevel vil vi vurdere responsen som meget tilfredsstilende, især når vi kombinerer med pædagogerne og lederens udsagn: At mange af ikke-brugernes børn alligevel har kigget i bøgerne, at de har haft glæden ved bøgerne, at de har deltaget i højtlæsningerne. Dette vurderer vi som en langtidseffekt, der på længere sigt kan bryde den sociale arv. BHB har medvirket til at sætte fokus på sprogstimulering, og det har også haft sin berettigelse i forhold til ikke-lånende-børn. Disse var ifølge personalet i høj grad brugere af biblioteket i dagtimerne som værested (Hygge!). Læselysten er med andre ord blevet listet ind ad bagdøren. På baggrund af de mere praktiske erfaringer overvejer vi pt. hvordan vi kan udvide tilbudet til de andre børnehaver uden at det giver for meget administrativt bøvl. En vis form for kontrol vil være nødvendig. Omvendt mener vi at vores erfaringer fra Spiren med det meget lille konstaterede svind (som vi egentlig ikke opfatter som ond vilje ) gør at hensigten helliger midlet. Forstået på den måde at kan vi få et antal forældre og børn til at bruge et bibliotekstilbud, som tidligere har været fremmed og uden for rækkevidde SÅ må vi se stort på at der forsvinder et materiale i ny og næ. Hvordan har børnehavebiblioteket fungeret i dagligdagen og i forsøgsperioden Fra starten havde vi forestillet os BHB som et stillerum et rum og en anden verden som børnene gik ind, når de skulle fordybe sig i bøgerne. Tanken var at rummet skulle afskærmes fra omverdnen ved hjælp af et eventyrforhæng. I praksis gik det dog ikke helt sådan. BHB blev i stedet en integreret del af børnenes opholdsstue, hvilket naturligvis ikke gav samme ro. Omvendt har det haft den fordel at BHB har været eksponeret meget bedre, hvilket ganske givet har øget benyttelsen både i det daglige af børnene og af forældrene. Personalet har været meget aktive i formidlingen af BHB. De har været meget interesserede og gjort meget mere, end der fra starten var forventet af dem. Børnebibliotekaren havde fra starten planlagt at besøge BHB med jævne mellemrum. Set i bakspejlet skulle disse besøg have været skemalagt, således at de kunne indgå i børnehavens planlægning og komme med i månedsbrevene til forældrene. Vores primære målgruppe er børnene, hvilket tydeligt afspejler sig i benyttelsen af voksenbøgerne. Bøgerne (både forældrebøger men også et lille udvalg af romaner for voksne) var til stede, men de blev ikke brugt. Børnene fandt selv deres bøger i løbet af dagen, som så blev taget med hjem. Vi må formode, at de forældre, der har overskud og interesse i forældrebøger, i stedet kommer på Hovedbiblioteket. 5
Hvad har vi fået for pengene. Biblioteksstyrelse bevilligede 60.000 kroner til etablering af et BHB. Hovedprincippet har været, at børnene havde førsteprioritet. Der blev indkøbt billedbøger for godt 20.000 kroner, som blev suppleret med bøger fra Hadsund Biblioteks faste samling. Nyindkøbene var alle de populære bøger, som børn efterspørger - og som skulle være til stede i BHB: Holger, Flunkerne samt klassikerne. Samlingen indgår i betjeningen af de kommende BHB er. Som tidligere nævnt havde vi i starten en ide om, at der også skulle være noget til forældrene. Der blev derfor indkøbt en lille samling af populære og letlæste bøger om pædagogik og psykologi. I alt for knap 2500 kroner. Ligeledes havde vi en ide, om at der skulle være et eller flere tidsskrifter for de voksne om børn, som forældrene kunne sidde og læse i BHB eller tage med hjem. Ret hurtigt fandt vi ud af, at disse ikke blev benyttet. Der blev derfor kun brugt 340 kroner. Der blev brugt godt 2000 kroner til pr: boglister,plakater mv. Vores intention var, at BHB skulle indrettes hyggeligt og attraktivt. Der blev derfor indkøbt et par billedbogskrybber, en farvestrålende reol, en læse-højt-lænestol, pynteting, gulvtæppe mv. for godt 10.000 kroner Endelig blev der arrangeret et forfatterarrangement for børnene og et foredrag for forældre og pædagoger, hvor Thorstein Thomsen fortalte om sine rim- og remsebøger, om sproglig stimulering og læsning for børn. I alt knap 4000 kroner. For at børnebibliotekaren kunne få tid til at arbejde med BHB blev det aftalt, at hun skulle frikøbes et antal timer i projektperioden. Det blev i alt til 64 timer. Den ledende bibliotekar har skrevet evalueringsrapporten i samarbejde med børnebibliotekaren. Disse timer er ikke honoreret i projektet. Fremtiden Til efteråret vil vi deltage i et institutionsledermøde, hvor vi vil redegøre for erfaringerne fra BNB i Spiren, samt diskutere med lederne, hvordan de og deres personale kan bakke op om deres kommende BNB ved bl.a. at hjælpe med nogle af de praktiske ting herunder en hensigtsmæssig cirkulation af materialerne, som de i et vist omfang selv står for. BHB vil efter forsøgsperioden indgå i Hadsund Biblioteks almindelige drift og i de tilbud, der i øvrigt tilbydes til institutionerne. 6